Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

‘Me, myself & Martin Laursen’ dokumentar på Netflix

Nu er dokumentaren ‘Me, myself & Martin Laursen’  kommet på den danske Netflix.

Her møder vi forboldspilleren Anthony Tullberg, der aldrig fik den gloværdige fodboldkarriere, som han havde ønsket sig.

Anthony Tullberg spillede foran få hundrede mennesker, hvilket til hans store ærgrelse slet ikke var så mange tilskuere, som Martin Laursen spillede foran. Og det på trods af, at de er lige gamle, lige høje, vejer det samme og begge er højrebenede. Tullberg spørger derfor sig selv: “Hvorfor er det ham, som er stjerne, når det burde være mig?”

Det bliver starten på en film, hvor Anthony prøver at forstå hvem Martin Laursen er. Både mennesket og fodboldspilleren. Han graver dybt i Martins karriere, hvor han udspørger tidligere kollegaer og trænere som Michael Laudrup, Paolo Maldini, Morten Olsen, Carlo Ancelotti, Martin Jørgensen, Zlatan Ibrahimovic samt adskillige andre stjerner fra fodboldens verden, om Martin Laursens styrker og svagheder.

Filmen giver et indblik i fodboldverdenen, som vi ikke har set før, samtidig med at vi får en fantastisk billede af Martin Laursen. Se filmen på Netflix HER

Se traileren til ‘Me, myself & Martin Laursen’

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER FILM OG SERIE NYT NYHEDER

Hvornår kommer 2. sæson af ‘Homeland’ på Netflix?

Mindst et par gange om ugen får vi her på redaktionen spørgsmålet “Hvornår kommer 2. og 3. sæson af Homeland på Netflix?” Og det er bestemt meget forståeligt.

Siden første sæson af den prisvindende serie fik premiere på Netflix den 3. juni 2013, har fans af serien søgt efter de følgende sæsoner for at finde ud af, hvad der sker med den hjemvendte krigsfange Brody og den fyrede CIA agent, Carrie.

Første sæson af ‘Homeland’ efterlader os jo med en del ubesvarede spørgsmål. I anden sæson forsætter det spændende katten-efter-musen spil, som de to hovedpersoner har gang i.

Netflix har desværre endnu ikke meldt en officiel dato ud for, hvornår vi kommer til at se 2. og 3. sæson af ‘Homeland’ på streamingtjenesten. Meget tyder dog på, at det tidligst bliver omkring maj-juni 2014.

Herhjemme har DR nemlig stadig rettighederne til ‘Homeland’ og måske for at drille streaminggiganten lidt, har DR besluttet at vise de nuværende tre sæsoner af ‘Homeland’ inden rettighederne ryger.

Første afsnit vises den 24. februar 2014 kl. 15:00 – 16:40 på DR3 og herefter vises to afsnit af ‘Homeland’ om dagen de følgende 18 hverdage.

Optagelserne til 4. sæson af ‘Homeland’ begynder i maj og forventes at få premiere i USA på tv-kanalen Showtime i slutningen af september 2014.

Se traileren til Homeland 2:

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Uffe Holm Show 3 nu på Netflix

Champen tilbage på Netflix med sit 4. one-man show og han er i topform!

Stand-up showet ‘The Uffe Holm Show 3’ er blottet for politiske budskaber og diskussioner om den globale opvarmning.

Det er til gengæld godt 80 minutters direkte og ærlig comedy med Uffe Holm, hvor champen, kun i selskab med sin mikrofon, overgår sig selv, når han underholder med hverdagens betragtninger.

Showet blev optaget på Svendborg Teater den 13. marts 2009 og kom på Netflix den 18. februar 2014.

Se ‘The Uffe Holm Show 3’ på Netflix HER

Se en teaser for showet:

Kategorier
BREAKING FILM

Det autentiske drama ‘Elsk mig igen’ på Netflix

Du gør klogt i at have de små lommetørklæder i nærheden, hvis du kaster dig over det romantiske drama ‘Elsk mig igen’ (The Vow), der netop er kommet på Netflix. Filmen bygger på virkelige hændelser.

Filmen handler om det ny gifte og dybt forelskede par Paige (Rachel McAdams) og Leo (Channing Tatum), som kommer ud for en bilulykke. Leo kommer uskadt fra ulykken, men Paige slår hovedet kraftigt og får hukommelsestab. Da hun vågner efter længere tid i koma, er Leo som en fremmed for hende.

Hun flytter ind hos sin familie og ved en tilfældighed møder hun sin eks-kæreste, der stadig er forelsket i hende. Nu må hendes mand Leo sætte alt ind for at genvinde kampen om Paiges hjerte.

‘Elsk mig igen’var et stort biograf hit i USA, da den udkom i 2012.  Herhjemme fik den ikke specielt meget opmærksomhed og anmelderne gav filmen en middelkarakter. Det ændre dog ikke ved, at mange af seerne var virkelig begejstrede for filmen, der af flere betegnes som den ‘ultimative tøsefilm’

Filmen kom på Netflix den 17. februar 2014 og du kan se den på Netflix HER

Se traileren til ‘Elsk mig igen’:

 

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER FILM OG SERIE NYT NYHEDER

2. sæson af ‘Orange is the New Black’ kommer til juni

Mens de fleste af os ikke kan få hænderne ned over 2. sæson af ‘House of Cards’, er Netflix klar med datoen for premieren på en anden af deres Netflix originals serier: ‘Orange is the New Black’.

Oplysningen om premieren var nemlig listigt lagt ind i afslutningen på den sidste episode af ‘House of Cards’, hvor det blev afsløret, at 2. sæson af ‘Orange is the New Black’ får premiere den 6. juni. Fra den dag vil samtlige 13 afsnit være tilgængelig på Netflix over hele verden.

LÆS ‘OITNB’ GIVER ‘HOUSE OF CARDS’ BAGHJUL

I weekenden udsendte Netflix samtidig udsendte en 15-sekunder kort teaser om den kommende sæson. Teaseren afslører ikke specielt meget om handlingen, men dog afsløres det, at Pornstache stadig har et ‘pornstache’.

‘Orange Is The New Black’ handler om den hvide Brooklyn-pige, Piper Chapman, der lever et normalt liv med sin forlovede, men hun indhentes af fortiden og sendes 15 måneder i et kvindefængsel, fordi hun for mange år siden transporterede penge for en narkoboss.

Scene fra OITNBSerien er voldsomt populær i USA og landet gik nærmest ’Orange’ amok da serien havde premiere i juli 2013 og der ventes tilsvarende scener når 2. sæson får premiere den 6. juni.

En af dem, der glæder sig herhjemme må være bloggeren Nana Maria som anmeldt 1. sæson af serien. Hun gav den 5 stjerner (ud af 6): ”På trods af de lurende klichéer formår serien alligevel at være interessant, overraskende, forunderlig og humoristisk. Jeg slugte serien i max tempo og ville ønske, sæson 2 kom NU

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Teenageserien ‘Austin & Ally’ på Netflix

Første sæson af Disney-serien ‘Austin & Ally’ er nu kommet på den danske Netflix.

Serien handler om Austin (Ross Lynch), der er en udadvendt musiker og performer, og Ally  (Laura Marano), som er en klog, men genert sangskriver, der foretrækker at blive bag scenen. De kombinerer deres talenter med deres bedste venner Trish og Dez for at skabe et musikalsk hold, der ikke lader sig stoppe, men vil bryde igennem i musikverdenen. Hvis de står sammen, kan det blive virkelighed!

Serien begyndte i 2011 og der er indtil videre lavet 3 sæsoner af ‘Austin & Ally’. Det er dog kun første sæson, der ligger på Netflix. Se serien på Netflix HER

Se traileren til ‘Austin & Ally’

http://youtu.be/6MH7A1-Sevg

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Max & Mule (Goof Troop) på Netflix

Der er godt nyt til familiens yngste. Den populære Disney-serie ‘Max & Mule’ er nu på den danske Netflix. Her ligger serien dog under den originale titel: Goof Troop.

TV-serien er skabt af The Walt Disney Company og viser Fedtmule og Sorteper som familiefædre.

Vi følger Fedtmule og hans søn, Max Mule, som sammen med Sorteper og hans søn Per Junior har hovedrollerne. De bor i byen Vovsekøbing.

Stik modsat Sorteper i Anders And-bøgerne, så er Sorteper ikke altid skurk i denne serie, hvor han i øvrigt også er Fedtmules bedste ven.

Serien er fra 1992 og 1. sæson indeholder hele 65 episoder, hvor af seks dog ikke er tilgængelige på Netflix.

Du skal dog være opmærksom på, at der er byttet om på sproget. Derfor skal du vælge svenske for at få dansk tale!  Se serien på Netflix HER

Se traileren til Max & Mule (Goof Troop):

 

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Den prisvindende politiserie ‘The Shield’ på Netflix

Elsker du gode politiserier, så kan du se frem til mange timers god underholdning med det Golden Globe og Emmy-vindende politidrama ‘The Shield’, som nu er på den danske Netflix.

Serien handler om den barske og benhårde kriminaldetektiv Victor Samuel “Vic” Mackey (Michael Chiklis). Han er chef for afdelingen ‘Strike Team’ , der holder til i en nedlagt kirke. (Afdelingen skulle efter sigende, være inspireret af den virkelige CRASH-enhed under Los Angeles Police Department)

‘Strike Team’ består af en række korrupte betjente, der ved at bruge ulovlige metoder er fantastisk effektive til at opklare forbrydelser. Samtidig har gruppen dog også gang i mere lyssky aktiviteter, som salg af stoffer og røverier.

fratheshieldSerien er bygget op om et helt fantastisk persongalleri og historierne i serien virkelige fantastiske. Serien har vist ikke været vist på dansk tv, hvilket er noget besynderligt, da der er tale om en politiserie af virkelig højkvalitet. Det er til tider neglebidende spændende.

‘The Shield’ kørte på amerikansk tv i periode fra 2002-2008, hvor serien stoppede. I den periode nåede serien at vinde en Golden Globe, som bedste dramaserie og Michael Chiklis har vundet både en Golden Globe og en Emmy Awards for sin rolle i serien.

Samtlige 7 sæsoner af ‘The Shield’ ligger nu på Netflix Danmark. Serien fik premiere den 15. februar 2014. Se ‘The Shield’ på Netflix HER

Se traileren til ‘The Shield’

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Clifford – Den store røde hund på Netflix

Der er dømt underholdning for familiens yngste i den nye animationsserie: ‘Clifford – Den store røde hund’ / ‘The big red dog’ som nu er kommet på Netflix.

I denne animerede børneserie møder vi den kæmpestore hund Clifford og hans ejer, Emily Elizabeth, som formidler vigtige livserfaringer til små seere.

Serien er baseret på børnebøgerne af Norman Bridwell, som har været et kæmpehit i store dele af verden. Bøgerne er solgt i 90 millioner eksemplarer på verdensplan.

Der er især i USA og Storbritannien at serien har været en stor succes, men nu er turen altså kommet til Danmark, hvor serien kan ses eksklusivt på Netflix.

Der er lavet i alt 49 afsnit af serien, men det er kun de første 20 afsnit, der ligger på Netflix. Se Clifford – The big red dog på Netflix HER

1. sæson af Clifford – Den store røde hund kom på Netflix den 14. februar 2014.

 

 

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

2. sæson af ‘House of Cards’ nu på Netflix

Så kom 2. sæson af ‘House of Cards’ på Netflix. Den måske mest ventede sæson-premiere i årevis.

Præcis kl. 9:01 dansk tid den 14. februar 2014 vendte Frank, Claire, Zoe og alle de andre tilbage i denne spændende politiske-thriller, der har taget hele verden med storm.

Efter blot 5 minutter online var ‘House of Cards 2’, den mest streamede serie på Netflix og det forventes at 5% af tjenestens 42 millioner abonnenter vil se alle 13 afsnit af serien inden for de første 48 timer.

I ‘House of Cards’ følger vi det hensynsløse og udspekulerede kongresmedlem Francis Underwood (Kevin Spacey) og hans mindst lige så skruppelløse og beregnende hustru Claire (Robin Wright). De vil begge have alt og intet kan stoppe dem mod målet, om at komme helt til tops på den politiske arena. Det politiske drama udspiller sig i en dunkel verden af grådighed, sex og korruption i nutidens Washington D.C.

LÆS 13 FANTASTISKE FAKTA OM ‘HOUSE OF CARDS’

2. sæson begynder lige præcis der, hvor 1. sæson sluttede, derfor mener Flixnyt det være en god idé, at du får set hele første sæson af ‘House of Cards’ før du går i krig med 2. sæson. Begge sæsoner ligger på Netflix – se dem HER

Se traileren til 2. sæson af ‘House of Cards’