Kategorier
FILM & SERIER

TV-serien Lost er snart ‘lost’ på Netflix

Hvis du endnu ikke har fået set den fantastiske tv-serie Lost på Netflix, skal der noget seriøst binge-watching til, hvis du skal igennem samtlige 6 sæsoner, inden den forsvinder fra streamingtjenesten.

Den 1. maj 2014 er det nemlig slut med Jack Shepard, Kate, Charlie, John Locke og alle de andre overlevende fra Oceanic Flight #815.

Opdatering 1. oktober 2014: Nu kan du se alle afsnit af LOST på ViaPlay. Benyt dig af muligheden for at se ViaPlay gratis i 30 dage. Se mere HER

Dermed mister Netflix en af de populæreste serier, som roses til skyerne af seerne:

“Har aldrig været så opslugt af en serie før. Der er så mange lag i den og så mange filosofiske, religiøse, menneskelige emner bliver taget op”

“Den bedste og mest kreative tv-serie, der nogensinde er produceret!! “

“Ligger helt klart på min top-5 over det bedste TV der nogen sinde er lavet.”

Sådan lyder det fra Netflix-brugernes egne anmeldelserne på tjenesten.

SE ALLE AFSNIT AF ‘LOST’ GRATIS PÅ VIAPLAY

Når film og serier forsvinder fra Netflix skyldes det ofte, at streamingtjenestens rettigheder er udløbet og skal genforhandles. Alt tyder derfor på, at Lost med stor sandsynlighed vender tilbage på streamingtjenesten på et senere tidspunkt, da serien er som skabt til Netflix.

Billede af Netflix
Den 30. maj er sidste dag tv-serien LOST er tilgængelig på Netflix i Danmark

Lost er blevet prisbelønnet flere gange. Ved Emmy-uddelingen i 2008, vandt Lost hele seks priser. Blandt andet den prestigefyldte pris for ”Outstanding Drama Series” og “Outstanding Directing for a Drama Series”. Lost blev også tidligere nomineret til en Golden Globe for Bedste Dramaserie.

15 FANTASTISKE DOKUMENTARFILM PÅ NETFLIX DU IKKE MÅ SNYDE DIG SELV FOR

Lost handler om en gruppe flypassagerer, der strander på en øde ø efter et styrt. De få overlevende fra styrtet konstaterer hurtigt to ting:
1. Omverdenen ved ikke hvor de er.
2. De er ikke alene på øen.

Alle seks sæsoner af Lost er tilgængelig på Netflix Danmark indtil onsdag den 30. april 2014.

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER

‘Biler 2’ forsvinder fra Netflix efter påske

Så er det sidste chance i denne omgang for at se Biler 2 (Cars 2) på Netflix.

Den fantastiske animations film fra Disney-Pixar forsvinder nemlig fra Netflix Danmark i morgen den 22. april.

SE LISTEN OVER DE NYE NETFLIX FILM

Biler 2 handler om superraceren Lynet McQueen og hans bedste ven, kranbilen Bumle. De rejser udenlands for at deltage i det første Verdens Grand Prix nogensinde, hvor det skal afgøres, hvem der er verdens hurtigste bil.

Men vejen til mesterskabet er fyldt med masser af huller, afveje og omveje, da Bumle bliver fanget i sit helt eget internationale spioneventyr. Mens Bumle er splittet mellem at hjælpe Lynet eller holde styr på trosserne i en tophemmelig mission, kastes han på en eksplosiv gadejagt fra Japan til Europa.

KØB ‘BILER 2’ PÅ DVD TIL KUN 89,

Når film forsvinder fra Netflix skyldes det ofte, at tjenesten ikke længere har rettigheder til at vise dem i de pågældende lande. Det betyder dog ikke, at filmene forsvinder for altid fra Netflix. Mange af filmene vender tilbage efter få måneder. Det er dog endnu uvist hvornår Biler 2 vender tilbage til Netflix i Danmark.

SE LISTEN OVER DE BEDSTE BØRNEFILM PÅ NETFLIX

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Det britiske drama ‘Mr. Selfridge’ nu på Netflix

Med tv-serien Mr. Selfridge har endnu en britisk tv-serie fået premiere på Netflix.

Mr. Selfridge følger den farverige og visionære amerikanske forretningsmand Harry Gordon Selfridge (Jeremy Piven), som kommer til London i 1908.

Året efter åbner han Londons største og fineste stormagasin, ‘Selfridges’. Hans ambition er at gøre shopping ligeså attraktivt som sex. 

Med pionerånd, overmod og en nærmest manisk energi skabte han et indkøbsmekka, hvor enhver trend, der var ny, spændende, underholdende eller bare en smule excentrisk fik plads.

OVERSIGTEN OVER NYE FILM OG SERIER PÅ NETFLIX

Udover Jeremy Piven i hovedrollen, ses også Frances O’Connor, som Harry’s kone, Rose og Katherine Kelly spiller Lady Mae, som er en attraktiv og velbevandret society kvinde, der viser sig at have nogle meget gode forretningsforbindelser, som Harry gør brug af i opbyggelsen af sit imperium. 

Billede fra tv-serien Mr. SelfridgeMr Selfridge er skabt af Andrew Davies over Lindy Woodheads biografi om Harry Selfridge: Shopping, Seduction & Mr Selfridge.

KØB BOGEN: MR SELFRIDGE ‘ROMANCE OF COMMERCE’

Serien blev sendt på den britiske tv-kanal ITV, som allerede har bestilt endnu en sæson af den populære serie. Den nye sæson kommer til at foregå i perioden fra 1914 til begyndelsen på 2. verdenskrig. Serien har været sendt på DR TV under titlen Store forretninger, men på Netflix ligger den kun under den originale titel.

Første sæson af Mr Selfridge kom på Netflix den 20. april 2014.

Se traileren til Mr. Selfridge

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER

En skuffende opdatering af nye film på Netflix

Efter den store oprydning i Netflix kartoteket i går, hvor flere af de gamle film blev fjernet, var forventningen at streamingtjenesten hurtigt ville tilføje flere nye film.

Det skete allerede dagen efter, men var dog en halvsløj omgang. Otte ‘nye’ film blev det til, som på ingen måde kan betegnes som blockbustere.

Halvdelen af dem er forholdsvis nye, mens resten af de ‘nye’ film er mere end 10 år gamle. Der er dog håb forude. Sidst i april kommer Superman-filmen fra 2013 Man of Steel på Netflix

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Flixnyt har lavet en oversigt over de ‘nye’ film, der blev tilføjet den 15. april 2014:

Space Warriors

Filmplakat til Space WarriorsFamiliefilm fra 2013. Filmen handler om en gruppe unge astronaut-aspiranter, som deltager på en rumsommerskole. Da der opstår en krise ombord på den internationale rumstation beslutter de unge astronauter for at hjælpe med at redde de tre astronauters liv, som er i fare ude i rummet. På rollelisten blandt andre Danny Glover som Commandor Philips

Bounty Killer

Filmplakat til Bounty KillerFor 20 år siden blev verden overtaget af multinationale firmaer. På grund af deres tørst efter penge og magt blev en brutal verdenskrig indledt, der lagde Jorden som vi kender den idag øde. I denne nye virkelighed styres alt af The Council of Nine, der udsender dødsdomme på alle de forbrydere i jakkesæt, som var med til at ødelægge alt. Disse forbrydere jages af dusørjægere og det er dem der nu står for retfærdighed og håb!

Concussion

Plakat til filmen ConcussionDrama fra 2013. Da Abby bliver ramt i hovedet af en baseball, som hendes søn har kastet, forandres hele hendes liv. Hendes kone, hjem og karriere virker pludselig meningsløse, og Abby beslutter, at det er tid til forandring. Hun indrykker en kontaktannonce under navnet Eleanor og begynder i stedet at arbejde som escort for kvinder.

A Fantastic Fear of Everything

fantastic-fear-of-everythingKomedie fra 2012. Filmen handler om børnebogsforfatteren Jack, der er begyndt at skrive krimier. Hans research omhandlende seriemorderes liv i den viktorianske tid gør ham dog langsomt til et paranoidt nervevrag, og det bliver ikke bedre, da en Hollywood-producent beslutter sig for at lave en film ud af Jacks fund.

Incident at Loch Ness

Incident_at_loch_nessFilmen er udformet som en dokumentarfilm af filmskaberen Werner Herzog, som påbegyndte sin forskning i Skotland sommeren 2003. Målet var en film med titlen “Enigma of Loch Ness”, men problemer betød dog, at filmen aldrig blev lavet færdig. Denne film fokuserer på og udforsker myten og forskellen mellem sandhed og fiktion omkring Loch Ness og dens mytiske uhyre.

 

The Sense and Sensibility.

the-sense-and-sensibilityFilmatiseringen af Jane Austen romanklassiker “Fornuft og Følelse” fra 1995.  Vi følger de to søstre Elinor og Marianne. Elinor er den fornuftige og korrekte og Marianne er den følelsesladede og impulsive. Begge har de problemer med kærligheden og med at tilpasse sig 1800-tallets stive og formelle engelske samfund.

Kicking and Screaming

kicking-and-screamingBritisk komedie fra 1995 med Josh Hamilton på rollelisten. Filmen handler om fire collegevenner, der er rædselsslagne ved tanken om, hvordan de skal gribe det virkelige liv an, nu hvor de har overstået eksamenerne. Kicking and Screaming var instruktøren Noah Baumbachs debut.

Return of the Living Dead 3

Return_of_the_living_dead_3Gyser fra 1993. Det tredje film i serien der blev kickstartet med Dan O’Bannons mesterværk The Return of the Living Dead, byder på en morbid kærlighedshistorie. Curti sniger sig sammen med sin kæreste Julie ind på sin fars arbejdsplads – et militæranlæg, der viser sig at lægge lokaler til et lyssky og gruopvækkende eksperiment, hvor de levende døde udgør hovedingrediensen. De to unge mennesker flygter fra stedet, men da Julie omkommer i en motorcykelulykke, får Curtis brug for sin fars hjælp… For hvor langt vil man gå for at vække kærligheden til live – igen.

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Fantasy-horror serien ‘Hemlock Grove’ vender tilbage

Så har Netflix sat dato på hvornår 2. sæson af fantasy-horror serien Hemlock Grove vender tilbage. 2. sæson får premiere fredag den 11. juli 2014.

Meget tyder på, at fans af serien kan se frem til nogle helt store ændringer. Instruktøren Eli Roth fortæller, at 2. sæson bliver mere farlig og utilregnelig end vi så det i 1. sæson.

“Vi kommer endnu længere ind i de mørkeste, mest skræmmende og sexede steder. Jeg garanterer dig, at du aldrig har set noget lignende på fjernsyn før” siger instruktøren.

Hemlock Grove er en såkaldt Netflix Originals, altså en serie som Netflix selv producerer. Serien har dog ikke været nær den succes, som andre Netflix Originals serier har opnået.

Alligevel var chefen for indhold på Netflix, Ted Sarandos optimistisk, da han ofentliggjorde datoen for 2. sæson:Billed fra serien Hemlock Grove

“Det bliver et mix af lidenskab, intriger og overnaturlige hændelser, der smedes sammen på en mytisk og medrivende måde. Noget der vil trække serien op på et helt andet plan”

LISTEN OVER FILM DER KOM PÅ NETFLIX D. 15. APRIL

Når Hemlock Grove vender tilbage til sommer kommer der 10 nye afsnit, der alle vil være tilgængelig fra premieredagen.

Se dato teaseren til Hemlock Grove

Har du ikke fået set Hemlock Grove endnu, så ligger hele 1. sæson på Netflix.

Se traileren til 1. sæson af serien

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Dokumentaren ‘The Last Gladiators’ på Netflix

Den Oscar-vindende dokumentarist, Alex Gibneys dokumentar The Last Gladiators om en af sportens største legender, ishockeystjernen Chris ‘Knuckles’ Nilan er netop kommet på Netflix.

Nilan spillede 688 kampe i The National Hockey League som højre-wing mellem 1980 og 1992.

Han var frygtet som en af ishockeysportens hårdeste hunde, en såkaldt enforcer, der har som sin fornemste opgave at beskytte sine kammerater på banen uanset omkostningerne.

LISTEN OVER FILM DER KOM PÅ NETFLIX D. 15. APRIL

For Chris Nilan betød slagsmålene på banen 26 besøg på skadestuen og en smadret krop.

Da karrieren sluttede, havde han svært ved at tilpasse sig et almindeligt liv. Han blev narkoman og sjoflede sin familie.

Men uanset hvad, har denne hårde fyr fra Boston indlagt sig evig ære og tilbedelse i hockeyens hellige by, Montreal, ved at hjælpe sit hold med at vinde Stanley Cup.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

The Last Gladiators kom på Netflix den 15. april 2014.

Se traileren til The Last Gladiators

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Inspector Gadget klar til at løse mysterier på Netflix

Så er detektiven Inspector Gadget rykket ind på Netflix, hvor 4. sæson af tv-serien netop har fået premiere.

Glæd dig til at opleve Inspector Gadget og hans hat er fuld af elektriske dimser, som han bruger til at løse mysterier og opklare forbrydelser.

I al hemmelighed hjælper hans intilligente niece Penny og hendes hund Brain ham med arbejdet, for skal vi være helt ærlige, så er Inspector Gadget ikke særlig klog.

Inspektør Gadget har igen mange forskellige tricks på hånden, når han bekæmper onde Dr. Claw.

Den 4. sæson, som kom på Netflix den 15. april, er fra 1985 og indeholder ialt 21 afsnit af hver 22 minutter. Alle med danske tale.

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Store oprydningsdag hos Netflix

Så kom dagen hvor Netflix ryddede op i databasen og fjernede flere titler. Årsagen er, at rettighederne til flere af filmene er udløbet og streamingtjenesten derfor skal fjerne dem fra databasen.

Blandt de ramte film er City Island fra 2009 (billedet), A Bronx Tale fra 1995 og flere film i Haloween-serien. I alt fjernes et sted mellem 80 og 90 film i disse dage, men præcis hvilke film der er tale om, kan være svært at spotte.

Tidligere lavede Netflix en oversigt over hvilke film og serier man ville fjerne, men det gav angiveligt dårlig omtale, hvorfor tjenesten i stedet skrev udløbsdatoen under hver film.

Sidst Netflix lavede en større hovedrengøring var omkring årsskiftet, men umiddelbart efter tilførte tjenesten et større antal film og serier for at opveje noget af det tabte. Dette ventes også at ske denne gang, så hold øje med Flixnyt de kommende dage, hvor vi holder dig opdateret med alle de nye Netflix film og serier.

 

Kategorier
BREAKING FILM

Fra Gladiator-instruktøren: ‘Kingdom of Heaven’

Ridley Scott’s storfilm Kingdom of Heaven, der har danskene Nicolaj Coster-Waldau og Ulrik Thomsen på rollelisten, er nu kommer på Netflix.

Vi er tilbage i 1100-tallet, hvor den unge fransk smed, Balian (Orlando Bloom) er i dyb dorg over at have mistet sin kone og lille søn.

Han møder ridderen Godfrey Of Ebelin (Liam Neeson), der fortæller at han er Balians far. Godfrey er nært tilknyttet Kongen af Jerusalem og dybt optaget af at opretholde freden i Det Hellige Land. Sammen tager de til Jerusalem, hvor interne stridigheder mellem korsridderne truer med at sprænge den spinkle våbenhvile med den legendariske arabiske leder Saladin.

Billed fra filmen Kingdom of HeavenPludselig ser Balian sig i et fremmed land, tjenende en dødsdømt konge og tiltrukket af kongens gådefulde søster, Prinsesse Sibylla (Eva Green). Balian sværger at kæmpe for retfærdighed og de svage, så han får sin sag for.

Kingdom of Heaven kom i de danske biografer i 2005 og de danske anmeldere gav filmen middelmådige karakterer. Kim Skotte fra Politiken gav filmen 4 stjerner og skrev: “Stormen på Jerusalem rummer kampscener, der vil gå over i filmhistorien som noget af det mest spektakulære og nærkampstærke, man har set.”

Kingdom of Heaven kom på Netdlix den 11. april 2014

Se traileren til Kingdom of Heaven

http://youtu.be/-oO6pCRe3pM

Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Optagelserne til Netflix-serie om Marco Polo begyndt.

Så er optagelserne til den næste store satsning fra Netflix, en serie om den italienske opdagelsesrejsende Marco Polo, begyndt.

Serien kommer til at følge Marco Polo opdagelses rejser til Kina i det 13. århundrede, hvor han pludselig havner midt i en brutal kinesisk krig.

Det er John Fusco, som er arkitekten bag denne serie, som produceres af Dan Minahan, der har været med til at skabe succes-serien ‘Game of Thrones’. De to norske instruktører Joachim Ronning og Espen Sandberg, der senest stod bag storfilmen ‘Kon-Tiki’, skal instruere de første to afsnit.

I rollen som Marco Poloi ser vi den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy, som har medvirket i flere italienske tv-serier.

Serien optages dels i Italien, Kazakhstan og studier i Malaysia.

Marco Polo kommer til at bestå af 10 afsnit af hver en time og serien får premiere på Netflix over hele verden i slutningen af 2014.