For fans af nogle af de populære serier bød starten på april på tiltrængte opdateringer på den danske Netflix.
I alt blev der tilføjet mere end 25 nye film, serier og dokumentarfilm på Netflix ved indgangen af april. Dermed er der udsigt til fantastisk underholding for alle i påskedagene.
BLIV VEN MED OS PÅ FACEBOOK OG FÅ MERE UD AF NETFLIX
Flixnyt bringer her en oversigt over hvilke serier, der er blevet opdateret på Netflix i den første uge af april 2014:
Homeland
Mest efterspurgt er helt sikkert 2. sæson af Homeland, der kom på Netflix Danmark den 6. april. Serien om den tidligere FBI-agent Carrie og den tidligere marinesoldat Brody, er blandt de mest populære serier på Netflix. Den er som skabt til binge-watching!
Sherlock
Også 2. sæson af den fantastiske BBC-serie ‘Sherlock‘ kom på Netflix. I dette opdaterede bud på Arthur Conan Doyles elskede mysterier snuser den excentriske detektiv rundt i gaderne i nutidens London på jagt efter spor. Dette er nok den bedste serien om Sherlock Holmes nogensinde! Klart en ‘must see’ serie.
Luther
Og mens vi er ved de britiske serier fra BBC, så kom to nye sæsoner af politiserien ‘Luther – Strømer på kanten’ på Netflix. Serien handler om hårdkogte politimand John Luther ( Idris Elba), som prøver at bevare herredømmet over sit privatliv og samtidig håndtere de psykologiske faktorer, der ligger bag ved de forbrydelser, han opklarer. Med tilføjelsen af de to nye afsnit er serien komplet på Netflix, da der desværre ikke kommer en 4. sæson.
Dexter
Fans af ‘Dexter‘ kan glæde sig over 7. sæson af serien kom på Netflix. Dette er historien om Dexter, der om dagen er godmodig blodstænksanalytiker for politiet i Miami, men om natten er seriemorder, der går målrettet efter andre mordere. Her i 7. sæson skulle vi finde ud af, hvilken dyb hemmelighed Dexter gemmer på. Dette er i øvrigt serien, som har inspireret virkelige mordere!
Supernatural
Også horror-serien ‘Supernatural‘ fik tilføjet den 7. sæson. I ‘Supernatural‘ følger vi brødrene Dean og Sam, der rejser USA rundt i deres sorte Chevrolet Impala fra 1967 for at efterforske paranormal aktivitet og bekæmpe dæmoner, spøgelser og monstre. Brøderne går i deres faders fodspor – en far som forsvandt sporløst. Selve hovedhistorien er forlængst slut, men serien fortsætter.
Dr. Who
Og minsandten om ikke også den britiske serie ‘Dr. Who‘ fik tilføjet en 7. sæson. Og hvis du tror at Dr. Who er en kikset serie, sendt i weekenden i 80’erne, så tro om igen. Efter at have været væk i mere end 10 år er denne episke science fiction-serie vendt tilbage med et helt nyt udseende. Her i 7. sæson når Doctor Whos rumeventyr i TARDIS et klimaks, da han genforenes med Amy og Rory, som overvejer at begynde et “normalt” liv sammen.
Drop Dead Diva
Komedieserien ‘Drop Dead Diva‘ fik tilføjet de sidste to sæsoner og dermed ligge samtlige fire sæsoner af serien nu på Netflix. Serien handler om den tynde og overfladiske Deb Dobkins, som lærer noget om empati og intelligens, efter hun bliver genfødt som en overvægtig, men kvik advokat. Kunne du lide serien ‘Ally McBeal’, så vil du helt sikkert elske denne serie.
Crossing Lines
Den tysk-franske krimiserie ‘Crossing Lines‘ kom endelig på Netflix i Danmark. Dette spændende samarbejde, som har engelsk tale, har store navne som Donald Sutherland og William Fichtner i hovedrollerne. De to arbejder i en specialenhed, som efterforsker seriekriminalitet på tværs af Europas grænser for at opspore forbrydere og bringe dem for en domstol. Et globalt FBI er blevet skabt. Det er folkene bag ‘Criminal Minds’, som står bag denne spændende serie.
Primeval
Her i april fik den britiske tv-serie Primeval tilføjet 1. og 2. sæson på Netflix. Dermed er der altså mulighed for, at starte helt fra begyndelsen og ikke som tidligere begynde ved 3. sæson. Serien handler om et hold excentriske videnskabelige og militære eksperter, som skal undersøge anomalierne, som forbinder nutidens England med fortiden.
House of Cards-triologi
Nej, det er ikke 3. sæson af den populære House of Cards med Kevin Spacey i hovedrollen, men derimod den originale britiske ‘House of Cards’, som den amerikanske serie er baseret løst på. I den britiske serie spiller Ian Richardson hovedrollen som den kontrollerende chefindpisker, Francis Urquhart fra Tory-partiet. Han sværger hævn og systemet, da han forbigås ved en forfremmelse. Serien bygger på en roman, som den britiske politiker, Michael Dobbs, skrev om Margaret Thatchers tid som premierminister i Storbritannien. Har du set den amerikanske ‘House of Cards’, bør du næsten se denne fantastiske BBC-serie i 3 sæsoner af hver 4 afsnit.
Call the Midwife
De to første sæsoner af BBC dramaet “Call The Midwife” er nu på Netflix. Serien er baseret på den nyuddannede jordemoder Jennifer Worths erindringer fra Østlondon i 1950’erne. Det er en rørende og sand historie om en gruppe jordmødres arbejde på Nonnatus House i den østlige del af London hvor liv, glæde og sorg er en del af hverdagen.
Dawson’s Creek
Endelig bød april også på et gensyn med ‘Dawson’s Creek’. Den amerikanske dramaserie om en gruppe teenagere fra kystbyen Capeside, der er på vej ind i den forvirrende fase af livet, hvor alting forandres. De første 3 af i alt 6 sæsoner ligger nu på Netflix. Dette var serien, hvor Katie Holmes fik sit helt store gennembrud.