Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Nicolas Winding Refn’s Drive på Netflix

Den danske instruktør, Nicolas Winding Refn’s store internationale gennembrud, filmen Drive fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Den mystiske Driver (Ryan Gosling) er stuntmand i Hollywood om dagen og chauffør af flugtbiler under brutale røverier om natten.

Han er en enspænder, men han forelsker sig alligevel i naboen, den smukke Irene (Carey Mulligan). Hun er desværre ikke single og har problemer med sin forbryderiske mand Standard (Oscar Isaac), der netop er løsladt fra fængslet med en stor gæld.

For at hjælpe Irene beslutter han sig for at lave et sidste kup. Men den slags har det som bekendt med at gå galt og pludselig må han kæmpe for Irene og for sit eget liv.

Anmelderrost film

Stort set alle danske anmeldere gav filmen 5 stjerner. Også Jyllands-Posten, der skrev: “…en uovertruffen original film, der må slå benene væk under enhver, der har været kritisk indstillet over for Winding Refns, ofte selverklærede, genialitet som filmskaber.”

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Drive kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se trailere til Drive

 

Kategorier
BREAKING FILM

Joe med Nicolas Cage

Det anmelderroste drama fra 2013, Joe med Nicolas Cage i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

I en lille by i Texas forsøger den tidligere kriminelle Joe Ramson (Nicolas Cage) at lægge sin mørke fortid bag sig og leve et stilfærdigt liv.

Om dagen arbejder han som skovhugger, og om aftenen drikker han. Trods et noget hidsigt temperament undgår han at havne i konflikter. Det ændrer sig da den 15-årige Gary (Ty Sheridan) kommer til byen desperat efter arbejde. Gary tyranniseres af sin voldelige far og se et forbillede i Joe, som indser, at han kan gøre sig fri af sin syndefulde fortid ved at hjælpe drengen.

Side om side forsøger de at finde vejen til det, der kan blive et bedre liv i denne grumme og gribende fortælling.

SE LISTEN OVER DE NYESTE FILM PÅ NETFLIX

Filmen er baseret på Larry Browns roman af samme navn.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “Joe’ er et leverstød af et spændingsdrama. Det er en præstation – og en film – man ikke slipper igen lige med det samme.”

Joe kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Joe

https://www.youtube.com/watch?v=3WPLVEUx5AU

Kategorier
BREAKING FILM

We Are Marshall

Den amerikanske film fra 2006, We Are Marshall med Matthew McConaughey i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

Byen Huntington i West Vir­gi­nia er i sorg, efter et flystyrt har udslettet hele deres højtelskede fodboldhold Thund­e­ring Herd fra Mars­hall Uni­ver­si­ty.

Mange mennesker er på en eller anden måde berørt af ulykken, og det er med blandede følelser, at man modtager nyheden om, at universitetet vil samle et nyt hold.

Det er den energiske træner Jack Lengyel (Matthew McConaughey), der har påtaget sig opgaven med at træne et nyt hold af uerfarne spillere op, og det skal vise sig at være lidt af en opgave.

Autentisk historie

Filmen er baseret på den autentiske historie om Marshall University, der i 1970 mistede hele football-førsteholdet i et flystyrt. 75 mennesker omkom i flystyrtet. Alt hvad der var tilbage af holdet var to spillere, der ikke kom med til kampen på grund af skader.

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

We are Marshall kom på Netflix den 27. juni 2016.

Se traileren til We are Marshall

 

Kategorier
FILM

Beerfest på Netflix

Den amerikanske komedie, Beerfest fra 2006 kan nu ses på Netflix.

To amerikanske brødre, Todd (Erik Stolhanske) og Jan Wolfhouse (Paul Soter), rejser til Tyskland for at sprede deres bedstefars aske under Oktoberfesten i München.

Her falder de over en urgammel tradition, Beerfest, og kommer i clinch med deres germanske fædre, the Von Wolfhausens. Snart løber øllet i stride strømme.

Efter et pinligt mislykket forsøg i Tysklands superhemmelige underground-ølkonkurrence, er USA’s hold villige til at risikere liv, lemmer og lever for at genvinde æren og løbe af med sejren i det ultimative mesterskab i ølbælning.

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Det er Jay Chandresekhar, der står bag filmen og han påstår, at han fik ideen til denne usædvanlige film efter at have overværet en lokal øldrikke-konkurrence.

Beerfest kom på Netflix den 28. juni 2016.

Se traileren til Beerfest

Kategorier
BREAKING FILM

Insidious på Netflix

Den amerikanske gyser Insidious fra 2010 kan nu ses på Netflix.

Josh (Patrick Wilson) og Renai (Rose Byrne) er netop flyttet ind i deres nye hus og lever nu lykkeligt sammen med deres tre børn, lige indtil deres ældste søn Dalton kommer ud for en ulykke og går i en slags koma.

Lægerne kan ikke finde ud af, hvad der egentlig sker med ham.

Josh og Renai håber det bedste, og de får Dalton hjem, hvor de våger over deres søn. Det bliver starten på en række uforklarlige hændelser, som bliver mere og mere voldsomme. Hvad er det, som hjemsøger den lille familie?

James Wan og Leigh Whannell, der stod bag gyserserien Saw, er gået sammen med producerne bag Paranormal Activity for at skabe en sindsforvridende gyserfilm, der tager dig med på en rejse ind i det ukendte.

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Berlingske gav filmen 3 stjerner: “Til at begynde med kommer uhyggen ganske fermt snigende og hjertet er oppe i halsen flere gange. Efterhånden som det uhyggelige bliver mere konkret, kommer ligegyldigheden desværre galoperende stadig hurtigere.” 

Insidious kom på Netflix den 1. juli 2016

Se traileren til Insidious

Kategorier
BREAKING FILM

The Fundamentals of Caring kun på Netflix

Den amerikanske film fra 2016, The Fundamentals of Caring kan nu ses eksklusivt på Netflix.

Filmen følger Ben (Paul Rudd), en pensioneret forfatter, der bliver plejer efter en personlig tragedie. Efter 6 ugers uddannelse får Ben sin første kunde, Trevor (Craig Roberts), en flabet 18-årig mand med muskelsvind.

Den ene er lammet i sjælen, og den anden er lammet fysisk, men Ben og Trevor tager på en spontan tur rundt til alle de steder, som Trevor er blevet besat af, mens han har set lokalnyheder, herunder deres hellige gral: verdens dybeste hul.

På vejen samler de en rapkæftet, vordende mor (Selina Gomez) op, som er stukket af hjemmefra, og hun hjælper med at afprøve parrets overlevelsesevner uden for deres komfortzone, og de begynder at forstå vigtigheden af håb og ægte venskab.

The Fundamentals of Caring på Netflix

The Fundamentals of Caring blev vist på den store Sundance Film Festival hvor anmelderne var meget begejstrede. Inden premieren havde Netflix imidlertid sikret sig rettighederne til filmen, som kan ses eksklusivt på streamingtjenesten.

Filmen er skrevet og instrueret af Rob Burnet og den er baseret på forfatter Jonathan Evisons bog af samme navn.

The Fundamentals of Caring kom på Netflix den 28. juni 2016.

Se traileren til The Fundamentals of Caring

Kategorier
BREAKING FILM

Steven Spielberg’s München på Netflix

Steven Spielbergs 5-dobbelte Oscar-nominerede film fra 2005, München kan nu ses på Netflix.

Filmen er en historisk thriller om massakren på det israelske atletikhold under de Olympiske Lege i München i 1972. Her brød palæstinensiske terrorister ind i den olympiske lejr i München og dræbte to israelske atleter og tog ni andre som gidsler.

Aktionen blev øjeblikkeligt en mediebegivenhed. Alverdens TV-stationer var jo allerede på plads og rapporterede time for time om udviklingen, der sluttede med en forfejlet redningsaktion, hvorunder alle gidsler og de fleste terrorister blev dræbt.

Med gammeltestamentlig vrede beslutter Israel at slå igen og opretter en tophemmelig gruppe, der i strid med national og international lov skal opspore og likvidere 11 palæstinensiske ledere, der udpeges som ansvarlige for aktionen.

Dette er historien om disse fem mænd, der udrustet med ubegrænsede midler og en fast overbevisning om at gøre det rette, tegner et blodigt spor gennem Europa og Mellemøsten. Det er også historien om, hvordan aktionerne påvirker dem, og får dem til at stille spørgsmålstegn ved denne spiral af hævn over hævn.

München på Netflix

Steven Spielberg dykker endnu engang ned i et af historiens afgørende øjeblikke, det øjeblik, hvor terroren første gang rykkede ind i folks stuer på TV-skærmen.

Eric Bana, Daniel Craig, Ciaran Hinds, Mathieu Kassovitz og Hanns Zischler spiller de fem mænd, der skal håndhæve Israels hævn, men som undervejs må stå ansigt til ansigt med det ene moralske dilemma efter det andet.

Flere danske anmeldere – herunder Ekstra Bladet – gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en af de modigst og vigtigste mainstreamfilm fra Hollywood i lange tider.”

München kom på Netflix den 23. juni 2016.

Se traileren til München

 

Kategorier
BREAKING FILM

IP Man 3 på Netflix

Der er dømt martial arts for alle pengene i actionbraget, IP Man 3 fra 2015, der nu kan ses på Netflix.

IP Man (Donnie Yen) er tilbage. Vi er i 1959 og IP lever et stille liv i Hong Kong. Det kommer dog hurtigt til at ændre sig.

Gangsterbossen og den lyssky entreprenør, Frankie (Mike Tyson) forsøger nemlig at få kontrol med et landområde, hvor hans søns skole ligger. IP’s tålmodighed med gansteren slipper hurtigt op og han beslutter sig for at forsvare alle dem, der ikke kan forsvare sig selv. Det betyder også at han kommer til at stå ansigt til ansigt med den berygtede gangsterboss.

Filmene om IP Man er løst baseret på den virkelige YIP Man, der var manden som trænede Bruce Lee. Han brugte også sine Wing Chun-færdigheder til at bekæmper uretfærdighed.

IP Man 3 kom på Netflix den 21. juni 2016.

Se traileren til IP Man 3

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden)

Den amerikanske kriminalthriller fra 2014, A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) med Liam Neeson kan nu ses på Netflix.

Den tidligere politimand Matthew Scudder (Liam Neeson) har siden en skudduel, der fik uforudsete og tragiske konsekvenser, levet et liv som uautoriseret privatdetektiv.

Den tvivlsomme levevej bringer ham i kontakt med personer, der søger hjælp, hvor de offentlige myndigheder må give op, og Scudder gebærder sig i en moralsk gråzone, hvor hævn og retfærdighed vejer tungere end lovens rammer.

Da en narkobaron hyrer ham til at opklare det brutale mord på sin kone, befinder Matthew sig pludselig på jagt mellem gravsten, hvor en lang række bortførte kvinder alle er blevet myrdet af de samme koldblodige personer.

Matthew sætter ud på en mission gennem New Yorks mørkeste gyder for at finde frem til de skyldige, inden de slår ihjel igen.

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) er baseret på bestselleren skrevet af forfatteren Lawrence Block.

Berlingske Tidende gav filmen 4 stjerner og skrev: “…en kriminalthriller, der vil lidt mere end gennemsnittet, og flere film om Matthew Scudder skal være velkomne. Hvis altså Liam Neeson har tid i sin travle kalender.”

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) kom på Netflix den 19. juni 2016.

Se traileren til A Walk Among the Tombstones

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Fars Sygt Fede Bilferie (Vacation)

Den amerikanske komedie fra 2015, Fars Sygt Fede Bilferie (Vacation) kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage hos den næste generation af familien Griswold. Clark Griswold (Chevy Chase) er dog ikke længere familieoverhovedet.

Det er den nu voksne Rusty Griswold (Ed Helms), som stadig mindes den ferie hans far tog ham med på for mere end 30 år siden.

Han beslutter at ‘overraske’ sin kone, Debbie (Christina Applegate) og deres to sønner med en bilferie tilbage til USAs ”Favorit Familie Forlystelsespark” Walley World.

Endnu en gang sidder familien Griswold i bilen på vej ud på et helt sindsygt og ulyksaligt familieeventyr, der er dømt til at gå galt.

Dette er den sjette film (inkl. diverse tv-produktioner) om den godmodige Griswold-familie siden komedie-succesen Fars fede ferie fra 1983.

Fars Sygt Fede Bilferie på Netflix

Berlingske gav filmen 5 stjerner og deres anmelder Jacob Wendt Jensen skrev: “Hvorfor kan man ikke give f.eks. en gyserfilm eller en plat komedie topkarakterer, hvis de er det bedste, man har set i genren i de seneste fem år?”

Fars Sygt Fede Bilferie kom på Netflix den 14. juni 2016, hvor den ligger under den originale titel: Vacation

Se traileren til Fars Sygt Fede Bilferie