Kategorier
SERIER

Se den dansk-svenske serie: ‘Broen 2’

2. sæson af den populære dansk-svenske tv-serie Broen er netop kommet på Netflix.

13 måneder efter første sæson sluttede, må det umage par, Martin Rohde (Kim Bodnia) og Saga Norén (Sofia Helin) endnu engang arbejde tæt sammen for at løse en bizar række af forbrydelser.

I Broen 2 er Øresundsbroen i omdrejningspunktet, da et skibforlader sejlrenden og kolliderer med broen. Kystvagten finder hurtigt ud af, at besætningen har forladt skibet og fem unge sidder lænket sammen under dækket.

Saga Norén fra Länskrim Malmö får sagen og kontakter Martin Rohde fra Københavns politi, som er mærket efter sin søns voldsomme død 13 måneder tidligere.

Snart viser det sig, at de sammenlænkede unge blot er begyndelsen. Nogen eller noget vil have, at vi får øjnene op for klimaproblemerne og hvordan vi anvender jordens ressourcer. De skyr ingen midler i deres kamp og EU’s klimatopmøde i København nærmer sig.

Anmelderne gav denne sæson flotte anmeldelser. Politiken skrev: ‘Skruppelløs ondskab og skuespil af høj klasse’ og gav den 5 hjerter.

SE LISTEN OVER DE NYE NETFLIX SERIER

Har du endnu ikke set Broen, så glæd dig over, at også første sæson ligger på Netflix. Broen 2 kan dog sagtens ses uden at have set første sæson, men du snyder dig selv, hvis du ikke tager første sæson først.

Broen er en af de populæreste krimiserier i nyere tid. Serien er solgt til mere end 50 lande og der laves både en amerikansk udgave af serien og en engelsk/fransk udgave, hvor omdrejningspunktet er den 50 km lange Eurotunnel, der forbinder de to lande.

Broen 2 kom på Netflix den 6. oktober 2014.  Se Broen 2 på Netflix her

Se traileren til ‘Broen 2’