Kategorier
FOR BØRN

Den animerede familiefilm ‘Alpha & Omega’

Den computeranimerede film Alpha & Omega har netop haft premiere på Netflix.

Filmen handler om de to meget forskellige ulve, Kate og Humphrey, der lever i hver deres ulveflok.

Kate er en alpha ulv, som sætter disciplin, pligt og ansvar før alt. Humphrey, derimod, er en omega ulv, for hvem skæg, kammerater og løssluppenhed er vigtigst.

I ulveverdenen har alphaer og omegaer ikke noget med hinanden at gøre, alligevel krydser de to ulves spor hinanden. Som datter af den vestlige ulvefloks leder, skal Kate nemlig giftes med sønnen af den østlige ulvefloks leder – for at undgå yderligere konflikter mellem de to rivaliserende flokke.

Situationen ændrer sig dog, da skovbetjentene fanger dem begge og flyttet til et andet reservat.  bliver ægteskabet udskudt. Kate er ivrig efter at komme hjem, så de kan undgå krig med den anden ulveflok, men vejen tilbage byder på den ene udfordring efter den anden – dels med den meget anderledes Humphrey, men også med andre dyr, de møder undervejs.

Alpha & Omega er en virkelig sød film, som hele familien sagtens kan nyde. Vi er ikke helt i Disney/Pixar-klassen, men handlingen er helt ok og der er ganske underholdende sekvenser i filmen. Filmen kom aldrig i de danske biografer, men direkte på DVD i 2011. Lige nu arbejdes der på en 2’er.

Alpha & Omega kom på Netflix den 29. oktober 2014 og kan naturligvis med dansk tale.

Se traileren til Alpha & Omega (engelsk tale)

Kategorier
BREAKING FILM

Keira Knightley i ‘The Duchess’ på Netflix

Det autentiske drama, The Duchess, som havde premiere i de danske biografer i 2009, kan nu ses på Netflix.

The Duchess er historien om den unge og smukke Georgiana Spencer (Keira Knightley), der i 1770’ernes England bliver gift med den 16 år ældre Hertug af Devonshire (Ralph Fiennes).

Georgina bliver hurtig en populær skikkelse i selskabslivet, kendt for sin skønhed, berygtet for sin appetit for spil og kærlighed.

Hertugens erklærede formål med ægteskabet er at blive far til søn, der kan arve Devonshire, men da en arving af hankøn lader vente på sig, udspiller der sig en lang række af intriger mellem hertugen og hertuginden.

Hertugen gør intet for at skjule sine sidespring, men da Georgiana indleder et forhold til adelsmanden Charles finder hun ud af, at der er en verden til forskel på mænds og kvinders ret til at omgås elskere og elskerinder.

BT gav filmen 4 stjerner og Jacob Wendt Jensen skrev blandt andet: “…er flot at se på og rørte mig til sidst mere i hjertet, end jeg mærkede undervejs.”

The Duchess kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til ‘The Duchess’

 

 

Kategorier
BREAKING SERIER

4. sæson af ‘Modern Family’ på Netflix

Netflix har netop lagt 4. sæson af den populære, Emmy- og Golden Globe vindende serie, Modern Family på tjenesten i Danmark.

Vi er tilbage hos Pritchett-klanen. Jay (Ed O’Neill), som har to børn: Datteren Claire (Julie Bowen), der er husmor i en traditionel familie og gift med Phil (Ty Burrell), som hun har tre børn sammen med, og sønnen Mitchell (Jesse Tyler Ferguson), som er bøsse og gift med Cameron (Eric Stonestreet), med hvem han har adopteret den lille vietnamesiske pige, Lily.

Jay selv er gift med Gloria (Sofia Vergara), der er fra Colombia og har en teenage-søn fra et tidligere forhold.

Modern Family er en såkaldt mockumentar. Dvs den ligner en dokumentar, men er fiktion. Herhjemme kender vi genren fra serien Klovn.

Serien er skabt af Christopher Lloyd og Steven Levitan, som mest er kendt for at stå bag tv-serien Fraiser. Først afsnit af Modern Family løb over skærmen i USA i september 2009, hvor man netop nu er i gang med slutningen af den 6. sæson. Det forventes, at Modern Family vender tilbage for en 7. sæson til næste år.

BESTIL 5. SÆSON AF MODERN FAMILY PÅ DVD ALLEREDE NU! 

4. sæson af Modern Family kom på Netflix den 15. oktober 2014, hvor også de tre foregående sæsoner ligger.

Se traileren til 4. sæson af ‘Modern Family’

 

Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

To nye sæsoner af ‘Blue Bloods’ på Netflix

Så er 2. og 3. sæson af den populære politiserie Blue Bloods kommet på Netflix.

Vi er tilbage hos den irsk-amerikanske familie Reagan, der har politiblod i årene.

Faderen, Frank Reagan (Tom Selleck) er politikommissær i New York. Hans ældste søn Danny (Donnie Wahlberg) er en lokalbetjent, som altid klarer opgaverne, selv om han af og til må bøje reglerne lidt. Eneste kvinde i familien er hans datter, Erin (Bridget Moynahan) som er assistent for den offentlige anklager og Franks yngste søn, Jamie (Will Estes) har netop fået job som betjent, på trods af at han faktisk har en jurauddannelse fra Harvard.

Hver søndag samles familien til middag med Franks far, Henry (Len Cariou), der også tidligere har været politichef. Her kommer det tydeligt frem, at blod er tykkere end vand.

I anden sæson af Blue Bloods bliver Danny suspenderet, da han skyder en betjent i civil og må stå over for sin søster, Erin i retten. Franks yngste søn, Jamie får sin første politisag, der involverer gangsterfamilien Cavazerre.

SE DE NYESTE SERIER PÅ NETFLIX

Hvis du er til politiserier, så er dette serien for dig. Den er vanvittig flot, velspillet og virkelig vanedannende.

Blue Bloods startede i 2010 på den amerikanske tv-station CBS og har haft skyhøje seertal. Lige nu kører 5. sæson over skærmen i USA og meget tyder på, at serien vender tilbage til efteråret med en 6. sæson.

Sæson 2 og 3 af Blue Bloods kom på Netflix den 15. oktober 2014

Se traileren til 3. sæson af ‘Blue Bloods’

http://youtu.be/2QQCtDr4H1Y

 

Kategorier
BREAKING FILM

Hansel & Gretel: Witch Hunters på Netflix

Brødrene Grimm eventyr og hardcore action går op i en højere enhed i filmen Witch Hunters (Hansel & Gretel), som nu kan ses på Netflix.

Witch Hunters foregår i en eventyrverden, 15 år efter Hansel (Jeremy Renner) og Gretel (Gemma Arterton) dræbte heksen, som kidnappede dem i pandekagehuset.

Barndommens traume satte så dybe spor hos søskendeparret, at de som voksne er blevet dusørjægere med ekstraordinære evner og 100% dedikerede i at jage og dræbe hekse. Der er ikke den heks, Hansel og Gretel ikke kan finde, og deres metoder er skånselsløse.

Da 11 børn i byen Augsburg pludseligt forsvinder på én gang, tilkaldes den dødelige duo, men denne specifikke heks opfører sig højst utraditionelt, og inden længe er Hansel og Gretel selv de jagede.

De danske anmeldere var alt andet end begejstret, da filmen fik premiere i de danske biografer i 2012. Ekstra Bladet og Berlingske gav den 3 stjener, mens Politiken udnævnte Witch Hunters til at være ugens dårligste film. Men det er jo sjældent at publikum og anmeldere er 100% enige og på Kino.dk giver brugerne filmen karakteren 4,3 (ud af 6).

Witch Hunters kom på Netflix den 15. oktober 2014.

Se traileren til ‘Witch Hunters’

Kategorier
BREAKING FILM

Tom Hanks i ‘Da Vinci Mysteriet’ på Netflix

Ron Howards fantastiske filmatisering fra 2006 af Dan Browns bestseller Da Vinci Mysteriet (The Da Vinci Code) kan nu ses på Netflix.

I et hæsblæsende tempo følger vi symboleksperten Robert Langdon (Tom Hanks) i hælene på gerningsmændende til et mord på Louvre Museet i Paris. Her findes kurator Jacques Saunière myrdet på bestialsk vis.

Sauniéres barnebarn, kryptografen Sophie Neveu (Audrey Tautou) slutter sig til Robert Langdon i jagten på sin bedstefars morder, men tingene kompliceres yderligere, da Langdon og Neveau bliver mistænkt for at stå bag mordet. Skarpt forfulgt at politiet følger de mystiske spor igennem Frankrig og England i forsøget på, at løse mysteriet.

Opklaringen af mordet bliver startskuddet til afsløringen af en mystisk, ældgammel sekt, der beskytter en hemmelighed fra Jesu Kristi tid.

Dan Browns bog Da Vinci Mysteriet er med et salg på mere end 85 millioner eksemplarer, en af verdens bedst sælgende romaner.  Da filmen kom i biograferne i 2006 blev den af de mest seete film det år.

Da Vinci Mysteriet kom på Netflix den 15. oktober 2014. På Netflix ligger den dog under den originale titel ‘The Da Vinci Code’. Du kan se Da Vinci Mysteriet på Netflix her.

Se traileren til Da Vinci Mysteriet

http://youtu.be/_84ZpENpeWs

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Gysereserien ‘Bates Motel’ på Netflix

Første sæson af den amerikanske gyserserie Bates Motel fra 2013 er nu kommet på Netflix.

Bates Motel er en moderne fortolkning af den verdensberømte Alfred Hitchcock-gyser, Psycho fra 1960. Selve handlingen i serien foregår før Marion Crane ankommer til det berømte motel i filmen.

Efter sin mands død køber Norma Bates (Vera Farmiga) et motel i udkanten af ​​den idylliske kystby White Pine Bay, for at få en frisk start. Men Norma og hendes søn Norman (Freddie Highmore) opdager hurtigt, at den lille by ikke er helt, som den ser ud på overfladen.

De ​​lokale er ikke så hurtige til at lukke dem indenfor og dele deres hemmeligheder. Men Bates-familien lader sig ikke blive skubbet rundt med, og de vil gøre hvad som helst for at overleve – og for at beskytte deres egne hemmeligheder.

Bates Motel er ikke en genindspilning af Psycho, men forstår at blande de samme ingredienser fra filmen og resultatet er en medrivende gyser uden splat, men som virkelig fungerer.

Hvis Bates Motel er noget for dig, så kan du roligt glæde dig til de kommende sæsoner. Anden sæson blev sendt i foråret på amerikansk tv og allerede nu er der indgået aftale om at producere endnu sæson af serien.

Første sæson af Bates Motel kom på Netflix den 1. oktober 2014.

Se traileren til ‘Bates Motel’

 

Kategorier
BREAKING SERIER

3. sæson af ‘Homeland’ endelig på Netflix

Så er 3. sæson af den amerikanske tv-serie Homeland endelig kommet på den danske Netflix.

Homeland handler om CIA-agent Carrie Mathison (Claire Danes), som mistænker marinesoldaten Nicholas Brody (Damian Lewis) for at arbejde sammen med Al Qaeda og endda at planlægge et angreb på USA.

3. sæson begynder hvor anden sæson sluttede. Vi ser eftervirkningerne af et terrorangreb begået af Abu Nazirs folk, men som Carrie og Brody får skylden for.

Glæd dig til 12 nye afsnit af den Emmy-vindende tv-serie.

Den amerikanske præsident Barack Obama har udtalt, at Homeland er hans favorit tv-serie og at han altid køber de nye sæsoner på DVD, så snart de udkommer.

SE LISTEN OVER DE 15 BEDSTE SERIER PÅ NETFLIX

I USA er tv-kanalen Showtime lige nu i gang med den 4. sæson af Homeland. Det er uvist hvor mange sæsoner, serien kommer til at indeholde.

3. sæson af Homeland kom på Netflix den 27. september 2014.

Er du endnu ikke kommet med på Homeland-bølgen? Så glæd dig over at de to første sæsoner også ligger på Netflix. Dette er en serie, som er skabt til binge-watching!

Se traileren til 3. sæson af ‘Homeland’

Kategorier
BREAKING SERIER USA

Se ‘Criminal Minds’ på Netflix USA

De første seks sæsoner af den populære amerikanske serie Criminal Minds ligger nu på Netflix USA.

I Criminal Minds følger vi et team af såkaldte  Profilers fra FBI’s profilanalyse-enhed (BAU) i Quantico, Virginia.

Lederne af dette team er specialagenterne Jason Gideon (Mandy Patinkin) og Aaron Hotchner (Thomas Gibson), som er eksperter i at fremstille psykologiske profiler på nogle af de mest notoriske forbrydere.

Hvert medlem på holdet har hver deres speciale. Der er Elle Greenaway (Lola Glaudini), som har en baggrund i sexforbrydelser, og Derek Morgan (Shemar Moore), som fokuserer på tvangsmæssige forbrydelser og specialagent Dr. Spencer Reid (Matthew Gray Gubler), det kloge, men socialt dårligt fungerende geni og Jennifer “JJ” Jareau (A.J. Cook), som er nybegynderen.

Følg FBIs bedste profileringshold, mens de bruger deres unikke evner til at spore verdens farligste dræbere. For medlemmerne i Behavior Analysis Unit er den største udfordring at komme ind i hovedet på morderen, men denne eliteenhed ved at de altid kan stole på profilen – og hinanden.

SÅDAN KOMMER DU TIL AT SE NETFLIX USA – GRATIS  

Criminal Minds adskiller sig fra mange andre krimi-dramaserier, primært fordi den fokuserer mere på den kriminelle frem for på selve forbrydelsen.

Serien fik premiere i USA den 22. september 2005, hvor den 10. sæson begynder den 1. oktober 2014.

Sæson 1 – 6 af Criminal Minds kom på Netflix USA den 15. september 2014.

Se traileren til ‘Criminal Minds’

http://youtu.be/Ha2NA89depo

 

Kategorier
BREAKING FILM

Den 7x Oscar-vindende ‘Gravity’ på Netflix

Glæd dig til at se storfilmen Gravity, som netop er kommet på Netflix. Både anmeldere og publikum overgav sig totalt, da filmen havde premiere i efteråret 2013.

I thrilleren Gravity er Dr. Ryan Stone (Sandra Bullock) er en dygtig medicinsk ingeniør på sin første rummission. Med i rumskibet er den rutinerede astronaut Matt Kowalsky (George Clooney), som har kommandoen over den sidste flyvning, inden han skal pensioneres. Men på den tilsyneladende ufarlige rumvandring rammer katastrofen, da skibet bliver ødelagt og de to befinder sig pludseligt helt alene.

Kontakten til Jorden bliver afbrudt, og snart går det op for dem, at de ikke er tøjret til andet end hinanden. For hver indånding svinder den smule ilt, der er tilbage – og frygt udvikler sig til panik. Nu må de vægtløse bevæge sig i retning af andre rumstationer med den snert af håb, deres sammenhold kan give.

De danske anmeldere gav filmen flotte anmeldelser og både Ekstra Bladet, BT, Berlingske Tidende og CinemaZone var ikke i tvivl: De gav Gravity topkarakter med 6 stjerner.

SE LISTEN OVER DE NYESTE FILM PÅ NETFLIX

Filmen vandt ikke færre end syv Oscars ved uddelingen i 2014.

Gravity kom på Netflix den 5. september 2014.

Se traileren til Gravity