Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Den franske film-succes ‘De Urørlige’ på Netflix

Den mest sete franske film nogensinde De Urørlige fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Filmen fortælle den sande historie om champagnemageren og mangemillionæren, Phillipe (François Cluzet), som efter en paragliding-ulykke bliver lam fra halsen og ned.

Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger den arbejdsløse og småkriminelle Driss (Omar Sy) jobbet. Han er netop løsladt fra fængslet og har brug for et job, men forventer at få det kategoriske “nej”, som han er vant til.

Philippe savner dog forandring i ensformige hverdag og han overrumples af Driss’ sarkasme og befriende mangel på medlidenhed. De to oparbejder et usædvanligt venskab, som kommer til at udfordre deres respektive verdensbilleder.

De Urørlige er baseret på bogen ‘You Changed My Life’ af Abdel Sellou.

Filmen blev set af mere end 20 millioner franskmænd og hjemlandet har stemt filmen ind, som den væstentligste kulturelle begivenhed i Frankrig i 2012 med 52 procent af stemmerne. Også herhjemme blev filmen den mest sete franske film nogensinde og slog en mere end 35 år gammel rekord.

BT’s anmelder Niels Lind Larsen gav De Urørlige fem stjerner og skrev: “En film der bare skal ses – du går i hvert fald smilende og varm ud af biografen.”

De Urørlige kom på Netflix den 1. november 2014. Se De Urørlige på Netflix HER

Se traileren til ‘De Urørlige’

http://youtu.be/kaBAw70Xb-I

 

 

Kategorier
DET BEDSTE FRA NETFLIX FILM & SERIER NYHEDER

TOP 10 over bedste Netflix-gysere til Halloween

Det er Halloween-weekend og over alt i Danmark lyser skræmmende græskarhoveder op i indkørsler og på trappesten.

Hvad kunne være bedre end at toppe weekenden op med et rigtig godt gys på Netflix? Lige nu ligger der virkelig mange gode gysere på Netflix, sommed garanti vil sætte dig i den helt rigtige Halloween stemning.

Flixnyt har været det store katalog igennem og fundet frem til de – efter vores mening – 10 bedste gysere på Netflix til en rigtig (u)hyggelig Halloween – og det vil måske komme bag på dig hvilken film vi mener er den bedste gyser på Netflix lige nu, for den er bestemt ikke af nyere dato.

Skulle vi på redaktionen have misset en fantastisk gyser, så må du meget gerne skrive til os på Facebook, Twitter eller på mail@flixnyt.dk

God fornøjelse og rigtig god weekend!

Halloween-Netflix10. Halloween (2007)

Efter 17 år bag lås og slå på et sindsygehospital undslipper stjernepsykopaten Michael Myers og vender tilbage til sit faldefærdige barndomshjem. Samtidig forbereder byens unger sig på Halloween og en sjov nat fuld af gys og slik. Og med Mike Myers tilbage i kvarteret bliver der mere end rigeligt af det første.

Halloween er et remake af John Carpenters film fra 1978 og lad det være sagt med det samme: Den når ikke op på samme højder, men følger godt med og er ganske vellykket.

 

nattens-daemoner-netflix9. Nattens dæmoner (2013)

Gruopvækkende gyser er baseret på en sand historie om Familien Perron (Lili Taylor & Ron Livingston), der i 1970 flytter ind i deres drømmehus på landet i New England blot for at opdage, at matriklen tilsyneladende allerede er beboet af overnaturlige kræfter.

De tilkalder ægteparret Ed og Lorraine Warren (Patrick Wilson & Vera Farmiga), som har viet deres liv til at uddrive dæmoner. Deres ophold afdækker husets uhyggelige fortid, som er præget af hekseri, besættelse, selvmord og sataniske ritualer.

cube-netflix8. Cube (1997)

Seks vidt forskellige mennesker vågner en dag på i en kæmpe terningformet labyrint med kun en eneste udgang. Hvorfor personerne befinder sig i det enorme kompleks er der ingen logisk forklaring på, men som filmens tagline siger: Don’t look for a reason – look for a way out!

Det er dog ikke helt så let at komme ud og kampen for at overleve er i gang. De desperate personer må igennem alle de forskellige rum, hvor der venter skræmmende overraskelser. Efterhånden som de kommer rundt i labyrinten møder de hinanden.

SE DEN SKRÆMMENDE GYSER ‘SINISTER’ PÅ NETFLIX

TheTexasChainsawMassacre-Netflix7. The Texas Chainsaw Massacre (2003)

På vej til Mexico samler fire unge en forstyrret og blodig pige (Jessica Biel) op ved vejkanten. I forsøget på at hjælpe hende, bliver de draget ind i en snedig sherifs forsøg på at fange en berygtet massemorder. Helt galt går det, da deres bil bryder sammen og de søger tilflugt i et gammelt slagtehus.

Det er godt 40 år siden, at verden første gang stiftede bekendtskab med Leatherface i Tobe Hooper’s klassiker Motorsavsmaskren. I forbindelse med 30 års jubilæet kom et remake af klassikeren. Den nyere udgave er langt mere blodig end originalen og hævder at være inspireret af virkelige hændelser.

 

strangers-netflix6. Strangers (2008)

Hvad der skulle have været en romantisk og hyggelig i et sommerhus for det ung par, Kirsten (Liv Tyler) og James (Scott Speedman) bliver i stedet et blodigt mareridt. Klokken 4 om natten banker det på døren og udenfor står en ung pige, der spørger efter en de ikke kender. En underlig hændelse da sommerhuset ligger langt ude på landet. Senere kommer hun igen, og det bliver starten på en lang og mareridtsagtig nat, hvor tre mystiske, maskeklædte personer terroriserer det unge par og presser dem helt ud på kanten af, hvad de troede de ville gøre for at overleve.

 

Blair_Witch_Project_Netflix5. The Blair Witch Project (1999)

I oktober 1994 drog de tre filmstuderende, Heather Donahue, Joshua Leonard og Michael Williams, afsted på en to-dagstur ind i Black Hill-skoven i staten Maryland. De ville lave en film om den lokale legende, Blair-heksen, der ifølge overleveringen har stået bag en række mord på børn begået 200 år tilbage.

De tre studerende vender aldrig tilbage og et år senere blev deres optagelser fundet. Ud fra disse optagelser er denne film skabt. Spørgsmålet er: Hvorfor vendte de tre aldrig tilbage?

Filmen var den første i hvad det efterfølgende har udviklet sig til at være nærmeste en epidemi af ”lost footage” gyserfilm. Filmen var nyskabende i måden, hvorpå den promoverede sig selv som bygget på virkelige hændelser.

 

saw_netflix4. Saw (2004)

Fotografen Adam (Leigh Whannel) og lægen Lawrence (Cary Elwes) vågner op på gulvet, lænket fast til hver deres jernrør med et lig liggende imellem sig. De ved ikke, hvad der er sket, men de finder snart ud af, at de bliver overvåget af den gale seriemorder Jigsaw, som vil have dem til at løse forskellige opgaver, som kan have fatale konsekvenser, hvis de i sidste ende vil have et håb om overlevelse.

På Netflix ligger de seks første af den lange række af Saw-film, men du kan roligt nøjes med at se den første fra 2014, som er klart bedst, da handlingen mere eller mindre er identisk i de følgende film.

 

let-me-in-netflix3. Let me in (2010)

Filmen handler om den 12-årige Owen, der er en stille elev i skolen og  jævnligt bliver udsat for mobning. En dag flytter den jævnaldrende Abby ind i nabo-lejligheden og de to udvikler et stærkt venskabsbånd, de begynder at mødes i gården om natten og begynder at kommunikere.

Gyseren er baseret på den svenske film “Låt den rätte komma in” fra 2008, som bygger på John Ajvide Lindqvists roman fra 2004. Modsat mange af de andre amerikanske remakes, så er denne faktisk ganske vellykket og mindst lige så god som den svenske original.

 

grudge-netflix2. The Grudge – Forbandelsen (2004)

Karen er en amerikansk udvekslingsstudent i Tokyo. Hun har lige overtaget en vagt som socialhjælp for en ældre dame, der bor i en gammel villa i udkanten af byen. Men Karen finder kvinden i en uforklarlig trance. Og hun kan høre noget rumstere på husets første sal. Den frygtelige forbandelse, der i årevis har gemt sig i husets gamle vægge, er blevet bragt til live. Den vil tage ophold i alle, der træder indenfor – og suge livet ud af dem, før den bevæger sig videre til næste offer.

En eminet skræmmende gyser, som er blevet til en mindre gyserserie. 1’eren er fortsat bedst, men de to andre film i serien kan bestemt godt være med. Alle tre film i serien ligger på Netflix.

 

ondskabens-hotel-netflix1. Ondskabens Hotel (1980)

Etteren er dog en klassiker fra 1980: Stanley Kubricks mesterværk Ondskabens Hotel.

Jack Nicholson spiller hovedrollen som Torrance, der ankommer til det elegante og afsidesliggende Overlook Hotel med sin kone (Shelley Duvall) og søn (Danny Lloyd) for at arbejde som pedel, mens hotellet er lukket for vinteren. Torrance har aldrig været der før – eller har han? Svaret findes i en spøgelsesagtig tidslomme af galskab og mord.

Filmen bygger på Stephen Kings roman fra 1977 og byder på fremragende skuespilpræstationer, truende omgivelser og drømmelignende steadicam-optagelser, der giver seeren chok efter chok i denne makabre tour de force.

 

Dette var vores TOP 10 over det bedste film til en (u)hyggelig halloween. Har du andre uhyggelige Netflix film, som du mener vi bør overvejer at tage med på den næste liste, må du meget gerne skriver til os på Facebook, Twitter eller mail@flixnyt.dk.

Kategorier
FOR BØRN

Den animerede familiefilm ‘Alpha & Omega’

Den computeranimerede film Alpha & Omega har netop haft premiere på Netflix.

Filmen handler om de to meget forskellige ulve, Kate og Humphrey, der lever i hver deres ulveflok.

Kate er en alpha ulv, som sætter disciplin, pligt og ansvar før alt. Humphrey, derimod, er en omega ulv, for hvem skæg, kammerater og løssluppenhed er vigtigst.

I ulveverdenen har alphaer og omegaer ikke noget med hinanden at gøre, alligevel krydser de to ulves spor hinanden. Som datter af den vestlige ulvefloks leder, skal Kate nemlig giftes med sønnen af den østlige ulvefloks leder – for at undgå yderligere konflikter mellem de to rivaliserende flokke.

Situationen ændrer sig dog, da skovbetjentene fanger dem begge og flyttet til et andet reservat.  bliver ægteskabet udskudt. Kate er ivrig efter at komme hjem, så de kan undgå krig med den anden ulveflok, men vejen tilbage byder på den ene udfordring efter den anden – dels med den meget anderledes Humphrey, men også med andre dyr, de møder undervejs.

Alpha & Omega er en virkelig sød film, som hele familien sagtens kan nyde. Vi er ikke helt i Disney/Pixar-klassen, men handlingen er helt ok og der er ganske underholdende sekvenser i filmen. Filmen kom aldrig i de danske biografer, men direkte på DVD i 2011. Lige nu arbejdes der på en 2’er.

Alpha & Omega kom på Netflix den 29. oktober 2014 og kan naturligvis med dansk tale.

Se traileren til Alpha & Omega (engelsk tale)

Kategorier
DOKUMENTAR

Netflix dokumentaren: ‘Print The Legend’

Er 3D-printing en udvikling, der er ude af kontrol? Det prøver Netflix dokumentaren Print The Legend at finde svaret på.

Med 3D-printerne bliver vi fremover alle i stand til at printe alt – lige fra legetøj og skræddersyet tøj til proteser og hjemmelavede pistoler.

I Print The Legend  følger vi nogle af pionerene bag 3D-printer revolutionen: Bre Pettis, CEO for Makerbot, der producere de bedste og billigste 3D-printere og Max Lobovsky, manden bag Formlabs.

De to, Bre og Max er ikke alene konkurrenter, de er også kontraster. De er som Steve Jobs og Bill Gates – førstnævnte den utilregnelige leder, der holder de brændende salgstaler, sidstnævnte den indadvendte nørd, der ikke kan stykke en sætning sammen uden at kløjes i den. Men én ting har de tilfælles: De vil gøre 3D-printeren til allemandseje.

Som en dark horse kommer den skydegale anarkist Cody Wilson fra Austin, der var den første til at producere sin egen pistol fra bunden af med en 3D-printer.

Glæd dig til at komme med bag scenen og få et spændende indblik i 3D-printerteknologien, der spås til at blive den næste store teknologiske revolution.

Print The Legend kom på Netflix den 26. september 2014. Netflix har i øvrigt de eksklusive rettigheder til denne dokumentar.

Se traileren til ‘Print The Legend’

Kategorier
BREAKING FILM

Keira Knightley i ‘The Duchess’ på Netflix

Det autentiske drama, The Duchess, som havde premiere i de danske biografer i 2009, kan nu ses på Netflix.

The Duchess er historien om den unge og smukke Georgiana Spencer (Keira Knightley), der i 1770’ernes England bliver gift med den 16 år ældre Hertug af Devonshire (Ralph Fiennes).

Georgina bliver hurtig en populær skikkelse i selskabslivet, kendt for sin skønhed, berygtet for sin appetit for spil og kærlighed.

Hertugens erklærede formål med ægteskabet er at blive far til søn, der kan arve Devonshire, men da en arving af hankøn lader vente på sig, udspiller der sig en lang række af intriger mellem hertugen og hertuginden.

Hertugen gør intet for at skjule sine sidespring, men da Georgiana indleder et forhold til adelsmanden Charles finder hun ud af, at der er en verden til forskel på mænds og kvinders ret til at omgås elskere og elskerinder.

BT gav filmen 4 stjerner og Jacob Wendt Jensen skrev blandt andet: “…er flot at se på og rørte mig til sidst mere i hjertet, end jeg mærkede undervejs.”

The Duchess kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til ‘The Duchess’

 

 

Kategorier
DOKUMENTAR

‘Video Games – The Movie’ dokumentar om computerspil

Den spændende dokumentarfilm Video Games – The Movie, som afdækker hele spilbrancens historie, indflydelse og udvikling fra de første videospil fra Atari til nutidens Xbox og Playstation. er nu på Netflix.

Det er den forholdsvis ukendte instruktør Jeremy Snead, som har sat sig for lave den første dokumentarfilm i spillefilms længde, for at fortælle historien om en branche, der de seneste ti år er gået fra en omsætning på 5 milliarder dollars til 24 milliarder dollars i 2013.

I dag er videospil ikke blot en lille del af underholdningsbranchen forbeholdt nørder, men en pengemaskine, som i omsætning forlængst har overhaldet filmindustrien.

En sammenligning mellem videospil og film er bestemt på sin plads. De fleste spil i dag har en handling meget lig det vi kender fra filmens verden – spil er blot en interaktiv film, hvor filmen slutning ikke er givet på forhånd.

Mange af videospilindustriens store ikoner, som Atari-grundlæggeren  Nolan Buchnell og Al Alcorn, der var manden bag spillet Pong fra 70’erne medvirker i Video Games – The Movie.

Uanset om du er en ‘gamer’ eller blot ønsker at få et indblik i denne specielle verden, er dette en spændende og velfortalt dokumentarfilm, hvor alle kan være med.

Video Games – The Movie kom på Netflix den 15. oktober 2014

Se traileren til ‘Video Games – The Movie’

Kategorier
BREAKING SERIER

4. sæson af ‘Modern Family’ på Netflix

Netflix har netop lagt 4. sæson af den populære, Emmy- og Golden Globe vindende serie, Modern Family på tjenesten i Danmark.

Vi er tilbage hos Pritchett-klanen. Jay (Ed O’Neill), som har to børn: Datteren Claire (Julie Bowen), der er husmor i en traditionel familie og gift med Phil (Ty Burrell), som hun har tre børn sammen med, og sønnen Mitchell (Jesse Tyler Ferguson), som er bøsse og gift med Cameron (Eric Stonestreet), med hvem han har adopteret den lille vietnamesiske pige, Lily.

Jay selv er gift med Gloria (Sofia Vergara), der er fra Colombia og har en teenage-søn fra et tidligere forhold.

Modern Family er en såkaldt mockumentar. Dvs den ligner en dokumentar, men er fiktion. Herhjemme kender vi genren fra serien Klovn.

Serien er skabt af Christopher Lloyd og Steven Levitan, som mest er kendt for at stå bag tv-serien Fraiser. Først afsnit af Modern Family løb over skærmen i USA i september 2009, hvor man netop nu er i gang med slutningen af den 6. sæson. Det forventes, at Modern Family vender tilbage for en 7. sæson til næste år.

BESTIL 5. SÆSON AF MODERN FAMILY PÅ DVD ALLEREDE NU! 

4. sæson af Modern Family kom på Netflix den 15. oktober 2014, hvor også de tre foregående sæsoner ligger.

Se traileren til 4. sæson af ‘Modern Family’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Thomas Tog på Netflix med ‘Dieselernes Dag’

Endnu en animationsfilm om Thomas og Vennerne har fundet vej til Netflix.

I Thomas og Vennerne – Dieselernes Dag er Thomas og hans bedste ven Percy i gang med at slukke en brand på en gård, men de kan ikke klare det selv. Heldigvis ankommer Belle og hjælper dem.

Da branden er slukket, er Belle løbet tør for vand, og Thomas og Percy hjælper hende tilbage til remisen. Kontrolchefen roser Belle for hendes modige indsats i forbindelse med branden. Der er brug for en ny brandbil på Sodor og Belle anbefaler Flynn, så det bliver arrangeret at han kommer til Sodor fra fastlandet.

Lars Mikkelsen ligger den danske stemme til endnu en film om Thomas Tog.

Thomas og Vennerne – Dieselernes Dag kom på Netflix den 24. oktober 2014.

Kategorier
BREAKING FILM

Will Smith i ‘I am Legend’ på Netflix

Den står på flotte effekter, god action og neglebidende spænding i filmen I Am Legend fra 2007, som nu er på Netflix.

Will Smith spiller videnskabsmanden Robert Neville der er strandet i et totalt mennesketomt New York City efter at en menneskeskabt uhelbredelig har udslettet alle mennesker i byen, ja måske endda i hele verden.

Robert prøver desperat at få kontakt til andre overlevende af pandemien, men han er tilsyneladende alene. I hvert fald om dagen, for om natten kommer mutanterne frem. Det er dem, der blev smittet, men overlevede. De lurer i skyggerne og venter blot på, at Robert Neville gør en enkelt fejltagelse.

Dette er den tredje filmatisering af Richard Mathesons roman I Am Legend fra 1954.  I 1964 kom filmen med titlen The Last Man on Earth og i 1971 hed filmen The Omega Man.

De danske anmeldere gav filmen flotte anmeldelser og Berlingske Tidende gav I Am Legend 5 stjerner og skrev: “Det er en af den slags actionfilm, som kroppen reagerer på, så både puls og følelser kan mærkes – og hvad mere kan man forlange?”

Der arbejdes i øjeblikket på at lave en I Am Legend 2. Warner Bros skulle have lavet en aftale med produceren af etteren, Akiva Goldsman om også at stå bag 2’eren. Det er dog uvist hvornår I Am Legend 2 kommer i biografen.

I Am Legend kom på Netflix den 22. oktober 2014.

Se traileren til ‘I Am Legend’

Kategorier
BREAKING SERIER

Fra folkene bag ‘Game Of Thrones’ kommer ‘Arrow’

Det er folkene bag seriehits som Game of Thrones og The Vampire Diaries, som også står bag serien Arrow, der nu kan ses på Netflix.

Arrow handler om rigmands sønnen Oliver Queen (Stephen Amell), der lever livet i overhalingsbanen med fester, damer og hurtige biler. Under en sejltur med sin far og søster kæntre deres yacht og Oliver  er eneste overlevende. Han strander på en øde ø, hvor han i fem år lever som en anden Robinson Cruso.

Da han vender tilbage til den virkelige verden, er han helt forandret. Drengerøven er væk og han er nu en rigtig mand. Desværre er byen mindst lige så forandret, som Oliver er og nu gennemsyret af kriminalitet. Udstyret med bue og pile er Oliver fast besluttet på at rydde op i byens underverden.

Arrow er baseret på en grafisk roman udgivet af DC Comics, forlaget bag så legendariske superhelte som Batman og Superman.

Serien havde premiere i USA i oktober 2012 og 3. sæson kører lige nu på den amerikanske tv-kanal CW Network.

Første sæson af Arrow med hele 23 afsnit kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til ‘Arrow’: