Kategorier
BREAKING SERIER

Miniserien ‘The Bible’: Biblen på en ny måde

Den amerikanske tv-serie The Bible blev den hurtigst sælgende miniserier nogensinde, da den udkom på DVD i USA sidste år. Nu kan du se hele serien på Netflix herhjemme.

The Bible er intet mindre end genfortællingen af store dele af Biblen i ti afsnit. Serien har fokus på de mest dramatiske historier fra både Det Gamle og Det Nye Testamente.

Vi starter ved jordens skabelse og møder undervejs Noah, Samson og David, følger Jødernes flugt fra Egypten og ser Jesu fødsel, korsfæstelse og opstandelse. Samtidig ser vi – vist for første gang på film – hvordan Jerikos mure faldt og israelitternes fangenskab i Babylon.

Du kan glæde dig til en stor oplevelse, hvor Biblen fortælles i et moderne sprog og de bibelske figurer præsenteres som actionhelte.

The Bible er produceret af ægteparret Mark Burnett og Roma Downey for History Channel og da den havde premiere på kanalen, så knap 14 millioner amerikanere med, hvilket er rekord for en kabel-TV-station.

Miniserien The Bible kom på Netflix den 30. september 2014.

Se traileren til ‘The Bible’

 

Kategorier
BREAKING SERIER

3. sæson af ‘Homeland’ endelig på Netflix

Så er 3. sæson af den amerikanske tv-serie Homeland endelig kommet på den danske Netflix.

Homeland handler om CIA-agent Carrie Mathison (Claire Danes), som mistænker marinesoldaten Nicholas Brody (Damian Lewis) for at arbejde sammen med Al Qaeda og endda at planlægge et angreb på USA.

3. sæson begynder hvor anden sæson sluttede. Vi ser eftervirkningerne af et terrorangreb begået af Abu Nazirs folk, men som Carrie og Brody får skylden for.

Glæd dig til 12 nye afsnit af den Emmy-vindende tv-serie.

Den amerikanske præsident Barack Obama har udtalt, at Homeland er hans favorit tv-serie og at han altid køber de nye sæsoner på DVD, så snart de udkommer.

SE LISTEN OVER DE 15 BEDSTE SERIER PÅ NETFLIX

I USA er tv-kanalen Showtime lige nu i gang med den 4. sæson af Homeland. Det er uvist hvor mange sæsoner, serien kommer til at indeholde.

3. sæson af Homeland kom på Netflix den 27. september 2014.

Er du endnu ikke kommet med på Homeland-bølgen? Så glæd dig over at de to første sæsoner også ligger på Netflix. Dette er en serie, som er skabt til binge-watching!

Se traileren til 3. sæson af ‘Homeland’

Kategorier
BREAKING FILM

Oplev Al Pacino i ‘Stand Up Guys’ på Netflix

Det er tre af Hollywoods aldrende drenge, som har fundet sammen i den humoristiske krimi Stand Up Guys fra 2012.

Stand Up Guys handler om en gruppe ældre gangstere:

Val (Al Pacino) er lige kommet ud af fængslet efter han at have aftjent 28 år fordu han at nægtede, at angive sine medsammensvorne.

Han bliver hentet af sin bedste ven Doc (Christopher Walken) og sammen med en anden gammel ven, Hirsch (Alan Arkin), begiver de tre sig ud på deres sidste skøre nat sammen.

Men en af dem bærer på en hemmelighed og de tvinges til et opgør med fortiden én gang for alle.

Det er klart de tre hovedrolleindehavere, Pacino, Walken og Arkin, der får filmen til at fungere. Deres talent, charme og karisma er en fornøjelse og gør filmen værd at se – også selv om plottet er lettere forudsigeligt.

Stand Up Guys kom på Netflix den 25. september 2014.

Se traileren for ‘Stand Up Guys’

Kategorier
BREAKING FILM

Actionbraget ‘Iron Man 3’ nu på Netflix

Det kan siges meget enkelt: Drengerøvene vil med garanti glæde sig over, at actionbraget Iron Man 3 fra 2013 nu kan ses på Netflix….og pigerne vil sikkert elske, at Robert Downey Jr igen har hovedrollen.

I Iron Man 3 rystes verden af en række chokerende attentater som superskurken Mandarin (Ben Kingsley) står bag. Samtidig plages milliardæren Tony Stark (Robert Downey Jr.) af mareridt og søvnløshed på grund af en konstant frygt for sine nærmestes sikkerhed. Det er der god grund til, for Mandarin tegner til at blive Starks værste modstander til dato.

Dette er dog ikke den eneste fjende, som går efter Stark og da han samtidig bliver angrebet fra flere sider, styrter hele hans verden i grus. Stark må kæmpe sig tilbage og som Iron Man begiver han sig ud på et hævntogt for at finde og eliminere de ansvarlige.

På trods af at dette er den tredje Iron Man film, så virker det som om, serien bliver stærkere og stærkere. Iron Man 3 fik flotte anmeldelser fra de danske anmeldere. BT gav film 5 stjerner og kaldte den for “….noget nær perfekt action.”

Hvis du er til superhelte film og i særdeleshed Iron Man, så kan du godt begynde at glæde dig, for det ligger fast at der kommer en Iron Man 4. Det er dog usikkert om Robert Downey Jr. vender tilbage i rollen som Tony Stark.

Iron Man 3 kom på Netflix den 25. september 2014.

Se traileren til ‘Iron Man 3’

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Animationsfilmen ‘Escape from Planet Earth’

Den animerede familiefilm Escape from Planet Earth er netop kommet på Netflix.

Escape from Planet Earth handler om rumvæsnet Scorch Supernova, som på planeten Baab er en stor helt. Da han en dag opfanger et nødsignal fra planeten Jorden, tøver han ikke med at tage afsted. Desværre havner han i en fælde og bliver taget til fange af menneskene og ført til Area 51. Nu er det op til hans regelrette bror Gary, at redde Scorch fra de onde mennesker på Jorden.

Filmen udkom i 2013, men kom aldrig i de danske biografer på trods af, at filmen i hjemlandet USA var en pæn biografsucces.

Escape from Planet Earth er en forrygende familiefilm, hvor humoren ikke er helt så voksen, som man til tider ser hos f.eks. Pixar. For større børn er filmen dog et sikkert hit!

SE FLERE NYE FILM FOR BØRN PÅ NETFLIX

Escape from Planet Earth kom på Netflix den 22. september 2014. Filmen kan på Netflix ses på enten dansk eller originale sproget, hvor blandt andre Jessica Alba ligger stemme til.

Se traileren til ‘Escape from Planet Earth’ (Engelsk tale)

http://youtu.be/gOSmvkffk_g

 

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Gribende dokumentar ‘Den dag jeg faldt’ / ‘When I Walk’

Den anmelderroste amerikanske dokumentarfilm fra 2012 Den dag jeg faldt / When I Walk (original titel) kan nu ses på Netflix.

When I Walk handler om den 25-årige livsglade og talentfulde filminstruktør, Jason DaSilva, som får konstateret primær progressiv sclerose.

Filmen starter under en familieferie i 2006, hvor Jason falder på stranden og ikke er i stand til at komme op uden hjælp. Kort tid efter bliver Jason diagnosticeret med dissemineret sklerose og får at vide, at han kan risikere at miste både sit syn og sin førlighed.

Jason har tidligere rejst verden rundt, men må nu se i øjnene, at han inden for kort tid ikke en gang selv vil kunne børste sine tænder. Sygdommen er uhelbredelig, og i den situation vælger Jason at rette kameraet mod sig selv og gennem syv år dokumentere sine stadigt større fysiske og mentale udfordringer. Resultatet er en åbenhjertig og dybt personlig skildring af et liv, hvor intet mere kan tages for givet.

Dokumentarfilmen har været sendt på DR2 under den danske titel Den dag jeg faldt, men på Netflix ligger den under den originale titel: When I Walk.

When I Walk kom på Netflix den 22. september 2014.

Se traileren til ‘Den dag jeg faldt’ / ‘When I Walk’

Kategorier
BREAKING SERIER

‘Elementary’ : Sherlock Holmes anno 2012

Første sæson af den amerikanske krimiserie Elementary kan nu ses på Netflix.

Elementary er – endnu – en moderne udgave historien om den legendariske detektiv Sherlock Holmes.

Sherlock Holmes (Jonny Miller) er faldet i unåde i London og efter en omgang narkoafvænning flygter han til Manhattan, hvor hans stenrige far desværre tvinger ham til at udleve lidt af et mareridt. Han sørger for at sønnen får selskab – døgnet rundt – af den på alle måder ædruelige og sobre doktor Jane Watson (Lucy Liu).

Sammen skal det meget umage par løse kriminalgåder og mordmysterier sammen med politiet i New York.

Serien er skabt af Robert Doherty, der har givet Arthur Conan Doyles klassiske figurer en makeover og har ført dem begge frem til det 21. århundrede.

Der er indtil videre lavet tre sæsoner af Elementary og 3. sæson kører pt. (oktober 2014) på den amerikanske tv-station CBS.

Første sæson af Elementary på hele 24 afsnit kom på Netflix den 15. september 2014.

Se traileren til ‘Elementary’

Kategorier
BREAKING FILM

Andreas Bos one-man show ‘Plagiat’ på Netflix

Så er manden med gummiansigtet, Andreas Bo på Netflix med sit første forrygende one-man show: Plagiat

I showet kan du kan ‘møde’ Johannes Møllehave, Kim Larsen, Thomas Blachman, Ole Thestrup og Villy Søvndal på scenen – det vil sige, at Andreas Bo spiller alle rollerne. I imponerende og overbevisende stil parodierer han kendte danskere og andre finurlige personligheder.

Se eller gense hans imponerende parodi af Villy Søvndal blev nærmest et viralt hit på de sociale medier. Eller hans helt ufattelig præcise parodier af, hans kollegaer, Jan Gintberg og Mick Øgendahl – hele Linie 3, Dirch Passer og Oswald Helmuth.

Andreas Bo gav 80 udsolgte shows, som solgte mere end 60.000 billetter er i den grad et must-see. Han blev i 2011 både kåret som Årets TV-skuespiller og Årets Komiker.

Plagiat kom på Netflix den 15. september 2014, men pas på: Showet er bestemt ikke for sarte øre. Så er du advaret!

Se traileren for ‘Plagiat’

Kategorier
BREAKING SERIER

Den amerikanske tv-serie Hawaii Five-o

Opdateret november 2015: Hawaii Five-O kan desværre ikke længere ses på Netflix Danmark. 

Det er dog muligt at se de første 6 sæsoner af Hawaii Five-O på Netflix USA.

Med dit danske Netflix-abonnement er det super nemt at komme til at se Netflix USA med enten en VPN-tjenester som StrongVPN og NordVPN – eller en SmartDNS-tjeneste som Unlocator.

Bare følg vores lynguide HER og du vil om få minutter igen kunne Hawaii Five-O.

Lige nu kan du prøve Unlocator 100% gratis i 7 dage HER.

**

Nu kan du se de to første sæsoner af den amerikanske krimi tv-serie Hawaii Five-0 fra 2010 på Netflix.

Hawaii Five-0 foregår på Hawaii og følger den nationale politi enhed Five-o, som opstår da den tidligere Navy Seal, Steve McGarrett (Alex O’Loughlin) vender tilbage til Oahu for at finde den mand, som slog hans far ihjel.

Den lokale guvernør giver ham chancen for at danne en elite enhed og Steve samler Danny ‘Danno’ Williams (Scott Caan), Chin Ho Kelly (Daniel Dae Kim) og Kono Kalakaua (Grace Park).

Serien er en ny fortolkning af serien Hawaii Five-0, der blev sendt på amerikansk tv fra 1968 til 1980.

SE LISTEN OVER DE NYE SERIER PÅ NETFLIX

Serien fik sit navn fordi Hawaii er den 50. stat i USA.

Der er indtil videre lavet fem sæsoner af Hawaii Five-0 og de to første sæsoner kom på Netflix den 15. september 2014.

Se traileren til ‘Hawaii Five-0’

http://youtu.be/ruKODTVxy3E

Kategorier
BREAKING FILM

Danmarks måske bedste stand-up show på Netflix

Anders Matthesens anmelderroste stand-up show Anders er nu på Netflix.

Det er den 37-årige Anders Matthesens sjette onemandshow og både publikum og anmelderne var enige: Dette er hans største og sjoveste til dato. Det er samtidig hans hurtigst sælgende stand-up show.

Anders er et personligt indblik i Anders Matthesens tilværelse, både som privat person og professionel komiker, og skildrer den sammensatte identitet, som de to roller er vokset sammen til.

Showet er filmet på Anders’ udsolgt turne i november, december og januar 2013 – et show der fik 6 stjerner i Jyllands-Posten og BT samt 5 stjerner i Politiken, Børsen, Ekstra Bladet og Berlingske.

Jyllands-Postens anmelder Henrik Lyding skrev: “Hos ham går form og indhold op i en højere enhed, når han funderer over sig selv og livet omkring ham” og BT’s anmelder Niels Lind Larsen var enig: “Han er en komiker, der altid strammer sig an og sætter barren højt, men at han formår at løfte hele stand-up genren, som han gør i sit nye show, havde de færreste sikkert ikke set komme”

Anders Matthesens show Anders kom på Netflix den 15. september 2014. Se Anders på Netflix HER

Se en teaser for stand-up showet Anders