Det amerikanske actionbrag fra 2015, Gridlocked kan nu ses på Netflix.
Den benhårde betjent David Hendrix (Dominic Purcell) får til opgave at babysitte en forkælet Hollywood-skuespiller, da de sammen med David’s tidligere kolleger fra politiet pludselig rager uklar med en gruppe lejesoldater.
Afskåret fra omverdenen og belejret må de to må lære at stå sammen og politiet kan de ikke ringe til politiet – de er selv politiet.
Det er den anden film som den canadiske instruktør, Allan Ungar står bag. Han er stærkt inspireret af actionfilm som Die Hard og Dødbringende Våben.
Det romantiske drama, At First Sight fra 1999 kan nu ses på Netflix.
Amy (Mira Sorvino) tager på kurophold for at slippe for den stressede hverdag i New York. Her møder hun den blinde og karismatiske massør Virgil (Val Kilmer), der lærer hende at se verden på en anden måde.
Virgil ikke bare fjerner hendes spændinger, han bliver også hendes kæreste. Amy overtaler Virgil til at gennemgå en eksperimentel operation, der vil give ham synet tilbage, så de sammen kan se verden.
Da operationen er overstået, og Virgil får forbindingerne af, opdager de hurtigt, at selv en af livets største gaver har sin pris. En gribende kærlighedsfilm baseret på en virkelig historie om tro, håb og kærlighed ved første blik.
Den amerikanske gyser fra 2001, From Hell med Johnny Depp og Heather Graham kan nu ses på Netflix.
Han lurer som en rædsel i mørket. Jack The Ripper udøvede sit rædselsregime i Londons gyder. Han brutalitet tydede på, at han var sindssyg, men hans djævelske præcision viste, at der var system i galskaben.
I 1888 boede Londons fattige befolkning under uhumske forhold i byens slum. Mary Kelly (Heather Graham) og hendes veninder må leve med trusler fra dem, da en af deres veninder bortføres og en anden bliver brutalt myrdet.
Det uhyggelige mord ender hos, kriminalinspektør Frad Abberline (Johnny Depp), en genial, opiumsrygende politimand, der ofte benytter sine synske evner i opklaringsarbejdet. Abberline lader sig rive med af den bizarre sag, men jo tættere han kommer på sandheden, desto farligere bliver det for ham selv, Mary og de andre piger.
Kan de undslippe de “hævnende engle”, som sendes efter dem fra helvede?
From Hell på Netflix
Information gav filmen 6 stjerner og skrev: “Visuelt er ‘From Hell’ en stærk film, der effektivt spænder lyd og billeder op, så man forventningsfuld sidder og venter på, at et eller andet vil ske.”
Den anmelderroste indiske komedie, Brahman Naman fra 2016 kan nu ses eksklusivt på Netflix.
I denne hyldest til 80’ernes sexfikserede ungdomskomedier følger vi quizgeniet Naman (Shashank Arora), som ved næsten alt – bortset fra hvordan man snakker med kvinder.
Naman og hans nørdede venner Ronnie (Sid Mallya), Bernie (Denzil Smith) og Ajay (Tanmay Dhanania) har vundet det lokale quiz-mesterskab og skal nu forsøge at vinde det landskækkende mesterskabet i quiz, samtidig med at de skal prøve at miste deres jomfrulighed.
Brahman Naman blev vist på Sundance Filmfestivalen, hvor Netflix sikrede sig rettighederne til filmen på verdensplan.
Filmen er instrueret af Q, der er en forkortelse for Qaushiq Mukherjee.
Den amerikanske thriller fra 2012, The Raven med John Cusack kan nu ses på Netflix.
Manden der kaldes verdens første krimiforfatter, Edgar Allan Poe (John Cusack) bliver suget ind i en makaber mordsag i 1800-tallets Baltimore.
En kvinde og hendes datter findes brutalt myrdet, og den lokale betjent Emmett Fields (Luke Evans) finder ud af, at mordene er hentet direkte fra et af Poes mørkeste værker. Med ét er forfatteren hovedmistænkt.
Da den fattige forfatter sidder til afhøring hos politiet, sker der imidlertid endnu et mord og Emmett indser, at morderen blot bruger Poes værker som baggrund for sin blodige hærgen
Forfatteren må derfor selv på banen for at finde gerningsmanden bag sine egne mord – inden morderen finder ham!
The Raven på Netflix
Legendariske Edgar Allen Poes allermørkeste sider er bragt til live – og til døde – af James McTeigue, instruktøren bag kultfilmen “V for Vendetta” i en mørk og makaber mellemting mellem “Seven” og “Sherlock Holmes”.
Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “Der er tale om noget så sjældent som en rimeligt vellykket gotisk thriller. Visuelt bæres handlingen af stramt designede billedforløb i mørklødede, skumle lokaliteter inden døre og tågedisede scenerier uden døre.”
Den amerikanske actionfilm fra 2012, Safe med Jason Statham i hovedrollen kan nu ses på Netflix.
Cage-fighteren Luke Wright (Jason Statham) er raget uklar med den russiske mafia i New York. De har slået hans gravide kone ihjel, slået mange af hans venner ihjel og truet med at slå alle kommende bekendtskaber ihjel!
Luke er på kanten af selvmord, da han møde den lille kinesisk pige Mei (Catherine Chan), der er et geni med tal og bruges af den kinesiske mafia som en slags levende computer.
Mei er på flugt fra både den kinesiske og den russiske mafia, og Luke kaster alt ind på at redde hende.
Pludselig befinder han sig midt i et episk showdown mellem den russiske mafia, kinesiske Triade-gangstere og et korrupt politi!
Glæd dig til et actionbrag med en veloplagt Jason Statham. Filmenblev ikke vist i de danske biografer.
Det romantiske drama fra 2010, Blue Valentine med Ryan Gosling og Michelle Williams kan nu ses på Netflix.
Flyttemanden Dean Pereira (Ryan Gosling) møder tilfældigt den unge studerende Cindy Heller Pereira (Michelle Williams), da de er i slutningen af teenageårene.
Flere år senere er de gift og har en datter, Frankie (Faith Wladyka), men de er tydeligvis ikke så lykkelige mere. Dean elsker sin datter, men han føler, at han og Cindy har fjernet sig følelsesmæssigt fra hinanden.
Dean og Cindy tager på weekend sammen og indlogerer sig på et hotel, for at få parforholdet tilbage på skinner, men det tager ikke særligt længe, før det går op for dem, at magien ikke kommer tilbage.
Blue Valentine på Netflix
Filmen kom ikke i de danske biografer.
CinemaOnline.dk gav filmen 4 stjerner og skrev: ”Blue Valentine” udforsker på én og samme tid, hvordan et ungt par forelsker sig og bliver gift, og hvordan deres ægteskab går i spåner. Det interessante er det, der ikke bliver fortalt.”
Der venter dig en blanding af romantisk drama, Disneys Ratatouille og integration i Europa i Lasse Hallström’s Hundredefodsrejsen fra 2014, der nu kan ses på Netflix.
Efter tragiske hændelser tvinger dem til at forlade Indien, slår Papa Kadam (Om Puri) og hans familie sig, efter en rejse til den anden ende af verden, ned i den idylliske franske landsby, Saint-Antonin-Noble-Val.
Papa er nemlig overbevist om, at den charmerende landsby imellem bjergene er det perfekte sted at åbne familiens indiske drømmerestaurant, Maison Mumbai. Efter moderens død er det nu sønnen, Hassan (Manish Dayal), der laver mad og han er et kulinarisk naturtalent med utroligt præcise smagsløg, der er den sjældne gastronomiske pendant til absolut gehør i musikkens verden.
Med etableringen af deres indiske restaurant lægger de sig hurtigt ud med den fine franske Michelin restaurant, Le Saule Pleureur på den anden side af gaden. Især med den iskolde ejere Madame Mallory (Helen Mirren) og en åben køkkenkrig mellem de to restauranter begynder.
Men unge Hassans spirende fascination af det klassiske franske haute cuisine – og ikke mindst Madme Mallorys charmerende souschef, Marguerite (Charlotte Le Bon) – samt hans specielle talent for at kombinere de to køkkeners kulinariske kulturer, indhyller snart Saint-Antonin i så delikat besnærende dufte, at end ikke Madame Mallory kan ignorere dem.
Hundredefodsrejsen er en filmatisering af Richard C. Morais bestseller af samme navn og filmen er instrueret af Lasse Hallström.
CinemaZone.dkgav filmen 4 stjerner og skrev “Lasse Hallström blander madglæde, xenofobi og kærlighed godt sammen, uden vi får kvalme over varmen og sødmen.”
Hundredefodsrejsen kom på Netflix den 1. juli 2016.
Den amerikanske thriller fra 2012, Arbitrage (Løgnen / Alt Har En Pris) kan nu ses på Netflix.
Den 60-årige milliardær Robert Miller (Richard Gere) ligner en mand med succes både i arbejdslivet og i privaten. Men i virkeligheden er han desperat efter hurtigt at slutte salget af hans forretningsimperium til en stor bank, før hans bedrageri bliver afsløret.
Miller arbejder hårdt på at opretholde facaden over for konen (Susan Sarandon) og sin datter (Brit Marling), der er udset til at skulle overtage hans firma.
Men netop som handlen ser ud til at gå igennem, kører Miller galt med sin franske elskerinde ved sin side. Hun bliver dræbt i uheldet og Miller gør hvad han kan for at dække over uheldet. Den ivrige betjent, Michael Bryer (Tim Roth) begynder at se Miller efter i sømmene og pludselig er hans forretningsimperium slet ikke så succesfuldt alligevel.
Det er Nicholas Jarecki, der har instrueret og skrevet filmen Arbitrage, der på dansk har fået titlen Løgnen og på Netflix hedder: Alt Har En Pris. Filmen var nomineret til en Golden Globe.
Filmen kom ikke i de danske biografer.
Arbitrage (Løgnen / Alt Har En Pris) kom på Netflix den 1. juli 2016.
Se traileren til Arbitrage (Løgnen / Alt Har En Pris)
Den tyske gyser The Presence (Die Präsenz) fra 2015 kan nu ses på Netflix.
Den antropologistuderende Markus (Matthias Dietrich) skal i forbindelse med et studieprojekt studere myter, overtro og paranormal aktivitet.
Sammen med sin kammerat Lucas (Henning Nöhren) finder han ud af, at der på slottet Burg Hohnau har fundet en massakre sted for mange år siden. Efter sigende spøger det på slottet, og de to venner beslutter sig for at bryde ind på slottet for at dokumentere dette. De får følgeskab af Markus’ kæreste Rebecca (Liv Lisa Fries).
I starten finder trioen intet usædvanligt på slottet, men snart hjemsøger en ond ånd dem med terror og galskab.
The Presence (Die Präsenz) er Tysklands første såkaldte Found-Footage-Films i stil med The Blair Witch Project. Filmen blev finansieret ved hjælp af biddrag fra offentligheden via facebook.
The Presence (Die Präsenz) kom på Netflix den 1. juli 2016.