Den Golden Globe-nominerede britiske mini-serie, London Spy fra 2015 kan nu ses på Netflix.
Dette er historien om de to meget forskellige unge mænd. Den udadvendte og romantiske Danny (Ben Whishaw) og det asociale karrieremenneske Alex (Edward Holcroft), der mødes i London og forelsker sig.
Bedst som de to finder ud af, at de er som skabt for hinanden, forsvinder Alex og findes myrdet.
Danny beslutter sig for at finde ud af hvem, der stod bag mordet på sin elsker, men spørgsmålet er, om Alex har fortalt ham sandheden. Det viser sig, at Alex arbejdede for den britiske efterretningstjeneste og snart kastes Danny ud i spionagens farlige verden for at finde sandheden.
Serien er instrueret af Jakob Verbruggen og skrevet af Tom Rob Smith.
London Spy på Netflix
Soundvenue gav serien 3 stjerner og skrev: “Serien er bedst i de stille øjeblikke, som Ben Whishaw ejer med alle fibre i sin krop. Her er en skuespiller, der i sin korte karriere har spillet alt fra A til Z…..Men end ikke Whishaw kan redde ‘London Spy’, der har fine ambitioner, men er fortalt uden finesse.”
Den amerikanske true-crime serie, Fear Thy Neighbor kan nu ses på Netflix.
Serien skildrer virkelige historier om nabostridigheder, der starter i det små men vokser på uforudsigelige og ofte tragiske måder.
Ved hjælp af interviews og genskabte scener, forsøger serien at tegne et billede af disse nabostrigheder og finde ud af, hvorfor de gik så galt som det gjorde.
Det er den amerikanske tv-station Investigation Discovery channel, der står bag serien. Der er lavet i alt fire sæsoner af Fear Thy Neighbor og sæson 4 kører netop nu på Investigation Discovery channel.
Fear Thy Neighbor kom på Netflix den 28. februar 2017.
Den amerikanske true-crime serie, Your Worst Nightmare kan nu ses på Netflix.
Hver episode af denne efterforskningsserie sætter fokus på en forfærdelig, virkelig forbrydelse og afslører detaljer, der er for chokerende til at være fiktion.
I dele af serien bruges skuespillere, men det krydres med kommentarer fra ofrenes venner og familie, samt interview med efterforskere, psykologer samt personer, der var vidne til forbrydelsen.
Your Worst Nightmare sæson 1 kom på Netflix den 28. februar 2017.
The Blacklist, sæson 3 kan nu ses på Netflix. Serien af en af de mest seete tv-serie på amerikansk TV.
Dette er serien om den tidligere flådeofficier, Raymond Reddington (James Spader), der vender familie og karriere ryggen for at blive rådgiver for internationale terrorister og forbrydere under navnet ’The Concierge of Crime’, hvilket gør ham til en af verdens mest eftersøgte forbrydere.
En dag dukker ‘Red’ pludselig op til overfladen igen og melder sig selv til CIA. Han tilbyder at sladre om alle dem, han har arbejdet sammen med – alle dem der står på hans ‘blacklist’. Hans eneste betingelse er, at han kun vil tale med den nyslået CIA-agent, profileringseksperten Elizabeth “Liz” Keen (Megan Boone), der har første dag på jobbet.
Spørgsmålet er om Reddington kender Liz i forvejen?
The Blacklist sæson 3
Spoileralert: I det følgende afsløres noget af handlingen i de foregående sæsoner, så har du ikke set dem, bør du ikke læse videre 🙂
Lige nu kan du se The Blacklist sæson 4 på ViaPlay. Prøv ViaPlay 100% gratis i 30 dage.
Her i The Blacklist sæson 3 er FBI-agenten Elizabeth “Liz” Keen på flugt sammen med Raymond “Red” Reddington.
De kæmper for hele tiden at være et skridt foran deres tidligere kolleger, og Liz dykker dybere og dybere ned i Reds underverden af kriminelle kontakter og hemmelige missioner.
Følg med i, om rækken af nye, berygtede personer på den sorte liste i denne sæson vil føre til deres overlevelse eller død …
Glæd dig til en vanvittig spændende serie, med en James Spader i absolut storform. Han er intet mindre end perfekt i rollen som Raymond Reddington og han var i 2015 nomineret til en Golden Globe for netop den rolle.
Politiken gav serien 3 stjerner og skrev (om første sæson) “Den er spændende, velklippet og overlegent produceret, action-spækket og tilpas uforudsigelig til at holde selv en kræsen thriller-aficionado fangen, men gør sig ingen anstrengelser for at realisere egentlige romankvaliteter. Det er, hvad det er.”
Der er indtil videre lavet fire sæsoner af The Blacklist. Sæson 4 kører netop nu (februar 2017) på den amerikanske tv-station, NBC og kan ses på ViaPlay.
Det er på nuværende tidspunkt uvist om der kommer en The Blacklist sæson 5. Flere amerikanske medier, der i blandt den velansete avis The Wall Street Journal og netmediet International Business Time spekulerer i, at sæson 4 bliver sidste sæson – især efter afsnit 8, der har titlen: Dr. Adrian Shaw: Conclusion.
Opdateret den 16. januar 2017: Den populære amerikanske krimiserie, How to Get Away with Murdersæson 2 kan nu ses på Netflix Danmark.
Annalise Keating (Viola Davis) er en hårdkogt forsvarsadvokat og juraprofessor, og da unge Wes Gibbins ankommer til sin første dag på Middleton University har han ingen anelse om, hvad der venter ham i Annalises forelæsningsrække på Middleton University om “Det perfekte mord”!
Annalise er superskarp og karismatisk og håndplukker hurtigt en gruppe elite-jurastudenter, som hun giver en udfordring: Drop bøger og teori, men vær med i retsalen og opklar nogle af de vanskeligste og højtprofilerede kriminalsager, som Annalises advokatfirma har arbejdet med.
Langsomt bliver de studerende rullet ind i en verden ad sex, løgne og hemmeligheder og forbrydelserne begynder at ryste dem i deres grundvold. For hvor langt vil de egentlig gå for at bestå deres eksamen?
How to Get Away With Murder er skabt af det samme hold bag hitserien Scandal
Den 50-årige skuespillerinde Viola Davis skrev sig direkte ind i historiebøgerne ved Emmy-uddelingen tidligere på året. Her blev hun den første afroamerikanske kvinde, der er blevet belønnet med tv-prisen Emmy for sin hovedrolle i en dramaserie. Tidligere vandt hun en Golden Globe for rollen som Annalise Keating.
How to Get Away with Murder på Netflix
How to Get Away with Murder var den populæreste amerikanske krimiserie i 2015 og vises på den amerikanske tv-station ABC, mens Netflix har sikret sig rettighederne til at streame serien i resten af verden. Der er indtil videre lavet tre sæsoner af serien og sæson 3 kører lige nu på amerikansk TV.
How to Get Away with Murdersæson 2 kom på Netflix den 15. januar 2017.
Så er Netflix klar med den britiske miniserie The Investigator: A British Crime Story.
The Investigator: A British Crime Story prøver atkaster nyt lys over sagen om den britiske kvinde, Carole Packman, der forsvandt sporløst i 1985. På trods af, at hendes lig aldrig er blevet fundet, blev hendes mand Russell i 1996 dømt for mordet på hende og efter en ankesag blev han i 2004 idømt livsvarigt fængsel for mordet.
Serien stille spørgsmålstegn ved, om familiens Packman’s hjem har været centrum for et mord eller om der ligger noget andet bag Caroles forsvinden for 30 år siden.
Russell fastholder, at hans kone stak af med en anden mand og har arbejdet i Tyskland, Frankrig og på Malta, men i fængslet har han overfor tre medindsatte fortalt, at han slog sin kone ihjel og opløste hendes lig i syre.
Parrets datter Samantha, der var 16 år da moderen forsvandt, har i 15 år forsøgt at finde ud af hvad der virkelig skete med hendes mor tilbage i 1985. Hun har nu henvendt sig til den tidligere efterforsker, Mark Williams-Thomas. Hun siger selv, at dette er hendes sidste chance for at få opklaret sagen.
Mark Williams-Thomas er manden, der har chokeret briterne med store afsløringer og det var ham, der afslørede den britiske tv-vært Jimmy Saviles dystre dobbeltliv som landets største tv-personlighed og pædofil.
The Investigator: A British Crime Story på Netflix
Det er selveste Simon Cowell, der står bag serien, som består af fire afsnit. Det er uvist om der kommer en sæson 2.
Serien er blevet kaldt den britiske udgave af How To Get Away With Murder, der også kan ses på Netflix. Her dykker man ned i gamle, uopklarede autentiske mordgåder og prøver at kaste nyt lys over sagerne.
Hvis vi skal overføre det til dansk, så er serien nærmest en virkelig udgave af Afdeling Q i Jussi Adler-Olsens berømte romaner, hvor Carl Mørch får til opgave at opklare gamle mordsager.
The Investigator: A British Crime Story kom på Netflix den 13. januar 2017.
Se traileren til The Investigator: A British Crime Story
Den amerikanske krimi/horror-serie iZombie sæson 2 kan nu endelig ses i Danmark på Netflix.
Serien handler om den disciplinerede og dygtige medicinstuderende Olivia “Liv” Moore (Rose McIver), der har lagt store karriereplaner for sig selv. Pludselig tager hendes liv en noget uvendet drejning, da hun ud af det blå forvandles til en zombie.
Som en af de levende-døde lykkedes det hende på snedig vis at tilfredsstille sit behov for menneskekød, uden at hun skal ud og dræbe mennesker. Hun tager et job på en retsmedicinsk-afdeling hvor hun uden de store problemer, kan spise alt det menneskekød hun vil uden at gøre skade på andre.
Liv indser hurtigt, at livet som zombie giver hende visse fordele. Hun elsker nemlig at spise hjerner og det har nogle fascinerende bivirkninger. Hver gang hun spiser en hjerne, arver hun nemlig ligets erindringer, hvilket kan hjælpe hende med at opklare de forbrydelser, som har forårsaget ofrets død.
Nu forsøger Liv, hendes excentriske chef Ravi (Rahul Kohli) og den nyuddannede kriminalbetjent Clive (Malcolm Goodwin) i fællesskab at få retfærdigheden til at ske fyldest i første sæsons 13 episoder fra Rob Thomas, hjernerne bag Veronica Mars og baseret på DC Entertainments Vertigo.
iZombie på Netflix
iZombie er blevet et rimeligt stort hit for den amerikanske tv-kanal The CW, hvor knap 2,5 millioner amerikanere så med, da første afsnit løb over skærmen i foråret 2015. På nuværende tidspunkt ligger det fast, at der også kommer en iZombie sæson 3, som får premiere på amerikansk tv den 4. april i 2017. Indtil videre må vi dog klare os med de to første sæsoner af serien på Netflix Danmark.
iZombie sæson 2 kom på Netflix Danmark den 6. januar 2017.
Den amerikanske krimi-komedie, Life of Crime (Det Kriminelle Liv) fra 2013 kan nu ses på Netflix.
Mickey Dawson (Jennifer Aniston) er ulykkeligt gift med en rig, misbrugende, korrupt ejendomsmægler, Frank (Tim Robbins).
En dag bliver Mickey kidnappet af de småkriminelle typer, Louis og Ordell (John Hawkes og Mos Def), der håber at de kan få 1 million dollars i løsesum for Mickey.
Det viser sig bare at Frank ikke kunne være mere ligeglad med Mickeys kidnapning. Han er på Bahamas og lever livet med sin nye kæreste og har absolut ingen intentioner om at betale løsesummen.
Nyhed på Netflix: Life of Crime (Det Kriminelle Liv)
Filmen er instrueret af Daniel Schechter og baseret på romanen The Switch.
Life of Crime (Det Kriminelle Liv) kom på Netflix den 2. januar 2017.
Se traileren til Life of Crime (Det Kriminelle Liv)
For fans af den Emmy-vindende, populære BBC-serie Sherlock er der virkelig noget at se frem til på Netflix, hvor streamingtjenesten viser Sherlock sæson 4 dagen efter afsnittet har haft premiere på BBC.
Det er første gang, at Netflix er så hurtig ude med nye afsnit af serien og det betyder også, at du ikke får alle sæsonens afsnit på én gang, men må vente til næste mandag med en nyt afsnit.
Præcis som i de foregående sæsoner, består sæson 4 af tre afsnit: The Six Thatchers, The Lying Detective og The Final Problem
BBC-serien Sherlock
Hvis du troede, at Sherlock Holmes på TV var noget der hørte 70’erne og 80’erne til, så kan du godt tro om igen. Med BBC-serien Sherlock er den excentriske detektiv virkelig rykket ind i det 21. århundrede.
I rollen som Sherlock Holmes ser vi Benedict Cumberbatch og i rollen som hans trofaste følgesvend, Dr. John Watson ses Martin Freeman. Netop samspillet mellem Sherlock og Watson er eminent og med til at gøre lige netop denne serie til noget helt specielt. Bevares, der er mysterier, som skal opklares, men kemien mellem de to er intet mindre end fantastisk.
Sherlock sæson 4
Selv om denne sæson kommer efter særafsnittet The Abominable Bride, er den i virkeligheden efterfølgeren til sæson 3, som jo sluttede noget hårrejsende.
Scotland Yard henvender sig til Sherlock (Benedict Cumberbatch) med en mystisk sag, der indvolverer en ministers søn og ødelagte billeder af den afdøde premierminister Margaret Thatcher.
Sherlock på Netflix
Serien Sherlock er nomineret til et hav af priser og er blevet rost til skyerne af anmelderne. På Imdb (Internet Movie DataBase) får den karakteren 9,3 (ud af 10), hvilket er ganske usædvanligt.
Selv om der er lavet mere end 200 forskellige film og serier om Sherlock Holmes, så er dette en af de absolut bedste. Folkene bag serien rammer stemningen i Arthur Conan Doyles kendte historier fra midten af 1800-tallet. I denne serier foregår handlingen dog i nutidens London og det er muligt at følge med i Dr. Watsons blog på nettet.
Der er indtil videre kun lavet de fire sæsoner af Sherlock, men noget tyder dog på, at der også kommer en Sherlock sæson 5. Folkene bag serien, Steven Moffat and Mark Gatiss udtalte sidste år til RadioTimes, at de har manuskriptet klar og at de to kommende sæsoner (sæson 4 og 5) formentlig bliver deres bedste.