Kategorier
BREAKING FILM

Ron Howards fantastiske film ‘Rush’ på Netflix

Instruktøren Ron Howards medrivende og autentiske drama Rush fra 2013 er netop kommet på Netflix Danmark.

I filmen Rush følger vi rivaliseringen mellem to af 70’ernes største stjerner på Formel 1-banen: James Hunt (Chris Hemsworth) og Niki Lauda (Daniel Brühl) og deres, McLaren og Ferrari. De er ikke bare rivaler på banen, men også hinandens modsætninger.

Den karismatiske engelske playboy James Hunt er sportens darling og et naturtalent, mens den reserverede østriger Niki Lauda er perfektionisten, der kun koncentrerer sig om sin sport.

Rush begynder i starten af 70’erne, hvor rivaliseringen mellem de to stjerner begynder og det hele kulminere i 1976, hvor Niki Lauda kommer ud for en alvorlig ulykke, som næsten kostede ham livet. Alligevel er han få uger efter atter bag rettet ved årets verdensmesterskab, villig til at risikere alt, i sin evige kamp mod rivalen James Hunt, som ellers står til at vinde verdensmesterskabet.

Dette er uden tvivl en af de bedste film om motorsport og har du bare lidt benzin i blodet, så er denne film en ‘must see’.

De danske anmeldere gav filmen 4 og 5 stjerner, da den kom i biografen i sensommeren 2013. BT gav den 5 stjener og skrev: “‘ …resultatet er en spændende og dramatisk film, der bør ses af både racerfans og folk, der ikke kunne være mere ligeglade med kubik og lynhurtigt gearskifte.”

Rush kom på Netflix den 1. september 2014

Se traileren til ‘Rush’:

http://youtu.be/L_u3FODrenM

Kategorier
BREAKING FILM

Britisk storfilm: ‘Kongens Store Tale’ på Netflix

Den firdobbelte Oscar-vindende storfilm Kongens store tale er nu på Netflix Danmark.Kongens store tale fortæller den sande historie om Bertie (Colin Firth), som han kaldes i familien. Bertie bliver i 1936 mod forventning pludselig Englands konge, da hans far, Kong George d. 5. (Michael Gambon) dør og hans storbro, Kong Edward d. 8. (Guy Pearce) abdicerer efter blot 10 måneder som konge, for at kunne blive gift med sit livs kærlig, den fraskilte Wallis Simpson.Dermed bliver det den forsagte Bertie, der som King George d. 6. bliver konge over Storbritanniens imperium. Bertie lider imidlertid af en talefejl og er så voldsomt handicappet af hans stammen, at han ikke kan holde en afgørende tale og fremstå som den stærke leder landet har brug for, hvor England er på vej i krig med Tyskland.

Kongen mødes med den excentriske og kontroversielle talepædag, Lionel Logue (Geoffrey Rush), som ved hjælp af uortodokse, men meget effektive metoder, udvikler kongens sprog og talegaver. Lionel er således altid ved kongens side, når han skal holde taler.

Billede fra filmen The Kings SpeechKongens store tale var nomineret til hele 12 Oscars og vandt fire for Bedste film, Bedste instruktion, Bedste originale manuskript og Bedste mandlige hovedrolle, ligesom filmen var nomineret til hele syv Golden Globes.

De danske anmelder var meget begejstrede da filmen kom i de danske biografer i 2011.
BT gav f.eks. filmen 5 stjerner (ud af 6) og skrev: “Filmen er alt, hvad man kan drømme om i en solid engelsk tradition af dramaer med få hovedpersoner på en baggrund af fascinerende sproglig rigdom og victorianske dekorationer.”

Kongens store tale kom på Netflix den 29. august 2014.
Vær opmærksom på, at filmen ligger under den engelske titel på Netflix: ‘The Kings Speech’. Se Kongens store tale på Netflix HER

Se traileren til ‘Kongens store tale’

Kategorier
BREAKING SERIER

Britiske tv-serie ‘Mrs. Biggs’ nu på Netflix

Den britiske krimiserie Mrs Biggs, der på dansk hedder Togrøverens kone, er netop kommet på den danske Netflix.

Mrs Biggs beskriver den autentiske historie om den unge Charmain Powell (Sheridan Smith), der i 1957 møder den charmerende, men småkriminnelle tømrer Ronald Biggs (Daniel Mays) ombord på et tog til London. De forelsker sig, men hendes familie er alt andet end begejstret for forholdet og parret må stikke af til Devon, hvor Charmian gifter sig med Ronald på den betingelse, at han holder sig inden for lovens rammer.

Ronald starter et byggefirma, parret får to sønner, og fremtiden ser lys ud. Men da parret får brug for penge til et hus går Ron til sin ven Bruce Reynolds for at bede om et lån. I stedet for han tilbudt at deltage i et togrøveri. Et togrøveri som for eftertiden kendes som ‘Det store togrøveri’ og som gjorde de 15 mænd bag både berømte og berygtede over hele verden.

Det bliver samtidig starten på et liv på flugt for Charmain, der mod alle odds kæmper for at holde familien samlet.

Den rigtige Charmain har været konsulent på serien om sit eget liv.

1. sæson af Mrs Biggs, som nu er på Netflix, består af 5 afsnit. Det er uvist om, der den britiske tv-station ITV planlægger endnu en sæson af den populære serier.

Se traileren til Mrs Biggs

http://youtu.be/raSP3xFTUgg

Kategorier
BREAKING SERIER

Det britiske drama ‘Mr. Selfridge’ nu på Netflix

Med tv-serien Mr. Selfridge har endnu en britisk tv-serie fået premiere på Netflix.

Mr. Selfridge følger den farverige og visionære amerikanske forretningsmand Harry Gordon Selfridge (Jeremy Piven), som kommer til London i 1908.

Året efter åbner han Londons største og fineste stormagasin, ‘Selfridges’. Hans ambition er at gøre shopping ligeså attraktivt som sex. 

Med pionerånd, overmod og en nærmest manisk energi skabte han et indkøbsmekka, hvor enhver trend, der var ny, spændende, underholdende eller bare en smule excentrisk fik plads.

OVERSIGTEN OVER NYE FILM OG SERIER PÅ NETFLIX

Udover Jeremy Piven i hovedrollen, ses også Frances O’Connor, som Harry’s kone, Rose og Katherine Kelly spiller Lady Mae, som er en attraktiv og velbevandret society kvinde, der viser sig at have nogle meget gode forretningsforbindelser, som Harry gør brug af i opbyggelsen af sit imperium. 

Billede fra tv-serien Mr. SelfridgeMr Selfridge er skabt af Andrew Davies over Lindy Woodheads biografi om Harry Selfridge: Shopping, Seduction & Mr Selfridge.

KØB BOGEN: MR SELFRIDGE ‘ROMANCE OF COMMERCE’

Serien blev sendt på den britiske tv-kanal ITV, som allerede har bestilt endnu en sæson af den populære serie. Den nye sæson kommer til at foregå i perioden fra 1914 til begyndelsen på 2. verdenskrig. Serien har været sendt på DR TV under titlen Store forretninger, men på Netflix ligger den kun under den originale titel.

Første sæson af Mr Selfridge kom på Netflix den 20. april 2014.

Se traileren til Mr. Selfridge

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Optagelserne til Netflix-serie om Marco Polo begyndt.

Så er optagelserne til den næste store satsning fra Netflix, en serie om den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo, begyndt.

Serien kommer til at følge Marco Polo opdagelses rejser til Kina i det 13. århundrede, hvor han pludselig havner midt i en brutal kinesisk krig.

Det er John Fusco, som er arkitekten bag denne serie, som produceres af Dan Minahan, der har været med til at skabe succes-serien ‘Game of Thrones’. De to norske instruktører Joachim Ronning og Espen Sandberg, der senest stod bag storfilmen ‘Kon-Tiki’, skal instruere de første to afsnit.

I rollen som Marco Poloi ser vi den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, som har medvirket i flere italienske tv-serier.

Serien optages dels i Italien, Kazakhstan og studier i Malaysia.

Marco Polo kommer til at bestå af 10 afsnit af hver en time og serien får premiere på Netflix over hele verden i slutningen af 2014.

Kategorier
BREAKING FILM

Autentisk historie om lejemorderen ‘Iceman’

Den amerikanske film The Iceman er den sande historie om en berygtede lejemorder.

I årevis ser det ud til, at Richard Kuklinski (Michael Shannon) lever et idyllisk liv i New Jersey med sin smukke hustru (Winona Ryder) og to skønne døtre. Men bag facaden er sandheden en anden: Da han bliver fyret fra sit job opsøger han uden familiens viden mafiaen. Det viser sig hurtigt, at Kuklinski har et særligt talent: Han har ingen problemer med at slå andre ihjel. 

Det leder Kuklinski ind på en ny løbebane som The Iceman og i mere end 20 år hjælper han mafiosoen, Roy Demeo (Ray Liotta) med at gøre sine fjender kolde. Det sker endda meget bogstaveligt, da Kuklinski fryser ligene ned for at sløre drabstidspunktet.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Da familiefaderen anholdes i 1986 aner hans kone ikke, at hun er gift med en af USA’s mest berygtede lejemordere, som har mere end 100 menneskeliv på samvittigheden.

The Iceman blev vist første gang på Venedig Filmfestival i 2012. Filmen kom på Netflix den 1. april 2014

Se traileren til The Iceman her:

Kategorier
BREAKING FILM

Den historiske krigsfilm Ironclad på Netflix

Den britiske film Ironclad fra 2011, der er nu på Netflix, er som taget ud af historiebøgerne.

Det er beretningen om det frygtindgydende slag om Rochester slot – en sand historie om ære, handlekraft og spænding.

Vi befinder os i 1215, hvor England er styret af den onde Kong John (Paul Giamatti). Han har egentlig lovet frihed til folket, men da han bryder sit løfte, går en lille gruppe mænd sammen ved Rochester Castle for at kæmpe og stoppe den undertrykkende konges tyranni.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Ironclad fortæller historien om en af de mest voldelige og afgørende perioder i den engelske middelalderhistorie – da nogle få, gode mænd, Tempelriddere og krigere, kæmpede mod alle odds for at forsvare deres land mod en blodtørstig konge med storhedsvanvid.

Ironclad kom på Netflix den 1. april 2014

Se traileren til Ironclad:

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

‘Client9’ – Sex-skandalen der fældede guvernør Eliot Spitzer

’Client 9: The Rise and Fall og Eliot Spitzer’ er en fantastisk spændende dokumentar som nu er på Netflix, om hvordan New York’s guvernør, statsanklager og moralens vogter, Eliot Spitzer i 2008 afsløres i en speget sexsag.

I 2007 blev Eliot Spitzer statsanklager i New York og han var nærmest en enmandshær i kamp mod råddenskab på Wall Street. Han gjorde det som ingen havde turdet gøre tidligere og afslørede store finansfyrster og industrigiganter på stribe. Men man skal ikke lægger sig ud med nogle af Wall Streets tunge drenge, når man selv står på en luksusluders klientliste som ‘Client 9’.

Afsløringen bestød, at Eliot Spitzer måtte træde tilbage som statsanklager og guvernør i 2008.

I denne dokumentar fra 2010 af instruktøren af “Taxi to the Dark side”, Alex Gibney, kommer vi helt tæt på hovedpersonen i skandalen, der rystede hele USA.

Dokumentaren har været sendt på dansk tv under titlen: “Guvernøren og luderen”

’Client 9: The Rise and Fall og Eliot Spitzer’ kom på Netflix den 15. marts 2014

http://youtu.be/WldZazpFy7I

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

Den sandfærdige ‘A Marine Story’ nu på Netflix

Militærdramaet ‘A Marine Story’ fra 2010 bygger på den sandfærdige historie om en kvinde, hvis liv ændres radikalt, da det kommer frem at hun er lesbisk.

Filmen handler om den dekorerede marineofficer Alexandra (Dreya Weber), som smides ud af marinekorpset under krigen i Irak.

Det sker under den tidligere DODT-lov (Don’t Ask Don’t Tell) som forbød seksuel kontakt med én af samme køn i militæret og al offentliggørelse af homoseksualitet.

Alexandra har mere end svært ved at vende militæret ryggen og leve i den konservative flække, hvor hun er vokset op.

Hun påtager sig opgaven at disciplinere den unge rebel, Saffron (Paris P. Pickard), i sin egen strenge bootcamp, men da rygterne om hendes seksualitet indhenter hende, skal det snart vise sig, at hun langt fra har været det værste igennem endnu.

‘A Marine Story’ kom på den danske Netflix den 12. marts 2014

Se traileren til ‘A Marine Story’

http://youtu.be/LF_7tdZAzP8

Kategorier
BREAKING FILM

Den smukke ‘My week with Marilyn’ på Netflix

Den smukke og gribende  ‘My week with Marilyn’  fra 2011 om en af verdens store filmlegender Marilyn Monroe er nu på Netflix.

I 1956 ankommer Marilyn Monroe (Michelle Williams) til London for at indspille en af filmhistoriens store klassikere ‘Prinsen og korpigen’. Hun skal spiller over for den temperamentsfulde Laurence Olivier (Kenneth Branagh), der også er instruktør på filmen.

Monroe og Olivier kommer hurtigt på kant og da alt spidser til, forsøger unge instruktørassistent Colin Clark (Eddie Redmayne) at støtte Monroe. De to må flygte fra filmsettet og sammen tilbringer de en uge i Marilyns hus, hvor Clark oplever både den skrøbelige og den sexede side af Monroe.

my-week-with-marilynmichelle_williams‘My Week with Marilyn’ bygger på virkelige hændelser og er baseret på autentiske dagbogsnotaterder.

Dette er en fantastisk film, hvor især Michelle Williams er eminent som Marilyn Monroe.

Weekendavisen skrev i sin anmeldelse af filmen: “Er man interesseret i Marilyn Monroe skal man se denne film. Den føjer intet til summen af viden og rygter om stjernen, men den er sød og gennemført realiseret.”

‘My Week with Marilyn’ kom på den danske Netflix den 1. marts 2014