Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

To nye sæsoner af ‘Blue Bloods’ på Netflix

Så er 2. og 3. sæson af den populære politiserie Blue Bloods kommet på Netflix.

Vi er tilbage hos den irsk-amerikanske familie Reagan, der har politiblod i årene.

Faderen, Frank Reagan (Tom Selleck) er politikommissær i New York. Hans ældste søn Danny (Donnie Wahlberg) er en lokalbetjent, som altid klarer opgaverne, selv om han af og til må bøje reglerne lidt. Eneste kvinde i familien er hans datter, Erin (Bridget Moynahan) som er assistent for den offentlige anklager og Franks yngste søn, Jamie (Will Estes) har netop fået job som betjent, på trods af at han faktisk har en jurauddannelse fra Harvard.

Hver søndag samles familien til middag med Franks far, Henry (Len Cariou), der også tidligere har været politichef. Her kommer det tydeligt frem, at blod er tykkere end vand.

I anden sæson af Blue Bloods bliver Danny suspenderet, da han skyder en betjent i civil og må stå over for sin søster, Erin i retten. Franks yngste søn, Jamie får sin første politisag, der involverer gangsterfamilien Cavazerre.

SE DE NYESTE SERIER PÅ NETFLIX

Hvis du er til politiserier, så er dette serien for dig. Den er vanvittig flot, velspillet og virkelig vanedannende.

Blue Bloods startede i 2010 på den amerikanske tv-station CBS og har haft skyhøje seertal. Lige nu kører 5. sæson over skærmen i USA og meget tyder på, at serien vender tilbage til efteråret med en 6. sæson.

Sæson 2 og 3 af Blue Bloods kom på Netflix den 15. oktober 2014

Se traileren til 3. sæson af ‘Blue Bloods’

http://youtu.be/2QQCtDr4H1Y

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Hvor farlig er vores mad? GMO OMG på Netflix

Den skræmmende dokumentarfilm GMO OMG om den mad vi spiser hver dag er nu på Netflix.

I denne dokumentar følger vi Jeremy Seifert, der er direktør og en bekymret far, som går på jagt efter svar på hvad GMO’er (Genetisk modificeret organismer) gør ved os.

Seifert vil have svar på hvordan GMO påvirker vores børn og familier, sundheden på vores planet og vores frie valg i forbindelse med fødevarer. Er det i det hele taget muligt her i 2014 at afvise GMO mad?

I sin jagt kommer han fra USA til Haiti, Paris og Norge i forsøget på at finde ud af, hvad der rent faktisk ligger på vores tallerken.

Kritikere af filmen mener, at instruktøren allerede inden optagelserne begyndte havde besluttet sig for, at GMO’er er meget farligt.

Uanset hvad, så vil GMO OMG helt sikkert gør, at du bliver mere opmærksom på, hvad du og din familie putter i munden.

Dokumentaren GMO OMG kom på Netflix den 20. oktober 2014.

Se traileren til ‘GMO OMG’

Kategorier
BREAKING SERIER

‘How I Met Your Mother’ sæson 8 på Netflix

Så er 8. og næstsidste sæson af den populære sitcom How I Met Your Mother (HIMYM) kommet på Netflix.

Serien handler fortsat om, hvordan Ted Mosby (Josh Radnor) mødte moderen til sine børn. Endnu ved ingen hvem moderen rent faktisk er, men mon det afsløres i denne sæson?

Glæd dig til at se den 8. sæson af How I Met Your Mother hvor ankomsten af deres baby, Marvin, i den grad minder Marshall og Lily om de ting, de har brug for: Søvn, bedre jobs og sex!

Samtidig prøver Barney at bruge playbook’en til at få Robin til at falde for ham, men ikke hendes skræmmende far. Marshall prøver at rette en fejl i retten i håbet om at blive dommer, og Robins fortid er plettet.
Ted designer en utrolig bygning, og har samtidig kig efter Barneys halvsøster! Men møder han sin fremtidige kone?

Glæd dig til hele 23 sjove afsnit med gæstestjernerne Paul Shafer, Ralph Macchio and Kyle MacLachlan i den næstsidste sæson af How I Met Your Mother. Serien sluttede endegyldigt i marts 2014, da det sidste afsnit løb over skærmen. Du kan allerede nu købe 9. og sidste sæson af HIMYM på DVD og Blu-Ray til HER.

Serien er skabt af Craig Thomas og Carter Bays, som også har været manuskriptforfattere på flere afsnit. Serien er løst baseret på deres venskab, da de boede i New York som yngre.

Flixnyt kårede i foråret How I Met Your Mother til at være blandt de 15 bedste serier på Netflix.

8. sæson af How I Met Your Mother kom på Netflix den 15. oktober.

Se teaseren for ‘How I Met Your Mother’ sæson 8

Kategorier
BREAKING FILM

Hansel & Gretel: Witch Hunters på Netflix

Brødrene Grimm eventyr og hardcore action går op i en højere enhed i filmen Witch Hunters (Hansel & Gretel), som nu kan ses på Netflix.

Witch Hunters foregår i en eventyrverden, 15 år efter Hansel (Jeremy Renner) og Gretel (Gemma Arterton) dræbte heksen, som kidnappede dem i pandekagehuset.

Barndommens traume satte så dybe spor hos søskendeparret, at de som voksne er blevet dusørjægere med ekstraordinære evner og 100% dedikerede i at jage og dræbe hekse. Der er ikke den heks, Hansel og Gretel ikke kan finde, og deres metoder er skånselsløse.

Da 11 børn i byen Augsburg pludseligt forsvinder på én gang, tilkaldes den dødelige duo, men denne specifikke heks opfører sig højst utraditionelt, og inden længe er Hansel og Gretel selv de jagede.

De danske anmeldere var alt andet end begejstret, da filmen fik premiere i de danske biografer i 2012. Ekstra Bladet og Berlingske gav den 3 stjener, mens Politiken udnævnte Witch Hunters til at være ugens dårligste film. Men det er jo sjældent at publikum og anmeldere er 100% enige og på Kino.dk giver brugerne filmen karakteren 4,3 (ud af 6).

Witch Hunters kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til ‘Witch Hunters’

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘New Girl’ på Netflix

For 6 måneder siden kom første sæson af den amerikanske tv-serie New Girl på Netflix og nu er anden sæson også kommet på.

I 2. sæson af New Girl tager romantikken mellem Jess (Zooey Deschanel) og Nick (Jake Johnson) til, men bliver det nogensinde til noget? Schmidt (Max Greenfield) og Winston (Lamorne Morris) har mere overfladiske problemer, mens Nick oplever et dødsfald i sin dysfunktionelle familie.

Hvis du var vild med første sæson af New Girl vil du helt sikkert elske sæson to, der fortsætter stilen og bliver endnu bedre.

New Girl blev af ‘The Critics’ Choice Television Awards’ kaldt for en af de mest spændende nye tv-serier i 2011 og serien har længe været stemplet som ‘den nye Venner’.

Der er indtil videre lavet fire sæsoner af New Girl og 4. sæson kører lige nu på amerikansk tv. Det ventes dog, at der også kommer en femte sæson.

KØB 3. SÆSON AF ‘NEW GIRL’ PÅ DVD FOR KUN 349,-

Har du endnu ikke se New Girl, så bør du starte fra sæson et, som også ligger på Netflix, men pas på: Serien er stærkt vanedannende!

2. sæson af New Girl kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til 2. sæson af ‘New Girl’

http://youtu.be/tX74AQTUZPI

Kategorier
BREAKING FILM

Se Thure Lindhardt i vampyrfilmen ‘Byzantium’

Den britisk-irske fantasy thriller Byzantium fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Filmen har den danske skuespiller Thure Lindhardt på rollelisten og derfor var det en skuffelse, at Byzantium aldrig kom i de danske biografer.

Byzantium handler om moderen Clara (Gemma Arterton) og hendes datter Eleanor (Saoirse Ronan), der begge er vampyrer og mere end 200 år gamle.

De to har i årtier flygtet fra mandlige vampyrer og har søgt tilflugt i det søvnige hotel Byzantium, der ligger ved kysten.

Her prøver Eleanor at få et normalt liv som teenagepige, mens moderen omdanner hotellet til bordel. Eleanor møder den unge Frank (Caleb Landry Jones), som dog forelsker sig i Eleanor. Da hun afslører deres hemmelighed for Frank begynder det at gå galt for de to kvinder.

Det er instruktøren Neil Jordan, der står bag Byzantium. Han er hovedsageligt kendt for ”En Vampyrs Bekendelser”, hvor Brad Pitt og Tom Cruise spillede overfor hinanden.

Hvis du er til vampyrfilm – altså rigtige vampyrfilm og ikke kun Twilight vampyrfilm – så er dette et must for dig.

Byzantium kom på Netflix den 16. oktober 2014.

Se traileren til ‘Byzantium’

http://youtu.be/A6Y1gKaCltY

Kategorier
BREAKING FILM

Tom Hanks i ‘Da Vinci Mysteriet’ på Netflix

Ron Howards fantastiske filmatisering fra 2006 af Dan Browns bestseller Da Vinci Mysteriet (The Da Vinci Code) kan nu ses på Netflix.

I et hæsblæsende tempo følger vi symboleksperten Robert Langdon (Tom Hanks) i hælene på gerningsmændende til et mord på Louvre Museet i Paris. Her findes kurator Jacques Saunière myrdet på bestialsk vis.

Sauniéres barnebarn, kryptografen Sophie Neveu (Audrey Tautou) slutter sig til Robert Langdon i jagten på sin bedstefars morder, men tingene kompliceres yderligere, da Langdon og Neveau bliver mistænkt for at stå bag mordet. Skarpt forfulgt at politiet følger de mystiske spor igennem Frankrig og England i forsøget på, at løse mysteriet.

Opklaringen af mordet bliver startskuddet til afsløringen af en mystisk, ældgammel sekt, der beskytter en hemmelighed fra Jesu Kristi tid.

Dan Browns bog Da Vinci Mysteriet er med et salg på mere end 85 millioner eksemplarer, en af verdens bedst sælgende romaner.  Da filmen kom i biograferne i 2006 blev den af de mest seete film det år.

Da Vinci Mysteriet kom på Netflix den 15. oktober 2014. På Netflix ligger den dog under den originale titel ‘The Da Vinci Code’. Du kan se Da Vinci Mysteriet på Netflix her.

Se traileren til Da Vinci Mysteriet

http://youtu.be/_84ZpENpeWs

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Thomas & vennerne – En historie om mod

Det spændende filmeventyr Thomas & Vennerne – en historie om mod er nu på Netflix.

Thomas og vennene må se frygten i øjnene, da de drager ud på deres modigste eventyr nogensinde.

En storm på øen Sodor afslører enorme fodaftryk! Thomas og Percy er ivrige efter at finde ud af, hvem der har sat disse spor. Percy er bange for, at der er et monster, men Thomas vil lære ham at være modig.

Det er dog ikke lige sådan af finde løsningen på mysteriet. Nye hindringer og farer dukker op på sporet, men med hjælp fra vennerne og en masse mod, finder de frem til det overraskende svar.

Der er underholdning for familien yngste i dette spændende eventyr om Thomas Tog og vennerne fra Sodor.

FILM OG SERIER FOR BØRN PÅ NETFLIX

Thomas & Vennerne – en historie om mod kom på Netflix den 15. oktober 2014. Filmen kommer først på DVD i Danmark i midten af november 2014.

Kategorier
SERIER

Se den dansk-svenske serie: ‘Broen 2’

2. sæson af den populære dansk-svenske tv-serie Broen er netop kommet på Netflix.

13 måneder efter første sæson sluttede, må det umage par, Martin Rohde (Kim Bodnia) og Saga Norén (Sofia Helin) endnu engang arbejde tæt sammen for at løse en bizar række af forbrydelser.

I Broen 2 er Øresundsbroen i omdrejningspunktet, da et skibforlader sejlrenden og kolliderer med broen. Kystvagten finder hurtigt ud af, at besætningen har forladt skibet og fem unge sidder lænket sammen under dækket.

Saga Norén fra Länskrim Malmö får sagen og kontakter Martin Rohde fra Københavns politi, som er mærket efter sin søns voldsomme død 13 måneder tidligere.

Snart viser det sig, at de sammenlænkede unge blot er begyndelsen. Nogen eller noget vil have, at vi får øjnene op for klimaproblemerne og hvordan vi anvender jordens ressourcer. De skyr ingen midler i deres kamp og EU’s klimatopmøde i København nærmer sig.

Anmelderne gav denne sæson flotte anmeldelser. Politiken skrev: ‘Skruppelløs ondskab og skuespil af høj klasse’ og gav den 5 hjerter.

SE LISTEN OVER DE NYE NETFLIX SERIER

Har du endnu ikke set Broen, så glæd dig over, at også første sæson ligger på Netflix. Broen 2 kan dog sagtens ses uden at have set første sæson, men du snyder dig selv, hvis du ikke tager første sæson først.

Broen er en af de populæreste krimiserier i nyere tid. Serien er solgt til mere end 50 lande og der laves både en amerikansk udgave af serien og en engelsk/fransk udgave, hvor omdrejningspunktet er den 50 km lange Eurotunnel, der forbinder de to lande.

Broen 2 kom på Netflix den 6. oktober 2014.  Se Broen 2 på Netflix her

Se traileren til ‘Broen 2’

Kategorier
BREAKING SERIER

Gysereserien ‘Bates Motel’ på Netflix

Første sæson af den amerikanske gyserserie Bates Motel fra 2013 er nu kommet på Netflix.

Bates Motel er en moderne fortolkning af den verdensberømte Alfred Hitchcock-gyser, Psycho fra 1960. Selve handlingen i serien foregår før Marion Crane ankommer til det berømte motel i filmen.

Efter sin mands død køber Norma Bates (Vera Farmiga) et motel i udkanten af ​​den idylliske kystby White Pine Bay, for at få en frisk start. Men Norma og hendes søn Norman (Freddie Highmore) opdager hurtigt, at den lille by ikke er helt, som den ser ud på overfladen.

De ​​lokale er ikke så hurtige til at lukke dem indenfor og dele deres hemmeligheder. Men Bates-familien lader sig ikke blive skubbet rundt med, og de vil gøre hvad som helst for at overleve – og for at beskytte deres egne hemmeligheder.

Bates Motel er ikke en genindspilning af Psycho, men forstår at blande de samme ingredienser fra filmen og resultatet er en medrivende gyser uden splat, men som virkelig fungerer.

Hvis Bates Motel er noget for dig, så kan du roligt glæde dig til de kommende sæsoner. Anden sæson blev sendt i foråret på amerikansk tv og allerede nu er der indgået aftale om at producere endnu sæson af serien.

Første sæson af Bates Motel kom på Netflix den 1. oktober 2014.

Se traileren til ‘Bates Motel’