Den canadiske skuespiller legende, William Shatner giver med dokumentarfilmen Chaos on the Bridge fra 2014 et fascinerende indblik i, hvordan en af verdens mest populære sci-fi serier blev til.
Chaos on the Bridge handler om en af de få science fiction-serier, der har bestået testen og fortsat holder: Star Trek: The Next Generation. På trods af at det er 30 år siden den første episode blev vist på TV, er det for Star Trek-fans stadig favoritten, men det var lige før serien aldrig nogensinde var blevet lavet.
Det fremgår af Chaos on the Bridge, hvor William Shatner – der selv spillede Captain James T. Kirk. – fortæller historien om, hvordan en af de mest succesfulde science fiction var tæt på at ryge i vasken inden den overhovedet var kommet i produktion. William Shatner taler med bagmændene bag serien og tegner et fantastisk billede af det kaos, der herskede, da tv-stationen CBS i 1986 besluttede at Star Trek skulle genopstå på TV.
Chaos on the Bridge kom på Netflix den 12. november 2015.
Se traileren til Chaos on the Bridge