Kategorier
FILM

Coherence – fantastisk sci-fi thriller på Netflix

Coherence på Netflix

Sci-fi thrilleren Coherence fra 2014 er netop kommet på Netflix.

En gruppe venner samles til et middagsselskab og pludselig ryger al strøm og telefoni, da en komet passerer over området.

Vennerne tænder i stedet stearinlys, men hvad der skulle have været en hyggelig aften i skæret fra de levende lyd udvikler sig til noget nær et mareridt, da de pludselig bliver generet af ukendte personer for hvem er det og er der overhovedet andre personer i huset? Hvem er ven? Hvem er fjende?  Hvis de overlever natten vil de aldrig se på hianden på samme måde igen.

Der er både grin og gys i denne dogmeagtige film og Coherence var ‘Talk of the town’ til filmfestivalen Fantastic Fest og Sitges.

Det er James Ward Byrkits der får sin instruktør debut med denne fantastiske film, der scorer hele 88% hos filmsitet Rotten Tomatoes. Dette er en film du bestemt ikke bør snyde dig selv for.

Coherence kom på Netflix Danmark den 16. maj 2015. 

Se traileren til Coherence

 

Kategorier
FILM NYHEDER

Ender’s Game med Harrison Ford og Ben Kingsley

Den amerikanske sci-fi thriller Ender’s Game fra 2013 med Harrison Ford og Ben Kingsley kan nu ses på Netflix.

Filmen Ender’s Game foregår 70 år efter at Jorden er blevet hærget af en fremmed race, der tilsyneladende var fast besluttet på at ødelægge menneskeheden. Det der er tilbage af Jordens befolkning rotter sig sammen for at forhindre deres egen udslettelse fra denne teknologisk overlegne fremmedart.

Derfor sendes særligt udvalgte drenge og piger til en intergalaktisk militærskole, hvor de skal trænes til at bekæmpe fjenden. Blandt dem er Ender Wiggin (Asa Butterfield), der er en rolig, men genial dreng, som viser sig at have et særligt strategisk talent og han udpeges til at blive Jordens frelser.

Ender’s Game på Netflix

Ender’s Game er baseret på Orson Scott Cards roman fra 1985 om drengen Ender, der i dag står som en sci-fi klassiker. Bogen har stille og roligt udviklet sig og i dag fylder hele Ender-serien 13-14 bøger hvis alt tages med.

De danske anmeldere var overvejende positive overfor filmen. Politiken gav Ender’s Game 4 stjerner og skrev: “Filmen præsenterer nogle interessante og højst aktuelle militærstrategiske dilemmaer, men er først og fremmest den spændende fortælling om drengen Enders granvoksne udfordringer på kampskolen.”

Ender’s Game kom på Netflix den 2. maj 2015.

Se traileren til Ender’s Game

Kategorier
FILM NYHEDER

Limitless med Robert de Niro og Bradley Cooper

Robert de Niro og Bradley Cooper er i topform i den amerikanske thriller Limitless fra 2011, der nu kan streames på Netflix.

Eddie Morra (Bradley Cooper) er en useriøs forfatter med en temmelig seriøs skriveblokering. En dag opdager han pillen NZT, der kan booste hjerneaktiviteten med flere hundrede procent og den ændre alt for Eddie. Pludselig lever han et high-speed overklasseliv med succes, penge og kvinder i en grad, der overstiger fantasien. Han bliver med ét til en mirakelmager på Wall Street, hvilket får milliardæren Carl van Loon (Robert de Niro) til at hyre Eddie til at styre en gigantisk handel.

Stoffet har dog den bivirkning at den giver ham pludselige blackouts og snart er Eddie i større fare, end selv overmenneskelig tankekræft kan redde ham ud af.

Limitless er instrueret af Neil Burger, der også var manden bag filmen Illusionisten.

SE ALLE FILNYHEDERNE PÅ NETFLIX ET STED

BT gav Limitless 5 stjerner, mens CinemaZone gav den 4 stjerner og skrev: “Det er en fascinerende rejse at være med på, og Burger, der tidligere har vist visuel opfindsomhed i blandt andet magiker-filmen The Illusionist, udnytter den pulserende storby omkring Eddies udskejelser flot.”

Limitless kom på Netflix den 1. april 2015.

Se traileren til Limitless

Kategorier
BREAKING FILM

‘Halo 4: Forward Unto Dawn’ på Netflix

Filmen som alle HALO-fans har drømt om – filmatiseringen Halo 4: Forward Unto Dawn kan nu ses på Netflix Danmark.

Halo 4: Forward Unto Dawn er baseret på det populære videospil Halo 4.

Selve handlingen foregår i tiden før spillet og følger den unge kadet Thomas Lasky, der går på militærakademiet United Nations Space Command (UNSC). Han har svært ved at følge reglerne på skolen og derfor bliver han ofte ydmyget af sine overordnede. Han finder imidlertid sit potentiale som militær leder da akademiet angribes fra rummet af The Covenant, en frygtelig styrke. Sammen med supersoldaten Master Chief må Lasky og resten af eleverne gribe til våben og bekæmpe fjenden, som både er teknologisk overlegen og hurtigere end dem.

Halo 4: Forward Unto Dawn er oprindelig en serie sendt på nettet i 5 afsnit a hver 15 minutter. De er nu sat sammen og samtidig er der tilføjet yderligere 15 minutter, så filmens længde er på 90 minutter.

På trods af at dette er en film uden de vilde effekter og totalt blottet for dyre filmstjerner, så er det faktisk en ganske fin film, som fans af compterspillet HALO helt sikkert vil elske.

Halo 4: Forward Unto Dawn kom på Netflix den 2. februar 2015.

Se traileren til ‘Halo 4: Forward Unto Dawn’

http://youtu.be/67QGo_MwNWY

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

Se Tom Cruice i ‘Oblivion’ på Netflix Holland

Den amerikanske science fiction-film fra 2013, Oblivion med Tom Cruise er nu på den hollandske Netflix.

Vi er i år 2077 hvor en krig mod invaderende rumvæsener har gjort Jorden ubeboelig. Jack Harper en af de sidste, tilbageværende drone-reparatører, der stadig er udstationeret på Jorden. Han er del af en gigantisk arbejdsoperation, som udvinder livsvigtige ressourcer efter årtiers krig mod en fjende kendt som Scavs og hans mission er næsten afsluttet.

Jack lever og patruljerer flere tusind kilometer over jordens overflade, men hans tilværelse tager en drastisk drejning, da han redder en smuk kvinde (Andrea Riseborough) fra et nedstyrtet rumskib. Kvindens tilstedeværelse sætter en række begivenheder i gang, som gør, at Jack må revurdere alt, hvad han ved. Menneskehedens skæbne er nu i hans hænder.

Det er Joseph Kosinski, der både har skrevet, produceret og instrueret Oblivion, hvor Morgan Freeman dukker op som leder af en gruppe overlevende på Jorden, som den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau også er en del af.

LÆS OGSÅ: SÅDAN KAN DU SE NETFLIX HOLLAND OG NETFLIX USA

Hvis du er til sci-fi film, vil Oblivion helt sikkert være noget for dig, med en Tom Cruise i topform i en super flot film. BT gav filmen 5 stjerner og skrev “Intelligent og actionfyldt, med svimlende billeder og et brag af et soundtrack fra M83.”

Oblivion kom på Netflix Holland den 5. januar 2015

Se traileren til ‘Obvilion’

Kategorier
SERIER

2. sæson af SciFi serien ‘Orphan Black’ på Netflix

2. sæson af den canadiske scifi-serie Orphan Black er netop kommet på Netflix.

Orphan Black handler om outsideren Sarah (Tatiana Maslany), der er på flugt fra et dårligt forhold. Hun bliver vidne til en kvindes selvmord. Da den døde kvinde ligner Sarah på en prik, ser hun chancen for at starte på en frisk og hun overtager den afdødes identitet, kæreste og bankkonto.

Hendes nye identitet viser sig dog at bære på en hemmelighed: Hun er en klon og Sarah finder snart ud af, at der er mange andre som hende. Hvorfor og hvor mange der er, ved Sarah ikke, men hun finder snart ud af, at nogle forsøger dog at myrde dem, én efter én.

Du får med andre ord Tatiana Maslany at se i mange forskellige roller, hvilket i sig selv er ganske fascinerende og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor lang tid det har at taget at optage de scener, hvor hun er med flere gange.

Første sæson af Orphan Black overraskede mange ved at blive et stort scifi-hit på BBC America i 2013. Desværre opnåede serien ikke samme popularitet, da den kom på DR3 tidligere på året. Orphan Black har dog en hardcore fanskare herhjemme.

Nu er både første og anden sæson af Orphan Black på Netflix Danmark. I USA kommer tredje sæson af Orphan Black på BBC America til marts 2015.

2. sæson af Orphan Black kom på Netflix den 30. december 2015.

Se traileren til 2. sæson af ‘Orphan Black’

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

2. sæson af Ægte Mennesker (Äkta Människor) på Netflix

2. sæson af den prisvindende svenske sci-fi serie Ægte Mennesker (Äkta Människor) er nu på Netflix.

Det er den svenske tv-kanal SVT – i øvrigt i samarbejde med Danmarks Radio – der står bag dette fremtids drama, der er skrevet af Lars Lundström.

Ægte Mennesker foregår i et parallel univers, hvor forskere har udviklet robotter, der til forveksling ligner mennesker – de såkaldte hubotter. Robotterne fungerer som selskab, sexpartnere og arbejdskraft for os mennesker. For nogle mennesker erstatter de ligefrem kontakten med rigtige mennesker, da det ikke er muligt med det blotte øje, at se forskel på menneske og robot.

Her i anden sæson er vi et halv år efter sæson 1, hvor flere af de frie hubotter vækkes igen og genoptager kontakten med menneskeheden.

Ægte Mennesker (Äkta Människor) på Netflix

Ægte Mennesker (Äkta Människor) har vundet prisen som Bedste TV-serie ved PRIX Italia i 2013, ligesom Lars Lundström vandt prisen som bedste manuskriptforfatter ved Seoul Drama Awards 2013. Serien er solgt til mere end 50 lande, ligesom et amerikansk selskab allerede har købt rettighederne til en amerikansk udgave af serien.

Dette er en virkelig spændende og tankevækkende dramaserie, som bestemt er et kig værd.

2. sæson af Ægte Mennesker (Äkta Människor) kom på Netflix den 19. december 2014, hvor også 1. sæson ligger.

Se traileren til 2. sæson af Ægte Mennesker

 

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

2. sæson af sci-fi serien Continuum på Netflix

Fans af den canadiske sci-fi serie Continuum kan godt glæde sig. 2. sæson er netop kommet på Netflix Danmark.

Continuum handler om agenten Kiera Cameron (Rachel Nichols), der i år 2077 ved et uheld sendes tilbage til 2012, da Liber8 – en gruppe terrorister – flygter tilbage i tiden for at undgå en dødstraf.

Fanget i denne mere primitive fortid begynder Kiera at infiltrere den lokale politiafdeling i et forsøg på at opspore terroristerne.

I 2077 ser verden nemlig noget anderledes ud end vi kender den i dag. Verden regeres ikke længere af lande, men af megafirmaer, som opretholder orden ved at overvåge jorden befolkning. Der er dog folk, som tager kampen op mod kapitalismen og de ser sig selv om frihedskæmpere og ikke terrorister. Agtent Cameron vil dog gøre hvad hun kan for at forhindre, at terroristerne (eller er de i virkeligheden frihedskæmpere) ændre på fortiden.

SE ANDRE SERIER NYHEDER PÅ NETFLIX

I anden sæson kommer Kiera sig efter et mordforsøg. Hun forsøger at genskabe kontakten til Alec, som har dog har ændret sig.

Continuum på Netflix

Der er indtil videre lavet tre sæsoner af Continuum og meget tyder på at fjerde sæson, der kommer i 2015 også bliver den sidste.

2. sæson af Continuum kom på Netflix den 12. december 2014.

Se traileren til 2. sæson af Continuum

Kategorier
BREAKING FILM

‘Jumper’ med Hayden Christensen på Netflix

Den amerikansk science fiction film fra 2008 Jumper kan nu ses på Netflix.

Jumper handler om David Rice (Hayden Christensen), der er en ung man som ikke kender til begrænsninger. En dag finder han ud af, at han er en Jumper. Det betyder, at han har en medfødt evne til at teleportere sig selv hvorhen i verden han ønsker på et splitsekund.

Han opdager snart, at der findes andre mennesker med samme evne og bliver han kastet ud i en ældgammel krig, hvor han jages af en blodtørstig bande fanatikere, som har svoret at eliminere alle Jumpers. Nu kan det vise sig, at Davids evne, bliver hans eneste chance for overlevelse.

Det er Doug Liman, der har instrueret filmen, som er løst baseret på romanen af samme navn af Steven Gould fra 1992.

Jumper har også Jamie Bell, Samuel L. Jackson og Rachel Bilson på rollelisten.

Jumper kom på Netflix den 3. november 2014.

Se traileren til ‘Jumper’

http://youtu.be/X5ZNG3Oveh4

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Safety Not Guaranteed’ på Netflix

Filmen Safety Not Guaranteed, som nu kan ses på Netflix, er noget så sjældent som en romantisk komedie med et strejf af sci-fi.

Filmen følger de tre reportere Darius (Aubrey Plaza), Jeff (Jake Johnson) og Arnau (Karan Soni) får af deres redaktør til opgave at finde frem til manden bag en annonce i avisen, hvor der søges efter en rejsekompagnon…som vil rejse tilbage i tiden!

Annoncen tilhører Kenneth (Mark Duplas), en mystisk excentriker, som hævder at kunne rejse i tiden. I håb om en vild historie og lidt gratis ferie tager de ud på en rejse, som vil forandre deres liv for altid…

Safety Not Guaranteed er en spøjs film, men virkelig godt skruet sammen og bestemt værd at se. Filmen vandt en pris ved Sundance Filmfestivalen i Berlin i 2012 for årets bedste manuskriptforfatter.

Safety Not Guaranteed kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘Safety Not Guaranteed’