Kategorier
BREAKING FILM

Salmon Fishing in the Yemen

Den romantiske komedie Salmon Fishing in the Yemen (Laksefiskeri i Yemen) fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Salmon Fishing in the Yemen handler om fiskeeksperten Alfred Jones (Ewan McGregor), der lever et liv i tavs frustration. Hjemme ignoreres han af sin karrierebesatte hustru og på jobbet irriteres han af sin slavedriver til en chef. Alfreds liv ændres pludselig, da en sheik (Amr Waked) fra Yemen ønsker at bringe laksefiskeriet til sit ørkenland for at berige folkets livskvalitet.

Sheiken og hans charmerende assistent Harriet (Emily Blunt) opsøger derfor Alfred for at anvende hans kompetencer. Sammen med sheiken og Harriet begiver han sig ud på en rejse som skal forandre hele deres tilværelse….og hele verden.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en charmerende og dybt menneskelig filmoplevelse. Og som instruktør giver svenske Lasse Hallström som sædvanlig det hele en glød, der bagefter sidder som en varm fornemmelse i brystkassen.”

Salmon Fishing in the Yemen (Laksefiskeri i Yemen) kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til Salmon Fishing in the Yemen

Kategorier
BREAKING FILM

Maleficent på Netflix

Disney har taget eventyret om tornerose og vendt historien på hovedet i filmen Maleficent fra 2013, der nu kan ses på Netflix.

Filmen fortæller den hidtil ukendte historie om Disneys mest omtalte onde fe, Maleficent (Angelina Jolie) fra Tonerose og det svigt der forvandlede hendes hjerte til sten.

Hun har fået stjålet sine vinger og beslutter sig i den forbindelse at tage hævn ved at kaste en uigenkaldelig forbandelse over den lille nyfødte prinsesse Aurora (Elle Fanning). Hun opdager dog snart, at prinsessen kan være nøglen til fred mellem deres to verdener.

Maleficent på Netflix

Anmelderne gav filmen middelgode anmeldelser og CinemaZone gav filmen 4 stjerner: “…de lidt større eventyr-elskere bør blive aldeles betaget af dette søde og farvestrålende portræt af denne fascinerende figur, mageløse Maleficent.”

Maleficent kom på Netflix den 12. november 2015. Desværre kun med engelsk tale og danske undertekster.

Se traileren til Maleficent

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Chaos on the Bridge – Star Trek dokumentar

Den canadiske skuespiller legende, William Shatner giver med dokumentarfilmen Chaos on the Bridge fra 2014 et fascinerende indblik i, hvordan en af verdens mest populære sci-fi serier blev til.

Chaos on the Bridge handler om en af de få science fiction-serier, der har bestået testen og fortsat holder: Star Trek: The Next Generation. På trods af at det er 30 år siden den første episode blev vist på TV, er det for Star Trek-fans stadig favoritten, men det var lige før serien aldrig nogensinde var blevet lavet.

Det fremgår af Chaos on the Bridge, hvor William Shatner – der selv spillede Captain James T. Kirk. – fortæller historien om, hvordan en af de mest succesfulde science fiction var tæt på at ryge i vasken inden den overhovedet var kommet i produktion. William Shatner taler med bagmændene bag serien og tegner et fantastisk billede af det kaos, der herskede, da tv-stationen CBS i 1986 besluttede at Star Trek skulle genopstå på TV.

Chaos on the Bridge kom på Netflix den 12. november 2015.

Se traileren til  Chaos on the Bridge

 

Kategorier
BREAKING FILM

Dredd fra 2012 på Netflix

Tegneseriekarakteren Judge Dredd vækkes til live i actionbraget Dredd fra 2012, der nu kan ses på Netflix.

Fremtidens USA er en radioaktiv ødemark. På østkysten, fra Boston til Washington DC, ligger Mega City One, en enorm og voldelig metropol, hvor kriminelle hersker i de kaotiske gader. Den eneste form for ordensmagt ligger hos gadepolitiet, der kaldes for Judges, og de fungerer som både dommere, juryer og bødler.

Dredd (Karl Urban) og Cassandra Anderson (Olivia Thirlby) får til opgave at befri byen fra den seneste plage, en stor sending farlige stoffer, som gør brugerne i stand opleve virkeligheden i slow motion. Det lykkedes Dredd at fange et medlem af narkobandens inderkreds, men narkolederen Ma-Ma (Lena Headey) sætter alt ind i en krig mod dommerne for at beskytte hendes imperium.

Dredd og Anderson har nu intet andet valg end at kaste sig direkte ind i en ubarmhjertig kamp mod narkobanden for at overleve.

Dredd på Netflix

Filmen bygger på den gamle Sylvester Stallone film Judge Dredd fra 1995 og den fik fine anmeldelser. BT gav den 4 stjerner og skrev: “… som hjerneløs underholdning fungerer filmen bare skamløst godt. Tonen er selvironisk uden at tage brodden af spændingen.”

Dredd kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til Dredd

https://youtu.be/PifvRiHVSCY

Kategorier
BREAKING FILM

Horrible Bosses 2 på Netflix

Den amerikanske komedie, Horrible Bosses 2 (De Satans Chefer 2) fra 2014 kan nu ses på Netflix.

De tre venner, Nick (Jason Bateman), Kurt (Jason Sudeikis) og Dale (Charlie Day) har fået mere end nok af at være underlagt en arbejdsgiver og beslutter sig derfor for selv at tage chefhatten på og starte deres egen virksomhed. Den får navnet Nickerdale og firmaets eneste produkt er Dales opfindelse ‘The Shower Buddy’, der skal gøre livet lettere for menneskeheden, ved at blande vand og sæbe til de badende.

De tre chefer kommer dog i dybe problemer, da investoren Bert Hanson (Christopher Waltz), dropper en kæmpe ordre, hvilket trækker tæppet væk under dem.

Udspillet, desperate og uden nogen juridiske rettigheder brygger de tre fyre en skør plan sammen, der går ud på at kidnappe investorens voksne søn Rex (Chris Pine) og kræve løsepenge, så de kan genvinde kontrollen over deres firma. Planen involverer også deres tidligere chefer,  Julia (Jennifer Aniston) og Dale Harken (Kevin Spacey), samt den snedige Jones (Jamie Foxx).

Horrible Bosses 2 på Netflix

De fleste danske anmeldere var enige om, at Horrible Bosses 2 er bedre end den populære etter. BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Den er nærmest chokerende vellykket. ‘De satans chefer 2’ er ikke for børn. Men den er godt nok sjov.” 

Horrible Bosses 2 (De Satans Chefer 2) kom på Netflix den 28. oktober 2015.

Se traileren til Horrible Bosses 2

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Sons of Anarchy sæson 7 på Netflix

Så er syvende og sidste sæson af den populære biker-serie, Sons of Anarchy (SoA) på Netflix.

Nu begynder det for alvor at spidse til for den Jax Teller (Charlie Hunnam) og resten af de fredløse bikere i SAMCRO her i den sidste sæson.

OBS: Resten af artiklen indeholder afslørende oplysninger om de foregående sæsoner, så har du ikke set slutningen på Sons of Anarchy sæson 6, så bør du ikke læse mere, men i stedet få set serien på Netflix 🙂

I kølvandet på Taras død, kommer Jax ud af fængslet og hævn bliver hans topprioritet. Han leder derfor de fredløse bikere i SAMCRO ud på et hævntogt, der får gaderne til at flyde med blod.

Mens Jax forsøger at finde frem til stikkeren,  der solgte ham til V-Lin (Walter Wong) vælger Wendy (Drea de Matteo) at forlade behandlingshjemmet hvorved hun opdager at Juice (Theo Rossi) gemmer fra SAMCRO i hendes lejlighed. Samtidig forlader Juice byen med Gemma (Katey Sagal) og opdager hendes sande intentioner.

SÅDAN SER DU NETFLIX USA I DANMARK

Der er mange løse ender der skal knyttes og en masse hævn der skal udføres. Spændingen er nærmest til at smage på i denne desværre sidste sæson af den prisbelønnede serie, der har taget verden med storm. Sons of Anarchy får karakteren 8,7 ud af 10 på Imdb, hvilket gør den til en af de populæreste serier på siden.

Sons of Anarchy på Netflix

Syvende sæson af Sons of Anarchy blev sendt på den amerikanske kabel-tv kanal FX i efteråret 2014 og det det 90-minutter lange premiere afsnit fik ikke færre end 6,2 millioner seere.

På den danske Netflix ligger alle sæsoner af Sons of Anarchy.

Sons of Anarchy sæson 7 kom på Netflix 1. november 2015.

Se traileren til Sons of Anarchy sæson 7

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Farvel Til Mafiaen med Robert De Niro og Michelle Pfeiffer

Den amerikanske action-komedien Farvel Til Mafiaen (The Family) fra 2013 kan nu streames på Netflix.

Farvel til Mafiaen handler om familien Manzoni hvis overhoved, Giovanni (Robert De Niro) er en tidligere mafiaboss, der har skiftet den voldelige fortid i mafiaen ud og nu lever et liv under CIA’s beskyttelse.

Som en del af vidnebeskyttelsesprogrammet bliver familien udstyret med et nyt efternavn, Blake og sendt til Normandiet i Frankrig, hvor de skal bo som helt almindelige mennesker.

Tilværelsen som almindelige borgere er dog ikke let for Giovanni – nu Fred Blake og hans kone Maggie (Michelle Pfeiffer), og både forældre og børnenes tilbøjelighed til voldelige løsninger er latent tilstede under den præsentable men kunstige overflade, der konstant er ved at krakelere. Da gamle regnskaber fra fortiden skal gøres op, bliver det ikke ligefrem lettere at fremstå som en helt almindelig kernefamilie i en fransk landsby.

Bag Farvel The Mafiaen står Martin Scorsese og den franske instruktør Luc Besson. Filmen er baseret på en roman af Tonino Benacquista.

Farvel Til Mafiaen på Netflix

BT gav filmen 3 stjerner og skrev “….selvom ‘Oscar’ ikke ligefrem står og banker på døren, føler man sig godt underholdt.” 

Farvel Til Mafiaen (The Family) kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til Farvel Til Mafiaen (The Family)

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Den anmelderroste Before Midnight på Netflix

Den 3. film i Before-trilogien, Before Midnight fra 2013 er nu på Netflix Danmark.

18 år efter det første møde er Celine (Julie Delpy) og Jesse (Ethan Hawke) blevet gift og har fået børn. De har tilbragt sommerferien i Grækenland, men står nu ved en korsvej i deres tilværelse.

Filmen begynder i en lufthavn i Grækenland, hvor Jesse er ved at sætte sin teenagesøn, Hank, på flyet hjem til USA. Hank bor sammen med Jesses ekskone i Chicago. Udenfor venter Celine på Jesse i bilen sammen med deres døtre. Sammen har de holdt en lang sommerferie og her den sidste dag og aften er det tid til refleksion over deres tilværelse. over hvad der er sket i de 18 år, siden de mødtes første gang, og over hvad fremtiden skal bringe.

Before Midnight er Richard Linklaters opfølger til Before Sunrise og Before Sunset. Det er en film der berører de elementer af et parforhold som ethvert voksent menneske vil kunne genkende elementer fra. I 1995 vandt Jesse og Celine vores hjerter ved deres første møde i Wien og i 2004 blev magien genskabt i Paris. Nu er historien om Celine og Jesse blevet til en trilogi, hvor der atter er gået ni år.

Stjerner til Before Midnight

Before Midnight fik topkaraktere fra de fleste anmeldere. BT, Politiken og Berlingske gav filmen 6 stjerner og BT skrev: “Sjældent, hvis nogensinde, har vi mødt en kærlighed på film, der virker så ægte, så hel og så værd at dele. […] alle filmelskere bør nyde dette knivskarpe, krystalliserede kærlighedsdrama”

Before Midnight kom på Netflix den 1. november 2015

Se traileren til Before Midnight

https://youtu.be/djbyv1AV588

 

Kategorier
BREAKING FILM

Big Bad Wolves (Blodig Weekend) på Netflix

Den israelske thriller Big Bad Wolves (Blodig Weekend) fra 2013, kan nu ses på Netflix Danmark.

Et brutalt mord på en ung pige fører tre personer sammen: Faderen til det seneste offer, der nu er ude efter hævn – koste hvad det vil, en politimand, der går langt ud over lovens grænser i jagten på at få opklaret mordet, og den hovedmistænkte i mordene – en religionslærer, der blev anholdt og sat fri igen på grund af en politifejl.

Aharon Keshales’ Navot Papushados opfølgning til Rabies undersøger en grufuldhed, de fleste ikke ønsker at forestille sig: Hvad ville du gøre, hvis nogen gjorde skade på den, du elskede højest?

Big Bad Wolves på Netflix

Blodig Weekend – Big Bad Wolves er en knusende hævnthriller, der kombinerer den rå spænding med et voldsomt drama. I hovedrollen ses den prisvindende israelske skuespiller Lior Ashkenazi, som giver en voksende intensitet og chokerende afsløringer. Quentin Tarantino kaldte filmen for sin yndlingsfilm i 2013.

Big Bad Wolves (Blodig Weekend) kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til Big Bad Wolves (Blodig Weekend)

Se hvad instruktøren og skuespillerne siger om filmen

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

The Thread – når internettet tager magten

Den amerikanske dokumentarfilm The Thread fra 2015 er nu på Netflix.

The Thread handler om det nyhedskaos, der opstod i kølvandet af terrorbomberne ved Boston maraton i 2013. Filmen viser hvordan de sociale medier både hindrede og hjalp myndighederne med at finde frem til gerningsmanden og stiller spørgsmålet: Hvad kommer internettets amatørskribenter til at betyde for journalistikken?

Efter terrorbombningen af Boston maraton i 2013 begyndte brugere af især twitter og reddit at agere amatørdetektiver og hektisk arbejde på at identificere de skyldige. Den efterfølgende undersøgelse førte til en sand heksejagt, hvor ingen havde ansvar for at verificere oplysningerne, og flere uskyldige blev anklaget for forbrydelsen.

Det er instruktøren Greg Barker, der står bag denne spændende dokumentarfilm og han mener, at denne ulykkelige hændelse har ændret journalistikkens grundlag for altid.

The Thread på Netflix

The Thread kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til The Thread