Fantasy-horror serien ‘Hemlock Grove’ vender tilbage

Fantasy-horror serien ‘Hemlock Grove’ vender tilbage

Så har Netflix sat dato på hvornår 2. sæson af fantasy-horror serien Hemlock Grove vender tilbage. 2. sæson får premiere fredag den 11. juli 2014.

Meget tyder på, at fans af serien kan se frem til nogle helt store ændringer. Instruktøren Eli Roth fortæller, at 2. sæson bliver mere farlig og utilregnelig end vi så det i 1. sæson.

“Vi kommer endnu længere ind i de mørkeste, mest skræmmende og sexede steder. Jeg garanterer dig, at du aldrig har set noget lignende på fjernsyn før” siger instruktøren.

Hemlock Grove er en såkaldt Netflix Originals, altså en serie som Netflix selv producerer. Serien har dog ikke været nær den succes, som andre Netflix Originals serier har opnået.

Alligevel var chefen for indhold på Netflix, Ted Sarandos optimistisk, da han ofentliggjorde datoen for 2. sæson:Billed fra serien Hemlock Grove

“Det bliver et mix af lidenskab, intriger og overnaturlige hændelser, der smedes sammen på en mytisk og medrivende måde. Noget der vil trække serien op på et helt andet plan”

LISTEN OVER FILM DER KOM PÅ NETFLIX D. 15. APRIL

Når Hemlock Grove vender tilbage til sommer kommer der 10 nye afsnit, der alle vil være tilgængelig fra premieredagen.

Se dato teaseren til Hemlock Grove

Har du ikke fået set Hemlock Grove endnu, så ligger hele 1. sæson på Netflix.

Se traileren til 1. sæson af serien