Kategorier
BREAKING NYHEDER SERIER

Sons of Anarchy sæson 7 på Netflix

Så er syvende og sidste sæson af den populære biker-serie, Sons of Anarchy (SoA) på Netflix.

Nu begynder det for alvor at spidse til for den Jax Teller (Charlie Hunnam) og resten af de fredløse bikere i SAMCRO her i den sidste sæson.

OBS: Resten af artiklen indeholder afslørende oplysninger om de foregående sæsoner, så har du ikke set slutningen på Sons of Anarchy sæson 6, så bør du ikke læse mere, men i stedet få set serien på Netflix 🙂

I kølvandet på Taras død, kommer Jax ud af fængslet og hævn bliver hans topprioritet. Han leder derfor de fredløse bikere i SAMCRO ud på et hævntogt, der får gaderne til at flyde med blod.

Mens Jax forsøger at finde frem til stikkeren,  der solgte ham til V-Lin (Walter Wong) vælger Wendy (Drea de Matteo) at forlade behandlingshjemmet hvorved hun opdager at Juice (Theo Rossi) gemmer fra SAMCRO i hendes lejlighed. Samtidig forlader Juice byen med Gemma (Katey Sagal) og opdager hendes sande intentioner.

SÅDAN SER DU NETFLIX USA I DANMARK

Der er mange løse ender der skal knyttes og en masse hævn der skal udføres. Spændingen er nærmest til at smage på i denne desværre sidste sæson af den prisbelønnede serie, der har taget verden med storm. Sons of Anarchy får karakteren 8,7 ud af 10 på Imdb, hvilket gør den til en af de populæreste serier på siden.

Sons of Anarchy på Netflix

Syvende sæson af Sons of Anarchy blev sendt på den amerikanske kabel-tv kanal FX i efteråret 2014 og det det 90-minutter lange premiere afsnit fik ikke færre end 6,2 millioner seere.

På den danske Netflix ligger alle sæsoner af Sons of Anarchy.

Sons of Anarchy sæson 7 kom på Netflix 1. november 2015.

Se traileren til Sons of Anarchy sæson 7

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Farvel Til Mafiaen med Robert De Niro og Michelle Pfeiffer

Den amerikanske action-komedien Farvel Til Mafiaen (The Family) fra 2013 kan nu streames på Netflix.

Farvel til Mafiaen handler om familien Manzoni hvis overhoved, Giovanni (Robert De Niro) er en tidligere mafiaboss, der har skiftet den voldelige fortid i mafiaen ud og nu lever et liv under CIA’s beskyttelse.

Som en del af vidnebeskyttelsesprogrammet bliver familien udstyret med et nyt efternavn, Blake og sendt til Normandiet i Frankrig, hvor de skal bo som helt almindelige mennesker.

Tilværelsen som almindelige borgere er dog ikke let for Giovanni – nu Fred Blake og hans kone Maggie (Michelle Pfeiffer), og både forældre og børnenes tilbøjelighed til voldelige løsninger er latent tilstede under den præsentable men kunstige overflade, der konstant er ved at krakelere. Da gamle regnskaber fra fortiden skal gøres op, bliver det ikke ligefrem lettere at fremstå som en helt almindelig kernefamilie i en fransk landsby.

Bag Farvel The Mafiaen står Martin Scorsese og den franske instruktør Luc Besson. Filmen er baseret på en roman af Tonino Benacquista.

Farvel Til Mafiaen på Netflix

BT gav filmen 3 stjerner og skrev “….selvom ‘Oscar’ ikke ligefrem står og banker på døren, føler man sig godt underholdt.” 

Farvel Til Mafiaen (The Family) kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til Farvel Til Mafiaen (The Family)

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Den anmelderroste Before Midnight på Netflix

Den 3. film i Before-trilogien, Before Midnight fra 2013 er nu på Netflix Danmark.

18 år efter det første møde er Celine (Julie Delpy) og Jesse (Ethan Hawke) blevet gift og har fået børn. De har tilbragt sommerferien i Grækenland, men står nu ved en korsvej i deres tilværelse.

Filmen begynder i en lufthavn i Grækenland, hvor Jesse er ved at sætte sin teenagesøn, Hank, på flyet hjem til USA. Hank bor sammen med Jesses ekskone i Chicago. Udenfor venter Celine på Jesse i bilen sammen med deres døtre. Sammen har de holdt en lang sommerferie og her den sidste dag og aften er det tid til refleksion over deres tilværelse. over hvad der er sket i de 18 år, siden de mødtes første gang, og over hvad fremtiden skal bringe.

Before Midnight er Richard Linklaters opfølger til Before Sunrise og Before Sunset. Det er en film der berører de elementer af et parforhold som ethvert voksent menneske vil kunne genkende elementer fra. I 1995 vandt Jesse og Celine vores hjerter ved deres første møde i Wien og i 2004 blev magien genskabt i Paris. Nu er historien om Celine og Jesse blevet til en trilogi, hvor der atter er gået ni år.

Stjerner til Before Midnight

Before Midnight fik topkaraktere fra de fleste anmeldere. BT, Politiken og Berlingske gav filmen 6 stjerner og BT skrev: “Sjældent, hvis nogensinde, har vi mødt en kærlighed på film, der virker så ægte, så hel og så værd at dele. […] alle filmelskere bør nyde dette knivskarpe, krystalliserede kærlighedsdrama”

Before Midnight kom på Netflix den 1. november 2015

Se traileren til Before Midnight

https://youtu.be/djbyv1AV588

 

Kategorier
BREAKING FILM

Big Bad Wolves (Blodig Weekend) på Netflix

Den israelske thriller Big Bad Wolves (Blodig Weekend) fra 2013, kan nu ses på Netflix Danmark.

Et brutalt mord på en ung pige fører tre personer sammen: Faderen til det seneste offer, der nu er ude efter hævn – koste hvad det vil, en politimand, der går langt ud over lovens grænser i jagten på at få opklaret mordet, og den hovedmistænkte i mordene – en religionslærer, der blev anholdt og sat fri igen på grund af en politifejl.

Aharon Keshales’ Navot Papushados opfølgning til Rabies undersøger en grufuldhed, de fleste ikke ønsker at forestille sig: Hvad ville du gøre, hvis nogen gjorde skade på den, du elskede højest?

Big Bad Wolves på Netflix

Blodig Weekend – Big Bad Wolves er en knusende hævnthriller, der kombinerer den rå spænding med et voldsomt drama. I hovedrollen ses den prisvindende israelske skuespiller Lior Ashkenazi, som giver en voksende intensitet og chokerende afsløringer. Quentin Tarantino kaldte filmen for sin yndlingsfilm i 2013.

Big Bad Wolves (Blodig Weekend) kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til Big Bad Wolves (Blodig Weekend)

Se hvad instruktøren og skuespillerne siger om filmen

 

Kategorier
BREAKING DOKUMENTAR

The Thread – når internettet tager magten

Den amerikanske dokumentarfilm The Thread fra 2015 er nu på Netflix.

The Thread handler om det nyhedskaos, der opstod i kølvandet af terrorbomberne ved Boston maraton i 2013. Filmen viser hvordan de sociale medier både hindrede og hjalp myndighederne med at finde frem til gerningsmanden og stiller spørgsmålet: Hvad kommer internettets amatørskribenter til at betyde for journalistikken?

Efter terrorbombningen af Boston maraton i 2013 begyndte brugere af især twitter og reddit at agere amatørdetektiver og hektisk arbejde på at identificere de skyldige. Den efterfølgende undersøgelse førte til en sand heksejagt, hvor ingen havde ansvar for at verificere oplysningerne, og flere uskyldige blev anklaget for forbrydelsen.

Det er instruktøren Greg Barker, der står bag denne spændende dokumentarfilm og han mener, at denne ulykkelige hændelse har ændret journalistikkens grundlag for altid.

The Thread på Netflix

The Thread kom på Netflix den 1. november 2015.

Se traileren til The Thread

Kategorier
DOKUMENTAR

How to Make Money Selling Drugs

Den amerikanske dokumentarfilm How To Make Money Selling Drugs fra 2012, kan nu ses på Netflix.

How To Make Money Selling Drugs lægger bestemt ikke fingrene imellem, når den viser, hvad der skal til for at producere, sælge og tjene penge på ulovlige stoffer i USA – og hvilke konsekvenser det har. Via en provokerende ramme gennemgår filmen stadierne fra de nederste i hierarkiet: pusherne på gaden, der kæmper for at forsørge sin familie til toppen af kransekagen, narkobaronerne, der tjener millioner af dollars på ingen tid.

Filmen viser også den anden side af narkosalget, nemlig dem, der prøver at fjerne narkoen fra gaderne. Vi ser narkobetjenten, der er opsat på at foretage flest mulige anholdelser og vi møder politikeren, der er sikret genvalg, så længe han foretager flere stramninger på stof-området. Filmen afslører et bundråddent system, hvis indsats på området blot synes at forværre situationen.

How To Make Money Selling Drugs på Netflix

Den kritikerroste How To Make Money Selling Drugs er en satirisk, provokerende og chokerende indsigt i nutidens narkohandel i USA.

På filmanmeldelses siden Rotten Tomatos har hele 91 % af publikum sagt, at de synes godt om filmen, hvilket giver den en score på 4,5 (ud af 5 mulige)

How To Make Money Selling Drugs kom på Netflix den 30. oktober 2015

Se traileren til How To Make Money Selling Drugs

 

 

Kategorier
FILM

Manson Family Vacation på Netflix

Den amerikanske komedie Manson Family Vacation fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Nick Morgan (Jay Duplass) har det hele: En kærlig familie, et lækkert hjem og er selv en succesful advokat i Los Angeles. Lige modsat er det gået hans bror, Conrad (Linas Phillips) der er lidt af en hjemløs. En dag dukker Conrad pludselig op i Los Angeles for at besøge Nick, med et eneste ønske: Han vil besøge alle de steder i byen hvor den berygtede seriemorder Charles Manson og hans følgere The Manson Family satte sine spor i 60’erne og 70’ernes Californien.

Nick beslutter sig for at tage med sin bror og de to brødre ender på et road-trip, der bliver et kig ind i morderen Charles Mansons verden.

Charles Manson er i dag 80 år og sidder fortsat fængslet på livsstid. Han har fået 12 afslag på benådning.

Crowdfunding bag Manson Family Vacation

Filmen er blevet til ved hjælp af såkaldt crowdfunding igennem Kickstarter. Her lykkedes det Jay Duplass at rejse 40.000 dollars til projektet. Filmen fik premiere den 6. oktober for alle, der havde støttet filmen økonomisk, mens resten Netflix fik verdenspremiere på filmen tre uger senere.

Manson Family Vacation kom på Netflix den 27. oktober 2015

Se traileren til Manson Family Vacation

Kategorier
FILM

Seven Pounds med Will Smith på Netflix

Det amerikanske drama, Seven Pounds (Syv Liv på dansk) fra 2008 kan nu ses på Netflix.

Seven Pounds (Syv Liv) handler om en ansat i skattevæsenet ved navn Ben Thomas (Will Smith), der plages af skyld og søger efter en måde til at rette op på fortidens forseelser.

Han beslutter sig for at hjælpe syv fremmede mennesker liv. De syv har kun det tilfælles, at de hver især har nået et punkt i deres liv, hvor de har desperat brug for hjælp. Ben har omhyggeligt udvalgt hver eneste af dem til sin plan, og da han først begynder på sin plan, er der intet der kan stoppe ham.

Tror han, for da han forelsker sig i en af de syv udvalgte, bliver han nødt til at beslutte, om han skal afsløre sin hemmelighed, selvom det betyder, at han må opgive sine planer.

Seven Pounds (Syv Liv) på Netflix

De danske anmeldere var ikke speciel begejstrede for filmen, da den kom i biografen. Berlingske var mest positiv og gav filmen 3 stjerner: “…velmenende, og sine steder rørende, men i sin alt for lange længde har for lidt at byde på.”

Seven Pounds (Syv Liv) kom på Netflix den 24. oktober 2015.

Se traileren til Seven Pounds (Syv Liv)

 

Kategorier
FILM

The Legend of Hercules

Den episke fortælling The Legend of Hercules fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.

The Legend of Hercules handler om den mytiske græske helt Hercules (Kellan Lutz), der er søn af Zeus og halv gud og halv mand, samt velsignet med ekstraordinær styrke.

Herkules forrådes og landsforvises af sin stedfader, kongen (Scott Adkins), på grund af en forbudt kærlighed. Han finder lidt efter lidt ud af sin sande oprindelse og lærer at udnytte sin styrke som halvgud. Gennem sindsoprivende kampe, herunder gladiatorkampe, påbegynder Herkules en legendarisk odyssé for at styrte kongen og genoprette freden i landet.

The Legend of Hercules kom ikke i de danske biografer. 

The Legend of Hercules kom på Netflix den 24. oktober 2015.

Se traileren til The Legend of Hercules

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

Hemlock Grove sæson 3 på Netflix

Så kom Hemlock Grove sæson 3 på Netflix og der er lagt op til noget af en afslutning på den populære gyserserie.

I Hemlock Grove sæson 3 er vi tilbage i den lille søvnige by, Hemlock Grove i Pennsylvania, hvor ondskaben gemmer sig lige for øjnene af dig og hemmeligheder er hverdagskost. En del af hemmelighederne kan dog føres til  overklassefamilien Godfrey, der er anført af moderen Olivia (Famke Janssen) og hendes svoger og elsker Norman (Dougray Scott), samt hendes to børn, den datteren Shelley (Madeleine Martin) og sønnen Roman (Bill Skarsgård).

Familien Godfrey er fortsat ikke meget for Peters venskab med sigøjneren Peter (Landon Liboiron). De to unge mænd står sammen overfor nye, farlige og uforudsete forhindringer – og selvom ingen af dem er glad for det, må de for en stund glemme deres menneskelige kvaliteter og lukker den indre dæmon ud.

Sidste sæson af Hemlock Grove

Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix
Billede fra Hemlock Grove sæson 3. Kilde: Netflix

Hemlock Grove sæson 3 bliver den sidste sæson i serien og ifølge producer Eli Roth vil man gerne give fans af serien en flot finale, der bliver endnu mørkere end vi har set tidligere.

Politiken har tidligere givet serien 4 stjener og skrevet, at “’Hemlock Grove’ er et topprodukt inden for gruppen af lignende (vampyr)serier.”

Hemlock Grove på Netflix

Hvis du endnu ikke er begyndt på serien kan du sagtens nå at få det hele med. De to første sæsoner ligger nemlig også på streamingtjenesten.

Hemlock Grove sæson 3 kom på Netflix den 23. oktober 2015.

Se traileren til Hemlock Grove sæson 3