Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Better Call Saul sæson 3 på Netflix

Alles yndlingsadvokat er tilbage! Mød manden, før han blev Saul Goodman: Den Golden Globe-nominerede tv-serie Beter Call Saul sæson 3 kan nu streames på Netflix.

Serien er efterfølgeren til den prisvindende serie Breaking Bad, hvis skaber Vince Gilligan og forfatter/producer Peter Gould også står bag Better Call Saul.

I første sæson stødte Jimmy (Bob Odenkirk) på en kæmpe sag, der førte til en jobmulighed i en stor organisation og i sæson 2 kom vi tættere på de begivenheder, som, på godt og ondt, er med til at forvandle Jimmy til det alter ego, vi kender fra Breaking Bad.

OBS – Spoiler alert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 2. Har du ikke set den endnu, bør du straks stoppe med at læse videre og få tændt for Netflix.  

Better Call Saul saeson 3 Netflix
Better Call Saul sæson 3 kan nu streames på Netflix

Beter Call Saul sæson 3 på Netflix

Sæson 2 sluttede med et par cliffhangers: Jimmy’s bror, Chuck (Michael McKean) ville forhindre sin bror i at blive advokat og iscenesatte derfor en optagelse af Jimmy, hvor han erkendte at have begået en forbrydelse.

Her i Better Call Saul sæson 3 bliver Jimmys forhold til Kim Wexler (Rhea Seahorn) bliver tættere, mens hans forhold til broren Chuck McGill bliver mere og mere indviklet.

Vi begynder samtidig at se konsekvenserne af Chucks optagelser af Jimmy og meget tyder på, at det værste ikke er sket endnu. Chuck planlægger nemlig sine næste skridt og samtidig piner endnu en løgn Jimmy. I takt med at Jimmy forvandler sig til “it’s all good man”, står han overfor umulige valg, som bliver afgørende for fremtiden.

En rystet Mike (Jonathan Banks) drages mere ned i den kriminelle underverden, mens han forsøger at finde ud af, hvilken konkurrent der overvåger ham. Det virker nemlig som om, denne modstander ved næsten alt om hans virksomhed.

For hvert afsnit kommer vi tættere på Breaking Bad og som sæsonen skrider frem, bliver nye figurer introduceret og andre historier kommer for dagens lys, som helt sikkert vil give mening for fans af Breaking Bad-universet.

Better Call Saul Gus season 3 Netflix
Meget tyder på, at den velkendte Breaking Bad-karakter, Gus Fring bliver introduceret i Better Call Saul sæson 3

Hvornår kommer Beter Call Saul sæson 4 på Netflix?

Hvis du har set samtlige afsnit af Better Call Saul sæson 3 er du helt sikkert klar på, at komme i gang med Better Call Saul sæson 4. Desværre er det på nuværende tidspunkt usikkert, om der overhovedet kommer endnu en sæson af serien.

Meget tyder dog på, at vi ikke har set det sidste til Jimmy, Chuck, Mike og Kim. Både den amerikanske tv-kanal AMC og Netflix har med Better Call Saul fået en af deres største succeser, hvilket taler for, at der kommer endnu en sæson.

Det eneste der kan stoppe serien er vel, hvis alle de løse ender i historien bindes sammen i sæson 3, som jo leder op til Breaking Bad sæson 1.

Her på Flixnyt-redaktionen holder vi nøje øje med udviklingen og opdaterer løbende denne artikel.

Better Call Saul sæson 4 på Netflix
Det store spørgsmål er: Kommer der en Better Call Saul sæson 4 på Netflix?

Better Call Saul på Netflix

Serien er rost til skyerne af anmelderne og flere kalder den ligefrem bedre end Breaking Bad, der ellers ved flere lejligheder er kåret til at være en af verdens bedste tv-serier.

Better Call Saul sæson 3 kom på Netflix den 11. april 2017. Da serien sendes på den amerikanske tv-kanal AMC, kommer der et nyt afsnit på Netflix hver tirsdag. Det sker frem til den 16. maj 2017, hvor samtlige afsnit af sæson 3 er tilgængelige på Netflix.

Se traileren til Better Call Saul sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=Tzav_u7ZCpA

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Reign sæson 3 på Netflix

Den står på flere sammensværgelser, seksuelle intriger og mystiske mørke kræfter i den amerikanske dramaserie Reign sæson 3 nu kan ses på Netflix Danmark.

Reign handler om den unge skotske dronning Mary Stuart (Adelaide Kane), der blev født i 1542, seks dage før hendes far døde.

Da hun var eneste legitime barn af kongen blev hun i henhold til skotsk lov udpeget til dronning som helt spæd. Som 15-årig kom hun til Frankrig, ledsaget af hendes tre bedste veninder, hendes hofdamer.

I Frankrig bliver hun gift med den blot 16-årige arving til den franske trone, Francis (Toby Regbo), der året efter blev konge af Frankrig, men døde kort efter. Serien skildrer Marias overlevelse ved det franske hof midt i mørke kræfter og seksuel intriger.

Regin sæson 3 Netflix

 

Reign sæson 3 på Netflix

Da Kong Francis’ helbred forværres, igangsætter Dronning Marys kusine, Dronning Elisabeth (Rachel Skarsten) af England en bedragerisk kampagne. Francis’ mor, Dronning Catherine (Megan Follows) planlægger at få stillet sin lyst for magt, og magtfulde mænd.

De tre dronninger har meget til fælles: Deres kongeriger er truet, de skaber fjender i familien, og de får alle testet deres indre styrke og militære formåen.

Reign på Netflix

 

Hvornår kommer Reign sæson 4 på Netflix?

Hvis du allerede har set sæson 3, så er du med garanti klar til at fortsætte dette fantastiske drama. Den gode nyhed er, at der kommer en Reign sæson 4 hvor Dronning Mary beslutter sig for at teste sin bror James.

Sæson 4 fik premiere på den amerikanske TV-station CW i februar 2017. Den dårlige nyhed for os danskere er, at du ikke skal regne med at sæsonen kommer på Netflix Danmark før til april 2018.

Du har dog som Netflix-bruger mulighed for at se Reign sæson 4 allerede nu på Netflix UK, hvor de nye afsnit kommer på blot to dage efter de er vist på amerikansk TV. Det er super let, at se Netflix UK.

Brug vores guide HER og i stedet for at vælge en amerikansk server, vælger du blot en britisk-server.

Reign sæson 4 Netflix
Du kan allerede nu se Reign sæson 4 på Netflix UK. Tryk på billedet og kom direkte til vores guide til hvordan du kan se Netflix USA og Netflix UK

Reign på Netflix

Reign er et fantastisk tidsdrama, der tegner et flot billede af Europa i det 16. århundrede.

Sæson 4 sendes netop nu (forår 2017) på den amerikanske tv-station CW, der har haft stor succes med serien. Desværre ligger det allerede nu fast, at der ikke kommer en sæson 5. Sæson 4 bliver dermed endestationen for dette fantastiske drama.

Reign sæson 3 kom på Netflix den 10. april 2017.

Se traileren til Reign sæson 3

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Outlander sæson 2 på Netflix

Det er lige dele romantik, fantasy og drama i den fire gange Golden Globe nominerede serie, Outlander sæson 2, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Efter Anden Verdenskrig bliver den engelske krigssygeplejerske Claire Randall (Caitriona Balf) væk fra sin mand, Frank (Tobias Menzies) i det skotske højland. Under et helligt ritual bliver hun pludselig transporteret tilbage i tiden til Skotland i 1743.

Claire lander i en periode hvor Skotland er plaget af krig mellem skotter og englængerne, samt skruppelløse klaner fra højlandet. Skotterne redder hende fra at blive voldtaget, men kidnapper hende til deres slot.

Her plejer hun den lovløse highlander, Jamie Fraser (Sam Heughan). Omstændighederne tvinger hende til at gifte sig med ham og med tiden forelsker de sig, hvilket medfører, at Claire føler sig dybt splittet mellem sin loyalitet til sine to mænd i to vildt forskellige tidsaldre.

Serien er baseret på Diana Gabaldons bestseller-bøger.

Outlander sæson 2 på Netflix
Outlander sæson2 kan nu streames på Netflix

OBS – Spoiler alert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 1. Har du ikke set den endnu bør du stoppe med at læse og straks få tændt for Netflix. 

Outlander sæson 2 på Netflix

Sidste afsnit af sæson 1 gav os virkelig noget at tænke over og nu er eventyret klar til at fortsætte.

Her i sæson 2 vender Claire tilbage til nutiden, som hun forlod i starten af sæson 1. Hun genforenes med sin mand og er dybt splittet mellem sine to mænd.

Tilbage i 1600-tallet er tiden knap, hvis Claire, Jamie og Murtagh skal nå at forhindre et dårligt planlagt højlandsoprør.

Vejen dertil går gennem overdådige franske landskaber, og byder samtidig på udfordringer, der sætter deres forhold alvorligt på prøve.

Outlander sæson 2 på Netflix
Outlander sæson 2 kan nu ses på Netflix

 

Hvornår kommer Outlander sæson 3 på Netflix?

Outlander er virkelig en serie, der får os til at blive hængende og hvis du allerede har set sæson 2 har du sikkert også spurgt dig selv: Hvornår mon Outlander sæson 3 kommer på Netflix?

Og den gode nyhed for alle Outlander fans er, at der er kommer en sæson 3 – og der kommer faktisk også en Outlander sæson 4.

Den dårlige nyhed er, at sæson 3 først får premiere på amerikansk tv til september 2017. Det betyder også, at du formentlig som Netflix-bruger må væbne dig med tålmodighed. Sæson 3 kommer formentlig ikke på Netflix før tidligst til efteråret 2018.

Årsagen er, at ViaPlay har rettighederne til serien herhjemme og derfor kommer Outlander sæson 3 formentlig på ViaPlay et år tidligere – altså til september/oktober 2017.

Outlander på Netflix

Serien er blevet nomineret til hele fire Golden Globes og serien har visse lighedspunkter med den populære HBO-serie Games of Thrones, blot med mindre vold, mere romantik og knap så stort persongalleri at holde styr på.

Der er indtil videre lavet to sæsoner af Outlander og sæson 3 får premiere på amerikansk TV til september 2017. Det ligger dog allerede nu fast, at der også kommer en sæson 4 til 2018.

Outlander sæson 2 kom på Netflix den 10. april 2017.

Se traileren til Outlander

 

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

The Get Down part II på Netflix

2. del af Baz Luhrmanns farverige serie, The Get Down sæson 1 kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i slutningen af 1970’ernes New York i hiphoppens spæde begyndelse i The Bronx.

En bydel der er på fallittens rand og ved at gå helt i opløsning. Den amerikanske præsident har sagt nej til at yde økonomisk hjælp og byens indbyggere – typisk afroamerikanere og latinoere – lever et liv afskærmet fra resten af New York.

Men netop i dette kaos, tilsat en af de varmeste somre nogensinde, fødes et helt nye udtryk: grafitti, break-dance, hip-hop – og sammen med det jagter unge talenter deres drømme og de halsbrækkende rytmer, der kommer til at ændre hele musikbranchen.

Hvornår kommer The Get Down sæson 2 på Netflix?

The Get Down er virkelig en anderledes serier på mange måder. Afsnittene er ikke lige lange og sæson 1 blev delt i to. Det betyder også, at de fem nye afsnit, der kom på Netflix den 7. april 2017 IKKE er sæson 2 af serien, men blot den sidste halvdel af første sæson.

Det store spørgsmål er naturligvis: Kommer der en The Get Down sæson 2 og hvornår?

Med Baz Luhrmann er det svært at være 100% sikker, men han har udtalt til magasinet Vulture, at han håber, at der kommer en sæson 2 og at han allerede har udviklet starten på den næste sæson. Han fortæller også, at Sony og Netflix er meget interesseret i, at The Get Down fortsætter.

Så selv om sæson 2 endnu ikke er blevet bestilt, tyder meget på, at fans af serien godt kan begynde at glæde sig historien om, hvordan hip-hoppen udvikler sig og breder sig til hele verden.

Flixnyt holder dig løbende orienteret her på siden, der sidst er opdateret den 9. april 2017.

Anmelderne elsker The Get Down

Det er sjældent, at en forholdsvis anonym serie, som The Get Down har været, får så gode anmeldelser.

Online magasinet The GQ kalder serien, for den vildeste originale Netflix serie nogensinde!

Også de danske anmeldere har været begejstrede.

Berlingske gav serien 5 stjerner og skrev: “Baz Luhrmanns kraftigt ornamenterede, meget kulørte stil løber ikke løbsk her, men er i stedet med til at ophøje og understrege vores unge hovedkarakterers drømme om at transcendere de faldefærdige omgivelser og opleve noget større.”

Også Politiken gav serien 5 stjerner og skrev: The Get Down er en visuel hvirvelvind af musical, kung-fu-film og superhelte-epos der fortæller historien om hiphoppens fødsel i 70’ernes New York.”

The Get Down på Netflix

2. del af The Get Down kom på Netflix den 7. april 2017

Se traileren til The Get Down

https://www.youtube.com/watch?v=zejyzr5vW3A

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Chewing Gum sæson 2 på Netflix

Den britiske komedieserie Chewing Gum sæson 2 kan nu streames på Netflix.

Vi er tilbage hos den jomfruelige 24-årige Tracey Gordon (Michaela Coel) i London, der har fået en stærkt religiøs opdragelse. Hun er forlovet med den unge Ronnie, der er yderst velopdragen og som nægter at have sex før ægteskabet.

Efter mange års venten er Tracey træt af at lægge bånd på sig selv, og hun gør sig klar til at udleve sit sande potentiale. Det første skridt er at prøve sex, så hun vender sin forlovede ryggen og kaster sig over den unge digter, Connor, der bestemt ikke har samme holdning til sex, som hendes tidligere forlovede har.

Serien er skrevet af hovedrolleindehaveren  Michaela Coel, sammen med Robert Lonsdale, Susan Wokoma, Danielle Walters og Tanya Franks.

Chewing Gum sæson 2 på Netflix

Efter at være flyttet hjemmefra har Tracey tilsyneladende fundet et nyt hjem og der er muligvis også kommet en ny mand ind i hendes liv.

Hvor sæson 1 handlede om den 24-årige jomfrus jagt på sex, handler sæson 2 om hendes forsøg på at lære mere om den virkelige verden.

Chewing-Gum-Season-2 på NEtflix
Den britiske komedieserie Chewing Gum sæson 2 kan nu streames på Netflix.

Kommer Chewing Gum sæson 3 på Netflix?

Da der blot er seks afsnit i sæson 2 og fans af serien formentlig hurtigt vil få dem set, er det derfor oplagt at spørge:  Kommer der en Chewing Gum sæson 3 på Netflix? Og på nuværende tidspunkt er det uvist.

Serien blev sendt på den britiske tv-kanal, E4 i februar 2017 og meldinger fra holdet bag serien tyder på, at de ved lige så lidt om seriens fremtid, som vi andre gør.

Kilder hos tv-stationen Channel 4 fortæller til RadioTimes, at alle er glade for seriens succes og gerne vil fortsætte, men at der ikke kommer meldinger om en Chewing Gum sæson 3 foreløbig, hvilket skyldes at medforfatter og hovedrolleindehaver, Michaela Coel vil holde en pause fra projektet. Det er uvist hvor kort eller lang den pause bliver.

Flixnyt holder løbende øje med udviklingen og er klar med seneste nyt her på siden.

Chewing Gum sæson 3 Netflix
Det er endnu uvist om Chewing Gum sæson 3 kommer på Netflix

Chewing Gum på Netflix

Politiken var meget begejstret i deres anmeldelse af serien og skrev: “Det er imidlertid hovedpersonen Tracey, der tager stikkene hjem. Hun spilles af det sorte supertalent Michaela Coel, som har skrevet det skuespil, ’Chewing Gum Dreams’, serien tager udgangspunkt i. Hendes udstråling er stærkere end et nedsmeltet atomkraftværk, og hendes mimik er fortryllende om end temmelig manieret.”

Chewing Gum sæson 2 kom på Netflix den 4. april 2017.

Se traileren til Chewing Gum sæson 2

Kategorier
BREAKING SERIER

Helix sæson 2 på Netflix

Den amerikanske sci-fi serie, Helix kan nu ses på Netflix.

På Antarktis er der en international forskningstation, hvor videnskabsmænd fra hele verden arbejder. Et team specialister fra Centers for Decease Control bliver sendt til stationen, for at undersøge et muligt smitteudbrud, der har dræbt to forskere og sendt en tredje på dødens rand.

Forskerne opdager ny virus, der potentielt kan dræbe hele menneskeheden.

OBS – Spoiler alert: Her under afsløres dele af handlingen i sæson 1. Har du ikke set den endnu, bør du straks stoppe med at læse videre og få tændt for Netflix.

Helix sæson 2 på Netflix

Forskerne overlevede med nød og næppe sæson 1 og forsøger nu at komme videre efter deres frygtelige oplevelser på Arctic BioSystems.

Da deres arbejde fører dem til en fjerntliggende skovklædt ø, opdager de dog hurtigt, at The Ilaria Corporations rækkevidde er længere og livsfarligere, end de troede.

Helix sæson 3 på Netflix

Kommer Helix sæson 3 på Netflix?

Svaret er NEJ, for der kommer aldrig en Helix sæson 3. Den amerikanske tv-kanal SyFy, der stod bag serien, meddelte et par uger efter afslutningen på sæson 2, at man havde valgt at droppe serien.

Årsagen til lukningen af serien skyldes ifølge flere amerikanske medier, at antallet af seere i sæson 2 faldt dramatisk.

Helix på Netflix

Serien er produceret af Ron Moore, der nok bedst er kendt for at stå bag serien Battlestar Galactica.

Helix sæson 2 – som altså er den sidste sæson – kom på Netflix den 1. april 2017.

Se traileren til Helix

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Frikendt (Frikjent) på Netflix

Den anmelderoste norske dramaserie Frikendt (Frikjent) kan nu ses på Netflix.

Der er gået mere end 20 år, siden Aksel Borgen (Nicolai Cleve Broch) rejste fra den lille norske bygd Lifjord, efter han blev frikendt for mordet på ungdomskæresten Karina.

Nu lever han et liv som succesfuld forretningsmand i Kuala Lumpur med sin smukke familie, men en dag får han et uventet opkald fra Norge, der ændrer alting.

Lifjords eksistensgrundlag, Solar Tech, er på randen af konkurs, og Aksel får tilbud om at investere i firmaet. Han vender derfor hjem for at undersøge potentialet, men finder hurtigt ud af, at mordanklagerne ikke er glemt, og endnu værre er, at Karines mor, der aldrig har tilgivet Aksel, er direktør for det truede firma.

Gamle sår rives op på ny og nye konflikter opstår, nu fortid og nutid mødes. Det bliver en kamp om skyld, hævn og håb for Aksel, manden som blev frikendt, men dømt af offentligheden.

På rollelisten finder vi også Lena Endre, Anne Marit Jacobsen og Henrik Rafaelsen.

Frikendt Frikjent på Netflix

Inspireret af virkelige hændelser

Glæd dig til en stærk dramaserie om forbrydelse og forsoning, der er skabt af Anna Bache-Wiig og Siv Rajendram Eliassen.

De to manuskriptforfattere bag tv-serien har været stærkt inspireret af virkelige hændelser, den såkaldte Birgitte Tengs-sag, hvor den 17-årig Birgitte Tengs voldtaget og myrdet i 1995. Hendes fætter blev efterfølgende anklaget for mordet, men senere frikendt.

Sagen trak dengang store overskrifter, da fætteren på trods af frikendelsen måtte betale en større erstatning til ofrets familie, og derfor aldrig blev anset for helt uskyldig af den nærmeste omgangskreds.

Hvornår kommer Frikendt sæson 2 på Netflix

Hvis du som så mange andre er blevet grebet af tv-serien Frikendt og du er klar til at gå i gang med sæson 2 på Netflix, må du desværre væbne dig lidt med tålmodighed.

Frikendt (Frikjent) sæson 2 blev sendt på norsk TV i november-december 2016 og forventes at kommer på dansk TV2 i løbet af 2017. Derfor skal du desværre ikke regne med, at sæson 2 får premiere på Netflix før tidligst til foråret 2018.

frikjent sæson 2 _netflix

Frikendt (Frikjent) på Netflix

Politiken gav serien 4 stjerner og skrev: “Serien er vidunderlig smuk, men også ganske forudsigelig”

Der er indtil videre lavet to sæsoner af dette gribende drama og på nuværende tidspunkt (april 2017) er det usikkert, om der kommer en Frikendt sæson 3.

Serien har fået masser af anmelderroser fra udlandet.

Frikendt (Frikjent) sæson 1 kom på Netflix den 1. april 2017.

Se traileren til Frikendt (Frikjent)

Kategorier
BREAKING SERIER

The Musketeers sæson 3 på Netflix

Alle sæsoner af den actionfyldte BBC dramaserie, The Musketeers, der er baseret på Alexandre Dumas klassiske roman, kan nu ses på Netflix.

Lov og orden er nærmest ikke-eksisterende og nærmere utopi i Paris’ gader i 1600-tallet. De tre musketerer Armis (Santiago Cabrera), Athos (Tom Burke) og Porthos (Howard Charles) er mere end bare livvagter for de kongelige – de er uadskillelige, yderst loyale og brænder alle for at håndhæve retfærdighed.

Da D’Artagnan (Luke Pasqualino) kommer til byen for at hævne sin fars død bliver de tre musketerer hurtigt imponeret af hans mod og dygtighed. Sammen kæmper de alle fire nu for at opretholde orden og beskytte de kongelige mod kardinal Richelieus (Peter Capaldi) lumske planer.

The Musketeers på Netflix

På trods af at seriens handling foregår i Paris, er stort set hele serien optaget i Tjekkiet, hovedsageligt i den lille by Doksany, der ligger 30 km nordvest for Prag.

Der er kun lavet tre sæsoner af The Musketeers og BBC har meddelt, at der ikke kommer flere.

The Musketeers sæson 3 kom på Netflix den 1. april 2017.

Se traileren til The Musketeers

Kategorier
BREAKING SERIER

Trailer Park Boys sæson 11 på Netflix

Sæson 11 af den populære canadiske mockumentary komedie-serie, Trailer Park Boys kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Serien betegnes af mange, som den sjoveste serie på tv i øjeblikket.

Vi er endnu en gang tilbage i den canadiske trailerpark Sunnyvale i Nova Scotia hos de tre småkriminelle venner Ricky (Robb Wells), Julian (John Paul Tremblay) og Bubbles (Mike Smith).

Trailer Park Boys fik premiere i Canada i April 2001 og betegnes som en af pionererne indenfor TV mockumentary. En anden store mockumentary serie, The Office havde premiere tre måneder efter Trailer Park Boys.

Trailer Park Boys sæson 11 på Netflix

Trailer Park Boys på Netflix

Politiken gav i 2014 serien topkarakteren: 6 stjerner og skrev: “Man følger plottet med spænding og empati. Det er som stockholmsyndromet, hvor man ender med at elske de idioter, der holder én som gidsel.”

Trailer Park Boys sæson 11 kom på Netflix den 1. april 2017.

Se traileren til Trailer Park Boys sæson 11

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Hinterland sæson 2 på Netflix

Den walisiske krimiserie Hinterland (Y Gwyll) sæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.

Y Gwyll, der på walisisk betyder tusmørke, handler om kriminalinspektøren Tom Mathias (Richard Harrington), der er en betjent med mange personlige problemer.

Efter eget ønske forlader han London for i stedet at slå sig ned på landet i det vestlige Wales. Han ender i Aberystwyst. Et begynderligt sted med hemmeligheder, der er mindst lige så mørke som hans egne.

Tom Mathias bliver partner med kriminalbetjenten Mared Rhys (Mali Harries) og deres første sag sammen bliver opklaringen af mordet på den 64-årige kvinde, Helen Jenkins, hvis lig findes ved et vandfald i en gammel kløft. Kvindens ansigt lå nede i vandet og alle hendes tænder var fjernet. En mystisk mordsag med dybe rødder i egnen.

Hinterland paa Netflix
Hinterland sæson 2 kan nu streames på Netflix

OBS – Spoiler alert: Herunder afsløres dele af handlingen i sæson 1. Har du ikke set den endnu, bør du stoppe med at læse videre og straks få tændt for Netflix. 

Hinterland (Y Gwyll) sæson 2

Her i sæson 2 kommer Tom i problemer. Meg Mathias, hans kone, er dukket op i Aberystwyth, og han undersøges af politiets interne efterforskningsenhed, IPCC efter Mari Davies død.

Da en buschaufførs lig bliver fundet på et meget isoleret sted giver opklaringen af dette mord Tom et lille pusterum fra alle hans problemer.

Hinterland sæson 2 på Netflix
Tom Mathias (Richard Harrington) kommer for alvor i problemer i Hinterland sæson 2.

Hvornår kommer Hinterland (Y Gwyll) sæson 3 på Netflix?

Hvis du allerede har set sæson 2 og er klar til at komme videre med Hinterland sæson 3, må du desværre væbne dig med tålmodighed. Sæson 3 blev sendt på den walisiske tv-kanal SC4 i december 2016 og sendes på BBC i 2017. Du skal derfor ikke forvente at se Hinterland sæson 3 på Netflix før tidligst til foråret 2018.

Det er i øvrigt uvist om sæson 3 bliver endestationen for Tom Mathias eller om der også kommer en Hinterland sæson 4.

Hinterland (Mord i Wales) på Netflix

Hinterland eller Y Gwyll (eller Mord i Wales, som DR kaldte serien) er en eminent krimiserie og fantastisk velspillet af den walisiske skuespiller Richard Harrington. Serien er lavet i to sprog-udgaver: Walisisk og engelsk. På Netflix ligger den engelske udgave. Serien har vundet flere priser og for krimielskere er dette virkelig en fantastisk serie.

SE OGSÅ: FLERE SERIE-NYHEDER PÅ NETFLIX

Hinterland (Y Gwyll) sæson 2 kom på Netflix den 1. april 2017.

Se traileren Hinterland (Y Gwyll) sæson 2