Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentaren ‘The Last Gladiators’ på Netflix

Den Oscar-vindende dokumentarist, Alex Gibneys dokumentar The Last Gladiators om en af sportens største legender, ishockeystjernen Chris ‘Knuckles’ Nilan er netop kommet på Netflix.

Nilan spillede 688 kampe i The National Hockey League som højre-wing mellem 1980 og 1992.

Han var frygtet som en af ishockeysportens hårdeste hunde, en såkaldt enforcer, der har som sin fornemste opgave at beskytte sine kammerater på banen uanset omkostningerne.

LISTEN OVER FILM DER KOM PÅ NETFLIX D. 15. APRIL

For Chris Nilan betød slagsmålene på banen 26 besøg på skadestuen og en smadret krop.

Da karrieren sluttede, havde han svært ved at tilpasse sig et almindeligt liv. Han blev narkoman og sjoflede sin familie.

Men uanset hvad, har denne hårde fyr fra Boston indlagt sig evig ære og tilbedelse i hockeyens hellige by, Montreal, ved at hjælpe sit hold med at vinde Stanley Cup.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

The Last Gladiators kom på Netflix den 15. april 2014.

Se traileren til The Last Gladiators

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Inspector Gadget klar til at løse mysterier på Netflix

Så er detektiven Inspector Gadget rykket ind på Netflix, hvor 4. sæson af tv-serien netop har fået premiere.

Glæd dig til at opleve Inspector Gadget og hans hat er fuld af elektriske dimser, som han bruger til at løse mysterier og opklare forbrydelser.

I al hemmelighed hjælper hans intilligente niece Penny og hendes hund Brain ham med arbejdet, for skal vi være helt ærlige, så er Inspector Gadget ikke særlig klog.

Inspektør Gadget har igen mange forskellige tricks på hånden, når han bekæmper onde Dr. Claw.

Den 4. sæson, som kom på Netflix den 15. april, er fra 1985 og indeholder ialt 21 afsnit af hver 22 minutter. Alle med danske tale.

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Store oprydningsdag hos Netflix

Så kom dagen hvor Netflix ryddede op i databasen og fjernede flere titler. Årsagen er, at rettighederne til flere af filmene er udløbet og streamingtjenesten derfor skal fjerne dem fra databasen.

Blandt de ramte film er City Island fra 2009 (billedet), A Bronx Tale fra 1995 og flere film i Haloween-serien. I alt fjernes et sted mellem 80 og 90 film i disse dage, men præcis hvilke film der er tale om, kan være svært at spotte.

Tidligere lavede Netflix en oversigt over hvilke film og serier man ville fjerne, men det gav angiveligt dårlig omtale, hvorfor tjenesten i stedet skrev udløbsdatoen under hver film.

Sidst Netflix lavede en større hovedrengøring var omkring årsskiftet, men umiddelbart efter tilførte tjenesten et større antal film og serier for at opveje noget af det tabte. Dette ventes også at ske denne gang, så hold øje med Flixnyt de kommende dage, hvor vi holder dig opdateret med alle de nye Netflix film og serier.

 

Kategorier
BREAKING FILM

Fra Gladiator-instruktøren: ‘Kingdom of Heaven’

Ridley Scott’s storfilm Kingdom of Heaven, der har danskene Nicolaj Coster-Waldau og Ulrik Thomsen på rollelisten, er nu kommer på Netflix.

Vi er tilbage i 1100-tallet, hvor den unge fransk smed, Balian (Orlando Bloom) er i dyb dorg over at have mistet sin kone og lille søn.

Han møder ridderen Godfrey Of Ebelin (Liam Neeson), der fortæller at han er Balians far. Godfrey er nært tilknyttet Kongen af Jerusalem og dybt optaget af at opretholde freden i Det Hellige Land. Sammen tager de til Jerusalem, hvor interne stridigheder mellem korsridderne truer med at sprænge den spinkle våbenhvile med den legendariske arabiske leder Saladin.

Billed fra filmen Kingdom of HeavenPludselig ser Balian sig i et fremmed land, tjenende en dødsdømt konge og tiltrukket af kongens gådefulde søster, Prinsesse Sibylla (Eva Green). Balian sværger at kæmpe for retfærdighed og de svage, så han får sin sag for.

Kingdom of Heaven kom i de danske biografer i 2005 og de danske anmeldere gav filmen middelmådige karakterer. Kim Skotte fra Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Stormen på Jerusalem rummer kampscener, der vil gå over i filmhistorien som noget af det mest spektakulære og nærkampstærke, man har set.”

Kingdom of Heaven kom på Netdlix den 11. april 2014

Se traileren til Kingdom of Heaven

http://youtu.be/-oO6pCRe3pM

Kategorier
BREAKING NYHEDER TEKNIK

Nu streamer Netflix i 4K Ultra HD opløsning

Det er nu muligt at se udvalgte Netflix programmer i det knivskarpe 4K Ultra HD format.

Første serie i Ultra HD 4K er 2. sæson af House of Cards, som er optaget netop med henblik på udsendelse i dette super skarpe format.

Netflix havde ifølge flatpanels.dk planer om også at udsende 1. sæson af House of Cards i 4K, men klarheden i formatet fik dele af serien til at fremstå iscenesat. Udover House of Cards kan du også se flere naturprogrammer i Ultra HD.

For at få glæde af det nye format kræver det dog, at du har en internetforbindelse på mindst 20 Mbps (15,2 burde kunne gøre det, men Netflix kræver 20 Mhps), et Smart TV som understøtter HEVC og den nyeste Netflix-app.

Ifølge sitet Flatpanels.dk er det 2014 Smart TV fra Samsung, Sony og LG.  Det betyder også, at ser du Netflix på computeren, tablet eller andre mediecentre som PlayStation mv, så kan du ikke få glæde af Ultra HD-formatet på Netflix endnu.

Ultra HD/4K er video i en opløsning på 3840×2160 pixel og det er fire gange så mange pixel som der er plads til på en almindelig HD skærm.

 

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Optagelserne til Netflix-serie om Marco Polo begyndt.

Så er optagelserne til den næste store satsning fra Netflix, en serie om den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo, begyndt.

Serien kommer til at følge Marco Polo opdagelses rejser til Kina i det 13. århundrede, hvor han pludselig havner midt i en brutal kinesisk krig.

Det er John Fusco, som er arkitekten bag denne serie, som produceres af Dan Minahan, der har været med til at skabe succes-serien ‘Game of Thrones’. De to norske instruktører Joachim Ronning og Espen Sandberg, der senest stod bag storfilmen ‘Kon-Tiki’, skal instruere de første to afsnit.

I rollen som Marco Poloi ser vi den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, som har medvirket i flere italienske tv-serier.

Serien optages dels i Italien, Kazakhstan og studier i Malaysia.

Marco Polo kommer til at bestå af 10 afsnit af hver en time og serien får premiere på Netflix over hele verden i slutningen af 2014.

Kategorier
BREAKING STREAMINGTJENESTER

Prisen på Netflix stiger fra 2015

Artikel opdateret 1. april!

Det bliver formentlig dyrere at have et Netflix abonnement i Danmark.

Dette skyldes dog ikke at streamingtjenesten hæver prisen, men at et flertal i Folketingen ønsker, at der nu skal betales moms af at streame musik, film og tv.

Hidtil har momspligten været i det land, hvor tjenesten blev udbudt, hvilket er i Luxemborg i Netflix’ tilfælde.

Det er en ny EU-lov, som gør det dog muligt at pålægge Netflix, iTunes, Spotify mv. moms i det land, hvor tjenesten bliver købt, hvilket er et bredt flertal i Folketinget altså er indstillet på.

Da nyheden kom ud i starten af april, frygtede flere at det ville betyde en prisstigning på omkring 30 kroner om måneden, men Netflix beroliger nu kunderne. I dag betaler Netflix 15% moms i Luxemborg, men har fra årsskiftet udsigt til at skulle betale 25% moms i Danmark.

Dermed er der udsigt til, at Netflix kommer til at koste omkring 87,- kroner om måneden fra 1. januar 2015 – med mindre altså at Netflix vælger sænke prisen, for at æde lidt af prisstigningen.

Her i Danmark har vi i forvejen verdens dyreste Netflix-abonnement med en pris på 79,- kroner om måneden.

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Millennium-trilogien med forlænget spilletid

Du har sikkert allerede set Millennium-trilogien, men spørgsmålet er om du nu også har set HELE trilogien?

Netflix har netop tilføjet de tre film i extended udgaverne. Her er filmene i miniserien delt op i 2 x 90 minutter pr film og i forhold til de versioner, som blev vist i biografen, er der tale om mere end to timers ekstra materiale.

”Det var særdeles svært at koge materialet på over 2000 sider ned til en rimelig spillefilmslængde” siger produceren af trilogien, Søren Stærmose.

Han fortæller videre, at man fra starten havde planlagt materialet som en tv-serie på 6 x 90 minutter hvor alle de mange sidehistorier, som biografpublikummet måtte undvære, kunne kommed med.

Millennium-trilogien begynder i Stockholm, hvor erhvervsjournalisten og medejeren af tidskriftet Millennium, Mikael Blomkvist (Michael Nyqvist) taber en sag om bagvaskelse til den korrupte svenske industrialist Hans Erik Wennerström.

maendderhader2Blomkvist holder et års pause på sit magasin og påtager sig i stedet opgaven af finde ud af, hvad der er sket med den tidligere direktør for Vangerkoncernen, Henrik Vanger’s (Sven-Bertil Taube) niece. 

Blomkvist får hjælp af Lisbeth Salander (Noomi Rapace), en umyndiggjort ung kvinde, tatoveret og piercet. En fremragende researcher og en landets bedste hacker. Sammen graver de dybt i familien Vangers fortid og følger de blodige spor, som fører dem frem til en rystende virkelighed. 

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Millennium-trilogien består af filmene: Mænd der hader kvinder, Pigen der lejede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt, som alle bygger på den svenske forfatter, Stig Larssons populære bogserie.

Hele serien ligger nu på Netflix i de forlængede udgaver, men vær opmærksom på, at du skal søge efter ‘Millennium-trilogien‘ eller ‘Millenium Film Trilogi’ for at finde filmene på Netflix.

Se traileren til ‘Mænd der hader kvinder’:

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Endelig: 2. sæson af ‘Homeland’ på Netflix!

Så kom 2. sæson af den prisvindende serie Homeland endelig på Netflix Danmark og dermed kan seriens mange fans endelig få besvaret en del af de spørgsmål, som 1. sæson efterlod os med.

Homeland vender tilbage i bedste stil: Marinesergenten Nicholas Brody ( Damian Lewis) er nu amerikansk kongresmedlem og den tidligere CIA-agent Carrie Mathison (Claire Danes) lever et helt normalt civilt job.

Pludselig opstår en ny og potentielt ødelæggende terrortrussel og Brody og Carries veje mødes igen og ligesom i første sæson står den på mistanke, bedrag og begær.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Glæd dig til 2. sæson af Homeland, som har vundet seks Emmy-priser inklusiv bedste kvindelige hovedrolle til Claire Danes, bedste mandelige hovedrolle til Damian Lewis og bedste dramaserie. Serien vandt også en Golden Globe for bedste tv-drama i 2012.

Se traileren til 2. sæson af ‘Homeland’

http://youtu.be/9r09K7bu9Q8

Optagelserne til 4. sæson af Homeland begynder i øvrigt til maj og forventes at få premiere i USA på tv-kanalen Showtime i slutningen af september 2014.

Kategorier
BREAKING FILM

Crowe og Wahlberg i ‘Broken City’ på Netflix

Korruption og politisk magtmisbrug udstilles i det amerikanske drama Broken City, som nu er kommet på Netflix Danmark

I Broken City bliver politibetjenten Billy Taggart (Mark Wahlberg) fyret efter en skudepisode i et af New Yorks belastede områder. Kun med hjælp fra borgmester Nicholas Hostetler’s (Russel Crowe) undgår han en tur bag tremmer.

Taggart skifter karriere og bliver i stedet detektiv. Efter syv år får han et jobtilbud fra borgmesteren, som mistænker sin hustru (Catherine Zeta-Jones) for utroskab. Billy kan ikke sige nej til opgaven, men opdager for sent, at sagen ikke er så let som først antaget. Pludselig er han på sporet af en større politisk skandale, samtidig med at borgmester kæmper for sit politiske liv i valgkampen.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Broken City er instrueret af Allen Hughes og filmen fik rimelige anmeldelser, da den kom i de danske biografer for knap 10 måneder siden.

Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “det ferme arrangement af afsløringer retter vores mistanke i nye retninger og løfter filmen over middelvandstand.” Også Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og kalder den for en poppet udgave af tv-serien The Wire.

Broken City kom på Netflix i Danmark den 1. april 2014

Se traileren til Broken City

http://youtu.be/Q3HgYu1atOo