Chewing Gum sæson 2 på Netflix

Chewing Gum sæson 2 på Netflix

Den britiske komedieserie Chewing Gum sæson 2 kan nu streames på Netflix.

Vi er tilbage hos den jomfruelige 24-årige Tracey Gordon (Michaela Coel) i London, der har fået en stærkt religiøs opdragelse. Hun er forlovet med den unge Ronnie, der er yderst velopdragen og som nægter at have sex før ægteskabet.

Efter mange års venten er Tracey træt af at lægge bånd på sig selv, og hun gør sig klar til at udleve sit sande potentiale. Det første skridt er at prøve sex, så hun vender sin forlovede ryggen og kaster sig over den unge digter, Connor, der bestemt ikke har samme holdning til sex, som hendes tidligere forlovede har.

Serien er skrevet af hovedrolleindehaveren  Michaela Coel, sammen med Robert Lonsdale, Susan Wokoma, Danielle Walters og Tanya Franks.

Chewing Gum sæson 2 på Netflix

Efter at være flyttet hjemmefra har Tracey tilsyneladende fundet et nyt hjem og der er muligvis også kommet en ny mand ind i hendes liv.

Hvor sæson 1 handlede om den 24-årige jomfrus jagt på sex, handler sæson 2 om hendes forsøg på at lære mere om den virkelige verden.

Chewing-Gum-Season-2 på NEtflix

Den britiske komedieserie Chewing Gum sæson 2 kan nu streames på Netflix.

Kommer Chewing Gum sæson 3 på Netflix?

Da der blot er seks afsnit i sæson 2 og fans af serien formentlig hurtigt vil få dem set, er det derfor oplagt at spørge:  Kommer der en Chewing Gum sæson 3 på Netflix? Og på nuværende tidspunkt er det uvist.

Serien blev sendt på den britiske tv-kanal, E4 i februar 2017 og meldinger fra holdet bag serien tyder på, at de ved lige så lidt om seriens fremtid, som vi andre gør.

Kilder hos tv-stationen Channel 4 fortæller til RadioTimes, at alle er glade for seriens succes og gerne vil fortsætte, men at der ikke kommer meldinger om en Chewing Gum sæson 3 foreløbig, hvilket skyldes at medforfatter og hovedrolleindehaver, Michaela Coel vil holde en pause fra projektet. Det er uvist hvor kort eller lang den pause bliver.

Flixnyt holder løbende øje med udviklingen og er klar med seneste nyt her på siden.

Chewing Gum sæson 3 Netflix

Det er endnu uvist om Chewing Gum sæson 3 kommer på Netflix

Chewing Gum på Netflix

Politiken var meget begejstret i deres anmeldelse af serien og skrev: “Det er imidlertid hovedpersonen Tracey, der tager stikkene hjem. Hun spilles af det sorte supertalent Michaela Coel, som har skrevet det skuespil, ’Chewing Gum Dreams’, serien tager udgangspunkt i. Hendes udstråling er stærkere end et nedsmeltet atomkraftværk, og hendes mimik er fortryllende om end temmelig manieret.”

Chewing Gum sæson 2 kom på Netflix den 4. april 2017.

Se traileren til Chewing Gum sæson 2