Kategorier
BREAKING FILM

Det autentiske drama ‘Elsk mig igen’ på Netflix

Du gør klogt i at have de små lommetørklæder i nærheden, hvis du kaster dig over det romantiske drama ‘Elsk mig igen’ (The Vow), der netop er kommet på Netflix. Filmen bygger på virkelige hændelser.

Filmen handler om det ny gifte og dybt forelskede par Paige (Rachel McAdams) og Leo (Channing Tatum), som kommer ud for en bilulykke. Leo kommer uskadt fra ulykken, men Paige slår hovedet kraftigt og får hukommelsestab. Da hun vågner efter længere tid i koma, er Leo som en fremmed for hende.

Hun flytter ind hos sin familie og ved en tilfældighed møder hun sin eks-kæreste, der stadig er forelsket i hende. Nu må hendes mand Leo sætte alt ind for at genvinde kampen om Paiges hjerte.

‘Elsk mig igen’var et stort biograf hit i USA, da den udkom i 2012.  Herhjemme fik den ikke specielt meget opmærksomhed og anmelderne gav filmen en middelkarakter. Det ændre dog ikke ved, at mange af seerne var virkelig begejstrede for filmen, der af flere betegnes som den ‘ultimative tøsefilm’

Filmen kom på Netflix den 17. februar 2014 og du kan se den på Netflix HER

Se traileren til ‘Elsk mig igen’:

 

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.