Så kom dagen hvor Netflix ryddede op i databasen og fjernede flere titler. Årsagen er, at rettighederne til flere af filmene er udløbet og streamingtjenesten derfor skal fjerne dem fra databasen.
Blandt de ramte film er City Island fra 2009 (billedet), A Bronx Tale fra 1995 og flere film i Haloween-serien. I alt fjernes et sted mellem 80 og 90 film i disse dage, men præcis hvilke film der er tale om, kan være svært at spotte.
Tidligere lavede Netflix en oversigt over hvilke film og serier man ville fjerne, men det gav angiveligt dårlig omtale, hvorfor tjenesten i stedet skrev udløbsdatoen under hver film.
Sidst Netflix lavede en større hovedrengøring var omkring årsskiftet, men umiddelbart efter tilførte tjenesten et større antal film og serier for at opveje noget af det tabte. Dette ventes også at ske denne gang, så hold øje med Flixnyt de kommende dage, hvor vi holder dig opdateret med alle de nye Netflix film og serier.