Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

The Keepers sæson 1 på Netflix

Den fantastisk spændende true-crime serie, The Keepers sæson 1 kan nu ses på Netflix.

Serien går grundigt til værks i forsøget på at opklare mordgåden om den unge nonne og lærer, Cathy Cesnik fra Baltimore.

Cathy forsvandt sporløst i den 7. november 1969 og blev fundet dræbt to måneder senere, liggende på ryggen på en iskold bjergside meget langt fra hendes hjem.

I starten starten trak mordet på den vellidte nonne ikke de store overskrifter, men i 1994 sker der nyt i sagen, da en af hendes tidligere elever i medierne beskylder ledelsen af den skole som den katolske kirke i Baltimore driver, for at så bag mordet.

The Keepers på Netflix

Årsagen skulle angiveligt være, at Cathy viste besked om, at en af præsterne stod bag et omfattende seksuelt misbrug af skolens elever.

Mordet er dog aldrig blevet opklaret, men i The Keepers ser vi, at der muligvis ligger et større komplot bag forbrydelsen. 

The Keepers på Netflix

Filmmagasinet Ekko gav serien 4 stjerner og skrev: Netflix’ nye true crime-serie går forbilledligt grundigt til værks i sagen om et uopklaret nonnemord og seksuelle overgreb i den katolske kirke.

The Keepers sæson 1 kom på Netflix den 19. maj 2017.

Se traileren til The Keepers

 

Kategorier
REALITY

Seriepremiere: Fear Thy Neighbor

Den amerikanske true-crime serie, Fear Thy Neighbor kan nu ses på Netflix.

Serien skildrer virkelige historier om nabostridigheder, der starter i det små men vokser på uforudsigelige og ofte tragiske måder.

Ved hjælp af interviews og genskabte scener, forsøger serien at tegne et billede af disse nabostrigheder og finde ud af, hvorfor de gik så galt som det gjorde.
Det er den amerikanske tv-station Investigation Discovery channel, der står bag serien. Der er lavet i alt fire sæsoner af Fear Thy Neighbor og sæson 4 kører netop nu på Investigation Discovery channel.
Fear Thy Neighbor kom på Netflix den 28. februar 2017.

Se traileren til Fear Thy Neighbor

Kategorier
BREAKING REALITY

Seriepremiere: Your Worst Nightmare på Netflix

Den amerikanske true-crime serie, Your Worst Nightmare kan nu ses på Netflix.

Hver episode af denne efterforskningsserie sætter fokus på en forfærdelig, virkelig forbrydelse og afslører detaljer, der er for chokerende til at være fiktion.

I dele af serien bruges skuespillere, men det krydres med kommentarer fra ofrenes venner og familie, samt interview med efterforskere, psykologer samt personer, der var vidne til forbrydelsen.

Your Worst Nightmare sæson 1 kom på Netflix den 28. februar 2017.

Se traileren til Your Worst Nightmare

Kategorier
BREAKING REALITY

Seriepremiere: Badlands, Texas på Netflix

Den amerikanske true-crime dokumentar-serie, Badlands, Texas kan nu ses på Netflix.

Serien, som er bygget over en virkelig forbrydelse, viser livet efter det mystiske drab på den populære bartender Glenn Felts  i den lille, stærkt sammentømrede by Terlingua.

Den brutale forbrydelsen truer med at spolere sammenholdet og rive byen fra hinanden.

Terlingua ligger tæt ved floden Rio Grande i staten Texas og den mexikanske grænse. Byen er mindst 200 miles fra ALT, som en af personerne siger i det første afsnit.

Det er National Geographic, der står bag serien, hvor der ikke bruges skuespillere. Det er byens rigtige indbyggere, der fortæller deres historie i serien.

Badlands, Texas på Netflix

Det er uvist om der kommer en Badlands, Texas sæson 2.

Badlands, Texas sæson 1 kom på Netflix den 28. februar 2017.

Se traileren til Badlands, Texas

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR NYHEDER

Ny true-crime serie: Making a Murderer

Flere streaming-tjenester og tv-stationer har haft stor succes med true-crime serier og nu melder Netflix sig også på banen med serien Making a Murderer.

Making a Murderer er en dokumentar, der fortæller historien om den småkriminelle Steve Avery fra Manitowoc County i Wisconsin. Han bliver i 1985 kendt skyldig i en voldtægt af en lokal kvinde og sent i fængsel, men senere – i 2003 – finder man ved hjælp fra DNS-prøver ud af, at Steve er uskyldig, hvorefter han blev pure frikendt.  Da havde han dog nået at sidde 18 år i fængsel.

Han lægger sag an mod myndighederne og forlanger en erstatning på 36 millioner dollars for uberettiget fængsling, hvilket igen sætter Steve på kant med politiet og den lokale sherif. To år efter anholdes han igen, denne gang for mordet på den unge kvinde, Teresa Halbach. Steves advokat mener, at hans klient igen er et offer for politiets hetz og konspirations-teorier,  men der er spor som peger i en anden retning.

Folkene bag serien Moira Demos og Laura Ricciardis brugte hele 10 år på at vende hver en sten i Steves liv og det er der kommet en virkelig spændende serie ud af. Det vil ikke være rammende at kalde Making a Murderer for underholdende. Der er simpelthen for mange rigtige ofre i sagen, men serien er vanvittig fangende og gribende.

Gør dig selv den tjeneste at lade være med at Google sagen, men se den først på Netflix. Det vil du bestemt ikke fortryde.

Making a Murderer på Netflix

Politiken har anmeldt serien og giver den topkarakter: 6 stjerner og skriver: “’Making a Murderer’ er et portræt af den forfejlede tiltro til systemet. Det er en dokumentation af, hvor nemt retssystemets rammer kan udelukke visse folk fra retfærdig behandling. “

Making a Murderer kom på Netflix den 18. december 2015.

Se traileren til Making a Murderer