Kategorier
BREAKING FILM

Burlesque med Cher og Christina Aguilera

Den amerikanske musical-film fra 2010, Burlesque med Christina Aguilera og Cher i hovedrollerne, kan nu ses på Netflix.

Det er krisetid på The Burlesque Lounge, et majestætisk, men faldefærdigt teater, der er hjemsted for et inspirerende koncertsted. Publikum bliver færre og færre, og ejeren Tess (Cher) kæmper hårdt for at få stedet til at løbe rundt.

Samtidig forlader Iowa-pigen Ali (Christina Aguilera) sine trange kår og drager til Los Angeles for at forfølge sine drømme.

Da hun får job som servitrice på The Burlesque Lounge kickstartes hendes drømme om at komme til at stå på scenen. Hun bliver så begejstret for de vilde kostumer og den ligefremme dans, at hun giver sig selv løfte om at optræde der en dag. Inden længe står hun på scenen og fra det øjeblik er hun solgt. Derefter bliver hendes liv uløseligt knyttet til Tess og The Burlesque Lounge.

Burlesque på Netflix

Langt fra alle de danske anmeldere var begejstrede for filmen, men BT’s anmelder gav dog filmen 5 stjerner og skrev: “…filmen koger suppe på mange kendte film- musicals (‘Showgirls’, ‘Flashdance’), men koger den godt i en show-film, der strutter af energi og dansenumre der er alt for flotte til den luvslidte klub, det foregår i.” 

Burlesque kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til Burlesque

Kategorier
BREAKING FILM

The Notebook med Ryan Gosling

Det romantiske drama fra 2005, The Notebook kan nu ses på Netflix.

The Notebook er af mange beskrevet som den mest romantiske film, der nogensinde er lavet og med en premiere dato DAGEN EFTER Valentinsdag, må Netflix have skrevet sig ind i historiebøgerne for dårligste timing.

Filmen handler om to teenagere, Allie (Rachel Adams) og Noah (Ryan Gosling), der lever i det sydlige USA i begyndelsen af 1940. De forelsker sig over hals og hoved og deler en uforglemmelig sommer sammen.

Allies overklasse forældre ønsker for intet i verden at hun skal gifte sig med en knægt fra arbejderklassen og sætter en stopper for forholdet. Allie drager bort for at starte på skole, mens Noah bliver tilbage. Han skriver breve til hende hver dag i et år, men får aldrig svar. Da de ved et tilfælde mødes mange år senere er det for sent – Allie er forlovet og skal giftes.

Historien om Allie og Noah er skrevet i en gammel notesbog og har stor betydning for Duke (James Garner), en ældre herre, der dagligt besøger sin veninde (Gena Rowlands) på alderdomshjemmet. Han læser historien for hende igen og igen – men lige lidt hjælper det. Hun er senil og husker intet…

Facts om The Notebook

Filmen er Ryan Goslings mest succesfulde film til dato og det på trods af, at han har medvirket i et hav af andre succesfulde film. Han fik i øvrigt rollen som Noah fordi han ikke så godt ud! Det var meldigen fra instruktøren.

Rygtet vil i øvrigt vide, at Ryan Gosling og Rachel Adams ikke kunne udstå hinanden og det på trods af, at de på filmen virker ufattelige forelskede.

The Notebook på Netflix

Filmen er baseret på Nickolas Sparks’ bestseller-roman Minder I Mol. Han har nu fem bestseller noveller bag sig, hvoraf de tre er blevet filmatiseret: The Notebook, Message in a Bottle og A Walk to Remember.

The Notebook kom på Netflix den 15. februar.

Se traileren til The Notebook

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Run All Night med Liam Neeson

Den amerikanske actionfilm fra 2015, Run All Night med Liam Neeson i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Du kender ham som antihelten fra Taken-triologien og nu er Liam Neeson tilbage – igen som en antihelt. Selv om vi har set det før, så er Run All Night alligevel et frisk pust i rækken af Liam Neeson-actionfilm.

Brooklyn-gangsteren, Jimmy Conlon (Liam Neeson) lever et ensomt liv, efter en lang karriere som en yderst effektiv lejemorder for New Yorks-bander.

Han har en nat til at finde ud af, hvor hans loyalitet ligger: Hos sin fremmedgjorte søn Mike, hvis liv er i fare, eller hos hans mangeårige bedste ven, mafiabossen Shawn Maguire (Ed Harris), der vil have Mike til at betale for sin egen søns død. Det bliver en lang og actionfyldt nat.

Run All Night på Netflix

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…takket være et bundsolidt manuskript, et fantastisk klippearbejde, storslået lyd og ikke mindst et hold erfarne skuespillere mister filmen aldrig sit troværdige og helt igennem menneskelige ansigt.”

Run All Night kom på Netflix den 10. februar 2016.

Se traileren til Run All Night

Kategorier
BREAKING FILM

Max Payne med Mark Wahlberg

Det amerikanske action brag, Max Payne fra 2008 kan nu ses på Netflix.

Max Payne (Mark Wahlberg) er en enspænder betjent, som har meget lidt respekt for regler og intet at tabe. Han er fast besluttet på at få hævn og går målbevidst efter at finde dem, der er ansvarlige for de brutale mord på hans familie og hans makker.

Fast besluttet på at få hævn følger han sporene i efterforskningen, der fører ham på en mareridtsagtig rejse gennem den mørke underverden til et sted hvor mørke fantasier koliderer med virkeligheden. Da mysteriet bliver større, er Max tvunget til at kæmpe mod fjender, der ikke er fra den naturlige verden. Og han må stå ansigt til ansigt med et utænkeligt bedrag, som kommer til at drive ham til kanten af hans egen forstand.

Max Payne er filmatiseringen af det populære og legendariske computerspil af samme navn.

De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for filmen, da den kom i de danske biografer. BT gav filmen 2 stjerner og skrev: “Filmens plusser er svære at få øje på. Fans af spillene vil uden tvivl blive skuffede. Alle andre vil føle, de er indlagt til et tamt forsøg på at krydse ’Sin City’ og ’The Matrix’ – men uden disses coolness og stilsikre action.”

Max Payne kom på Netflix den 10. februar 2016.

Se traileren til Max Payne

Kategorier
BREAKING FILM

Once Upon a Time in Phuket

Den svenske romantiske komedie fra 2011, Once Upon a Time in Phuket (En gång i Phuket / En gang i Phuket) kan nu ses på Netflix

Sven (Peter Magnusson) er en rastløs svensk mand. Han er karrierecoach med et trivielt hverdagsliv og en dag får nok af at hjælpe andre med at realisere sig. Han vil have noget ud af livet. Sven drømmer om at blive som eventyreren Johan, en gammel skolekammerat, der blev landskendt for sine bøger om at slå sig fri fra hverdagen, og befri sit liv.

Da Johan pludseligt dør i forbindelse med et BASE-jump fra Kaknästårnet, hører Sven en stemme indeni, der kræver at han lever sine drømme ud. Han siger sit arbejde op, og hopper på første og bedste fly til Thailand for at skrive en bog og endelig begynde at leve rigtigt.

I Thailand møder Sven Gitte (Jenny Skavlan), en ung, fri og norsk yogaudøver, der længes efter nye eventyr i Burmas uudforskede jungle. Og så dukker Anja (Susanne Thorson) op, en seriøs forlagsredaktør som har taget en pause fra sin kæreste, og rejst ud til solen med nogle veninder for at tænke sig om. Sven lider af skrivekrampe og laver rod i det med Gitte og Anja. Livsafgørende spørgsmål hober sig op. Hvad vil Sven egentlig med sit liv, og med hvem?

Once Upon a Time in Phuket på Netflix

Once Upon a Time in Phuket kom på Netflix den 2. februar 2016

Se traileren til Once Upon a Time in Phuket (En gång i Phuket)

Kategorier
BREAKING FILM

The Dark Knight på Netflix

En af de bedste superhelte film nogensinde, The Dark Knight fra 2008 kan nu ses på Netflix.

Batman/Bruce Wayne (Christian Bale) overvejer om ikke han skulle lægge den sorte kappe fra sig og få et mere almindeligt liv, men problemet er, at der hele tiden er nye fjender som forsøger at skade Gotham. Han beslutter sig derfor for at udslette al organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gordon (Gary Oldman)og den offentlige anklager Harvey Dent (Aaron Eckhart).

Men de tre bliver hurtigt bytte for den nye kriminelle bagmand kendt som Jokeren (Heath Ledger), som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere og tættere på at overskride den hårfine grænse mellem helt og blot selvtægtsudøver.

The Dark Knight er efterfølgeren til Batman Begins og filmen er instrueret af Christopher Nolan. Den blev nomineret til 8 Oscar’s i 2009.

De danske anmeldere gav filmen topkarakterer og CinemaZones anmelder skrev: “The Dark Knight er så dundrende dyster og ætsende intens – to en halvtimes destilleret adrenalin – at den risikerer at skræmme de sarte sjæle væk, som vil have muligheden for at komme op til overfladen og trække luft.”

The Dark Knight kom på Netflix den 27. januar 2016.

Se traileren til The Dark Knight

Kategorier
BREAKING FILM

Never Back Down 2: The Beatdown

Det amerikanske action brag Never Back Down 2: The Beatdown fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Den tidligere bokser Zack (Alex Meraz), den dygtige kampsportsudøver Tim (Todd Duffee), den kuede ekspedient Justin (Scottie Epstein) og bryderen Mike (Dean Geyer) kommer fra vidt forskellige baggrunde, men har alle én ting til fælles: en passion for brutal kampsport.

De bliver derfor hurtigt loyale over for deres uortodokse træner Case (Michael Jai White), en genial eks-UFC-stjerne. Case lærer dem at mestre de utroligste kampteknikker og gør dem klar til at kæmpe i den mest hårdtslående konkurrence, der nogensinde er blevet udtænkt: The Beatdown.

Da deres mentor imidlertid bliver fældet af politiet, går de unge mænd sammen for at finde og udrydde forræderen i deres egne rækker.

Never Back Down 2: The Beatdown på Netflix

Filmen kom ikke i de danske biografer og der er derfor ingen anmeldelser af den.

Never Back Down 2: The Beatdown kom på Netflix den 20. januar 2016.

Se traileren til Never Back Down 2: The Beatdown

 

Kategorier
BREAKING FILM

Manhattan Romance på Netflix

Den romantiske indie-komedie Manhattan Romance fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om filmskaberen Danny (Tom O’Brien), der mest arbejder med reklamefilm, men hans nyeste filmprojekt er en dokumentar om kærlighed i det moderne Manhattan. Hans kærlighed og fasination af New York får man dog til personligt at blive viklet ind i sine hovedpersoners romantiske liv.

På rollelisten ses blandt andre Jessie Barr, Tommy Burke, Louis Cancelmi og Margaret Daly.

Filmen kom ikke i de danske biografer og der er derfor ingen danske anmeldelser af filmen. Filmsitet Rotten Tomatos giver den 5 stjerner og 77% af brugerne synes godt om filmen.

Manhattan Romance kom på Netflix Danmark den 1. januar 2016.

Se traileren til Manhattan Romance

Kategorier
BREAKING FILM

Mød Min Måske Kone (Just Go With It)

Den amerikanske komedie fra 2011 Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It) kan nu ses på Netflix.

Den midaldrende plastikkirurg og inkarnerede ungkarl, Danny Maccabee (Adam Sandler) falder pladask for en langt yngre, meget lækker og vældig blond skolelærerindemøder (Brooklyn Decker). Efter en række uheldige misforståelser, må han bede sin loyale assistent (Jennifer Aniston) om at spille sin ‘næsten-ex-kone’ for at dække over sine mange løgne.

Men den ene løgn tager den anden, og snart er også assistentes børn involveret, og inden de ved af det, skal de alle sammen på weekendtur til Hawaii. Og det er ikke for meget at sige, at ikke alt kommer til at gå efter planen…

Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It) på Netflix

De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for filmen, men BT gav den dog 4 stjerner og skrev: “Kun slutningen er mere forudsigelig end selve handlingen. Men det fungerer, fordi kemien imellem de to er perfekt.”

Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It) kom på Netflix den 20. januar 2016, hvor den ligger under den engelske titel.

Se traileren til Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It)

Kategorier
BREAKING FILM

Bad Teacher på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2011 Bad Teacher med Cameron Diaz og Justin Timberlake kan nu streames på Netflix.

Nogle lærere egner sig slet ikke til at udføre deres job. Et godt eksempel på dette er den ligeglade og rapkæftede Elizabeth (Cameron Diaz).

Hun er grov i munden, nådesløs overfor både elever og sine kolleger og slet ikke egnet til at være lærer. Hun drikker sig stangstiv og ser frem til at gifte sig med en velhavende mand, så hun kan sige sit elendige job op.

Men da hun pludselig står alene igen, kaster hun sig ud i en plan om at score den unge, stenrige vikar, Scott Delacorte (Justin Timberlake). Hun må dog kæmpe mod den overaktive og stærkt irriterende kollega, Amy (Lucy Punch), der også vil have Scott. Og for at det ikke skal være løgn, lægger gymnastiklæreren Russell (Jason Segel) pludselig an på hende.

Jyllands-Posten gav Bad Teacher 4 stjerner og skrev: “Nok er det plat, men det er også velkomment politisk ukorrekt, frækt og forførende.”

Bad Teacher kom på Netflix den 20. januar 2016.

Se traileren til Bad Teacher