Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Easy på Netflix

Hvis du var til Sex and The City så vil du helt sikkert elske den nye stjernespækkede Netflix-komedie: Easy, der nu kan ses på streamingtjenesten.

Her følger vi en gruppe mennesker fra Chicago, som i den grad famler sig igennem en moderne labyrint af kærlighed, sex, teknologi og kultur.

Stjerner som Orlando Bloom, Malin Akerman, Jake Johnson, Marc Maron, Dave Franco, Hannibal Buress, Emily Ratajkowski, Michael Chernus og mange andre er alle at finde på rollelisten.

Det er instruktøren Joe Swanberg, der står bag denne super sjove serie i otte afsnit om kærlighed og sex i 2016. Det er på nuværende tidspunkt uvist om der kommer en sæson 2 af denne serie.

Easy på Netflix

Easy sæson 1 kom på Netflix den 22. september 2016.

Se traileren til Easy

https://www.youtube.com/watch?v=bzRjfA_9Akw

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Den Skaldede Frisør på Netflix

Susanne Biers prisvindende romantiske komedie, Den Skaldede Frisør fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Frisøren Ida (Trine Dyrholm) er ved at komme ovenpå igen efter at have været igennem et længere, men succesfuldt forløb med kemoterapi.

Hendes tilværelse vendes dog på hovedet igen, da hun en dag finder sin mand gennem 25 år, den brovtende Leif (Kim Bodnia), sammen med den unge og knap så kvikke Thilde (Christiane Schaumburg-Müller). Og så lige op til deres datters bryllup, der skal afholdes i sydlandske omgivelser i Italien.

I mellemtiden møder Ida uforsætligt gommens far, Philip (Pierce Brosnan), en fortravlet og lidt følelseskold forretningsmand, som alligevel begynder at se noget i den forvirrede Ida.

Det hele kulminerer da de to meget forskellige familier mødes i en skøn gammel villa i Italien, midt i en idyllisk citronlund. De har alle en forventning om, at skulle deltage i et romantisk bryllup, hvor alt er planlagt til mindste detalje. Absolut intet går efter planen og alligevel lykkes alting til sidst.

Den Skaldede Frisør blev kåret til Årets Bedste Komedie ved European Film Awards i Berlin, der også kaldes den europæiske Oscar uddeling. Filmen er instrueret af Susanne Bier, der har skrevet historien sammen med Anders Thomas Jensen.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er en drivende romantisk komedie, garneret med skarp humor og tilsat et stænk bitter lemon for balancens skyld. Den er let i hjertet og let at gå til, men det betyder ikke, at den har mindre filmisk tyngde end instruktørens Oscarvinder ‘ Hævnen’.”

Den Skaldede Frisør kom på Netflix den 7. september 2016.

Se traileren til Den Skaldede Frisør

 

Kategorier
BREAKING FILM

Date Night

Den romantiske komedie fra 2010, Date Night med Tina Fey og Steve Carell kan nu ses på Netflix.

Ægteparret Phil (Steve Carell) og Claire (Tina Fey) er trætte af at deres forhold er blevet kedeligt og rutinepræget. Da de under deres date på en fin restaurant, impulsivt stjæler et andet pars bordreservation dukker et par gangstere pludseligt op og mistænker Phil og Claire for at være de to tyveknægte, som oprindeligt havde bestilt bordet, og som åbenbart har bestjålet en af New Yorks mest magtfulde mafiosoer.

Det lykkes ikke Phil og Claire at overbevise håndlangerne om, at de er uskyldige, så de må flygte gennem Manhattans gader med alskens skydeglade lømler lige i hælene. Overlever de, kan det være de genfinder flammen i deres ægteskab.

Information skrev: “Date Night holder lige nøjagtigt skruen i vandet takket være en ihærdig præstation fra sit seværdige dream team og Mark Wahlberg i en birolle som brystkasseblærerøv.” og BT gav filmen 4 stjerner.

Filmen er instrueret af Shawn Levy.

Date Night kom på Netflix den 1. september 2016.

Se traileren til Date Night

Kategorier
BREAKING FILM

Waffle Street på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2015, Waffle Street kan nu ses på Netflix.

Dette er den sandfærdige historie om Jimmy Adams (James Lafferty), en tidligere investeringsrådgiver for en $ 30 milliarder stor fond. Jimmy bliver imidlertid fyret som følge af sin rolle i finanskrisen tilbage i 2008.

Fra en millionløn på de bonede gulve ender han som tjener i en lille vaffel butik. Her møder han Edward (Danny Glover), en tidligere indsat, som giver Jimmy lektioner om livet og økonomi.

Filmen er instrueret af Eshom Nelms og Ian Nelms.

Waffle Street kom på Netflix den 2. september 2016.

Se traileren til Waffle Street

 

Kategorier
BREAKING FILM

Spring Breakers på Netflix

Den står på hoppende baller og svingende babser, druk og stoffer i teenagekomedien Spring Breakers fra 2013, der nu kan ses på Netflix.

Brit (Ashley Benson), Candy (Vanessa Hudgens), Cotty (Rachel Korine) og Faith (Selena Gomez) har været bedste veninder siden folkeskolen. De bor sammen på et kedeligt kollegie og er desperate efter eventyr.

Alt hvad de skal gøre er at spare penge nok sammen til at komme på ”spring break”, men ingen af dem har en krone på lommen. Et tilfældigt møde med gangsterrapperen Alien (James Franco) giver de fire piger en chance for at få al den gys og spænding, de kunne håbe på.

I selskab med deres nye ven, flytter pigerne hele tiden grænserne for, hvor langt de vil gå for at opleve en spring break, de aldrig glemmer.

Spring Breakers er instrueret af Harmony Korine.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “…er den vildeste ungdomsfilm i årevis. En opfordring til at slå hovedet fra, drikke hjernen ud og brænde sit lys i begge ender.”

Glæd dig til et skræmmende indblik i den amerikanske ungdomskultur anno 2014!

Spring Breakers kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Spring Breakers

Kategorier
BREAKING FILM

Killers med Ashton Kutcher og Katherine Heigl

Den romantiske komedie fra 2010, Killers med Ashton Kutcher og Katherine Heigl i hovedrollerne kan nu ses på Netflix.

Jen Kornfeldt (Katherine Heigl) havde mistet troen på, at hun nogensinde skulle finde kærligheden. Men da hun modvilligt tager med sine forældre på ferie til den franske riviera, møder Jen drømmemanden – den stilige, smukke Spencer Aimes (Ashton Kutcher).

Tre år senere er den umulige drøm gået i opfyldelse. Jen og Spencer er nygifte og lever det perfekte forstadsliv. Lige indtil morgenen efter Spencers 30 års fødselsdag, hvor kugler begynder at flyve om ørerne på det ellers lykkelige par.

Det viser sig, at Spencer har ”glemt” at fortælle om sit tidligere liv som international lejemorder med adskillige liv på samvittigheden, og de gør det eneste rigtige – de løber for livet…

Der er nemlig udlovet en dusør på flere millioner dollars til den, der dræber Spencer.

Jen prøver at acceptere, at hendes mand har licens til at dræbe, men det kræver en del ægteskabelige tillidsøvelser, for det viser sig, at også Jen har en hemmelighed. Hvem sagde livet i forstæderne var stille og roligt?

 

 

Filmen er instrueret af Robert Luketic, der også stod bag The Ugly Truth og 21.

Killers på Netflix

BT gav filmen 3 stjerner og skrev: “Replikkerne er velskrevne, og der er tilpas med opfindsomhed i manuskriptet til, at man gider interessere sig for, om fyren eller pigen omkring næste hjørne er harmløs eller en af filmens »killers«. Desværre er temaet svært at variere, og der går metaltræthed i maskineriet.”

Killers kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Killers

Kategorier
BREAKING FILM

Adventureland på Netflix

Den amerikanske komedie, Adventureland fra 2009 kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i 1987 hvor James Brennan (Jesse Eisenberg) netop har afsluttet sin eksamen. Han har udsigt til den bedste sommer i sit liv, hvor han skal på interrail igennem Europa. Desværre må hans far gå ned i løn og planerne om en tur over Atlanten skrottes.

I stedet må James tage et sommerferiejob i et gammelt, nedslidt tivoli og sommeren bliver noget anderledes end han havde forestillet sig.

Men der er dog også visse fordele ved at arbejde i tivoliet i form af den smukke og følsomme Em (Kristen Stewart), som James falder for. Samtidig har han en flirt kørende med Lisa P. (Margarita Levieva), hvilket gør at sommeren anno 1987 slet ikke er så skidt for James.

 

Filmen er instrueret Greg Mottola, der også stod bag komedien ‘Superbad’ fra 2007.  Filmen er baseret på Gregs egne oplevelser.

Adventureland kom ikke i de danske biografer.

Adventureland kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Adventureland

Kategorier
BREAKING SERIER

Brooklyn Nine-Nine sæson 3 på Netflix

Den prisvindende amerikanske politi-komedie serie Brooklyn Nine-Nine sæson 3 kan nu ses på Netflix.

Brooklyn Nine-Nine handler om den dygtige kriminalbetjent Jake Peralta (Andy Samberg). Han arbejder sammen med en gruppe strømere i Brooklyn. Men en dag får de en ny chef, som har en hel masse, han skal bevise.

Peralta har så meget talent for politiarbejde, at han aldrig har behøvet at arbejde særligt hårdt eller at følge reglerne. Han er altid den, der opnår de bedste resultater og har derfor fået særbehandling gennem hele sin karriere. Men det bliver der lavet om på, når distriktet får en ny chef, politileder Kaptajn Ray Holt (Andre Braugher), som sætter en ære i at følge regler og reguleringer til punkt og prikke.

Pludselig skærpes konkurrencen blandt betjentene for at bevise sit værd over for den regelrette chef og den smukke talentfulde Amy (Melissa Fumero).

Brooklyn Nine Nine handler om mændene og kvinderne bag politiskiltet, både når de synger karaoke, drikker øl, blander sig i hinandens privatliv – og når de beskytter Brooklyns borgere

SE ALLE DE NYE NETFLIX SERIER

Brooklyn Nine Nine på Netflix

Brooklyn Nine-Nine har vundet hele to Golden Globes, blandt andet som bedste komedieserie i 2014. Brooklyn Nine-Nine fik premiere på tv-kanalen Fox i 2013, hvor sæson 4 i øvrigt begynder den 20. september 2016.

Brooklyn Nine-Nine sæson 3 kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Brooklyn Nine-Nine sæson 3

 

Kategorier
BREAKING FILM

Scary Movie 3

Den amerikanske komediefilm fra 2003, Scary Movie 3 kan nu ses på Netflix Danmark.

Nyhedsreporteren, Cindy Campbell (Anna Faris), kæmper en brav kamp for at finde en historie, der kan give hende hæder, ære og berømmelse som årets reporter på TV.

Da en række mærkelige korncirkler dukker op på bondemanden Tom Logans (Charlie Sheen) marker, griber Cindy straks chancen og tager derud for at dække historien.

Historien viser sig dog snart at være mere omfattende end som så, og under researcharbejdet bliver Cindy kontaktet af den mystiske Orpheus, der fortæller hende, at hun er Den Ene, der er blevet udvalgt til at hjælpe præsidenten med at redde Jorden og bekæmpe en række ondsindede rumvæsner. Men det stopper ikke her!

På rollelisten finder vi også Denise Richards, Regina Hall, Eddie Griffin og Jeremy Piven.

Filmen er instrueret af David Zucker.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Det eneste negative, jeg selv kan sige om ‘Scary Movie 3’, er, at der ikke er tid nok til at grine ad vittighederne. De kommer simpelthen for hurtigt efter hinanden.”

Scary Movie 3 kom på Netflix den 1. august 2016.

Se traileren til Scary Movie 3

Kategorier
BREAKING FILM

Forces of Nature med Ben Affleck og Sandra Bullock

Den romantiske komedie fra 1999, Forces of Nature kan nu ses på Netflix.

Ben (Ben Affleck) har to dage til at komme fra New York til Savannah, hvor han skal giftes.

Alt går som det skal, lige indtil hans fly skrider af landingsbanen, og han uforvarende redder sin sidekammerats liv. Sidekammeraten Sarah (Sandra Bullock) bliver Bens følgesvend i hans livs to længste dage.

Da skæbnen gentager sig selv i en række ulykker, der involverer en udlejningsbil, et tog og en bus, begynder Ben at overveje, om der er nogen, der prøver at give ham et vink med en vognstang. Undervejs sker det uundgåelige, at Ben langsomt begynder at falde for Sarah.

Filmen er instrueret af Bronwen Hughes.

Forces of Nature kom på Netflix den 27. juli 2016.

Se traileren til Forces of Nature