Bad Teacher på Netflix

Bad Teacher på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2011 Bad Teacher med Cameron Diaz og Justin Timberlake kan nu streames på Netflix.

Nogle lærere egner sig slet ikke til at udføre deres job. Et godt eksempel på dette er den ligeglade og rapkæftede Elizabeth (Cameron Diaz).

Hun er grov i munden, nådesløs overfor både elever og sine kolleger og slet ikke egnet til at være lærer. Hun drikker sig stangstiv og ser frem til at gifte sig med en velhavende mand, så hun kan sige sit elendige job op.

Men da hun pludselig står alene igen, kaster hun sig ud i en plan om at score den unge, stenrige vikar, Scott Delacorte (Justin Timberlake). Hun må dog kæmpe mod den overaktive og stærkt irriterende kollega, Amy (Lucy Punch), der også vil have Scott. Og for at det ikke skal være løgn, lægger gymnastiklæreren Russell (Jason Segel) pludselig an på hende.

Jyllands-Posten gav Bad Teacher 4 stjerner og skrev: “Nok er det plat, men det er også velkomment politisk ukorrekt, frækt og forførende.”

Bad Teacher kom på Netflix den 20. januar 2016.

Se traileren til Bad Teacher