Kategorier
FILM

Den økonomiske katastrofe ‘John Carter’ på Netflix

På 100 året (2012) for Edgar Rice Burroughs første novelle om John Carter var Disney klar med filmen ‘John Carter’.

‘John Carter’ havde et budget på svimlende 250 millioner dollars og dertil kom yderligere 100 millioner dollars til markedsføring af filmen. Den samlede regning landede altså på et godt stykker over 2 milliarder gode danske kroner. Penge, som Disney med statsgaranti aldrig får tjent hjem igen – i hvert fald ikke på denne film.

“John Carter” blev således endnu et flop for Disney, hvilket fik Rich Ross, chef for Walt Disney Studios til at træde tilbage da det kom frem, at filmen formentlig ville koste koncernen 1 milliard danske kroner.

At filmen ikke blev en økonomisk succes betyder dog ikke, at det er en dårlig film. Den floppede bare i målgruppen.

I denne science fiction-film bliver den amerikanske borgerkrigsveteran John Carter (Taylor Kitsch) på mystisk vis overflyttet til Mars, der beboes af fire meter høje barbarer. Under et flugtforsøg havner han i armene på Dejah Toris (Lynn Collins), som er desperat efter at finde sin egen personlige helt. 

Hvis du er til ægte science fiction, så er filmen bestemt et kig værd. At det ikke er skuespillerne de mange penge er gået til ses hurtigt ved at kigge på rollelisten. Til gengæld er der tale om et teknisk flot film.

‘John Carter’ fik premiere på Netflix i Danmark den 14. januar 2014

Se traileren til ‘John Carter’

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.