Kategorier
BREAKING FILM

Freeman og Jet Li i ‘Danny The Dog’

Actionbraget Danny The Dog (Unleashed) med Jet Li kan nu streames på Netflix Danmark.

Danny The Dog handler om Danny (Jet Li), der er slave og har været det hele sit liv. Han har aldrig modtaget uddannelse og hans mester, Bart (Bob Hoskins) opdraget ham som en hund og trænet ham til at være en dræbermaskine, der både fungerer som livvagt og deltager i ulovlige gladiatorkampe, som Bart tjener gode penge på.

Da Bart en dag er væk flygter Danny. Under flugten møder han den gamle, blinde pianist, Sam (Morgan Freemann), der ved hjælp af musik lærer Danny om den verden han ikke kender og det at være et menneske.

Danny The Dog udkom i 2005, men kom aldrig i de danske biografer. Den blev i stedet sendt direkte på DVD, hvilket plejer at betyde, at det er film man skal gå langt uden om. Det vil dog være synd i dette tilfælde for filmen er ganske seværdig. Der er masser af action og en ganske god historie.

Danny The Dog – eller Unleashed som den hedder nogle steder – kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Danny The Dog’

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Underholdning for hele familien i ‘Monsters University’

Pixar’s animationsfilm, Monsters University fra 2013 kan nu ses på Netflix.

Det populære figurere Mike Wazowski og James P. Sullivan fra Monsters Inc er uadskillelige venner, meeeen sådan har det ikke altid været. Da de først mødte hinanden, kunne de ikke udstå hinanden.

Monsters University handler om monsteret Mike Wazowski, der hele livet har drømt om at blive en “skræmmer”, og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University.

Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet “Sulley”. Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.

Monsters University er faktisk en såkaldt prequel og fortæller historien om hvad der sker inden Monsters Inc fra 2001, hvor Mike og Sully arbejder for et firma, der omdanner skræmte børns skrig til elektricitet i byen Monstropolis. Forgængeren blev en stor kommerciel succes og indspillede hele 562,8 mio. dollars på verdensplan

monsters_university_mikePå Netflix ligger Monsters University med både dansk og engelsk tale. Selvom de danske stemmer gør det formidabelt, så er det værd at bemærke, at det blandt andre er Billy Crystal og John Goodman, der ligger stemme til i originalversionen.

CinemaZone.dk gav filmen 4 stjerner da den kom i de danske biografer i 2013 og skrev “Pixar svigter ikke og Monsters University er endnu en sympatisk film i deres lange kæde af velmenende animationsfilm. Ikke en af deres bedste, men deres middelgode er stadig langt bedre end de fleste andre animerede eventyr.”

Monsters University kom på Netflix den 20. december 2014.

Se traileren til ‘Monsters University’

Kategorier
FOR BØRN

‘En Som Hodder’ på Netflix

Filmatiseringen af Bjarne Reuters bog En Som Hodder fra 2003 kan nu streames på Netflix.

En Som Hodder handler om den ni årige Hodder, der lige er startet i tredje klasse. Hans mor er død og hans far hænger plakater op om natten. Hodder har ikke rigtig nogen venner og i klassen synes de, han er lidt mærkelig. Med sin fantasi holder Hodder modet oppe.

En aften får han besøg af en fe, som beder ham frelse hele verden. Det er ikke lige en opgave for Hodder og han vælger at begynde med at redde den lillebitte ø Guambilua ud for Afrikas kyst.

Hodder går straks i gang med at samle en ekspedition og spørger de to sejeste drenge Filip og Alex, om de vil med. De siger ja, men kun for at tage fusen på Hodder og han flygter nu ind i sin egen verden. Da Hodder er ved at miste forbindelsen til virkeligheden, opdager Filip, at de to har mere til fælles, end han troede.

Berlingske gav En Som Hodder 5 stjerner og skrev “Det er så sjældent, man får mulighed for at sige det, så lad mig straks konstatere, at filmen er bedre end bogen.”

En Som Hodder kom på Netflix den 20. december 2014.

 

 

 

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

2. sæson af Ægte Mennesker (Äkta Människor) på Netflix

2. sæson af den prisvindende svenske sci-fi serie Ægte Mennesker (Äkta Människor) er nu på Netflix.

Det er den svenske tv-kanal SVT – i øvrigt i samarbejde med Danmarks Radio – der står bag dette fremtids drama, der er skrevet af Lars Lundström.

Ægte Mennesker foregår i et parallel univers, hvor forskere har udviklet robotter, der til forveksling ligner mennesker – de såkaldte hubotter. Robotterne fungerer som selskab, sexpartnere og arbejdskraft for os mennesker. For nogle mennesker erstatter de ligefrem kontakten med rigtige mennesker, da det ikke er muligt med det blotte øje, at se forskel på menneske og robot.

Her i anden sæson er vi et halv år efter sæson 1, hvor flere af de frie hubotter vækkes igen og genoptager kontakten med menneskeheden.

Ægte Mennesker (Äkta Människor) på Netflix

Ægte Mennesker (Äkta Människor) har vundet prisen som Bedste TV-serie ved PRIX Italia i 2013, ligesom Lars Lundström vandt prisen som bedste manuskriptforfatter ved Seoul Drama Awards 2013. Serien er solgt til mere end 50 lande, ligesom et amerikansk selskab allerede har købt rettighederne til en amerikansk udgave af serien.

Dette er en virkelig spændende og tankevækkende dramaserie, som bestemt er et kig værd.

2. sæson af Ægte Mennesker (Äkta Människor) kom på Netflix den 19. december 2014, hvor også 1. sæson ligger.

Se traileren til 2. sæson af Ægte Mennesker

 

Kategorier
BREAKING FILM

‘Kill the Irishman’ nu på Netflix

Den fantastisk spændende amerikanske mafiafilm, Kill the Irishman fra 2011 er nu på Netflix.

Kill the Irishman fortæller den sandfærdige historie om Danny Greene (Ray Stevenson), der er en frygtløs, stolt og ondskabsfuld amerikanske forbryder med irske rødder.

Den tidligere fagforeningsmand tager kampen op mod den italienske mafia i den amerikanske by, Cleveland, hvilket får helvede til at bryde ud. I den efterfølgende bandekrig detoneres mere 30 bomber i byen og utallige mafiamedlemmer slås ned.

Dannys kamp betød af den italienske mafia gik i opløsning. Ikke bare i Cleveland, men også i Milwaukee, Kansas City og Los Angeles samt flere andre byer overalt i USA. Kampen gav ham status som ‘Manden mafiaen ikke kunne dræbe’

Kill the Irishman er en fantastisk spændende og velspillet film, som desværre ikke har fået specielt meget opmærksomhed i Danmark, hvilket er synd.

SE ALLE DE NYE NETFLIX FILM

Kill the Irishman kom på Netflix den 15. december 2014.

Se traileren til ‘Kill the Irishman’

Kategorier
NETFLIX SERIER SERIER

2. sæson af sci-fi serien Continuum på Netflix

Fans af den canadiske sci-fi serie Continuum kan godt glæde sig. 2. sæson er netop kommet på Netflix Danmark.

Continuum handler om agenten Kiera Cameron (Rachel Nichols), der i år 2077 ved et uheld sendes tilbage til 2012, da Liber8 – en gruppe terrorister – flygter tilbage i tiden for at undgå en dødstraf.

Fanget i denne mere primitive fortid begynder Kiera at infiltrere den lokale politiafdeling i et forsøg på at opspore terroristerne.

I 2077 ser verden nemlig noget anderledes ud end vi kender den i dag. Verden regeres ikke længere af lande, men af megafirmaer, som opretholder orden ved at overvåge jorden befolkning. Der er dog folk, som tager kampen op mod kapitalismen og de ser sig selv om frihedskæmpere og ikke terrorister. Agtent Cameron vil dog gøre hvad hun kan for at forhindre, at terroristerne (eller er de i virkeligheden frihedskæmpere) ændre på fortiden.

SE ANDRE SERIER NYHEDER PÅ NETFLIX

I anden sæson kommer Kiera sig efter et mordforsøg. Hun forsøger at genskabe kontakten til Alec, som har dog har ændret sig.

Continuum på Netflix

Der er indtil videre lavet tre sæsoner af Continuum og meget tyder på at fjerde sæson, der kommer i 2015 også bliver den sidste.

2. sæson af Continuum kom på Netflix den 12. december 2014.

Se traileren til 2. sæson af Continuum

Kategorier
BREAKING FILM

Johnny Depp i ‘The Lone Ranger’ på Netflix

Disney filmen The Lone Ranger fra 2013 med Johnny Depp i hovedrollen, kan us ses på Netflix Danmark.

The Lone Ranger fortæller historien om den unge Texas Ranger, John Reid (Armie Hammer), der sammen med sin bror og flere revolvermænd jagter den berygtede Butch Cavendish. De falder i et bagholdsangreb og alle – undtagen Reid – dør. Han reddes af den besynderlige indianske Comanche åndekriger Tonto (Johnny Depp) på hans mystiske hvide hest Silver.

Mødet med Tonto får Reid til at ændre sig. Han bliver til The Lone Ranger ved at maskere sig bag en stort maske og det umage par slår sig sammen. Sammen begynder de at rydde op i det vilde vesten og skabe en form for retfærdighed.

The Lone Ranger er en superhelt i USA på linje med Zorro og Supermand. Han startede som en del af et hørespil i amerikansk radio og siden blev der lavet flere bøger og en TV-serie om ham.

BT gav filmen 4 stjerner, da den kom i de danske biografer i 2013. Deres anmelder Henning Høeg skrev : “Selv computereffekterne er elegant brugt til at understøtte stunts, eksploderende broer og koreograferede slåskampe, så de bliver store og vilde nok til et moderne publikum uden at underminere det klassiske westernunivers”

The Lone Ranger kom på Netflix den 12. december 2014.

Se traileren til ‘The Lone Ranger’

 

Kategorier
BREAKING FILM USA

‘Anchorman 2: The Legend Continues’ på Netflix USA

Filmen Anchorman 2: The Legend Continues (Fortsat Flimmer på Skærmen, dansk titel) kan nu streames på Netflix USA.

Anchorman 2: The Legend Continues fortsætter lige præcis der hvor etteren sluttede.

Den legendariske og kontroversielle nyhedsvært, Ron Burgundy må erkende, at storhedstiden fra 70’ernes San Diego er slut. Ron mister sit job til sin kone Veronica og en tidligere kollega.

Redningen kommer i New York hvor GNN – verdens første 24-timers nyhedskanal, skal bruge nye værter og de ansætter Ron. Endnu en gang samler han sit gamle Channel 4 News Team med Champ, Brick og Brian.

Anchorman-2-The-Legend-Continues-filmfotoFilmen er den længe ventede fortsættelse til Anchorman: The Legend of Ron Burgundy fra 2004. En film der efterhånden har opnået kultstatus.

SÅDAN KAN DU SE NETFLIX USA

Anchorman 2: The Legend Continues delte det danske anmelserkorps da den udkom i Danmark i 2013.

BT gav filmen 1 stjerne og skrev: “Med et ambitionsniveau på linje med den gennemsnitlige skosål er det lykkes nogle af verdens bedste komikere at lave én af årtiets værste film.” mens Filmmagasinet Ekko i den anden ende gav filmen 5 stjerner og skrev: “Hvis film nummer to ikke er helt så sjov som nummer ét, er den til gengæld mere yderliggående i sine ekstremer, den er både mørkere og mere desperat, lysere og mere poetisk.”

Anchorman 2: The Legend Continues kom på Netflix USA den 9. december 2014

Se traileren til ‘Anchorman 2: The Legend Continues’

Kategorier
BREAKING NETFLIX SERIER SERIER

Seriepremiere: Welcome To Sweden på Netflix

Den svenske komedieserie fra svensk TV4 Welcome To Sweden kan nu ses på Netflix i Danmark.

I serien forelsker den amerikanske revisor, Bruce (Greg Poehler) sig i den svenske pige Emma (Josephine Bornebusch). Bruce beslutter sig for at hive teltpælene op i USA og flytte til Sverige for at være sammen med sin kæreste. Det sker selvsagt ikke uden forviklinger og Bruce har mere end svært ved at leve i en helt anden kultur end han er vant til i USA.

Welcome To Sweden er skabt af Greg Poehler og er faktisk baseret på hans eget liv. Han har også giftet sig med en svensk kvinde og bor store dele af året i Sverige. I øvrigt i lighed med den amerikanske skuespiller Will Ferrell, som gæsteoptræder i serien.

Welcome To Sweden blev i efteråret solgt til den amerikanske tv-kanal NBC. I Sverige er man allerede ved at gøre klar til at indspille 2. sæson af serien.

Welcome To Sweden kom på Netflix Danmark den 1. december 2014.

Se traileren til ‘Welcome To Sweden’

Kategorier
BREAKING FOR BØRN

Pas på! Peter Pedal har nu indtaget Netflix!

Så er vores alle sammens yndlingsabe, Peter Pedal (Curious George) kommet på Netflix.

Ikke færre end 70 dobbelt afsnit  med Peter Pedal og ‘Manden med den gule hat’ ligger nu på Netflix.

Familiens yngste vil helt sikkert glæde sig til at følge Peter Pedal gå på opdagelse, men som altid fører hans nysgerrighed til en masse problemer – og sjov – for ham selv og hans menneskeven.

Verdens mest drillesyge abe er ude af junglen, ude i byen og ude på nye eventyr! Peter Pedal er spækket med sjov, spænding og dejlige eventyr.

Alle afsnit kan ses med dansk tale eller på originale sproget med danske undertekster, men husk at søge efter Curious George på Netflix, da en søgning efter Peter Pedal ikke giver nogle resultater.

De 4 sæsoner af Peter Pedal (Curious George) kom på Netflix den 5. december 2014.