Kategorier
BREAKING FILM

Feel-good filmen ‘Little Miss Sunshine’ på Netflix

Den prisvindende Little Miss Sunshine fra 2006 er nu på Netflix.

Dette er filmen om den meget atypiske og bindegale familie Hoover, der gør alt hvad de kan for at bakke op om den 7 årige datter, Olives drøm om at deltage i skønhedskonkurrencen Little Miss Sunshine – på trods af hendes helt normale udseende.

Familien består af en teenage-søn, der ikke siger noget, en bedstefar der siger for meget, en onkel som konstant går med selvmordstanker – for ikke at tale om Olives forældre: Faderes Richard, der ikke kan sælge sit succesprogram til erhvervsfolk og moderen Sheryl, der prøver at holde styr på familien.

Hele familien pakkes i et gammelt folkevognsrugbrød og så går turen ellers fra Albuquerque i New Mexico til Californien hvor skønhedskonkurrencen finder sted.

Little Miss Sunshine er en skøn feel-good film. De danske anmeldere gav den 4 og 5 stjerner, da den kom i biograferne i 2006.

BT skrev “…en af årets mest livsbekræftende film” og Ekstra Bladet skrev “…Man skal være gjort at tidlig julestress og gasbeton for ikke at lade sig varme af dette lille solstrejf”

Little Miss Sunshine modtog stående bifald på Sundance Film Festival og har vundet adskillige priser.

Little Miss Sunshine kom på Netflix den 11. november 2014.

Se traileren til ‘Little Miss Sunshine’

 

Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘The English Teacher’

Den romantiske komedie The English Teacher fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Linda Sinclair (Julianne Moore) er en ugift engelsklærer på 40, der lever et stille liv i byen Kingston med sine to siamesere og tilbringer det meste af sin fritid med at læse bøger i sin lille lejlighed. Hun har ikke nogle nære personlige forhold, men en dag dukker en tidligere elev Jason Sherwood (Michael Angarano) vender tilbage til  Kingston.

Jason er en talentfuld forfatter, som har brug for hendes hjælp, da hans far (Greg Kinnear) hellere vil have, at han skal studere jura end at bruge sin tid på ‘pjat’, som at skrive bøger. Med Jasons besøg forvandler roen i Lindas liv sig pludselig til et virvar af følelser og forviklinger.

The English Teacher kom ikke i de danske biografer og derfor har vi ingen danske anmeldelser af filmen.

The English Teacher kom på Netflix den 9. november 2014.

Se traileren til ‘The English Teacher’

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Bruce Willis på Netflix i ‘G.I. Joe – Retaliation’

Der er dømt hardcore action i knap to timer i G.I. Joe: Retaliation (Gengældelse), som netop har fået premiere på Netflix.

Det er alle mere eller mindre enige om, men så stopper enigheden om filmen også, mere om det lidt senere, først handlingen i filmen.

G.I. Joe: Retaliation begynder, hvor  den forrige film, G.I. Joe: The Rise of Cobra fra 2009 sluttede.

Det er lykkedes for Cobra-organisationen at infiltrere Det Hvide Hus ved at indsætte Zartan, én af Cobra’erne, som den amerikanske præsident. Med ham i præsidentens sted kan terrororganisationen Cobra starte et sandt ragnarok af en verdenskrig. For at stoppe dette vanvid må G.I. Joe-soldaterne opsøge manden, der i sin tid gav enheden sit navn: General Joe Colton.

Nu må den amerikanske eliteenhede G.I. Joe gøre hvad de kan for at  redde verden fra terrororganisationen og dens ondskabsfulde planer om verdensherredømmet.

Filmen er instrueret af Jon M. Chu og tilføjer bl.a. Bruce Willis, Ray Stevenson og Dwayne Johnson til rollelisten – sidstnævnte som karakteren Roadblock.

SE ALLE DE NYE NETFLIX FILM HER

Sjældent har de danske anmeldere været så delte, som da G.I. Joe: Retaliation kom i biograferne herhjemme i 2011.

BT gav filmen 1 stjerne og skrev: “Man er træt af det hele allerede efter et kvarter. Efter 110 minutter er man grædefærdig og overvejer for en stund det rimelige i nogensinde at sætte sine ben i en biograf igen.”

Jyllands-Posten var der i mod mere positiv og gav filmen 4 stjerner: “Det er tomhjernet action, men ”G.I. Joe: Gengældelsen” giver en cool kropslig oplevelse.” Det er altså en film der deler vandene – nu er du advaret.

G.I. Joe så dagens lys i 1964 i form af små action-men. Oprindelig var de fire figurer, men siden kom der flere til. Der er lavet både tegneserier og en animeret TV-serie om figurene, inden G.I. Joe blev filmatiseret i 2009 i filmen G.I. Joe: The Rise of Cobra, som også ligger på Netflix. Filmen blev en kæmpe biografsucces.

G.I. Joe: Retaliation kom på Netflix den 8. november 2014.

Se traileren til ‘G.I. Joe: Retaliation’

Kategorier
BREAKING FILM

Kirsten Bell tilbage som Veronica Mars på Netflix

Glæd dig til et gensyn med den populære privatdetektiv Veronica Mars i filmen af samme navn, som netop har fået premiere på Netflix.

Den tidligere high school detektiv Veronica Mars (Kirsten Bell) er flyttet til New York sammen med sin kæreste Stosh “Piz” Piznarski (Chris Lowell) efter begivenhederne i tv-seriens sidste sæson.

Veronica har valgt at læse jura og består sin jura eksamen med imponerende karakterer. Knap bestået, får hun allerede tilbud fra forskellige advokat firmaer der er interesseret i hende. Et nyt og spændende liv ligger forude, men pludselig får hun et opkald fra ex-kæresten Logan Echolls (Jason Dohring), som trækker hende tilbage til hjembyen Neptune og et liv hun troede hun forlængst havde forladt. Logan er nemlig igen blevet anklaget for mord.

Filmen fortsætter hvor den prisvindende kult tv-serie Veronica Mars sluttede brat efter tre sæsoner i 2007. Oprindelig ville instruktøren Rob Thomas have lavet filmen da serien stoppede, men filmselskabet Warner Brothers ønskede ikke at skyde penge filmen.

I 2013 gik Rob Thomas og Kirsten Bell sammen om at få gang i planerne igen og startede en crowdfunding igennem Kickstarter, hvor det lykkedes dem, at samle omkring 33 millioner kroner sammen. Mere end 90.000 personer skød penge i projektet, heraf 230 danskere.

KØB HELE KULT TV-SERIEN ‘VERONICA MARS’ PÅ DVD

Med den nødvendige kapital i ryggen startede optagelserne i 2013 og i starten af 2014 kom filmen i de amerikanske biografer. Veronica Mars kom dog ikke i de danske biografer, men nu kan du i stedet følge den smukke detektiv på Netflix. Selv om du ikke har set tv-serien, så kan du sagtens se filmen, der er ganske underholdende.

Filmen Veronica Mars kom på Netflix den 7. november 2014.

Se traileren til ‘Veronica Mars’

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Peter Weir storfilm ‘The Way Back’ på Netflix

Mesterinstruktøren Peter Weir står bag den fantastiske storfilm The Way Back fra 2011, som netop har fået premiere på Netflix.

Filmen fortæller den sande historie om syv polske krigsfanger, der flygter fra de frygtelige forhold i en sovjetisk Gulag-arbejdslejr under 2. Verdenskrig.

Den barske vej mod frihed fører dem fra Sibirien over den glohede Gobi-ørken i Mongoliet og videre over Himalaya bjergene til Indien.

På den over 900 km lange fodrejse kæmper gruppen en udmattende overlevelseskamp mod det barske terræn, sult, tørst, sol og frost. Men de kæmper også en indre kamp for at træffe de vanskelige valg, der udfordrer samvittigheden og håbet, når mennesket presses til den yderste grænse.

OVERSIGT OVER DE NYESTE NETFLIX FILM

Den mere end to timer lange film fik 4 stjerner af både Børsen og Ekstra Bladet. Børsens anmelder Morten Dürr skrev: “På ingen måde den endegyldige film om Stalins famøse arbejdslejre, men som en billedskøn og inspirerende historie om menneskeligt mod er den afgjort en biograftur værd.” 

The Way Back er inspireret af Slavomir Rawiczs bestseller The Long Walk: The True Story of a Trek to Freedom og filmen har stjerner som Colin Farrell, Ed Harris, Jim Sturgess og Saoirse Ronan på rollelisten.

The Way Back kom på Netflix den 5. november 2014.

Se traileren til ‘The Way Back’

http://youtu.be/87kezJTpyMI?t=7s

 

Kategorier
FILM

Chris Rock i komedien ‘2 Days in New York’

Fordommene om franskmænd slippes fri i den amerikanske komedie 2 Days in New York fra 2012, som netop er kommet på Netflix.

I 2 Days in New York bor den smarte radiovært og journalist Mingus (Chris Rock) og hans franske kæreste, fotografen Marion (Julie Delpy), i en hyggelig lejlighed i New York med en kat og sammenbragte børn fra tidligere forhold.

Men familiefreden bliver udfordret, da Marions joviale far, søsteren med det meget europæiske syn på sex og dennes overgearede ekskæreste kommer på besøg fra Frankrig.

Filmen er en efterfølger til 2 Days in Paris fra 2007.

Jyllands-Posten gav filmen 3 stjerner og skrev: “Det var virkelig velfungerende i Paris, men i New York bliver det en smule for flimrende og selvoptaget. Det er en skam, for Delpy er en interessant multi-kunstner, der absolut har meget at byde på.”

2 Days in New York kom på Netflix den 2. november 2014.

Se traileren til ‘2 Days in New York’

http://youtu.be/BQW0jXhqwkg?t=6s

Kategorier
BREAKING FILM

Den romantiske komedie ‘What Happens In Vegas’

Den romantiske komedie What Happen In Vegas fra 2008, der på dansk fik den besynderlige titel Til Jackpot Os Skiller, kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om de to fremmede Jack (Ashton Kutcher) og Joy (Cameron Diaz). Den ene har lige mistet sit arbejde, den anden har mistet sin kæreste.

Begge tager til Las Vegas for at få en festlig aften for virkeligheden lidt på afstand, men deres liv tager en uheldig drejning da de vågner op i samme seng og finder ud af, at de ikke kun har haft en hed nat sammen, men også, at de er blevet gift med hinanden!

Deres forsøg på at få ægteskabet annulleret bliver hurtigt kompliceret af, at Jack får jackpot og vinder 3 millioner dollars, for som ægtefolk skal de naturligvis dele præmien.

Dommeren i skilsmisseretten dømmer dem til at leve sammen som ægtefolk i et halvt år, for at de kan få del i pengene. Det går ikke stille af sig, når de hver især forsøger at gøre livet surt for modparten i håbet om, at vedkommende vil lade sig skille og dermed selv løbe med hele gevinsten.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Filmen kom i de danske biografer i 2008, hvor BT gav filmen 4 stjerner og skrev “…takket være en utrolig kemi imellem Ashton Kutcher og Cameron Diaz forvandles filmen til en stor, uimodståelig milkshake…”

What Happen In Vegas / Til Jackpot Os Skiller kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘What Happens In Vegas’

Kategorier
FOR BØRN

‘Megamind’ en sjov og flot familiefilm

Fra folkene bag de to Madagascar-film kommer Megamind, som nu kan ses på Netflix.

En flot animationsfilm fra Dreamworks, som er spækket med højtflyvende action og nonstop latter.

Filmen handler om superskurken Megamind , som får alle sine drømme opfyldt, da han besejrer byens beskytter, Metro Man. Sejren betyder at Megamind nu regerer i Metro City.

Desværre begynder Megamind at kede sig og beslutter sig for at skabe en ny superheltr, Tighten bare for at få lidt modstand. For hvad er en skurk uden en helt? Desværre er hans nye modstander alt andet end en superhelt – han er faktisk mere en skurk, hvilket jo så gør Megamind til en helt.

I originalsproget kan du opleve store stjerner som Brad Pitt, Tina Fey og Will Ferrell på den stjernespækkede rolleliste. Herhjemme er det blandt andre Martin Brygmand og Lærke Winther, der er de danske stemmer.

SE ALLE NETFLIX NYHEDER FOR BØRN

De danske anmeldere gav filmen flotte anmeldelser. Politiken gav Megamind 5 stjerner, mens CinemaZones anmelder, Lisa Brygger gav filmen 4 stjerner og skrev: “At filmen så samtidig underholder på så højt et plan med heftigt tempo og overskud er en mindre bedrift, for det er ikke ofte, at vittig historie, kvikke idéer og fikse figurer kan formes til en velfungerende og helstøbt film, men det er netop lykkedes..”

Megamind kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘Megamind’ (Engelsk)

http://youtu.be/NPI0eatlo_M?t=5s

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Sinister’ – Uhyggelig skræmmende gyser

Den står chok og gys i lange baner i gyser-thrilleren Sinister, som netop er kommet på Netflix.

Filmen handler om forfatteren Ellison Oswald (Ethan Hawke) lever af at skrive romaner baseret på virkelige kriminalsager. Det er dog et et stykke siden han sidst har haft en bestseller.

I jagten på en ny inspiration flytter Ellison sammen med sin familie ind i et hus, hvor en familie på fire er blevet hængt. På loftet finder han en kasse med familiens gamle smalfilm som snart dokumentere flere makabre drab begået i huset.

SE LISTEN OVER DE BEDSTE GYSERE PÅ NETFLIX

Berlingskes anmelder Jacob Wendt Jensen skrev i sin anmeldelse af Sinister: “Hvis man er blandt den slags mennesker, der frivilligt har lyst til at blive møgbange ti til 20 gange på to timer. Dem er der en del af, og »Sinister« er et af de bedste bud på den slags selvpineri i øjeblikket.” Han gav filmen 4 stjerner.

Det er en effektfuld gyser, der nok skal skræmme selv garvede fans af genren.

Sinister kom på Netflix den 1. november 2014.

Se traileren til ‘Sinister’

http://youtu.be/pgYxydrVlDk

Kategorier
BREAKING FILM

Will Smith i ‘I am Legend’ på Netflix

Den står på flotte effekter, god action og neglebidende spænding i filmen I Am Legend fra 2007, som nu er på Netflix.

Will Smith spiller videnskabsmanden Robert Neville der er strandet i et totalt mennesketomt New York City efter at en menneskeskabt uhelbredelig har udslettet alle mennesker i byen, ja måske endda i hele verden.

Robert prøver desperat at få kontakt til andre overlevende af pandemien, men han er tilsyneladende alene. I hvert fald om dagen, for om natten kommer mutanterne frem. Det er dem, der blev smittet, men overlevede. De lurer i skyggerne og venter blot på, at Robert Neville gør en enkelt fejltagelse.

Dette er den tredje filmatisering af Richard Mathesons roman I Am Legend fra 1954.  I 1964 kom filmen med titlen The Last Man on Earth og i 1971 hed filmen The Omega Man.

De danske anmeldere gav filmen flotte anmeldelser og Berlingske Tidende gav I Am Legend 5 stjerner og skrev: “Det er en af den slags actionfilm, som kroppen reagerer på, så både puls og følelser kan mærkes – og hvad mere kan man forlange?”

Der arbejdes i øjeblikket på at lave en I Am Legend 2. Warner Bros skulle have lavet en aftale med produceren af etteren, Akiva Goldsman om også at stå bag 2’eren. Det er dog uvist hvornår I Am Legend 2 kommer i biografen.

I Am Legend kom på Netflix den 22. oktober 2014.

Se traileren til ‘I Am Legend’