Kategorier
FOR BØRN NYHEDER

Sådan Træner Du Din Drage på Netflix

Det fantastiske Dreamworks-eventyr Sådan Træner Du Din Drage fra 2010 kan nu ses på Netflix.

Sådan Træner Du Din Drage er historien om Hikke, en viking teenager, der bor på øen Berk i en ikke super idyllisk viking by.

Han passer ikke helt ind i sin stammes mangeårige tradition for heroiske dragekampe. Faktisk er det at bekæmpe en drage en del af stammens optagelsesceremoni, men Hikkes liv bliver vendt fuldstændigt på hovedet, da han skyder en natskygge-drage ned. Han får nemlig medlidenhed med dragen og bliver venner med det store dyr.

Et venskab der udfordrer ham og de andre vikinger til at se verden på en helt ny måde.

Filmen er baseret på Cressida Cowells roman og det er folkene bag store animationsfilm som Shrek, Madagascar og Kung Fu Panda, der står bag Sådan Træner Du Din Drage.

CinemaZone gav filmen 4 stjerner og skrev: “…er dermed flot bevis på, at DreamWorks stadig kan følge med Pixar og Disney, når det gælder underholdende animation, for filmen er ikke kun fyldt med overskud, den er decideret dragende.”

Sådan Træner Du Din Drage på Netflix

Sådan Træner Du Din Drage kom på Netflix den 15, august 2015.

Her er det også muligt at se Sådan Træner Du Din Drage 2. Hvis du elsker dette fantastiske vikinge- og drage univers kan du godt glæde dig Sådan Træner Du Din Drage 3 kommer formentlig i biograferne i 2017.

Se traileren til Sådan Træner Du Din Drage

 

Kategorier
FILM

This Is Where I Leave You

Den amerikanske komedie This Is Where I Leave You kan nu ses på Netflix.

This Is Where I Leave You følger en jødisk søskende flok, der pludselig tvinges til deres barndomshjem da deres far dør. Faderens sidste ønske var at samle hele familien i barndomshjemmet i en uge, hvor de skal sidde Shivah, en 7-dages sørgeperiode med mange strikse regler.

De fire voksne søskende, der ellers alle har deres egne problemer at tumle med, skal nu bo under samme tag i en uge sammen med både deres udbusende mor (Jane Fonda), ægtefæller og endda også ekskærester.

Konfrontationen med deres fortid og deres skrøbelige forhold til de personer, som kender og elsker dem mest, får dem til at genoprette forholdet på hysterisk og rørende vis midt i kaos, humor, hjertesorg og forløsning, som kun familien kan give.

This Is Where I Leave You kom ikke i de danske biografer. CinemaOnline gav filmen 3 stjerner og skrev: “Masser af kendte skuespillere kan ikke redde filmen fra at være lettere mislykket.”

This Is Where I Leave You kom på Netflix den 10. august 2015.

Se traileren til This Is Where I Leave You

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Hobitten 2: Dragen Smaugs Ødemark på Netflix

Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark – anden del af Peter Jacksons trilogi baseret på J.R.R. Tolkiens populære mesterværk Hobitten – kan nu ses på Netflix Danmark.

Hobitten-trilogien foregår 60 år før begivenhederne i Ringenes Herre-trilogien. Vi er tilbage i Midgaard hvor vi følger hobitten Bilbo Sækker (Martin Freeman).

I Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark fortsætter eventyret for Bilbo, der er taget på en rejse med Gandalf (Ian McKellen) og 13 dværge ført an af Thorin Egeskjold (Ian McKellen) for at tilbageerobre det fortabte dværgekongerige Erebor, som er blevet overtaget af dragen Smaug.

Efter at have undsluppet de farlige skov-elvere drager gruppen til Søby, hvor den gådefulde mand Bard, hjælper med at få dem smuglet ind. Da de endelig kommer til Det Ensomme Bjerg, skal de stå ansigt til ansigt med den største fare af dem alle – et væsen mere grusomt end noget andet og et væsen, som ikke kun vil sætte deres mod, men også deres venskab, på en prøve – dragen Smaug.

Det danske anmelderkorps var noget delte da filmen kom i biografen i 2013. BT gav den 4 stjerner og skrev: “I det hele taget har Peter Jackson strammet op på spændings- og actionfronten fra den første film. Andet kapitel af ‘Hobbitten’ er et slaraffenland – for dem, der orker flere orker.”

Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark på Netflix

Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark kom på Netflix den 10. august.

Se traileren til Hobbitten: Dragen Smaugs Ødemark

Kategorier
DOKUMENTAR

Maidentrip – 14 år og alene rundt om Jorden

Den fascinerende dokumentarfilm, Maidentrip fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Maidentrip fortæller historien om den hollandske skolepige Laura Dekker, der som 12 årig drømmer om at blive den yngste person nogensinde til at sejle Jorden rundt alene.

Efter en lang kamp med de hollandske myndigheder lykkedes det i 2009 Laura at realisere sin drøm og med et kamera i hånden drog den kun 14-årige pige af sted på et toårigt eventyr, der bragte hende til så fjerne egne som Galápagosøerne, Fransk Polynesien, Australien og Sydafrika.

En fascinerende, inspirerende film om en unik rejse og en unik pige, der nærmest har saltvand i årene. Hun blev født på en båd ved New Zealand og er i sit helt rette element når hun er  i en båd. Også ensomheden på de store oceaner klarer hun med oprejst pande. Faktisk er hun så ubekvem ved al den festivitas, der møder hende på rejsens sidste dag, at hun bare har lyst til at sejle væk og videre ud på verdenshavene.

Denne dokumentar består af optagelser, som Laura selv lavede på båden undervejs, og interviews, som filmens instruktør Jillian Schlesinger lavede med Laura, hver gang hun gik i land.

Maidentrip på Netflix

Maidentrip kom på Netflix den 1. august 2015.

Se traileren til Maidentrip

 

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Project MC2 på Netflix

Den nye Netflix-serie Project MC2, der er rettet mod familiens tweens – de halvstore børn mellem 7 og 12 år – kan nu ses på Netflix.

Project MC2 følger fire seje skolepiger, McKeyla, Adrienne, Bryden og Camrynd rekrutteres til den superhemmelig spionorganisation NOV8 (udtales Innovate). Her skal de fire agenter bruge videnskab, teknologi, teknik, matematik – og nogle gange endda Instagram – for at redde en kongelig persons rummission.

Serien overskrift er: Smart is the New Cool og produceren bag Project MC2, Shauna Phelan siger, at serien gerne skulle vise, at du som pige sagtens kan være både klog, smart og cool. De tre ting udelukker ikke hinanden.

De fire seje piger spille af skuespillerne Victoria Vida, Genneya Walton, Ysa Penarejo og Mika Abdalla

Project MC2 på Netflix

Project MC2 sæson 1 består af tre afsnit på hver 28 minutter. Serien kom på Netflix den 7. august 2015 og kan ses med dansk tale.

Se traileren til Project MC2 – engelsk version

 

 

 

Kategorier
DOKUMENTAR

Internettets vidunderdreng: Historien om Aaron Swartz

Den spændende og prisbelønnede dokumentarfilm om Internettets Vidunderdreng – Historien om Aaron Swartz (Internet’s Own Boy – The Story of Aaron Swartz) fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om den amerikanske internet-pioneren og programmør Aaron Swartz, der i en alder af blot 14 år var med til at opfinde RSS (Rich Site Summary) og senere grundlagde Reddit. Han opfandt sit eget ”Wikipedia” fem år før Wikipedia opfandt sig selv.

I studieårene på MIT tog hans liv en politisk drejning, som kulminerede, da han downloadede 4 millioner videnskabelige artikler – en handling som fik store konsekvenser, da også FBI blev indblandet. 

I 2012 blev han anklaget for  it-kriminalitet med henvisning til USA Patriot Act og stod til 30 års fængsel, hvilket formentlig drev den kun 26 årige internet pioneer til selvmord. Han døde den 11. januar 2013.

Internettets Vidunderdreng – Historien om Aaron Swartz (Internet’s Own Boy – The Story of Aaron Swartz) kom på Netdlix den 1. august 2015, hvor den ligger under den engelske titel: Internet’s Own Boy – The Story of Aaron Swartz

Se traileren til Internettets Vidunderdreng – Historien om Aaron Swartz

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Disneyfilmen Klokkeblomst og Piratfeen fra 2014

Det mest spændende Disney fe-eventyr nogensinde, Klokkeblomst og Piratfeen fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Klokkeblomst og Piratfeen handler om den nysgerrige støvvogterfe Zarina, der bliver påvirket af Drømmehavens sjældne blå tryllestøv og flyver væk for at slå sig sammen med piraterne fra Dødningeklippen.

Klokkeblomst og hendes fe-venner må derfor kaste sig ud i et sværdkæmpende eventyr for at gøre Zarina normal igen og få støvet tilbage. Opgaven er ikke nem, og snart er de små feer blevet forbandet. Og som om det ikke var nok, møder de også modstand i den unge skibsdreng James, der senere vil blive kendt som selveste Kaptajn Klo.

Men midt i jagten på Zarina, vendes der op og ned på Klokkeblomsts verden. Hun og vennerne opdager, at der er blevet byttet om på deres evner, og at de pludselig har travlt, hvis de skal nå at få fat i det blå festøv og komme hjem i tide til at redde Drømmehaven.

Klokkeblomst og Piratfeen er en helt ny familiefilm fuld af sjov, hjertevarme og masser af spænding. Instrueret af Peggy Holmes.

Klokkeblomst og Piratfeen på Netflix

De danske anmeldere gav filmen middelgode anmeldelser. BT’s anmelder Henning Høeg gav den 3 stjerner og skrev: “sød, sjov og charmerende.”

Klokkeblomst og Piratfeen kom på Netflix den 1. august 2104 og filmen kan naturligvis ses med danske tale.

Se traileren til Klokkeblomst og Piratfeen

Kategorier
BREAKING FILM

I, Frankenstein med Aaron Eckhart på Netflix

Den amerikanske fantasy film I, Frankenstein fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Med udgangspunkt i den klassiske Frankenstein historie, kombineret med et Underworld-lignende univers kaster I, Frankenstein sig ud i en episk kamp mellem det gode og det onde, fuld af dæmoner, magi og mystik.

Dr. Victor Frankenstein dør, og en skabning begraver ham på kirkegården. Dr. Frankensteins skabning Adam (Aaron Eckhart) tror han kan få lov til at leve i ro og fred, men pludselig bliver han hevet ind i kampen mellem dæmoner, anført af Naberius (Bill Nighy) og gargoiler, med Leonore (Miranda Otto) i spidsen. Begge er interesseret i at kontrollere hemmeligheden bag Adams eksistens.

Adam indser, at han med sin udødelighed, her nøglen til menneskenes skæbne. Nu skal Adam hurtigt vælge side i kampen mellem det gode og det onde.Det bliver en gigantisk kamp, med masser af ild og død.

I, Frankenstein skulle have været i de danske biografer, men filmen floppede i USA og indtjente kun lidt over 8 millioner dollars i åbningsweekenden. Derfor kom den aldrig i de danske biografer, men blev sendt direkte DVD.

Det vil også være synd at sige, at anmelderne i USA og andre steder i verden har været specielt begejstret for filmen, der er blevet haglet ned.

I, Frankenstein kom på Netflix den 1. august 2015.

Se traileren til I, Frankenstein

Kategorier
FOR BØRN

Bionicle 3 – Et Net Af Skygger på Netflix

Der er action på programmet for familiens større børn i LEGO-filmen Bionicle 3 – Et Net Af Skygger, der nu kan ses på Netflix

De legendariske Bionicle-helte er fanget i et net af løgne, intriger og forræderi. Flere hemmeligheder fra Bionicle-verdenens dyb vil blive afsløret og Toaerne står ansigt til ansigt med nye ondsindede skurke i den mest actionfyldte Bionicle-film indtil nu.

De seks Toa-helte skal ud på en sidste opgave, inden de kan bygge deres nye hjem på øen Mata Nui. Derfor vender de tilbage til Metru Nui, og finder deres smukke by indhyldet i mørke skyer og invaderet af ondskabsfulde, netvævende edderkoppeskabninger – Visorak! På en eller anden mystisk måde forvandles heltene til nogle mærkelige monsterlignende Toaer, kendte som Toa Hordika. De indser at missionen med at redde den Matoran, som holdes fanget af mørkets kræfter, vil blive alt andet end enkel. Giftige modstandere, hårde prøvelser og store sejre, er altsammen med i dette nye eventyr!

Find ud af hvorfor fremtidige Matoran-generationer hylder disse Toaer som de største helte gennem tiderne!

Bionicle 3 – Et Net Af Skygger kom på Netflix den 1. august 2015, hvor den kan ses med dansk tale.

Se traileren til Bionicle 3 – Et Net Af Skygger (engelsk version)

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Wet Hot American Summer – First Day At Camp

Den nye Netflix-komedieserie Wet Hot American Summer – First Day At Camp kan nu ses på streamingtjenesten.

Serien er en såkaldt prequel til kultfilmen Wet Hot American Summer fra 2001. Det er altså handlingen op til filmen, vi ser i den nye Netflix-serie.

Det er lykkedes folkene bag serien, at få mere eller mindre alle skuespillerne fra den gang med på holdet igen. Allerede for fjorten år siden var skuespillerne lidt for gamle til at spille teenagere på en lejrskole – og det er ikke blevet bedre her i 2015, hvilket serien bestemt ikke ligger skjul på.

Glæd dig til at se store stjerner som Bradley Cooper, Amy Poehler og Molly Shannon indtage deres velkendte roller fra filmen, tilsat et par nye karakterer. Netop det faktum betyder, at Wet Hot American Summer stjernerne ligner sig selv – eller rettere: De ser lige så kiksede ud, som de gjorde i filmen.

Som titlen Wet Hot American Summer – First Day At Camp antyder, starter serien på den allerførste lejrskole dag, hvor de vilde og sexfikserede instruktører er klar til at tage imod eleverne på den velkendte terrasse, som vi kender fra filmen.

Magasinet Ekko gav Wet Hot American Summer – First Day At Camp 4 stjerner og skrev : ”Der er ingen tvivl om at seriens formåen først og fremmest skyldes det luksushold af Hollywood-komediernes creme de la creme, der iklæder sig deres gamle roller som skræddersyede, velsiddende dragter.”

Wet Hot American Summer – First Day At Camp pÅ Netflix

Wet Hot American Summer – First Day At Camp kom på Netflix den 31. juli 2015. Serien består af seks afsnit på hver 28-29 minutter.
Hvis du har fået mod på at se kultfilmen Wet Hot American Summer, så ligger den også klar på Netflix – men husk først at se den EFTER du har set serien 🙂

Se traileren til Wet Hot American Summer – First Day At Camp

https://youtu.be/qNLd-j1QqjI