Den amerikanske komedie fra 2011 Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It) kan nu ses på Netflix.
Den midaldrende plastikkirurg og inkarnerede ungkarl, Danny Maccabee (Adam Sandler) falder pladask for en langt yngre, meget lækker og vældig blond skolelærerindemøder (Brooklyn Decker). Efter en række uheldige misforståelser, må han bede sin loyale assistent (Jennifer Aniston) om at spille sin ‘næsten-ex-kone’ for at dække over sine mange løgne.
Men den ene løgn tager den anden, og snart er også assistentes børn involveret, og inden de ved af det, skal de alle sammen på weekendtur til Hawaii. Og det er ikke for meget at sige, at ikke alt kommer til at gå efter planen…
Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It) på Netflix
De danske anmeldere var ikke specielt begejstrede for filmen, men BT gav den dog 4 stjerner og skrev: “Kun slutningen er mere forudsigelig end selve handlingen. Men det fungerer, fordi kemien imellem de to er perfekt.”
Mød Min ‘Måske’ Kone (Just Go With It) kom på Netflix den 20. januar 2016, hvor den ligger under den engelske titel.