Kategorier
BREAKING FILM

Arbitrage (Løgnen / Alt Har En Pris)

Den amerikanske thriller fra 2012, Arbitrage (Løgnen / Alt Har En Pris) kan nu ses på Netflix.

Den 60-årige milliardær Robert Miller (Richard Gere) ligner en mand med succes både i arbejdslivet og i privaten. Men i virkeligheden er han desperat efter hurtigt at slutte salget af hans forretningsimperium til en stor bank, før hans bedrageri bliver afsløret.

Miller arbejder hårdt på at opretholde facaden over for konen (Susan Sarandon) og sin datter (Brit Marling), der er udset til at skulle overtage hans firma.

Men netop som handlen ser ud til at gå igennem, kører Miller galt med sin franske elskerinde ved sin side. Hun bliver dræbt i uheldet og Miller gør hvad han kan for at dække over uheldet. Den ivrige betjent, Michael Bryer (Tim Roth) begynder at se Miller efter i sømmene og pludselig er hans forretningsimperium slet ikke så succesfuldt alligevel.

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Det er Nicholas Jarecki, der har instrueret og skrevet filmen Arbitrage, der på dansk har fået titlen Løgnen og på Netflix hedder: Alt Har En Pris. Filmen var nomineret til en Golden Globe.

Filmen kom ikke i de danske biografer.

Arbitrage (Løgnen / Alt Har En Pris) kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se traileren til Arbitrage (Løgnen / Alt Har En Pris)

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Nicolas Winding Refn’s Drive på Netflix

Den danske instruktør, Nicolas Winding Refn’s store internationale gennembrud, filmen Drive fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Den mystiske Driver (Ryan Gosling) er stuntmand i Hollywood om dagen og chauffør af flugtbiler under brutale røverier om natten.

Han er en enspænder, men han forelsker sig alligevel i naboen, den smukke Irene (Carey Mulligan). Hun er desværre ikke single og har problemer med sin forbryderiske mand Standard (Oscar Isaac), der netop er løsladt fra fængslet med en stor gæld.

For at hjælpe Irene beslutter han sig for at lave et sidste kup. Men den slags har det som bekendt med at gå galt og pludselig må han kæmpe for Irene og for sit eget liv.

Anmelderrost film

Stort set alle danske anmeldere gav filmen 5 stjerner. Også Jyllands-Posten, der skrev: “…en uovertruffen original film, der må slå benene væk under enhver, der har været kritisk indstillet over for Winding Refns, ofte selverklærede, genialitet som filmskaber.”

SE ALLE DE NYE FILM PÅ NETFLIX HER

Drive kom på Netflix den 1. juli 2016.

Se trailere til Drive

 

Kategorier
BREAKING FILM

Steven Spielberg’s München på Netflix

Steven Spielbergs 5-dobbelte Oscar-nominerede film fra 2005, München kan nu ses på Netflix.

Filmen er en historisk thriller om massakren på det israelske atletikhold under de Olympiske Lege i München i 1972. Her brød palæstinensiske terrorister ind i den olympiske lejr i München og dræbte to israelske atleter og tog ni andre som gidsler.

Aktionen blev øjeblikkeligt en mediebegivenhed. Alverdens TV-stationer var jo allerede på plads og rapporterede time for time om udviklingen, der sluttede med en forfejlet redningsaktion, hvorunder alle gidsler og de fleste terrorister blev dræbt.

Med gammeltestamentlig vrede beslutter Israel at slå igen og opretter en tophemmelig gruppe, der i strid med national og international lov skal opspore og likvidere 11 palæstinensiske ledere, der udpeges som ansvarlige for aktionen.

Dette er historien om disse fem mænd, der udrustet med ubegrænsede midler og en fast overbevisning om at gøre det rette, tegner et blodigt spor gennem Europa og Mellemøsten. Det er også historien om, hvordan aktionerne påvirker dem, og får dem til at stille spørgsmålstegn ved denne spiral af hævn over hævn.

München på Netflix

Steven Spielberg dykker endnu engang ned i et af historiens afgørende øjeblikke, det øjeblik, hvor terroren første gang rykkede ind i folks stuer på TV-skærmen.

Eric Bana, Daniel Craig, Ciaran Hinds, Mathieu Kassovitz og Hanns Zischler spiller de fem mænd, der skal håndhæve Israels hævn, men som undervejs må stå ansigt til ansigt med det ene moralske dilemma efter det andet.

Flere danske anmeldere – herunder Ekstra Bladet – gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en af de modigst og vigtigste mainstreamfilm fra Hollywood i lange tider.”

München kom på Netflix den 23. juni 2016.

Se traileren til München

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden)

Den amerikanske kriminalthriller fra 2014, A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) med Liam Neeson kan nu ses på Netflix.

Den tidligere politimand Matthew Scudder (Liam Neeson) har siden en skudduel, der fik uforudsete og tragiske konsekvenser, levet et liv som uautoriseret privatdetektiv.

Den tvivlsomme levevej bringer ham i kontakt med personer, der søger hjælp, hvor de offentlige myndigheder må give op, og Scudder gebærder sig i en moralsk gråzone, hvor hævn og retfærdighed vejer tungere end lovens rammer.

Da en narkobaron hyrer ham til at opklare det brutale mord på sin kone, befinder Matthew sig pludselig på jagt mellem gravsten, hvor en lang række bortførte kvinder alle er blevet myrdet af de samme koldblodige personer.

Matthew sætter ud på en mission gennem New Yorks mørkeste gyder for at finde frem til de skyldige, inden de slår ihjel igen.

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) er baseret på bestselleren skrevet af forfatteren Lawrence Block.

Berlingske Tidende gav filmen 4 stjerner og skrev: “…en kriminalthriller, der vil lidt mere end gennemsnittet, og flere film om Matthew Scudder skal være velkomne. Hvis altså Liam Neeson har tid i sin travle kalender.”

A Walk Among the Tombstones (Begravet i fortiden) kom på Netflix den 19. juni 2016.

Se traileren til A Walk Among the Tombstones

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER NYHEDER

Stranger Things kommer snart på Netflix

Den står på både mystik, gys og spænding, når serien Stranger Things får premiere på Netflix.

Serien foregår i Indiana tilbage i 1983 og følger Joyce Byers (Winona Ryder), en mor hvis søn pludselig forsvinder på mystisk vis.

Hun igangsætter en større efterforskning sammen med det lokale politi,og undervejs afsløres en række mysterier om bl.a. den amerikanske regerings top-hemmelige eksperimenter, nogle uhyggelige overnaturlige kræfter og en meget mystisk lille pige.

Stranger Things på Netflix

Det er brødrene Matt Duffer og Ross Duffer , der står bag serien.  De kendes især for Wayward Pines og Hidden. Serien er deres kærlighedserklæring til 80’ernes kultklassikere som ET, Goonies og Stand by Me.
Stranger Things sæson 1 kommer på Netflix den 15. juli 2016.

Se traileren til Stranger Things

https://www.youtube.com/watch?v=rJLpWliLedw

Kategorier
BREAKING FILM

Synchronicity på Netflix

Den amerikanske science fiction-thriller fra 2015, Synchronicity kan nu ses på Netflix.

 

Fysikeren Jim Beale (Chad McKnight) har opfundet en tidsmaskine, der kan folde rumtiden.

En af verdens mest magtfulde magnater, den onde Klaus Meisner (Michael Ironside) får snart øjnene op for maskinens potentiale magt og vil gøre alt for at få fat i den. Jim ser sig derfor nødsaget til at rejse tilbage i tiden for at forhindre de skæbnesvangre begivenheder, der vil føre til hans egen undergang.

Synchronicity blev vist på den store Sundance Film Festival, hvor den blev kaldt en bevidsthedsudvidende ”Sci-fi Noir” i stil med Blade Runner, Gattaca og Memento.

Synchronicity kom på Netflix den 9. juni 2016.

Se traileren til Synchronicity

 

Kategorier
BREAKING FILM

Super 8 på Netflix

Den amerikanske anmelderroste film fra 2012, Super 8 af J.J. Abrams og Steven Spielberg kan nu ses på Netflix.

Vi er tilbage i sommeren 1979. Seks venner er i færd med at optage deres egen zoombie film på Super 8-smalfilm, da de bliver vidner til et katastrofalt toguheld.

Snart finder de dog ud af, at et mystisk væsen undslap uheldet, og så begynder der at ske uforklarlige ting og sager. Militære mørklægger uheldet og de seks unge venner indser snart, at der måske slet ikke var tale om et uheld.

Det er J.J. Abrams (Jeffrey Jacob Abrams) og han gamle læremester, Steven Spielberg der står bag denne ekstraordinære fortælling om en flok unge, der kommer ud for mystiske hændelser.

Der var masser af stjerner fra de danske anmeldere og BT’s anmelder gav filmen 5 stjerner: “…vejen frem til den smukke og sentimentale slutning er brolagt med spænding, perfekt personinstruktion og intet mindre end geniale skuespilindsatser.”

Super 8 kom på Netflix den 1. juni 2016.

Se traileren til Super 8

https://www.youtube.com/watch?v=bqt9L4fIExA

 

Kategorier
FILM

The Good German

Den amerikanske thriller fra 2006, The Good German med blandt andre George Clooney, Toby Maguire og Cate Blanchett kan nu ses på Netflix.

The Good German udspiller sig i Berlin i ruinerne efter 2. Verdenskrig. Den amerikanske journalist og krigsreporter Jake Geismer (George Clooney) er sendt til Berling for at dække Potsdam-konferencen. Han ved ikke hvad der venter ham, men han håber at komme på sporet af en god historie.

I Berlin møder han sin smukke ekskæreste Lena (Cate Blanchett), hvis mand bliver jagtet af både den amerikanske og den russiske hær. Hun gemmer på et hav af hemmeligheder og er allermest interesseret i at forlade Berlin hurtigst mulig.

I Berlin får Jake hjælp af den unge korporal Tully (Tobey Maguire) og det viser sig, at han har forbindelser til det sorte marked, som måske kan hjælpe Lena.

Det er Steven Soderbergh, der har instrueret tre af tidens største talenter i denne spændende thriller, der både er en hyldest til 1940’ernes filmtradition og en moderne film noir.

Filmen kom aldrig op i de danske biografer og det vil være synd at sige, at de udenlandske anmeldere var specielt begejstrede for filmen. Avisen The Guardian gav den således kun en enkelt stjerne.

The Good German kom på Netflix den 27. maj 2016.

Se traileren til The Good German

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Crossing Lines sæson 3 på Netflix

Den tysk-franske krimiserie Crossing Lines sæson 3 kan nu streames på Netflix i Danmark.

I Crossing Lines følger vi den tidligere politimand fra New York, Carl Hickman (William Fichtner), som rekrutteres til ICC, Den Internationale Forbryderdomstols særlige forbrydelsesenhed i Haag.

Enheden er en slags europæisk FBI, der undersøger forbrydelser, som krydser internationale grænser. Udover Carl omfatter denne særlig enhed også en mafia ekspert fra Italien, en teknisk specialist fra Tyskland, en forbrydelsesanalytiker fra Frankrig samt en våbenspecialist og taktisk ekspert fra Nordirland.

Blandt sagerne er en mulig seriemorder, internationale våbenhandlere, kidnapningsofre og den russiske mafia.
Her i sæson 3 gendannes teamet da anklageren, Sophie Baines bliver kidnappet og hendes chauffør myrdes. De beviser hun havde fundet mod Wombosi er i farer for ikke at kunne bruges i sagen. Det er nemlig kun Baines, der ved hvor beviserne kommer fra.

Crossing Lines på Netflix

Serien er skabt af Edward Allen Bernero, som også stod bag ‘Criminal Minds’. Hvis du kigger godt efter på billedet vil du også se, at Donald Sutherland spiller med i serien, som dommer ved ICC.

BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX

Crossing Lines sæson 3 kom på Netflix den 20. maj 2016, hvor også de to første sæson ligger.

Se traileren til Crossing Lines sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=rKjZHxFxVtY

Kategorier
BREAKING SERIER

Hannibal sæson 3 på Netflix

Så er Mads Mikkelsen tilbage på Netflix med det, der formentlig bliver sidste sæson af horrorserien Hannibal sæson 3.

Serien udspiller sig i tiden inden offentligheden får kendskab til Hannibal Lecters dystre hemmelighed og altså inden handlingen i både bøgerne og filmene.

Hannibal (Mads Mikkelsen) er psykolog og skal behandle den halvsynske FBI-agenten Will Graham (Hugh Dancy), som er ude af balance efter at have tilbragt mange dage med at jage seriemordere.

Uden at vide det, fodrer Graham pludselig den værste seriemorder af dem alle med informationer om politiets opklaringsarbejde.

Hannibal sæson 3

Serien fortsætter præcis hvor sæson 2 sluttede og Dr. Hannibal Lecter er nu på flugt i Europa. Han har sin psykiater Dr. Bedelia Du Maurier (Gillian Anderson) med sig.

Selv om han er blodtørstig ved han nok om sig selv til at holde lav profil når det er nødvendigt. Men meget tyder på, at Will Graham og Hannibals veje snart vil kryds hinanden igen.

Der kommer en del nye ansigter her i sæson 3, der i blandt seriemorderen Francis Dolarhyde / Tandfeen (Richard Armitage) og Reba McClane (Rutina Wesley), en blind kvinde som fanger Francis’ opmærksomhed.

Hannibal på Netflix

Serien er et spin-off på filmen “Ondskabens øjne” fra 1991, hvor Anthony Hopkins spiller rollen som den superintelligente litauiske psykiater med de kannibalistiske spisevaner. Filmen bygger på forfatteren Thomas Harris’ roman ‘Red Dragon’ fra 1981.

Serien fik en overvejende positiv modtagelse i hjemlandet USA, da den have premiere på den amerikanske tv-kanal NBC. TV-stationen trak dog stikket efter sæson 3.

Der er dog håb for fans af serien om en sæson 4 på et tidspunkt. Mads Mikkelsen udtalte forleden til den britiske avis, Express, at serien langt fra er afsluttet endnu og at han gerne se, at serien genoptages igen.

Hannibal sæson 3 kom på Netflix den 6. maj 2016.

Se traileren til Hannibal sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=JYpNz7StTEQ