Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER SERIER

Seriepremiere: Marvel’s Agent Carter på Netflix

Første sæson af den helt nye serie om en af de kendte Marvel-figurer Agent Carter kan nu ses på Netflix Danmark.

Seriens omdrejningspunkt er Agent Carter, som vi kender som kvinden Captain America flirter med i Captain America: The First Avenger, inden han styrter ned og først findes 70 år efter.

Marvel’s Agent Carter begynder efter flystyrtet – i 1946. Efter at Peggy Carter (Hayley Atwell) har mistet sit livs kærlighed, slutter hun sig til den hemmelige organisation af lovhåndhævere SSR (Strategic Scientific Reserve).  Vi er tilbage i en tid, hvor de mandlige agenter både ryger og drikker på arbejdet, og ikke behandler kvinder med værdighed. Peggy må da også kæmpe for at opnå respekt og anerkendelse, trods hendes åbenlyse kvaliteter som agent.

Marvel’s Agent Carter på Netflix

Første sæson af Marvel’s Agent Carter er på i alt 8 episoder, hvoraf kun de første 6 ligger på Netflix. Det skyldes, at de sidste afsnit først sendes på amerikansk tv i slutningen af februar 2015. Herefter forventes det, at de to manglende afsnit også kommer på Netflix i Danmark. Du behøver altså ikke frygte, at du kommer til at misse dem.

Det er endnu uvist om der kommer en sæson 2 af Marvel’s Agent Carter.

Første sæson af Marvel’s Agent Carter kom på Netflix den 18. februar 2015.

Se traileren til Marvel’s Agent Carter

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Arrow – sæson 2 nu på Netflix

2. sæson af den amerikanske superhelte-serie Arrow er netop kommet på Netflix.

Arrow handler om den forkælede rigmandssøn Oliver Queen (Stephen Amell), der lever livet med vilde fester, hurtige biler og et utal af damer, men et voldsomt skibbrud sætter en stopper for det søde liv. Han strander på en øde ø, hvor han først findes efter 5 år. Opholdet på øen har forandret ham og Oliver vil nu – som en hætteklædt selvtægtsmand – rydder op i den kriminelle underverden med sin bue og pil.

Her i 2. sæson vender Oliver Queen tilbage for at beskytte sin mor og søster samt sin belejrede virksomhed – men opdager, at allierede og fjender har byttet side, og at det onde jerngreb på alt det, han holder af, er forbundet med hans skæbnesvangre skibbrud.

TV-serien Arrow på Netflix

Det er folkene bag seriehits som Game of Thrones og The Vampire Diaries, der står bag Arrow. Serien bygger på en tegneserie udgivet af DC Comics.

Serien havde premiere i USA i oktober 2012 og 3. sæson kører lige nu på den amerikanske tv-kanal CW Network.

2. sæson af Arrow kom på Netflix den 24. januar 2015, hvor også første sæson ligger.

Se traileren til 2. sæson af Arrow

http://youtu.be/gUnTHofZCB0

Kategorier
FOR BØRN

Seriepremiere: ‘Ultimate Spider-Man’ på Netflix

Så er der godt nyt til alle små Spider-Man fans: Den amerikanske animerede tv-serie Ultimate Spider-Man fra 2012 kan nu streames på Netflix Danmark.

I Ultimate Spider-Man følger vi den 16-årige Peter Parker, der kun har været Spider-Man i et år. Han har reddet liv og kæmpet mod superskurke, men han har stadig meget at lære, før han er en fuldgyldig superhelt. Samtidig har han svært ved at balancere mellem udfordringerne i skolen og de ekstraordinære ufordringer, som kræver at være en superhelt.

Direktøren i S.H.I.E.L.D og verdens bedste betjent, Nick Fury inviterer derfor Peter Parker til at træne i S.H.I.E.L.D.-organisationen. Her han kan træne sammen med fire andre teenagesuperhelte: Nova, White Tiger, Power Man og Iron Fist, for at blive de ultimative superhelte i det største actioneventyr nogensinde.

Ultimate Spider-Man er baseret på Marvels tegnerserien af samme navn og indeholder desuden elementer fra Marvels Ultimate serie. Der er indtil videre tre sæsoner i Ultimate Spider-Man, hvoraf den første nu kan ses på Netflix.

Første sæson af Ultimate Spider-Man, der består af 22 afsnit, kom på Netflix den 1. januar 2015.

Se traileren til 1. sæson af ‘Ultimate Spider-Man’ (Engelsk)

http://youtu.be/blqtSGHfFlc

Kategorier
FOR BØRN

Seriepremiere: ‘Marvel’s Avengers Assemble’ på Netflix

Superheltene i The Avengers er samlet i første sæson af den animerede tv-serie Marvel’s Avengers Assemble, der nu kan ses på Netflix. 

Efter Iron Man har overtalt sine medsuperhelte til at genforenes, bruger the Avengers deres fælles evner til at kæmpe mod både gamle fjender og nye skurke. Og de får brug for at stå sammen for Iron Man, Captain America, Hulk, Black Widow, Hawkeye, Thor og deres nyeste medlem Falcon kommer under kraftig beskydning, da den dødende Red Skull slår sig sammen med MODOK for at kidnappe Captain America. De har planer om at overføre Red Skulls hjerne til Captain America.

Red Skull kan dog ikke gøre det alene og sender besked ud til andre superskurke som Dracula og Dr. Doom for at få dem til at slå sig sammen med deres gruppe og tage kampen op mod The Avengers.

Figurene i Avengers Assemble er lavet så de ligner superheltene fra filmen The Avengers fra 2012. Der er indtil videre lavet to sæsoner af Marvel’s Avengers Assemble. 

Første sæson af Marvel’s Avengers Assemble kom på Netflix den 1. januar 2015, hvor den ligger med både dansk og engelsk tale.

Se traileren til ‘Marvel’s Avengers Assemble’ (Engelsk)

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER USA

‘Marvel’s Agents of S.H.I.E.L.D.’ på Netflix USA

Så er den længe ventede spin-off serie til filmene Marvel’s The Avengers kommet på Netflix USA. Serien hedder Marvel’s Agents of S.H.I.E.L.D. (Strategic Hazard Intervention Espionage Logistics Directorate) og udspiller sig tidsmæssigt efter det episke slag som begyndte i Marvel´s The Avengers.

Efter kampen om New York er verden forandret for altid og Agent Phil Coulson, hvis død i The Avengers tilsyneladende var en undvigelsesmanøvre, sammensætter derfor et team af specialagenter bestående af en kampekspert, en videnskabsmand og en computerhacker, som alle er enestående indenfor deres felt.

SE ‘MARVEL’S AGENTS OF S.H.I.E.L.D.’ PÅ VIAPLAY – GRATIS I 30 DAGE

Sammen undersøger de alle nye, ukendte fænomener og beskytter os almindelige fra det ekstraordinære. Men svarene giver endnu flere spørgsmål, noget som får konsekvenser i hele Marvel universet: Hvem er ”The Clairvoyant”? Hvad er Hydras plan? Og det vigtigste spørgsmål af alle: hvem kan man stole på?

SÅDAN KOMMER DU TIL AT SE NETFLIX USA

S.H.I.E.L.D.-fænomenet er skabt af tegneseriegiganten Marvel, som siden 1965 i film og tegneserier har benyttet organisationen til at bekæmpe ’det onde’. Og nu puster ”The Avengers”-instruktør Joss Whedon altså nyt liv i universet igen. Til stor begejstring for den massive fanskare verden over.

Første sæson af Marvel’s Agents of S.H.I.E.L.D. kom på Netflix USA den 21. november 2014.

Serien ligger også på ViaPlay. PRØV VIAPLAY GRATIS I 30 DAGE – INGEN BINDING!

Se traileren til ‘Marvel’s Agents of S.H.I.E.L.D.’

Kategorier
BREAKING SERIER

Fra folkene bag ‘Game Of Thrones’ kommer ‘Arrow’

Det er folkene bag seriehits som Game of Thrones og The Vampire Diaries, som også står bag serien Arrow, der nu kan ses på Netflix.

Arrow handler om rigmands sønnen Oliver Queen (Stephen Amell), der lever livet i overhalingsbanen med fester, damer og hurtige biler. Under en sejltur med sin far og søster kæntre deres yacht og Oliver  er eneste overlevende. Han strander på en øde ø, hvor han i fem år lever som en anden Robinson Cruso.

Da han vender tilbage til den virkelige verden, er han helt forandret. Drengerøven er væk og han er nu en rigtig mand. Desværre er byen mindst lige så forandret, som Oliver er og nu gennemsyret af kriminalitet. Udstyret med bue og pile er Oliver fast besluttet på at rydde op i byens underverden.

Arrow er baseret på en grafisk roman udgivet af DC Comics, forlaget bag så legendariske superhelte som Batman og Superman.

Serien havde premiere i USA i oktober 2012 og 3. sæson kører lige nu på den amerikanske tv-kanal CW Network.

Første sæson af Arrow med hele 23 afsnit kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til ‘Arrow’:

Kategorier
BREAKING FILM

Actionbraget ‘Iron Man 3’ nu på Netflix

Det kan siges meget enkelt: Drengerøvene vil med garanti glæde sig over, at actionbraget Iron Man 3 fra 2013 nu kan ses på Netflix….og pigerne vil sikkert elske, at Robert Downey Jr igen har hovedrollen.

I Iron Man 3 rystes verden af en række chokerende attentater som superskurken Mandarin (Ben Kingsley) står bag. Samtidig plages milliardæren Tony Stark (Robert Downey Jr.) af mareridt og søvnløshed på grund af en konstant frygt for sine nærmestes sikkerhed. Det er der god grund til, for Mandarin tegner til at blive Starks værste modstander til dato.

Dette er dog ikke den eneste fjende, som går efter Stark og da han samtidig bliver angrebet fra flere sider, styrter hele hans verden i grus. Stark må kæmpe sig tilbage og som Iron Man begiver han sig ud på et hævntogt for at finde og eliminere de ansvarlige.

På trods af at dette er den tredje Iron Man film, så virker det som om, serien bliver stærkere og stærkere. Iron Man 3 fik flotte anmeldelser fra de danske anmeldere. BT gav film 5 stjerner og kaldte den for “….noget nær perfekt action.”

Hvis du er til superhelte film og i særdeleshed Iron Man, så kan du godt begynde at glæde dig, for det ligger fast at der kommer en Iron Man 4. Det er dog usikkert om Robert Downey Jr. vender tilbage i rollen som Tony Stark.

Iron Man 3 kom på Netflix den 25. september 2014.

Se traileren til ‘Iron Man 3’

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Netflix tynder ud i Batman filmene

Hvis du er fan af Batman, så er det ved at være sidste chance for to af de populære Batman-film er desværre på vej væk fra Netflix.

Allerede den 27. maj 2014 er det slut for filmen The Dark Knight Rises.

I filmen møder vi Christian Bale som milliardæren Bruce Wayne, der igen må iføre sig sit alter egos kappe og blive til Batman, da Gotham trues af nye fjender. Denne gang er det Catwoman og Bane.

Den 31. maj 2014 kommer turen så til animationsfilmen Batman: The Dark Knight Returns: Part 1, som fjernes fra Netflix.

the-dark-knight-returns1I denne animerede bearbejdelse af Frank Millers grafiske roman vender den 55-årige og pensionerede Bruce Wayne tilbage for at beskytte Gotham og kæmpe mod Jokeren.

Når Netflix fjerne film fra deres kartotek skyldes det ofte, at de ikke længere har rettigheder til at vise filmene. Det er dog ikke ensbetydende med, at filmene er væk for altid. De kan komme tilbage på et senere tidspunkt.

Stadig Batman på Netflix:

Men selvom disse to perler forsvinder fra Netflix, så er der stadig flere Batman-film på tjenesten.

Hvis du når at se Batman: The Dark Knight Returns: Part 1, så må du bestemt ikke snyde dig selv for Batman: The Dark Knight Returns: Part 2 fra 2012, som om muligt er endnu bedre end 1’eren.

Sammen med sin nye makker, Robin, har Batman endnu en gang reddet Gotham City, men hans tilbagevenden har vækket Jokeren, som dukker op igen med en ond plan.

Endelig ligger både Batman fra 1989 og Batman Begins fra 2005 også på Netflix.

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Superheltefilmen ‘Marvels The Avengers’ på Netflix

Den står på 142 minutters hardcore action i superheltefilmen The Avengers, som netop er kommet på den danske Netflix.

Det er en lang række af Marvel tegneserieheltene, som samles i The Avengers for at redde Jorden fra den måske største trussel nogensinde.

Gudesønnen Loki (Tom Hiddleston) står bag en grum plan, der skal give ham magten over planeten og ved hans side står en hidtil ukendt fjende af mægtige proportioner. Nick Fury (Samuel L. Jackson), leder af de internationale, fredsbevarende agenter i S.H.I.E.L.D., ser kun én udvej: At samle verdens største helte.

SE LISTEN OVER DE NYE FILM PÅ NETFLIX

Billede fra The AvengersCaptain America (Chris Evans), Iron Man (Robert Downey Jr.), Hulk (Mark Ruffalo), Black Widow (Scarlett Johansson), Hawkeye (Jeremy Renner) og Lokis halvbror, Thor (Chris Hemsworth), slutter sig sammen for at blive The Avengers. Men kan så store helte (og egoer) enes? Og er deres samlede styrke overhovedet nok til at redde verden?

Er du til superhelte, så er The Avengers en absolut ‘must see’ film. De danske anmeldere var da også særdeles begejstrede da filmen kom i biograferne i april 2012. Berlingskes anmelder gav filmen 5 stjerner og skrev: “… fremragende popcornunderholdning. Flot, tempofyldt, med imponerende effekter”. Også BT gav den 5 stjerner og skrev: “Spændende, smart, sjov og sindssygt underholdende – på én gang.”

Glæd dig til at se The Avengers, som kom på Netflix den 1. maj 2014. Du finder den på Netflix under titlen: Avengers Assemble

Se traileren til The Avengers:

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Superheltefilmen ‘Man of Steel’ nu på Netflix

Han er superhelten, der siden 1938 har reddet Jorden utallige gange og nu er Supermand tilbage i filmen Man of Steel, som netop er kommet på Netflix.

Man of Steel er en ny fortolkning af Supermans oprindelseshistorie.

Vi skal tilbage til hans hjemplanet Krypton, hvor den nyfødte Kal-El (Supermand) sendes mod Jorden i en rumkapsel. Landmændene Martha (Diane Lane) og Jonathan Kent (Kevin Costner) finder den unge dreng, døber ham Clark (Henry Cavills) og opdrager ham som ethvert andet barn. Men han er langt fra som alle andre og snart viser han sine helt særlige superkræfter.

Man of Steel er instrueret af Zack Snyder og og produceret af Christopher Nolan, som stod bag Batman-filmen ‘The Dark Knight Rises’ fra 2012.

Filmen delte det danske anmelderkorps da den kom i op i biograferne i juni 2013. Halvdelene af anmelderne mente, at filmen druknede i effekter, mens den anden halvdel elskede filmen for netop de mange effekter.

BT’s anmelder Niels Lind Larsen gav filmen 5 stjerner og skrev: “143 minutter varer Man of Steel og i de 123 af dem er der noget, der eksploderer. Sådan føles det i hvert fald, og hurra for det. Vildere i sine effekter og større i sine superkræfter, men også mere vidtfavnende og grundigere i sin fortælling.”

Man of Steel kom på Netflix den 23. april 2014.

Se traileren til ‘Man of Steel’

http://youtu.be/eOjtFd6HcjY