Kategorier
BREAKING SERIER

Hannibal sæson 3 på Netflix

Så er Mads Mikkelsen tilbage på Netflix med det, der formentlig bliver sidste sæson af horrorserien Hannibal sæson 3.

Serien udspiller sig i tiden inden offentligheden får kendskab til Hannibal Lecters dystre hemmelighed og altså inden handlingen i både bøgerne og filmene.

Hannibal (Mads Mikkelsen) er psykolog og skal behandle den halvsynske FBI-agenten Will Graham (Hugh Dancy), som er ude af balance efter at have tilbragt mange dage med at jage seriemordere.

Uden at vide det, fodrer Graham pludselig den værste seriemorder af dem alle med informationer om politiets opklaringsarbejde.

Hannibal sæson 3

Serien fortsætter præcis hvor sæson 2 sluttede og Dr. Hannibal Lecter er nu på flugt i Europa. Han har sin psykiater Dr. Bedelia Du Maurier (Gillian Anderson) med sig.

Selv om han er blodtørstig ved han nok om sig selv til at holde lav profil når det er nødvendigt. Men meget tyder på, at Will Graham og Hannibals veje snart vil kryds hinanden igen.

Der kommer en del nye ansigter her i sæson 3, der i blandt seriemorderen Francis Dolarhyde / Tandfeen (Richard Armitage) og Reba McClane (Rutina Wesley), en blind kvinde som fanger Francis’ opmærksomhed.

Hannibal på Netflix

Serien er et spin-off på filmen “Ondskabens øjne” fra 1991, hvor Anthony Hopkins spiller rollen som den superintelligente litauiske psykiater med de kannibalistiske spisevaner. Filmen bygger på forfatteren Thomas Harris’ roman ‘Red Dragon’ fra 1981.

Serien fik en overvejende positiv modtagelse i hjemlandet USA, da den have premiere på den amerikanske tv-kanal NBC. TV-stationen trak dog stikket efter sæson 3.

Der er dog håb for fans af serien om en sæson 4 på et tidspunkt. Mads Mikkelsen udtalte forleden til den britiske avis, Express, at serien langt fra er afsluttet endnu og at han gerne se, at serien genoptages igen.

Hannibal sæson 3 kom på Netflix den 6. maj 2016.

Se traileren til Hannibal sæson 3

https://www.youtube.com/watch?v=JYpNz7StTEQ

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.