Kategorier
BREAKING STREAMINGTJENESTER

Prisen på Netflix stiger fra 2015

Artikel opdateret 1. april!

Det bliver formentlig dyrere at have et Netflix abonnement i Danmark.

Dette skyldes dog ikke at streamingtjenesten hæver prisen, men at et flertal i Folketingen ønsker, at der nu skal betales moms af at streame musik, film og tv.

Hidtil har momspligten været i det land, hvor tjenesten blev udbudt, hvilket er i Luxemborg i Netflix’ tilfælde.

Det er en ny EU-lov, som gør det dog muligt at pålægge Netflix, iTunes, Spotify mv. moms i det land, hvor tjenesten bliver købt, hvilket er et bredt flertal i Folketinget altså er indstillet på.

Da nyheden kom ud i starten af april, frygtede flere at det ville betyde en prisstigning på omkring 30 kroner om måneden, men Netflix beroliger nu kunderne. I dag betaler Netflix 15% moms i Luxemborg, men har fra årsskiftet udsigt til at skulle betale 25% moms i Danmark.

Dermed er der udsigt til, at Netflix kommer til at koste omkring 87,- kroner om måneden fra 1. januar 2015 – med mindre altså at Netflix vælger sænke prisen, for at æde lidt af prisstigningen.

Her i Danmark har vi i forvejen verdens dyreste Netflix-abonnement med en pris på 79,- kroner om måneden.

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.