Kategorier
FILM

Hot Bot med Cynthia Kirchner

Den amerikanske sci-fi komedie fra 2016, Hot Bot med Cynthia Kirchner kan nu ses på Netflix.

Filmen handler om de to teenagenørder Huffy (Doug Haley) og Nard (Zack Pearlman), der uforvarende kommer til at påkøre den avanceret og yderst livagtige sexrobot, Bardot (Cynthia Kirchner).

Deres vildeste drøm er lige gået i opfyldelse, men er tæt på at forvandle sig til et mareridt, da ejeren af sexrobotten viser sig at være den højt profilerede og korrupte Senator Bejer (Larry Miller), som vil gøre alt for at få hende tilbage.

Filmen er instrueret af Michael Polish og kom ikke i de danske biografer.

Hot Bot kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til Hot Bot

https://youtu.be/qEFcUuhi1jE

Kategorier
BREAKING FILM

For Those in Peril

Den skotske film fra 2014, For Those in Peril kan nu ses på Netflix.

Den 18-årige Aaron (George MacKay) er en ung mand, der lever i afsides liggende skotsk fiskesamfund. Hans liv ændre sig, da han som den eneste overlevende vender tilbage efter en fiskeulykke, der kostede fem mænd livet, heriblandt Aarons egen storebrors.

Landsbyen giver – ansporet af folklore om havet og den lokale overtro – Aaron skylden for tragedien, hvormed han bliver udstødt blandt sine egne.

Traumet har udvisket Aarons erindring om, hvad der skete på havet og han nægter at tro på, at hans bror er død. Han tager derfor ud på havet igen for at finde ham og resten af mændene.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner og skrev: “Paul Wrights portræt af en ung fiskers psyke, der krakelerer under sorg, fornægtelse og overlevelsesskyld, er originalt fortalt og en stærk kandidat i Cph Pix’ hovedkonkurrence.”

For Those in Peril kom på Netflix den 1. marts 2016.

Se traileren til For Those in Peril

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Butterfly Effect

Den amerikanske sci-fi thriller, The Butterfly Effect fra 2004 kan nu ses på Netflix.

20-årige Evan Treborn (Ashton Kutcher) plages af forfærdelige minder fra sin barndom. Som barn gav hans psykolog ham til opgave, at føre dagbog over sit liv.

Da han som voksen begynder at læse dagbøgerne opdager han, at han kan vende tilbage til sin barndom og forhindre det der skete. Men det som Evan forandrer i fortiden, viser sig, at have katastrofale følger i nutiden.

Amy Smart og Eric Stolz har også fået fremtrædende roller i filmen, der er instrueret af Mackye Gruber og Eric Bress.

The Butterfly Effect på Netflix

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Filmen er hæsblæsende og underholdende, så længe man accepterer præmisserne, der ikke helt holder vand.” 

The Butterfly Effect kom på Netflix den 26. februar 2016.

Se traileren til The Butterfly Effect

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Bounty Hunter med Jennifer Aniston og Gerard Butler

Den amerikanske romantiske komedie The Bounty Hunter fra 2010 kan nu ses på Netflix.

Tingene kører ikke alt for godt for dusørjægeren Milo Boyd (Gerard Butler), men det er lidt af et drømmejob han sikrer sig, da han får til opgave at opspore sin ekskone, journalisten Nicole Hurly (Jennifer Aniston), som er løsladt mod kaution, men udeblevet fra retten.

Milo tror det bliver en smal sag, men der er altid problemer, når det handler om ham og Nicole. De er konstant på nakken af hinanden, men får andet at tænke på, da de sammen må flygte for livet.

Ikke en anmelderfavorit

De danske anmeldere var bestemt ikke begejstrede for The Bounty Hunter og Berlingske gav kun filmen én enkelt stjerne  “…. og det er kun fordi skuespillerne ser så godt ud.”

Ekstra Bladet gav den 2 stjerner: “Utoligt, de orker: Jennifer Aniston og Gerard Butler er habile skuespillere, men har begge spildt deres tid på inhabile romantiske komedier. Endnu et skrækeksempel: ‘The Bounty Hunter’.”

The Bounty Hunter kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til The Bounty Hunter

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

2012 på Netflix

Katastrofefilmen 2012 fra 2009 kan nu ses på Netflix.

Endnu en gang går Jorden under og datoen er sat til den 21. december 2012. En forudsigelse, der bygger på Mayaindianernes kalender, som udløber præcis på den dato.

Verden gennemrystes af en katastrofe af apokalyptiske dimensioner – byer destrueres, og kontinenter smuldrer. 2012 beskriver verdens undergang og beretter om de overlevendes heroiske kamp.

En af dem er Jackson Curtis (John Cusack), der er på ferie med sine to børn, da han tilfældigvis opdager sandheden om den forestående undergang, og inden han får set sig om, er den hyggelige ferie ændret til en kamp mod elementerne og egoistiske samfundsspidser.

2012 på Netflix

Det ultimative actioneventyr, spækket med banebrydende specialeffekter og instrueret af Roland Emmerich, som også er manden bag The Day After Tomorrow og Independence Day. Den danske skuespiller Zlatko Buric er også på rollelisten sammen med blandt andre Danny Glover og Woody Harrelson.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “… to en halv times konstant og hæsblæsende destruktion af vores smukke, grønne planet. … Og på bedste amerikanske katastrofefilm-manér leverer Emmerich midt i forvirringen også en menneskelig film.”

2012 kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til 2012

Kategorier
BREAKING FILM

BBC dramaet: The Scandalous Lady W

Den britiske BBC tv-film fra 2015, The Scandalous Lady W kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i 1781, hvor den velhavende arving Seymour, Lady Worsley (Natalie Dormer), skaber vild forargelse, da hun forlader sin mand, den respektabele MP Sir Richard Worsley (Shaun Evans), og stikker af med hans bedste ven, kaptajn George Bisset (Aneurin Barnard).

Ude af sig selv beslutter Sir Richard for at sagsøge Bisset for “uretmæssig overtagelse af hans ejendom” og kræver en rekordstor erstatning på £ 20.000 for skaderne. Mens Lady Worsley og Bisset gemmer sig på et hotel i London, går Sir Richard og hans advokater i gang med at bevise sin kones utroskab gennem en række luskede ordninger.

Da sagen kommer for retten, lyver Sir Richard om sit forhold til Seymour og maler et perfekt billede af deres ægteskab og overtaler andre til at gøre det samme. Bisset er sikker på at blive dømt, men Seymour har udtænkt sig en dristig plan. For at redde sin elskede fra ruin, afslører hun en chokerende hemmelighed – en, der overrasker retten, sætter hendes omdømme i fare og vendte retssagen i det 18. århundredes største sex-skandale.

The Scandalous Lady W på Netflix

The Scandalous Lady W bygger på Hallie Rubenhold’s roman Lady Worsley’s Whim og er baseret på en sandfærdig historie. Det menes i øvrigt, at den rigtige Lady Worsley havde ikke færre end 27 elskere mens hun var gift med Sir Richard Worsley.

Den britiske presse var ikke specielt begejstret for filmen, da den blev vist på BBC i sensommeren 2015 og The Telegraph gav kun filmen 2 stjerner.

The Scandalous Lady W kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til The Scandalous Lady W

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Client List

Den amerikanske tv-film fra 2010, The Client List med Jennifer Love Hewitt kan nu ses på Netflix.

The Client List handler om Samantha Horton (Jennifer Love Hewitt), der er en husmor og fysioterapeut fra Texax, som lever et dobbeltliv.  Da hendes mand mister sit arbejde tager hun arbejde på en massageklinik i nabobyen.

Hun er dog ikke klar over, at de andre ansatte faktisk er prostituerede, som servicerer en lang række rige og magtfulde forretningsmænd med ydelser, der ikke står på prisskiltet. Da politiet laver en razzia på stedet arresterer de Samantha og hun bliver pludselig hovedvidnet i en sag om at få lagt magtfulde mænd i håndjern og tvinge en lille by i Texas i knæ.

På rollelisten ses også Cybill Shepherd, der spiller Samantha Hortons mor.

The Client List var oprindelig en tv-serie, men den er siden blevet klippet sammen til en tv-film. Filmen skulle være baseret på en autentisk historie.

The Client List kom på Netflix den 1. februar 2016.

Se traileren til The Client List

Kategorier
BREAKING FILM

The Condemned på Netflix

Dem amerikanske actionfilm fra 2007, The Condemned kan nu ses på Netflix.

Jack Conrad (Steve Austin) sidder på dødsgangen i et korrupt centralamerikansk fængsel, men får et tilbud af en stenrig tv-producer, der køber ham til at deltage i et illegalt reality-show.

Han skal sendes til en lillebitte fjerntliggende ø, hvor han skal kæmpe mod ni andre dødsdømte mordere i en stor kamp. Den sidst overlevende deltager vil blive benådet og således undgå henrettelse. Samtidig vil millioner af seere kigger på den ucensurerede vold online.

The Condemned kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til The Condemned

 

Kategorier
BREAKING FILM

Lords of Dogtown

Historien om hvordan skateboarding for alvor blev til en verdensomspændende dille, kan ses i filmen Lords of Dogtown fra 2005, der nu er på Netflix.

Vi er i midten af 70’ernes California, hvor Tony Alva (Victor Rasuk), Stacy Peralta (John Robinson) og Jay Adams (Emile Hirsch) en gruppe drenge fra Dogtown ved den kendte Venice Beach i Los Angeles voksede op med et skateboard under fødderne.

For dem var surfbrættet og skateboardet den eneste  beskæftigelse, der gav livet mening. Samlingspunktet var surf-butikken Zephyr, hvis ejer hurtigt ser, at drengene har talent for skateboarding. De ender med at blive berømte under navnet The Z-Boys.

Deres træning foregår i begyndelsen i tomme swimming pools i velhavende forstadshjem, som de erobrer, når ejerne er ude.

Lords of Dogtown på Netflix

I rollen som Skip ses Heath Ledger. Filmen er instrueret af Catherine Hardwicke.

Lords of Dogtown kom på Netflix den 17. februar 2016.

Se traileren til Lords of Dogtown

 

Kategorier
BREAKING FILM

Sharknado 3 – Oh Hell No

Den amerikanske kultfilm Sharknado 3 fra 2015 kan nu ses på Netflix.

En enorm bølge af Sharknados truer nu den amerikanske østkyst og endnu en gang må vores superhelt Fin Shepard (Ian Ziering) ud med sin motorsav og sætte livet på spil for at redde sine børn, som er på ferie. Mens han kæmper sig fremad mod syd, suger Sharknado’erne sig sammen og svulmer op til gigantiske størrelser – voldsommere og større end nogensinde og ser ud til at ramme Washington D.C.

Spørgsmålet er, om film kan være så dårlige, at de faktisk er gode? Det er der mange som mener og de mener faktisk, at lige præcis Sharknado-serien er af den kaliber.

Så er du til B-film, så kan du lige så godt vælge en god B-film og her er Sharknado-serien oplagt. Da den første Sharknado blev vist på SyFy Channel i 2013 medførte den 4-5000 tweets i minuttet, hvilket sendte denne besynderlige film direkte ind pop-kulturen og gav den kultstatus.

Sharknado på Netflix

Sharknado 3 kom på Netflix den 17. februar 2016, hvor de to foregående film også ligger.

Se traileren til Sharknado 3