Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Disney-eventyret ‘Sofia Den Første’ på Netflix

Første sæson af den nye Disney-serie Sofia Den Første (Sofia the First) kan nu ses på Netflix.

Du kan komme med til et kongerige i det fjerne østen, hvor Sofia den Første skal lære alt. hvad det kræver at af være en rigtig prinsesse, da hendes mor gifter sig med kongen.

Det betyder at Sofia skal flytte ind på kongeslottet og pludselig er hun på vej til det Kongelige Forberedelsesakademi for at møde forstanderne Flora, Fauna og Magsvejr, der skal lære hende alt det hun ikke ved. Men kan Sofia bryde den kongelige troldmands fortryllelse og blive ven med sin nye stedsøster? Med hjælp af Sofias talende dyrevenner og Askepot kan det lykkes hende.

Glæd dig til et fantastisk eventyr for familiens yngste (prinsesser) med masser af herlige figurer og dejlige sange.

KØB ‘SOFIA DEN FØRSTE’ BOGEN – PERFEKT TIL GODNATLÆSNING

Første sæson af Sofia Den Første (Sofia the First) består af 25 afsnit, der helt sikkert vil glæde prinsesser i alderen 2 til 6 år.

Sofia Den Første (Sofia the First) kom på Netflix den 1. februar 2015, hvor den kan ses med dansk tale. Vær dog opmærksom på, at den ligger under den engelske titel: Sofia the First!

Se traileren til ‘Sofia Den Første’ – (Engelsk)

http://youtu.be/s7OzWnhmQWs

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Underholdning for hele familien i ‘Monsters University’

Pixar’s animationsfilm, Monsters University fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Det populære figurere Mike Wazowski og James P. Sullivan fra Monsters Inc er uadskillelige venner, meeeen sådan har det ikke altid været. Da de først mødte hinanden, kunne de ikke udstå hinanden.

Monsters University handler om monsteret Mike Wazowski, der hele livet har drømt om at blive en “skræmmer”, og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University.

Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet “Sulley”. Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.

Monsters University er faktisk en såkaldt prequel og fortæller historien om hvad der sker inden Monsters Inc fra 2001, hvor Mike og Sully arbejder for et firma, der omdanner skræmte børns skrig til elektricitet i byen Monstropolis. Forgængeren blev en stor kommerciel succes og indspillede hele 562,8 mio. dollars på verdensplan

monsters_university_mikePå Netflix ligger Monsters University med både dansk og engelsk tale. Selvom de danske stemmer gør det formidabelt, så er det værd at bemærke, at det blandt andre er Billy Crystal og John Goodman, der ligger stemme til i originalversionen.

CinemaZone.dk gav filmen 4 stjerner da den kom i de danske biografer i 2013 og skrev “Pixar svigter ikke og Monsters University er endnu en sympatisk film i deres lange kæde af velmenende animationsfilm. Ikke en af deres bedste, men deres middelgode er stadig langt bedre end de fleste andre animerede eventyr.”

Monsters University kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Monsters University’

Kategorier
BREAKING FILM

Johnny Depp i ‘The Lone Ranger’ på Netflix

Disney filmen The Lone Ranger fra 2013 med Johnny Depp i hovedrollen, kan us ses på Netflix Danmark.

The Lone Ranger fortæller historien om den unge Texas Ranger, John Reid (Armie Hammer), der sammen med sin bror og flere revolvermænd jagter den berygtede Butch Cavendish. De falder i et bagholdsangreb og alle – undtagen Reid – dør. Han reddes af den besynderlige indianske Comanche åndekriger Tonto (Johnny Depp) på hans mystiske hvide hest Silver.

Mødet med Tonto får Reid til at ændre sig. Han bliver til The Lone Ranger ved at maskere sig bag en stort maske og det umage par slår sig sammen. Sammen begynder de at rydde op i det vilde vesten og skabe en form for retfærdighed.

The Lone Ranger er en superhelt i USA på linje med Zorro og Supermand. Han startede som en del af et hørespil i amerikansk radio og siden blev der lavet flere bøger og en TV-serie om ham.

BT gav filmen 4 stjerner, da den kom i de danske biografer i 2013. Deres anmelder Henning Høeg skrev : “Selv computereffekterne er elegant brugt til at understøtte stunts, eksploderende broer og koreograferede slåskampe, så de bliver store og vilde nok til et moderne publikum uden at underminere det klassiske westernunivers”

The Lone Ranger kom på Netflix den 12. december 2014.

Se traileren til ‘The Lone Ranger’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Mange november nyheder på Netflix til børn

Hvis du får brug for lidt underholdning til børnene på en regnvejrsdag, så er det godt nyt: Netflix har her ved indgangen til november opdateret deres tilbud til familiens yngste – Hvilket bestemt også var tiltrængt.

Med syv nye børnefilm og 12 nye serier på Netflix, er der udsigt til timevis af underholdning.

Blandt andet vil ungerne kunne hygge sig med de velkendte figurer Thomas Tog, Barbie, My Little Pony, Brandmand Sam samt Jake & Piraterne fra Ønskeøen kommet på Netflix, ligesom de nye serier fra LEGO Ninjago og LEGO Chima også har fået Netflix premiere.

PRØV ‘MIN BIO’ – BØRNENES EGEN BIOGRAF – GRATIS I 30 DAGE

På Flixnyt beskriver vi flere af nyhederne enkeltvis, men for nemheds skyld har vi lavet en komplet oversigt over alle Netflix nyhederne til børn.

Billede fra filmen Megamind

Megamind

Den fantastisk flotte Dreamworks animationsfilm Megamind, fra instruktøren bag de to Madagascar-film. Superskurken Megamind har endnu en gang udfordret superhelten Metro Man, men har denne gang mod forventning held til at slå superhelten ihjel. Megamind ser nu ikke anden udvej end selv at skabe en ny superhelt. Bare for at få lidt modspil. Desværre er hans nye modstander, Tighten, alt andet end en helteagtig superhelt … han er faktisk nærmere en skurk. Så hvad gør det Megamind til?

Brandmand-sam-store-skovbrand-netflixBrandmand Sam – Den Store Skovbrand

Brandmand Sam udfører en super heltemodig indsats og får en medalje for hans tapperhed og samtidigt tilbudt et nyt job I Newtown. I mellemtiden er Pontypandy spejderne på camping tur og der opstår en skovbrand der truer hele Pontypandy. Alle er klar til evakuere!. Se med i denne time lange film om Brandmand Sam tager det nye job i Newtown? Og om han får styr på den store skovbrand.

Billeder fra Alpha and OmegaAlpha & Omega

I familiefilmen ‘Alpha & Omega’ må de to ulve – alfaulven Kate og omegaulven Humphrey – arbejde sammen for at finde tilbage til flokken, efter de er blevet taget af parkbetjentene og fragtet til et fremmed land. Nu starte kampen for at finde tilbage hvor de kom fra.

thomas-vennerne-mysteriet-paa-blaabjerget-netflixThomas & Vennerne – Mysteriet på Blåbjerget

Da der er problemer ved Blåbjergs stenbrud, bliver Thomas sendt af sted for at hjælpe hans venner på de smalle spor. Mens han rangerer opdager han et lille grønt tog, der gemmer sig i tunnellerne. Thomas giver dog ikke op og er fast besluttet på at komme til bunds i mysteriet. Han opdager dog, at sandheden er noget værre end han turde forstille sig! Tag med på et spændende mysterium med Thomas Tog og alle hans venner.

thomas-vennerne-dieselernes-dag-netflixThomas & Vennerne – Dieselernes Dag

Thomas og hans bedste ven Percy er i gang med at slukke en brand på en gård, heldigvis ankommer Belle og hjælper dem. Da branden er slukket, er Belle løbet tør for vand, og Thomas og Percy hjælper hende tilbage til remisen. Da Thomas bruger en del tid sammen med de nye brandbiler, bliver Percy venner med ballademageren Diesel 10, som senere overtager Sodor.

thomas-vennerne-jernbanens-konge-netflixThomas & Vennerne – Jernbanens Konge

Da en særlig gæst ankommer til Sodor med en stor overraskelse og job til Thomas, Percy og James, tager holdet ud på et stort eventyr. Togene møder nye venner og opdager våbenskjolde, rustninger og legender af gamle helte. Deres tapperhed er sat på prøve, da deres nye ven Stephen forsvinder. Kan Thomas finde ham? Vil togene afsløre sandheden om Sodors store mysterium?

TBillede fra Thomas Tog - Historie om modhomas & Vennerne – En historie om mod

Thomas og vennene må se frygten i øjnene, da de drager ud på deres modigste eventyr nogensinde. En storm på øen Sodor afslører enorme fodaftryk! Thomas og Percy er ivrige efter at finde ud af, hvem der har sat disse spor. Percy er bange for, at der er et monster, men Thomas vil lære ham at være modig. Det er dog ikke lige sådan af finde løsningen på mysteriet. Nye hindringer og farer dukker op på sporet, men med hjælp fra vennerne og en masse mod, finder de frem til det overraskende svar.

PRØV ‘MIN BIO’ – BØRNENES EGEN BIOGRAF – GRATIS I 30 DAGE

LEGO-Chima-Netflix

LEGO: Legends Of Chima

Engang var Chima et fredeligt land, men nu er der opstået en kamp mellem otte dyrestammer, fordi da krokodillerne insisterer på at få deres del af den kraftige energikilde Chi, som både kan forlænge og ødelægge liv. Forbered dig på at opleve en magisk verden med en utæmmet natur, skønhed og forunderlige begivenheder. En verden med dyrekrigere og Chi – naturens egen kraft… Velkommen til Chima.

Billede fra LEGO NinjagoLEGO Ninjago: Masters Of Spinjitzu

Efter en periode med fred står vores fire ninjahelte over for en ny farlig fjende. Lloyd Garmadon – søn af deres ærkefjende Lord Garmadon – har sluppet fire ældgamle ondskabsfulde slangeracer med magiske våben og enestående kræfter løs. Et forladt skib bliver det nye ninjahovedkvarter, og den opfindsomme Jay forvandler det til et flyvende fort. Der opstår splittelse blandt ninjaerne, da de hører om en ældgammel legende: Én ninja vil blive større end alle andre ninjaer og forvandles til Den Grønne Ninja, som skal kæmpe den ultimative kamp… men hvem? Se de fantastisk eventyr med vores fire ninja-venner Lloyd, Kai, Jay og Cole.

jjake-piraterne-paa-oenskeoeen-netflixJake og Piraterne fra Ønskeøen

Den populære Disney-serie som er inspireret eventyret om Peter Pan. Inden du når at sige ”jeg kan flyve”, så er Peter Pan vendt tilbage for at lede Jake og hans besætning ud på deres første eventyr. En dag da Peter Pan leger, stikker hans skygge af og havner i klørene på Kaptajn Klo. Nu er det op til Jake, Lizzy, Bulder – og DIG, at hjælpe Peter med at redde sin skygge. Glæd dig til mange spændende eventyr med Jake og Piraterne på Ønskeøen.

elias-den-lille-redningsbad-netflixElias

Følg med til Lundevig og mød den lille redningskutter Elias og alle hans venner, der gør hvad de kan for at beskytte byen Lundevig mod farer på land, til vands og i luften. Mød den kloge fyr Storeblink, den storsnudede motorbåd Kruse Knaldperle, den flittige helikopter Helinor og de syngende både huse og Krana, der holder til på anløbsbroen.

mia-og-mig-netflixMia & Mig

Den 12-årige Mia sendes på kostskole, da hendes forældre dør. Inden da får hun en sidste gave fra forældrene: En bog, der fører hende til det magiske rige Centopia og pludselig åbner der sig en verden af elver, enhjørninger og en ond dronning ved navn Panthea. Glæd dig til at blive kastet ud i et fantastisk eventyr, hvor Mia må finde sin indre styrke for at redde en hel befolkning af enhjørninger.

my_little_pony_season_3-netflix

My Little Pony

Nu er 3. sæson også kommer på Netflix. En rejse til det fortryllede land Equestria, hvor enhjørningen Twilight Sparkle og hendes venner er på eventyr og lærer værdifulde lektioner om venskab. I sæson 3 må Twilight Sparkle og de øvrige enhjørninger tage sig af en bølle og beskytte en magisk kongerige i de nordlige vinterlande.

Barbie_Life_in_the_Dreamhouse_NetflixBarbie Life in the Dreamhouse

Tag med den blonde Barbie og hendes fabelagtige venner, og se, hvad der sker bag kulisserne i denne animerede webserie.

Mumitroldene-NetflixMumitroldene

Mød de sjove figurer fra Mumidalen, mens de forundres over de ting, der kommer op af Troldkarlens hat, møder gæster fra rummet og meget mere. I første sæson oplever vi blandt andet, hvordan Mumitrolden drømmer, at hans hale falder af.

masha-og-bjoernen-netflixMasha og Bjørnen

1 sæson af den russiske animerede tv-serie Masha og Bjørnen, som er baseret på et gammelt russisk eventyr, men der er intet gammeldags over den fejende flotte, animerede tv-serie! Den livlige lille Masha bor i skoven med sin bedstefar og hun ELSKER dyr. En dag hvor Masha forvilder sig ud i skoven, møder hun en ven for livet: Han er brun, han har pels, og han er omtrent fem gange så stor som Masha. Nu skal de ud på de vildeste eventyr sammen, Masha og Bjørnen!

venskabsbyen-halloween-hurlumhej-netflixVenskabsbyen – Halloween-hurlumhej

Det er Halloween i Venskabsbyen. Kimmy er kommet hjem fra ferie, men byen er ikke som den plejer at være. Den er fyldt med monstre og andre sære væsner. Kimmy vælger derfor at kontakte politiet, men ved politistationen oplever hun endnu flere mærkelige ting. Der er en mystisk skabning som åbner døren for hende.. Kan Max mon forklare hvad der sker?

venskabsbyen-julemandsforvirring_netflixVenskabsbyen – Julemandsforvirring

Det er jul i Venskabebyen, hvor alle er spændte og glade. Børnene er spændte på om nissen kommer igen i år, og Ellie og resten af brandstationen har fået en opgave. De skal finde et kæmpestort juletræ som skal stå midt i byen. Max glæder sig ekstra meget, for det er ham der plejer at være nisse under julefesten.

Explore the World with Miffy

Førskolebørn kan udforske verden sammen med Miffy og hendes venner og lære mere om kultur, skikke, tøj, bygninger, dyr, musik og meget mere.

Kategorier
FOR BØRN

Disney-filmen ‘Vilde Rolf’ på Netflix

Den anmelderroste og Oscar-nominerede animationsfilm fra Disney Vilde Rolf er nu på Netflix.

Efter mere end 30 år som hovedfjenden i et arkadespillet ‘Fix-det Felix Jr’, er Rolf træt af rollen som skurk og drømmer om at være lige så elsket, som helten i spillet. Men ingen elsker skurken og derfor er Rolf upopulær.

Da der udkommer et nyt, lynhurtigt skydespil med den iskolde og barske Sergent Calhoun, ser Rolf det som sin fribillet til et nyt og lykkeligt liv som helt. Rolf sniger sig ind i spillet med en meget enkel plan – at vinde en medalje.

Ved et uheld kommer Rolf dog til at slippe en dødsensfarlig computerspilsuperskurk løs, der snart ikke alene truer spillet, men også alle andre spil i spillehallen. Nu er det op til Rolf at gøre sin fejl god igen og redde dem alle.

Vilde Rolf fik flotte ord med på vejen fra de danske anmeldere, da den kom i biografen herhjemme i 2013. Politiken gav filmen 5 stjerner og skrev: “Den gør for arkadespillene, hvad ‘Toy Story’ gjorde for legetøjet. ‘Vilde Rolf’ har det samme overskud og den samme kærlighed til barndommens legesyge.”

Filmen var også nomineret til en Oscar i kategorien: Årets animationsfilm.

Vilde Rolf kom på Netflix den 1. juli 2014 og kan ses med dansk tale eller på original sproget (med danske undertekster)

Se traileren til ‘Vilde Rolf’

 

Kategorier
BREAKING FILM

Fantasyfilmen ‘Oz: The Great and the Powerful’

Disneys fantasy-film Oz: The Great and Powerful kan nu ses på Netflix.

I Oz: The Great and Powerful befinder vi os i det støvede Kansas, hvor den skruppelløse tryllekunstner Oscar Diggs (James Franco) transporteres fra sit cirkus til det eventyrlige land Oz.

Befolkningen i Oz er nemlig overbeviste om, at Oscar, med hans billige magiske tricks og illusioner, er den troldmand, alle har ventet på med længsel.

Oscar bliver derfor overbevist om, at store rigdomme er inden for rækkevidde, og at lykken er gjort. Men hans held er dog allerede ved at vende, da han bliver konfronteret med de tre hekse, Theodora, Evanora og Glinda, der stiller spørgsmålstegn ved, om han nu også er den store og mægtige troldmand, han udgiver sig for at være.

Dette er forhistorien til Victor Flemings klassiske storfilm ‘Troldmanden fra Oz’ fra 1939, hvor en meget ung Judy Garland forlod det støvede Kansas og tog ind i det fortryllende land Oz.

Anmelderne herhjemme gav Oz: The Great and Powerful middelgode karakterer, da de kom i de danske biografer i 2013. Katrine Sommer Boysen fra Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “… selv om ‘Oz: The Great and Powerful’ selvsagt aldrig når Flemings film til sokkeholderne, besidder den sin egen charme og fabulerende energi samt en rent ud sagt overvældende billedside.”

Oz: The Great and Powerful kom på Netflix den 15. august 2014. Se filmen på Netflix HER

Se traileren til ‘Oz: The Great and Powerful’

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER

‘Biler 2’ forsvinder fra Netflix efter påske

Så er det sidste chance i denne omgang for at se Biler 2 (Cars 2) på Netflix.

Den fantastiske animations film fra Disney-Pixar forsvinder nemlig fra Netflix Danmark i morgen den 22. april.

SE LISTEN OVER DE NYE NETFLIX FILM

Biler 2 handler om superraceren Lynet McQueen og hans bedste ven, kranbilen Bumle. De rejser udenlands for at deltage i det første Verdens Grand Prix nogensinde, hvor det skal afgøres, hvem der er verdens hurtigste bil.

Men vejen til mesterskabet er fyldt med masser af huller, afveje og omveje, da Bumle bliver fanget i sit helt eget internationale spioneventyr. Mens Bumle er splittet mellem at hjælpe Lynet eller holde styr på trosserne i en tophemmelig mission, kastes han på en eksplosiv gadejagt fra Japan til Europa.

KØB ‘BILER 2’ PÅ DVD TIL KUN 89,

Når film forsvinder fra Netflix skyldes det ofte, at tjenesten ikke længere har rettigheder til at vise dem i de pågældende lande. Det betyder dog ikke, at filmene forsvinder for altid fra Netflix. Mange af filmene vender tilbage efter få måneder. Det er dog endnu uvist hvornår Biler 2 vender tilbage til Netflix i Danmark.

SE LISTEN OVER DE BEDSTE BØRNEFILM PÅ NETFLIX

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ på Netflix

Der er god næring til små pigers prinsessedrømme i Disney-animationsfilmen ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’, der netop har fået premiere på den danske Netflix.

Peter Pans gode veninde Klokkeblomst vover sig en dag ud af Drømmehaven og ind i Vinterskoven, selv om hun ved, at det er forbudt. Hun er nemlig en sommerfee, som ikke har noget at gøre i Vinterskoven, hvor frostfeerne lever.

I Vinterskoven møder hun frostfeen Vinterlilje og finder snart ud af at de to faktisk har nogle meget tætte bånd, som går dybere end bare et vendskab.

Eventyret er en del af serien af animationsfilm om Klokkeblomst, som vi kender fra Disney-klassikeren ‘Peter Pan’ fra 1953.

‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ kom i de danske biografer i efterårsferien 2012, hvor anmelderne var alt andet end begejstrede, men de er formentlig heller ikke en del af filmens målgruppe: Piger i alderen 3 til 8 år, som helt sikkert vil more sig og nyde den flotte eventyrfilm.

KØB ‘KLOKKEBLOMST & FEERNES HEMMELIGHED’ TIL KUN 89,95

Disney animationsfilmen ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’ fik premiere på Netflix Danmark den 23. marts 2014.

Se traileren til ‘Klokkeblomst og vingernes hemmelighed’

 

Kategorier
FOR BØRN

Gensyn med ‘Luftens Helte’ på Netflix

Perfekt til børnenes vinterferie er der nu mulighed for at få sig et gensyn med Bjørnen Baloo og Kim Luftskipper i Disney-serien ‘Luftens Helte’ på Netflix. Der skal du blot søge under den originale titel: TaleSpin

‘Luftens Helte’ finder sted i byen Kap Suzette, som ligger ved havet, godt beskyttet af store klipper. Den lille smalle åbning imellem klipperne bevogtes af ‘Luftens Helte’. En del af figurene i serien er baseret på Disney filmen: Junglebogen.

‘Luftens Helte’ har tidligere været en del af programmet Disnet Sjov, men nu behøver ungerne altså ikke at vente på det bliver fredag. Nu kan de se ‘Luftens Helte’ lige når de har lyst på Netflix, hvor serien kom på den 17. februar 2014.

Der er lavet ialt 65 episoder af TaleSpin, men det er desværre langt fra dem alle, der er på Netflix fra starten. Vi håber resten kommer på senere.

OPDATERING: Den 20. marts 2014 kom de sidste afsnit på Netflix og dermed er hele første sæson tilgængelig. 

Se ‘Luftens Helte’ på Netflix HER

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Peter Plys – Nye eventyr i Hundredemeterskoven

Har du mindre børn, der ligger med skoldkopper eller influenza? Så er der lidt hygge på Netflix, hvor ‘Peter Plys – Nye eventyr i Hundredemeterskoven’ netop er kommet på.

Her vender den elskede bjørn, Peter Plys og alle hans venner tilbage til Hundredmeterskoven i hans første biograffilm i mere end 35 år.

Jacob bliver taget til fange af det forfærdelige monster, den onde Hr. Straks og Ugle sender derfor hele banden ud på en dramatisk jagt for at redde ham. Peter Plys er dog mere interesseret i at vinde en hel krukke honning.

Glæd dig til et gensyn med Peter Plys, Jacob, Tigerdyret, Ninka Ninus, Ugle, Kængu, Kængubarnet og naturligvis Æsel.

Se traileren til ‘Peter Plys – Nye eventyr i Hundredemeterskoven’: