Første sæson af den amerikanske gyserserie Bates Motel fra 2013 er nu kommet på Netflix.
Bates Motel er en moderne fortolkning af den verdensberømte Alfred Hitchcock-gyser, Psycho fra 1960. Selve handlingen i serien foregår før Marion Crane ankommer til det berømte motel i filmen.
Efter sin mands død køber Norma Bates (Vera Farmiga) et motel i udkanten af den idylliske kystby White Pine Bay, for at få en frisk start. Men Norma og hendes søn Norman (Freddie Highmore) opdager hurtigt, at den lille by ikke er helt, som den ser ud på overfladen.
De lokale er ikke så hurtige til at lukke dem indenfor og dele deres hemmeligheder. Men Bates-familien lader sig ikke blive skubbet rundt med, og de vil gøre hvad som helst for at overleve – og for at beskytte deres egne hemmeligheder.
Bates Motel er ikke en genindspilning af Psycho, men forstår at blande de samme ingredienser fra filmen og resultatet er en medrivende gyser uden splat, men som virkelig fungerer.
Hvis Bates Motel er noget for dig, så kan du roligt glæde dig til de kommende sæsoner. Anden sæson blev sendt i foråret på amerikansk tv og allerede nu er der indgået aftale om at producere endnu sæson af serien.
Første sæson af Bates Motel kom på Netflix den 1. oktober 2014.
Se traileren til ‘Bates Motel’