Kategorier
BREAKING FILM

Inherent Vice med Joaquin Phoenix

Den amerikanske krimi-komedie Inherent Vice fra 2014 med Joaquin Phoenix kan nu ses på Netflix.

I Inherent Vice er Larry ‘Doc’ Sportello (Joaquin Phoenix) en uduelig, hashrygende privatdetektiv, der kører omkring i 1970’ernes Los Angeles i sin jagt på nemme penge, fri kærlighed og afslappede, gode stunder.

En dag bliver han kontaktet af sin ekskæreste Shasta (Katherine Waterston). Den sexede unge kvinde overtaler Doc til at kigge nærmere på en mulig kidnapning af hendes elsker, ejendomsmogulen Michael Wolfman (Eric Roberts), men inden længe er det Shasta selv, der er forsvundet fra jordens overflade.

Doc påtager sig nu sin mest forvirrende sag nogensinde og dykke ned i L.A.’s syrede underverden fuld af letpåklædte kvinder, nazister, spioner og lyssky tandlæger. Alt imens gør den aggressive og konservative politimand, Bigfoot Chester (Josh Brolin), livet sværere for Doc, der i bund og grund blot ønsker at nyde 70ernes fede groove.

Inherent Vice på Netflix

Filmen er instrueret af Paul Thomas Anderson, der tidligere har instrueret bl.a. Boogie Nights, Magnolia og There Will Be Blood.

De danske anmeldere var særdeles begejstrede for filmen og BT gav filmen 5 stjerner: “Det er ikke en film, der vil falde i alles smag, men er man modtagelig for oplevelsen, venter en rus. Jeg har allerede lyst til at se den igen.”

Inherent Vice kom på Netflix den 30. december 2015.

Se traileren til Inherent Vice

Kategorier
FILM

Cake med Jennifer Aniston på Netflix

Det Golden Globe-nominerede drama Cake fra 2014 med Jennifer Aniston i hovedrollen, kan nu ses på Netflix.

En bilulykke har efterladt Claire Simmons (Jennifer Aniston) med kroniske smerter og ar på krop og sjæl. Hun er blevet en bitter kvinde, som overfuser alle – selv i hendes støttegruppe er hun upopulær.

Den eneste, der kan holde Claire ud, er hushjælpen, der troligt henter smertestillende piller i Mexico og vender det blinde øje til Claires moralske forfald.

Da et medlem af støttegruppen, den unge mor Nina (Anna Kendrick) begår selvmord overvejer Claire at følge samme spor, men opsøger i stedet enkemanden (Sam Worthington) og parrets lille søn. Pludselig opstår et nært venskab.

Jennifer Aniston giver sit livs præstation i en meget krævende rolle, der af flere kritikere blev udråbt som Oscar-værdig. Cake er instrueret af filminstruktøren Daniel Barnz.

Cake kom på Netflix den 1. december 2015.

Se traileren til Cake

 

Kategorier
BREAKING FILM

Gyseren Oculus på Netflix

Den amerikanske gyser Oculus fra 2014 kan nu ses på Netflix.

For 10 år siden ramte en tragedie familien Russell, hvilket for altid ændrede tilværelsen for de to teenagesøskende Tim og Kaylie, da Tim blev dømt for at have myrdet deres forældre.

Tim er nu i 20’erne og er lige kommet ud af varetægtsfængslet og ønsker blot at komme videre i sit liv, men Kaylie er overbevist om, at deres forældres dødsfald skyldtes noget helt andet – en ondsinde dæmon, som ifølge hendes teori gemmer sig inde i et spejl i deres barndomshjem.

Kaylie er fast besluttet på at bevise Tims uskyld og opsporer spejlet for blot at finde ud af, at tidligere ejere har været udsat for lignende dødsfald igennem det sidste århundrede. Da de nu har fået det mystiske væsen igen, opdager Tim og Kaylie snart, at deres virkelighedsbillede bliver smadret af grusomme hallucinationer og indser, for sent, at deres barndoms mareridt starter forfra.

Oculus kom ikke i de danske biografer. Filmen vandt i 2015 en Empire Award i kategorien ‘Best Horror movie’.

Oculus kom på Netflix Danmark den 25. november 2015.

Se trailere til Oculus

https://youtu.be/2EK05ljAlk8

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

Chaos on the Bridge – Star Trek dokumentar

Den canadiske skuespiller legende, William Shatner giver med dokumentarfilmen Chaos on the Bridge fra 2014 et fascinerende indblik i, hvordan en af verdens mest populære sci-fi serier blev til.

Chaos on the Bridge handler om en af de få science fiction-serier, der har bestået testen og fortsat holder: Star Trek: The Next Generation. På trods af at det er 30 år siden den første episode blev vist på TV, er det for Star Trek-fans stadig favoritten, men det var lige før serien aldrig nogensinde var blevet lavet.

Det fremgår af Chaos on the Bridge, hvor William Shatner – der selv spillede Captain James T. Kirk. – fortæller historien om, hvordan en af de mest succesfulde science fiction var tæt på at ryge i vasken inden den overhovedet var kommet i produktion. William Shatner taler med bagmændene bag serien og tegner et fantastisk billede af det kaos, der herskede, da tv-stationen CBS i 1986 besluttede at Star Trek skulle genopstå på TV.

Chaos on the Bridge kom på Netflix den 12. november 2015.

Se traileren til  Chaos on the Bridge

 

Kategorier
BREAKING FILM

Horrible Bosses 2 på Netflix

Den amerikanske komedie, Horrible Bosses 2 (De Satans Chefer 2) fra 2014 kan nu ses på Netflix.

De tre venner, Nick (Jason Bateman), Kurt (Jason Sudeikis) og Dale (Charlie Day) har fået mere end nok af at være underlagt en arbejdsgiver og beslutter sig derfor for selv at tage chefhatten på og starte deres egen virksomhed. Den får navnet Nickerdale og firmaets eneste produkt er Dales opfindelse ‘The Shower Buddy’, der skal gøre livet lettere for menneskeheden, ved at blande vand og sæbe til de badende.

De tre chefer kommer dog i dybe problemer, da investoren Bert Hanson (Christopher Waltz), dropper en kæmpe ordre, hvilket trækker tæppet væk under dem.

Udspillet, desperate og uden nogen juridiske rettigheder brygger de tre fyre en skør plan sammen, der går ud på at kidnappe investorens voksne søn Rex (Chris Pine) og kræve løsepenge, så de kan genvinde kontrollen over deres firma. Planen involverer også deres tidligere chefer,  Julia (Jennifer Aniston) og Dale Harken (Kevin Spacey), samt den snedige Jones (Jamie Foxx).

Horrible Bosses 2 på Netflix

De fleste danske anmeldere var enige om, at Horrible Bosses 2 er bedre end den populære etter. BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “Den er nærmest chokerende vellykket. ‘De satans chefer 2’ er ikke for børn. Men den er godt nok sjov.” 

Horrible Bosses 2 (De Satans Chefer 2) kom på Netflix den 28. oktober 2015.

Se traileren til Horrible Bosses 2

 

Kategorier
FILM

Stranded In Paradise

Den romantiske amerikanske TV-film, Stranded In Paradise fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

Tess Nelson (Vanessa Marcil) er en fattet og selvbevidst personalechef, som stræber efter en velfortjent forfremmelse. Men da hendes chef meddeler hende, at hun i stedet bliver afskediget, bliver Tess rasende og bekymret over at skulle skuffe sin fordringsfulde mor, Mona.

Hun er fast besluttet på at udnytte en forretningsrejse til en personalekongres i Puerto Rico til at score et nyt job, men bliver modløs, da rejsen bliver en fiasko fra starten, og en orkan under opsejling gør det umuligt at flyve hjem.

Efter at være stødt ind i en flot medrejsende, Carter (James Denton), indser Tess, at der er andre muligheder end at sidde bag skrivebordet. Med hjælp fra en frygtløs og venlig lokal person, Stella (Gladys Rodríguez), søger Carter og Tess tilflugt, og Tess indser, at det at tage en uventet risiko kunne gøre hende mere lykkelig, end hun nogensinde havde drømt om.

Stranded In Paradise på Netflix

Stranded In Paradise er produceret til den amerikanske TV-kabel kanal, Hallmark Channel og har ikke været vist i de danske biografer.

Stranded In Paradise kom på Netflix den 1. oktober 2015.

Se traileren til Stranded In Paradise

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

The Judge med Robert Downey Jr og Robert Duvall

Familiedramaet The Judge (Dommeren) fra 2014 med to af nutidens største mandelige skuespillere, er nu på Netflix.

Storbyadvokaten Hank Palmer (Robert Downey Jr.) vender tilbage til sit barndomshjem, da hans mor skal begraves. Efter begravelsen vil han drage tilbage til storbyen, men hans far, byens dommer (Robert Duvall), er under mistanke for mord. På trods af, at der iskold luft i mellem de to beslutter Hank Palmer sig for at blive  i fødebyen Carlinville og blive sin fars forsvarer.

Palmer går i gang med at lede efter sandheden, og hen ad vejen får han igen kontakt med den familie, som han forlod mange år tidligere.

The Judge (Dommeren) på Netflix

Berlingske Tidende gav The Judge (Dommeren) 5 stjerner og skrev: “Alene at se 83-årige Robert Duvall i en af de største roller længe er en fornøjelse, men det er Robert Downey Jr., der stjæler billedet.”

The Judge (Dommeren) kom på Netflix den 15. september 2015.

Se traileren til The Judge (Dommeren)

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Captain America: The Winter Soldier på Netflix

Marvels superhelte-film Captain America: The Winter Soldier fra 2014 kan nu ses på Netflix.

Steve Rogers, måske bedre kendt som Captain America (Chris Evans), der har været frosset ned siden Anden Verdenskrig, lever et stille og roligt liv i Washington DC, hvor han forsøger at tilpasse sig den moderne verden.

Men da en S.H.I.E.L.D. kollega bliver angrebet bliver Steve involveret i et spind af intriger, der truer med at udsætte verden for fare. Han forener sine kræfter med Black Widow og kæmper for at eksponere dem stadig større sammensværgelse mens snigmordere er i hælene på ham.

Sammensværgelsen afsløres og Captain America og Black Widow (Scarlett Johansson) må bede Falcon (Anthony Mackie) om hjælp, men de findet snart ud af, at de er oppe mod en helt uventet fjende – The Winter Soldier (Sebastian Stan).  Glæd dig også til at se store Hollywood-stjerner som Samuel L. Jackson og Robert Redford.

Captain America: The Winter Soldier på Netflix

Captain America: The Winter Soldier var nomineret til en Oscar i 2014 for bedste effekter.

BT’s anmelder Henning Høeg gav filmen 5 stjerner og skrev:  “…drønspændende action med både hjerne, hjerte og stil.” 

Captain America: The Winter Soldier kom på Netflix den 15. september 2015.

Se traileren til Captain America: The Winter Soldier

 

 

 

Kategorier
FILM NYHEDER

RoboCop fra 2014 på Netflix

RoboCop fra 2014 med den tårnhøje svensker Joel Kinnaman i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Året er 2028, og det multinationale selskab OmniCorp er førende inden for udvikling af robotteknologi. Deres droner er blevet brugt af militæret i flere år – og det betød milliarder til OmniCorp bundlinje.

Da Alex Murphy, (Joel Kinnaman) – en kærlig mand, far og god betjent gør sit bedste for at dæmme op for kriminalitet og korruption i Detroit – bliver kritisk såret mens han udfører sit job, ser OmniCorps snedige direktør (Michael Keaton) sin chance for at konstruere en hybrid politibetjent, halvt menneske, halvt robot.

OmniCorp forestiller sig en RoboCop i hver by og endnu flere milliarder til deres aktionærer, men en ting ser de ud til at have glemt – en vigtig ting: der er stadig et menneske inde i maskinen der forfølger retfærdighed.

RoboCop på Netflix

Det er den bratilianske instruktør, José Padilla, der står bag dette re-make af Paul Verhoevens RoboCop-film fra 1987. Teknologisk er der sket meget siden den gang og det der var vild fremtid for 27 år siden, er ikke længere helt så utænkelig her i 2014.

 

Berlingskes anmelder Kristian Lindberg gav filmen 4 stjerner og skrev “Handlingen drukner stedvist i lidt for langtrukne actionsekvenser, men historien behandles med den respekt, den fortjener, og klemmer spændingsmæssigt til som stålnæve.” 

RoboCop kom på Netflix den 12. september 2015.

Se traileren til RoboCop

Kategorier
BREAKING FILM

The Raid: Retaliation på Netflix

Den indonesisk actionfilm The Raid: Retaliation fra 2014, der er blevet udråbt til en af de bedste actionfilm nogensinde, er nu på Netflix

Efter at have kæmpet sig vej ud af en bygning fyldt med gangstere troede betjenten Rama (Iko Uwais) at hans problemer var overstået en gang for alle, og at han kunne genoptage sit normalt liv.

Men han kunne ikke have tage mere fejl… Ramas modstandere i den skæbnesvangre bygning var intet mere end små fisk, der svømmer i en dam med meget større fisk – større end han nogensinde havde troet muligt.

Og hans triumf over disse små fisk, har tiltrukket sig opmærksomhed fra rovdyr længere oppe i fødekæden. Da hans familie er i fare, har Rama kun ét valg for at beskytte sin lille søn og kone: Han må gå undercover for at infiltrere den kriminelle underverden og kæmpe sig vej op i hierarkiet af konkurrerende kræfter, indtil det fører ham til de korrupte politikere og politibetjente, der trækker i trådene.

The Raid: Retaliation på Netflix

Det er igen instruktøren Gareth Evans, der står bag The Raid 2: Retaliation, som overgår den fantastiske første film fra 2011, The Raid: Redemption og har begejstret anmeldere og publikum med kampscener i verdensklasse. Desværre kom ingen af filmene op i de danske biografer.

CinemaZone gav The Raid: Retaliation 5 stjerner og skrev: “The Raid: Retaliation er en helt igennem fremragende actionfilm, der holder pusten oppe i samtlige 150 minutter.”

The Guardians anmelder Peter Bradshaw gav filmen topkarakter og skrev filmen som “en kranieknusende voldelig, ubønhørligt intens og ganske enkelt fænomenal kampsportsfilm”

The Raid: Retaliation kom på Netflix den 1. september 2015.

Se traileren til The Raid: Retaliation

https://youtu.be/Lpb6JHqlXhA