Det forhistoriske DreamWorks-komedieeventyr Croods – En nu dag gryr kan nu ses på Netflix Danmark.
Verdens første familie er tilbage, og de er sjovere end nogensinde i denne helt nye, originale familie-sitcom.
Eep, Grug, Thunk, Ugga, Sandy og Bedste tager Crood-tiden med storm og tackler vor tids problemer for første gang i historien. Skole, overnatningsfester og valgkampagner er blot nogle af de sjove moderne fænomener, som Crood-familien opdager.
Seriener baseret på filmen The Croods fra 2013 og er den del af den aftale, som Netflic har lavet med DreamWorks Animations om levering af animationsserie, som eksklusivt vises på streamingtjenesten.
Croods – En nu dag gryr på Netflix.
Første sæson af Croods – En nu dag gryr består af 13 afsnit af hver 23 minutters varighed. Alle naturligvis med dansk tale.
Croods – En nu dag gryr sæson 1 kom på Netflix den 24. december 2015.
Flere streaming-tjenester og tv-stationer har haft stor succes med true-crime serier og nu melder Netflix sig også på banen med serien Making a Murderer.
Making a Murderer er en dokumentar, der fortæller historien om den småkriminelle Steve Avery fra Manitowoc County i Wisconsin. Han bliver i 1985 kendt skyldig i en voldtægt af en lokal kvinde og sent i fængsel, men senere – i 2003 – finder man ved hjælp fra DNS-prøver ud af, at Steve er uskyldig, hvorefter han blev pure frikendt. Da havde han dog nået at sidde 18 år i fængsel.
Han lægger sag an mod myndighederne og forlanger en erstatning på 36 millioner dollars for uberettiget fængsling, hvilket igen sætter Steve på kant med politiet og den lokale sherif. To år efter anholdes han igen, denne gang for mordet på den unge kvinde, Teresa Halbach. Steves advokat mener, at hans klient igen er et offer for politiets hetz og konspirations-teorier, men der er spor som peger i en anden retning.
Folkene bag serien Moira Demos og Laura Ricciardis brugte hele 10 år på at vende hver en sten i Steves liv og det er der kommet en virkelig spændende serie ud af. Det vil ikke være rammende at kalde Making a Murderer for underholdende. Der er simpelthen for mange rigtige ofre i sagen, men serien er vanvittig fangende og gribende.
Gør dig selv den tjeneste at lade være med at Google sagen, men se den først på Netflix. Det vil du bestemt ikke fortryde.
Making a Murderer på Netflix
Politiken har anmeldt serien og giver den topkarakter: 6 stjerner og skriver: “’Making a Murderer’ er et portræt af den forfejlede tiltro til systemet. Det er en dokumentation af, hvor nemt retssystemets rammer kan udelukke visse folk fra retfærdig behandling. “
Making a Murderer kom på Netflix den 18. december 2015.
Den stjernespækkede western-komedie The Ridiculous Six kan nu ses eksklusivt på Netflix.
Filmen handler om Tommy “Hvide Kniv” Stockburn (Adam Shandler), der har levet det meste af sit liv blandt en indianer-stamme, der har taget sig af den tilsyneladende forældreløse dreng.
Da Tommys rigtig far bliver kidnappet, tager han ud på en redningsmission i det vilde vesten med fem brødre, han ikke vidste, han havde.
På rollelisten ses blandt andre stjerner som Taylor Lautner, Steve Buscemi, Nick Nolte, Harvey Keitel, Rob Schneider, Terry Crews, Luke Wilson og Will Forte.
Under optagelserne kom Adam Shandler resten af holdet bag filmen i problemer, da flere skuespillere med indianer-baggrund forlod optagelserne i protest mod filmens påståede racisme.
The Ridiculous Six på Netflix
The Ridiculous Six kom på Netflix den 11. december 2015.
Netflix kaster sig nu ud i en af de store satsninger med musicalen A Very Murray Christmas, som de selv håber på bliver en rigtig juleklassiker i stil med Disneys Juleshow og Alene Hjemme-filmene.
I A Very Murray Christmas sesBill Murray i hovedrollen som sig selv. Han skal optræde ved et stort tv-show som sendes direkte fra et hotel i New York.
Desværre hærges byen af en kæmpe snestorm, hvilket gør Bill Murray nervøs og bekymret for at ingen vil dukke op. Med lidt held og ihærdighed begynder gæsterne dog at ankomme til the Carlyle hotel og hjælper Murray op i gear ved at synge og danse julen i gang.
Det stjernespækkede hold består bl.a. George Clooney, Paul Shaffer, Amy Poehler, Julie White, Dimitri Dimitrov, Michael Cera, Chris Rock, David Johansen, Maya Rudolph, Jason Schwartzman, Jenny Lewis, the band Phoenix, Frederic Moulin, Rashida Jones, Miley Cyrus og mange flere.
A Very Murray Christmas på Netflix
Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner og skrev: “….den filmenbliver ikke en juleklassiker, det er den heller ikke interessant nok til. Men med rigelige mængder gløgg og gode venners lag er det ganske fornøjelig underholdning.”
A Very Murray Christmas kom på Netflix den 4. december 2015.
Nu kommer hele verden til at kende hendes navn: Marvel’s Jessica Jones kan nu ses på Netflix
Spændingsserien om Marvel’s Jessica Jones går tæt ind på livet af Jessica Jones (Kristen Ritter), der kæmper mod dæmoner både udefra og indefra. Efter en tragisk ende på en kort superhelte-karriere, genopbygger hun sit liv ved at etablere sit eget detektivbureau, hvor hun løser sager i New York City.
Udover Kristen Ritter ses bl.a. Racheal Taylor (Trish Walker), David Tennant (Kilgrave) og Mike Colter (Luke Cage).
Jessica Jones er en ny original serie fra Netflix om eks-superhelten Jessica Jones, der er en af de mest populære, nyere figurer fra Marvel. Serien er den anden serie i rækken af fire Marvel-serier, der alle får premiere eksklusivt på Netflix. Den første Marvel-serie på Netflix var Daredevil, som fik premiere på Netflix den 10. april.
Jessica Jones på Netflix
Hvis du er vild med kvinder som Lisbeth Salander fra Mænd der hader kvinder, Sarah Lund fra Forbrydelsen og Saga Noren fra Broen, så glæd dig til at møde denne powerkvinde.
BBC’s fantastiske krimi-serie River med den svenske skuespiller Stellan Skarsgård i hovedrollen kan nu ses på Netflix.
Serien handler om John River (Stellan Skarsgård), der er en genial efterforsker, men han er fanget af sit eget sind mellem de levende og de døde.
River forfølges af mordet på sin politipartner, Jackie ‘Stevie’ Stevenson ( Nicola Walker) og faktisk kan han både se og høre Jackie på trods af, at hun er død og borte. Det viser sig snart, at Jackie ikke er den eneste afdøde han har kontakt med. John kan nemlig også se og tale med mange andre mordofre, som dermed kan hjælpe ham med at opklare forbrydelserne.
Den britiske anmelder, Tim Martin fra The Telegraph gav serien topkarakteren 5 stjerner og skrev, at det var noget af det bedste han havde set på TV i meget lang tid.
River på Netflix
Serien fik premiere på BBC 1 for knap en måned siden og Netflix har købt rettighederne til serien i resten af verden. Derfor vises River også med Netflix Originals mærket.
Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af River.
Første sæson af River kom på Netflix den 18. november 2015.
Så kom Hemlock Grove sæson 3 på Netflix og der er lagt op til noget af en afslutning på den populære gyserserie.
I Hemlock Grove sæson 3 er vi tilbage i den lille søvnige by, Hemlock Grove i Pennsylvania, hvor ondskaben gemmer sig lige for øjnene af dig og hemmeligheder er hverdagskost. En del af hemmelighederne kan dog føres til overklassefamilien Godfrey, der er anført af moderenOlivia (Famke Janssen) og hendes svoger og elsker Norman (Dougray Scott), samt hendes to børn, den datteren Shelley (Madeleine Martin) og sønnen Roman (Bill Skarsgård).
Familien Godfrey er fortsat ikke meget for Peters venskab med sigøjneren Peter (Landon Liboiron). De to unge mænd står sammen overfor nye, farlige og uforudsete forhindringer – og selvom ingen af dem er glad for det, må de for en stund glemme deres menneskelige kvaliteter og lukker den indre dæmon ud.
Sidste sæson af Hemlock Grove
Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix
Hemlock Grove sæson 3 bliver den sidste sæson i serien og ifølge producer Eli Roth vil man gerne give fans af serien en flot finale, der bliver endnu mørkere end vi har set tidligere.
Politiken har tidligere givet serien 4 stjener og skrevet, at “’Hemlock Grove’ er et topprodukt inden for gruppen af lignende (vampyr)serier.”
Hemlock Grove på Netflix
Hvis du endnu ikke er begyndt på serien kan du sagtens nå at få det hele med. De to første sæsoner ligger nemlig også på streamingtjenesten.
Hemlock Grove sæson 3 kom på Netflix den 23. oktober 2015.
Efter masser af succes med egenproducerede serier som House of Cards, Orange Is The New Black og Hemlock Groove er Netflix klar med deres første film, Beasts of No Nation, der nu kan ses på streamingtjenesten.
Beasts of No Nation fortæller den grusomme historie den 12-14 årige vestafrikanske dreng Agu (Abraham Attah). Hans liv ændres på et splitsekund da en borgerkrig splitter hans familie ad. Alene flygter han ud i junglen, hvor han møder en hær af børn, der ledes af den mystiske kommandant (Idris Elba). Agu tvinges til at blive barnesoldat og langsomt ændres han fra at være en glad dreng, til at blive en regulær dræbermaskine.
Filmen bygger på en bogen Beasts of No Nation, som den nigerianske forfatter Uzodinma Iweala udsendte i 2005 og det er den amerikanske instruktør, Cary Joji Fukunaga, der har skrevet og instrueret filmen.
Beasts of No Nation på Netflix
Filmmagasinet Ekko gav filmen 5 stjerner og skrev: “Cary Joji Fukunaga har lavet en brutal skildring af børnesoldater. De grumme og grandiose billeder havde virket endnu stærkere på det store lærred.” Også de amerikanske anmeldere har været begejstret for filmen, der nævnes som en kandidat til den kommende Oscar-uddeling.
Beasts of No Nation kom på Netflix den 16. oktober 2015.
Der er både en god og en dårlig nyhed til alle fans af Hemlock Grove.
Først den gode nyhed: Den 23. oktober kommer Hemlock Grove sæson 3 på Netflix.
Og så den dårlige nyhed: 3. sæson bliver desværre også endestationen for denne fantastiske fantasy-serie, der har fået masser af dedikerede fans over hele verden.
I Hemlock Grove sæson 3 bliver byens grumme hemmeligheder ved med at optrævle. Olivia, Roman, Peter og Shelley bliver introduceret til nye bekendtskaber, mens de står overfor farlig og uforudsete forhindringer.
Peter og Roman indser, at hvis de vil forhindre ’the end of days’, bliver de nødt til at ofre deres menneskelighed og slippe deres indre monstre fri.
De fire hovedpersoner spilles af Famke Janssen (X-men), Bill Skarsgård, Landon Liboiron og Madeleine Martin (Californication).
Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix
Hemlock Grove sæson 3 bliver også den sidste sæson i serien og ifølge producer Eli Roth vil man gerne give fans af serien en flot finale, der bliver endnu mørkere end vi har set tidligere. De første billeder fra serien er kommet og af dem bliver du ikke i tvivl om, at det er Hemlock Grove som vi elsker det!
Udover billederne har Netflix også frigivet en ultrakort teaser på blot 19 sekunder. Den viser Roman Godfrey, der drikker blod direkte fra en pose sammen med en mystisk brunette. I slutningen af klippet drikker de begge blod fra posen hvorefter de tilsyneladende skal til at kysse hinanden. Kan dette betyde at der vil komme lidt romantik til Roman i sæson 3? Vi må vente til lidt endnu med at få svaret.
Hemlock Grove sæson 3 på Netflix
Hemlock Grove er en original serie fra Netflix og får premiere eksklusivt på streaming-tjenesten den 23. oktober. Som sædvanlig med alle 10 episoder på én gang.
Se den korte teaser til Hemlock Grove sæson 3
Se flere billeder fra Hemlock Grove sæson 3
Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: NetflixBillede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix
Den nye Netflix-serie Project MC2, der er rettet mod familiens tweens – de halvstore børn mellem 7 og 12 år – kan nu ses på Netflix.
Project MC2 følger fire seje skolepiger, McKeyla, Adrienne, Bryden og Camrynd rekrutteres til den superhemmelig spionorganisation NOV8 (udtales Innovate). Her skal de fire agenter bruge videnskab, teknologi, teknik, matematik – og nogle gange endda Instagram – for at redde en kongelig persons rummission.
Serien overskrift er: Smart is the New Cool og produceren bag Project MC2, Shauna Phelan siger, at serien gerne skulle vise, at du som pige sagtens kan være både klog, smart og cool. De tre ting udelukker ikke hinanden.
De fire seje piger spille af skuespillerne Victoria Vida, Genneya Walton, Ysa Penarejo og Mika Abdalla
Project MC2 på Netflix
Project MC2 sæson 1 består af tre afsnit på hver 28 minutter. Serien kom på Netflix den 7. august 2015 og kan ses med dansk tale.