Kategorier
BREAKING SERIER

The Paradise (Stormagasinet) på Netflix

Det populære BBC-drama The Paradise (Stormagasinet) kan nu ses på Netflix.

I 1875 får landsbypigen Denise Lovett (Joanna Vanderham) arbejde i Englands første stormagasin – det glamourøse The Paradise i Newcastle.

Denise er en ambitiøs og begavet ung kvinde, som hurtigt gøre karriere hvilket ikke alle synes lige godt om. Det gør til gengæld varehusejeren og storcharmøren, Mr. Moray (Emun Elliott), der har et godt øje til den unge pige med det store salgstalent.

Hun får sin sag for når hun skal navigere trygt gennem stormagasinets labyrint af intriger, magtspil og mere eller mindre hemmelige kærlighedsaffærer. Dette er historien om hende, kollegaerne og kundernes liv, fuld af både drama og romantik.

The Paradise (Stormagasinet) på Netflix

The Paradise er inspireret af Emile Zola’s novelle Au Bonheur des Dames, der foregår i Paris i midten af 1800-tallet. Serien er optaget på slottet Lambton Castle i det nordøstlige England og har visse lighedspunkter med den anden britiske tv-serie Selfridges, der også ligger på Netflix.  

The Paradise (Stormagasinet) består kun af 2 sæsoner, som begge kom på Netflix den 1. april 2016.

Se traileren til The Paradise (Stormagasinet)

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Rebellion på Netflix

Den irske mini-serie fra 2016, Rebellion kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i Irland i 1916 hvor 1. verdenskrig raser. Tre kvinder og deres familier i Dublin vælger side i den voldelige påskeopstand mod det britiske styre.

Det er den irske nationale tv-station RTÉ Television, der står bag serien, som de har lavet i anledningen af 100-året for Påskeopstanden.

Serien er med et budget på 6 millioner euro den dyreste tv-serie, som RTÉ nogensinde har produceret. Det ligger allerede nu fast, at serien vender tilbage næste år med en sæson 2.

Rebellion sæson 1 består af 5 afsnit, som alle kom på Netflix den 9. april 2016.

Se traileren til Rebellion

https://www.youtube.com/watch?v=2ueThSkUgk4

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Z Nation på Netflix

Den amerikanske zoombie-serie Z Nation kan nu ses på Netflix.

Serien begynder tre år efter, at en zombie-virus har hærget USA og udslettet det meste af befolkningen.

Her skal et et hold af transportere den eneste kendte overlevende af sygdommen, Murphy (Keith Allan) fra New York til Californien, hvor det sidste fungerende blodlaboratorium venter på at undersøge hans blod.

Selv om de antistoffer, han har i kroppen, er det bedste håb om at få skabt en vaccine som kan kurrere den frygtede ZN1 virus, gemmer Murphy på en mørk hemmelighed, der truer dem alle.

Med menneskehedens overlevelse på spil begiver den ulige flok sig ud på en rejse tværs hen over et post-apokalyptisk Amerika.

På rollelisten finder man bl.a. Harold Perrineau (Oz, Lost), Tom Everett Scott (Southland), DJ Qualls (Road Trip, Supernatural), Michael Welch (Twilight) og Kellita Smith (The Bernie Mac Show).

Z Nation på Netflix

Det er tv-kanalen Syfy og filmsselskabet Asylum  – ja, dem der stod bag Sharknado, som i fællesskab står bag serien.

Z Nation sæson 1 kom på Netflix den 9. april 2016.

Se traileren til Z Nation

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Mord Uden Grænser – The Team

Den fælles europæiske tv-krimi Mord Uden Grænser (The Team) fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Menneskehandel, tvangsprostitution, moderne slaveri, pengevask, skattesvindel – statistikkerne over organiseret kriminalitet i Europa er svimlende. For nogle få år siden indledtes en ny æra i europæisk politiarbejde, da de fleste europæiske lande underskrev en samarbejdsaftale om at forebygge og bekæmpe international kriminalitet ved at etablere små og fleksible politienheder på tværs af grænserne, såkaldte ’Joint Investigation Teams’ (JIT).

Disse hold kan operere hurtigt og ubureaukratisk og har bemyndigelse til at overtage og lede efterforskninger. I Mord Uden Grænser (The Team) fortælles historien om et af disse europæiske JIT’s, som består af Harald Bjørn (Lars Mikkelsen) fra Danmark, Jackie Mueller (Jasmin Gerat) fra Tyskland og Alicia Verbeek (Veerle Beatens) fra Belgien, mens de optrevler en skruppelløs kriminel organisation i Europa.

Deres arbejde er ikke uden personlige omkostninger. Der rippes op i gamle sår. Nye sår tilføjes. I deres efterforskning står de ofte og stirrer ned i en afgrund af død og ødelæggelse. Men det er også der, de finder sandheden. Og deres venskab.

Mord Uden Grænser (The Team) på Netflix

Mord uden grænser the teamSerien havde et budget på 75 millioner kroner og er en co-production mellem de nationale tv-stationer i Danmark, Tyskland, Belgien, Schweiz, Østrig og Sverige. Holdet bag Mord Uden Grænser er præget af mange danske navne fra tidligere DR drama produktioner: Mai Brostrøm og Peter Thorsboe er hovedforfattere og Kathrine Windfeld er konceptuerende instruktør. Derudover står Søren Gam og Knirke Madelung for production design og art direction.

Filmmagasinet EKKO gav serien 4 stjerner og skrev: “Good cop, sexy cop og feminist cop infiltrerer Europa i DR’s krimiserie med skyhøje ambitioner. Indtil videre kan ingen af dem konkurrere med Sarah Lund.”

Desværre er der meget der tyder på, at slutningen ikke levede op til forventningerne. Politiken gav således kun serien’s sidste afsnit 2 stjerner.

Mord Uden Grænser (The Team) kom på Netflix den 1. april 2016, hvor alle 8 afsnit af der, der tyder på at blive eneste sæson, kan ses.

Se traileren til Mord Uden Grænser (The Team)

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Luther sæson 4 på Netflix

Fans af krimiserien Luther vil uden tvivl glæde sig over, at de to nye særafsnit, der udgør sæson 4, nu kan ses på Netflix.

Det var ellers meldt ud, at der ikke ville komme flere afsnit efter sæson 3, men efterspørgslen har tilsyneladende fået BBC til at ændre mening. Serien er solgt til USA, hvor der netop nu arbejdes på at lave en amerikansk udgave, af den populære britiske krimi-serie.

Serien hander om den hårdkogte politimand John Luther (Idris Elba), der ikke altid gør tingene efter bogen i forsøget på at få de skyldige bag lås og slå. Han er en dedikeret detektiv, der prøver at bevare herredømmet over sit privatliv og samtidig håndtere de psykologiske faktorer, der ligger bag ved de forbrydelser, han opklarer.

Luther sæson 4 på Netflix

Her i sæson 4 beslutter Luther sig for at droppe sit selvvalgte eksil og trække i arbejdstøjet endnu en gang på grund af nogle foruroligende nyheder, der falder sammen med hans kollegers eftersøgning af en sadistisk seriemorder.

Idris Elba har modtaget en Golden Globe for sin rolle som Luther og serien har været nomineret til fem Emmy-awards.

Luther sæson 4 kom på Netflix den 31. marts 2016, hvor også de tre foregående sæsoner ligger.

Se traileren til Luther sæson 4

Kategorier
SERIER

Halo: The Fall of Reach

Den animerede miniserie fra 2015, Halo: The Fall of Reach kan nu ses på Netflix.

I fremtiden domineres et koloniseret univers af et tyrannisk regime, og det er op til en enkelt helt at hjælpe menneskeheden.

Serien er en såkaldt machinima-serie, hvor man bruge computerspil til at lave en handling. Miniserien bygger på Eric Nylunds novelle af samme navn, der igen er baseret på computerspillet Halo.

Halo: The Fall of Reach kom på Netflix den 10. marts 2016.

Se traileren til Halo: The Fall of Reach

https://youtu.be/zhQvSwYQBAc

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Red vs. Blue på Netflix

Den populære machinima-serie Red vs. Blue kan nu ses på Netflix.

I en fjern fremtid kæmper soldater i en øde dal om det sidste stykke øde land på planeten.  De er delt op i to hold. Det røde hold med Sarge, Grif, Simmons og Donut, der kæmper mod det blå hold, som består af Church, Tucker, Caboose og Freelancer Tex.

Denne parodi på førstepersonsskydespil, militærliv og science fiction-film har borgerkrigen i dalen som omdrejningspunkt.

Red vs. Blue er lavet ved hjælp af computerspillet ’Halo’, hvor instruktørerne i stedet for at udføre missioner styrer deres figurer rundt i det virtuelle landskab for at skabe en historie. Figurene følger et manuskript hvor efter der lægges stemmer på.

I dag har de såkaldt machinima-film et større publikum end tv og Hollywood-film. Hvor Netflix på verdenplan har omkring 100 millioner abonnenter, har Machinima.com mere end 250 millioner abonnenter.

Red vs. Blue The Blood Gulch Chronicles sæson 1 kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til Red vs. Blue

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Open Heart

Den amerikansk/canadiske teen-serie Open Heart fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Open Heart handler om den rebelske 16-årige teenager Dylan Blake (Karis Cameron), hvis liv ikke aldrig går som hun selv ønsker det.

Først forsvinder hendes far, Richard (Jeffrey Douglas) pludseligt og samtidig finder hun sammen med de forkerte venner, som får hende i uføre. Hun anholdes og dømmes til samfundstjeneste på det hospital, hvor hendes søster (Tori Anderson) og mor (Jenny Cooper) er læger og hendes bedste forældre sidder i bestyrelsen.

Alt hvad Dylan skal gøre er at følge reglerne på hospitalet. Men hospitalet var det sidste sted hvor faderen var set i live og selv om alle siger, at der er tale om en helt naturlig forsvindingssag, så nægter Dylan at tro på det.

I hemmelighed indleder hun sammen med vennerne Mikayla (Cristine Prosperi) og Wes (Justin Kelly) en efterforskning, der skal forsøge at klarlægge hvad der er sket med ham.

Open Heart på Netflix

Der er indtil videre kun lavet en enkelt sæson af Open Heart og det er uvist om der kommer en sæson 2.

Open Heart sæson 1 kom på Netflix den 14. februar 2016.

Se traileren til Open Heart

https://youtu.be/g26tP3ve3-w

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: The Divide på Netflix

Den amerikanske tv-serie The Divide kan nu ses på Netflix.

Serien hander om den studerende Christine Rosa (Marin Ireland), der arbejder frivilligt for Innocence Initiative – en juridisk forsvarsgruppe, der har til opgave at redde uskyldige dømte i det amerikanske retssystem.

Christine havner midt i en mordsag, hvor hun er sikker på, at de to mænd, der er dømt i sagen, i virkeligheden er uskyldige. 17 dage før dødsdommen skal føres ud i livet ender hun i et drabeligt slag mod en stor advokat.

Det er Tony Goldwyn, manden bag den populære serie Scandals og Richard LaGravenese, der i samarbejde står bag The Divide.

Serien blev den første tv-serier produceret af den amerikanske tv-kanal WE tv. Desværre gik det ikke super godt med seertallene og serien blev droppet allerede efter første sæson. Hvilket betyder, at der desværre ikke kommer flere afsnit af serien end de otte, der ligger på Netflix nu.

The Divide kom på Netflix den 5. februar 2016.

Se traileren til The Divide

https://vimeo.com/robertbroadhurst/thedivide

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Ascension på Netflix

Den amerikansk/canadiske sci-fi-miniserie Ascension fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Serien begynder under den kolde krig i 60’erne, hvor USA frygtede at de ville havne i en altødelæggende krig mod Sovjetunionen, der vil udslette alt liv på jorden.

For at sikre menneskets overlevelse, beslutter de sig for at samle 600 frivillige mænd, kvinder og børn, som sendes ud i rummet. Ved hjælp af det enorme rumskib USS Ascension er planen, at mennesket skal indtage en lille planet Proxima Centauri, der befinder sig 4 lysår fra Jorden.

Halvvejs inde i missionen, da de ikke længere kan vende om, får et mystisk mord på en ung kvinde rumskibets befolkning til at sætte spørgsmålstegn ved missionens egentlige formål. Det lille mikrounivers begynder langsomt at falde fra hinanden og et oprør mod William Denninger (Brian Van Holt), skibets leder og kaptajn truer.

Ascension på Netflix

Serien er inspireret af det virkelige Projekt Orion, som USA under præsident John F. Kennedy havde planer om at realisere.

Ascension består af 6 afsnit, som alle kom på Netflix den 6. februar 2016.

Se traileren til Ascension