Kategorier
BREAKING FILM & SERIER NYHEDER

Dansk skuespiller med i 3. sæson af ‘House of Cards’

Det bliver ekstra meget at glæde sig til for vi danskere, når 3. sæson af Netflix-serien House of Cards får premiere den 27. februar.

I en netop udgivet trailer til den kommende sæson ses den danske skuespiller Lars Mikkelsen nemlig i flere klip, blandt andet et hvor han kysser Frank Underwoords kone Claire (Robin Wright).

Lars Mikkelsen selv har ikke meget at sige om sin rolle i den prisvindende serie.

– Er det ude nu? Det vidste jeg slet ikke. Jeg ved slet ikke, hvad jeg må sige” siger han selv, men indrømmer overfor TV2, at hans rolle er en “stor” en af slagsen.

I et andet klip i traileren sidder han med et ‘stone face’ ved siden af Frank Underwood (Kevin Spacey). De to virker ikke som de bedste venner og Mikkelsen nægter at tage imod en fremstrakt hånd fra Frank Underwood.

OBS: Har du ikke set 2. sæson endnu, kan resten af artiklen indeholde spoilere!

Se traileren til 3. sæson af ‘House of Cards’

http://youtu.be/sU9QTLXYCCc

Endnu er det uvist hvad den nye sæson af House of Cards kommer til at handle om, men fra flere sider gættes der på, at 3. sæson viser begyndelsen på nedturen for Frank Underwood. Som USA’s præsiden kan han ikke komme højere op i hierarkiet og derfor må imperiet kolapse. Samtidig gættes der på, at der også kommer en udenrigspolitisk vinkel, som meget vel kunne være det anspændte forhold den vestlige verden har til Rusland i øjeblikket.

Sjovt nok har flere amerikanske blogs fremhævet lighedpunkter mellem Lars Mikkelsen og Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Endnu holder Lars Mikkelsen og resten af House of Cards-holdet kortene tæt til kroppen og vi må vente til den 27. februar med at se hvad 3. sæson af House of Cards handler om. En sæson der meget vel kan blive seriens sidste.

Kategorier
BREAKING FILM

Christian Bale i Out Of The Furnace

Out Of The Furnace som netop er kommet på Netflix, er en barsk film om familie, skæbne og retfærdighed. Med en tyk streg under BARSK!

Brødrene Russell og Rodney bor i det økonomisk trængte Pennsylvania. Russell (Christian Bale) arbejder hårdt for at hjælpe familien. Rodney (Casey Affleck) tager ofte til Irak som soldat, men når han er hjemme oparbejder han en voldsom spillegæld.

Efter et biluheld må Russell en tur i spjældet. Imens melder Rodney sig til ulovlige nævekampe for at tilbagebetale sin gæld. Kampene arrangeres af den frygtindgydende Harlan DeGroat (Woody Harrelson), områdets mest berygtede narkobaron og inden længe er Rodney havnet i klørene på en yderst voldelige og hensynsløs bande. Da Russell løslades, står han over for et nærmest umuligt valg: tage væk og vinde sin frihed eller risikere alt for at hjælpe sin bror.

Scott Cooper har instrueret Out Of The Furnace fra 2013.

SE LISTEN OVER ALLE NYE FILM PÅ NETFLIX

Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner: “Christian Bale er unægteligt en fremragende skuespiller, der kan fremmane stålbeslåede sjæle lige så godt som blødsødne fupmagere.”

Out Of The Furnace kom på Netflix den 1. januar 2015.

Se traileren til ‘Out Of The Furnace’

Kategorier
BREAKING FILM

Nicolas Cage i actionfilmen ‘Stolen’

Nicolas Cage er tilbage i actionbraget Stolen fra 2012, som nu kan ses på Netflix Danmark.

Her lykkedes det mestertyven Will Montgomery (Nicolas Cage) og hans makker Vincent (Josh Lucas) at stjæle 10 millioner dollars ved et spektakulært indbrud. Desværre går det dog galt for de to tyve og makkeren efterlader Will, som fanges af politiet. Det lykkes ham dog lige inden anholdelsen, at skille sig af med de mange penge.

Efter 10 år løslades Will og han når dårligt ud af fængslet før han havner i en umulig situation, da Vincent, som man antog for død, kidnapper Will’s datter og kræver en løsesum på de $ 10 millioner, som udbyttet beløb sig til. Will  har kun 12 timer til rådighed og er under konstant overvågning af politiet. Det bliver en nervepirrende kamp mod uret i et hæsblæsende non-stop action tempo.

Hvis du kunne lide filmen Taken med Liam Neeson, så vil du helt sikkert synes godt om Stolen, der er Nicolas Cages bedste film i mange år – hvilket dog ikke siger så meget, for der har været nogle alvorlige drop ind i mellem.

SE LISTEN OVER ALLE NYE FILM PÅ NETFLIX

Stolen er instrueret af Simon West, der også instruerede Nicolas Cage i klassikere Con Air. Filmen kom ikke i de danske biografer, men er – trods lidt huller hist og her – en ganske hæderlig action-film.

Stolen kom på Netflix den 7. januar 2015.

Se traileren til ‘Stolen’

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Anmelderroste ‘A Prairie Home Companion’ på Netflix

Den anmelderroste og stjernespækkede film A Prairie Home Companion fra 2006 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler den sidste udsendelse af det legendariske radioshow A Prairie Home Companion, der består af en sjov blanding af countrymusik, komik og reklamer. Radioværten er Garrison Keillor (Garrison Keillor), som i mere end 30 år har sendt programmet én gang om ugen direkte fra The Fitzgerald Theater i St. Paul, Minnesota. Men nu er det snart slut. Radiostationen er solgt og studiet skal laves om til parkeringshus.

Glæd dig til et spændende indblik i programmet bag kulisserne med en perlerække af store stjerner: Meryl Streep, Lindsay Lohan og Lily Tomlin, som de syngende country søstre, Woody Harrelson og John C. Reilly som komikerne Dusty & Lefty , Virginia Madsen er en mystisk kvinde og Tommy Lee Jones er manden, der svinger øksen over programmet.

A Prairie Home Companion er den legendariske instruktør Robert Altmans sidste film. Han døde umiddelbart efter færdiggørelsen af denne film. Garrison Keillor har selv skrevet manuskriptet på baggrund af sit populære radioshow – som i øvrigt fortsat kan høres på flere amerikanske radiostationer.

Jyllands-Posten gav filmen 6 stjerner: “Jeg elsker allerede den film, og kun bornerte stivstikkere og dødbidere vil ikke gøre det. Den er en af de sjældne oplevelser, som gør en filmanmelders liv til det eneste, der er værd at leve!”

A Prairie Home Companion kom på Netflix den 7. januar 2015.

Se traileren til ‘A Prairie Home Companion’

 

Kategorier
FILM

Horrorgyseren ‘The Caller’ på Netflix

Det er bestemt ikke for sarte sjæle at gå i krig med horror-gyseren The Caller, som nu er på Netflix Danmark.

Mary Kee (Rachelle Lefevre) er lige flyttet fra sin voldelige mand og hun drømmer om fred og ro – men får præcis det modsatte. Snart begynder hendes liv at forvandle sig til et langt mareridt, da hun modtager uhyggelige opkald fra den ondskabsfulde kvinde Rose (Lorna Raver) på alle tider af døgnet. Og det bliver kun værre, da kvinden afslører, at hun ringer fra fortiden.

Mary Kee gør alt hvad hun kan for at slippe for den fremmede kvinde, men det gør kun hendes onde ånd endnu mere opsat på at straffe Mary Kee på den mest udspekulerede og skræmmende måde.

Den engelske gyser fra 2011 kom ikke i de de danske biografer, men er alligevel en super spændende psykologisk gyser.

The Caller kom på Netflix den 7. januar 2015.

Se traileren til ‘The Caller’

Kategorier
FILM

50 Cent i filmen ‘All Things Fall Apart’ på Netflix

Den amerikanske rapper 50 Cent spiller hovedrollen i filmen All Things Fall Apart, der nu er på Netflix.

Det lovende fodboldtalent Deon (50 cent), der med udsigt til en stor karriere i den professionelle liga bliver slået tilbage til start: Efter en kamp kollapser Deon og han får konstateret kræft. Han nægter dog at opgive drømmen om en karriere i NFL og nu begynder Deons hårdeste kamp nogensinde. Denne gang er det ikke et konkurrerende fodboldhold, men den dræbende sygdom, han kæmper mod.

Filmen hed oprindelig Things Fall Apart, men da det også er titlen på en af de bedst sælgende bøger i Afrika, Chinua Achebe’s novelle fra 1958, måtte filmens titel ændres til All Things Fall Apart.

Det er rapperen 50 Cent (Curtis Jackson), der både spiller hovedrollen og står bag filmen der handler om hans barndomsven, som døde af kræft i en ung alder. 50 Cent tabte sig 25 kg for at komme til at spille rollen som Deon.

All Things Fall Apart kom på Netflix den 7. januar 2015

Se traileren til ‘All Things Fall Apart’

Kategorier
FILM

Actionbraget ‘Maximum Conviction’ med Steven Seagal

Den amerikansk actionthriller Maximum Conviction fra 2012 er nu på Netflix Danmark.

Den tidligere Black Ops-soldat, Tom Steele (Steven Seagal) og hans partner, våbeneksperten Manning (Steve Austin) arbejder for statens hemmelige sikkerhedstjeneste. De får til opgave at overvåge transporten af to mystiske, kvindelige fanger til et tophemmeligt militærfængsel.

Det hele eksploderer i et inferno da en elitestyrke af lejesoldater angriber fængslet i deres søgen efter de nyankomne fanger. Da kvindernes sande identitet bliver afsløret, indser Steele at han er fanget i noget, der er meget større end han nogensinde kunne forestille sig.

Maximum Conviction kom ikke i de danske biografer, men røg direkte ud på DVD, hvilket er fuldt forståelig. Er du stor Steven Seagal-fan eller skal have slået 90 minutter ihjel, så er filmen vel ok – ellers find noget bedre på Netflix.

Maximum Conviction kom på Netflix den 7. januar 2015.

Se traileren til ‘Maximum Conviction’

Kategorier
FILM

Romantiske komedie ‘The Truth About Love’

Den romantiske komedie med Jennifer Love Hewitt, The Truth About Love fra 2004 er nu på Netflix Danmark.

Filmen handler om Alice (Jennier Love Hewitt), der til Valentins dag får et anonymt Valentines kort, som hun tror er fra hendes mand Sam (Jimi Mistry). Hun svarer derfor med endnu et nyt anonymt kort til ham.

Herefter begynder tingene at gå i hårdknude, da kortet til Alice viser sig, at være fra hendes mands bedste ven, der har været hemmelig forelsket i Alice længe. Samtidig tror Alices mand tilsyneladende, at hans anonyme kort er fra en elskerinde.

En sød film, som dog aldrig bliver helt god. CinemaOnline gav filmen 1 stjerne og skrev “Sandheden om ”The Truth about Love” er, at det er en ualmindelig uinspirerende kedelig og elendig spillet romantisk komedie”

The Truth About Love kom på Netflix den 7. januar 2015.

Se traileren til ‘The Truth About Love’

Kategorier
FILM

Den amerikanske science fiction ‘Apollo 18’ på Netflix

Science fiction-gyseren Apollo 18 fra 2011 om en mørklagt månelanding, kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler om Apollo 18 – en mission til månen i 1974, som NASA benægter eksistensen af.

Ifølge de amerikanske rumfartsmyndigheder er den senest bemandede rumrejse til månen Apollo 17, hvorefter måneprogrammet med nedlagt. Vedvarende rygter har dog længe hævdet, at en tophemmelig Apollo 18-ekspedition blev sendt af sted. Beviserne har dog aldrig kunne vises – før nu.

De forsvundne og meget omdiskuterede Apollo 18-optagelser kan nu ses i denne kontroversielle film, der har pustet liv i konspirationteorierne og måske giver svare på, hvor mennesker ikke er vendt tilbage til månen.

Det er bestemt ikke en film, der vil gå over i filmhistorien som noget enestående. Heller ikke selvom filmen prøver, at få optagelserne til at se meget ægte ud.

Apollo 18 kom på Netflix Danmark den 7. januar 2015.

Se traileren til ‘Apollo 18’

 

 

 

Kategorier
BREAKING FOR BØRN NYHEDER

Familiefilmen: ‘The Pirates! Band of Misfits’ (Piraterne!)

Den underholdende og flotte familiefilm The Pirates! Band of Misfits (Piraterne! på dansk) er nu på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i 1837, hvor vi følger den håbløse Piratkaptajnen fra Blood Island (Ja, det er hans navn), som drømmer om at være frygtet på de syv verdenshave. Han er dog ikke som pirater er flest, for han har hjertet på det rette sted og er flink over for sin besætning.

Piratkaptajnen vil i stedet vinde konkurrencen som Årets Pirat ved at slå sine værste rivaler, Black Bellamy og Nådesløse Liz.  Kapløbet bringer kaptajnen og hans brogede besætning vidt omkring: fra eksotiske sydhavsøer til Londons tågede gyder. Undervejs møder de blandt andet en ung og ulykkelig forelsket Charles Darwin og selveste den onde dronning Victoria!

Det er Aardmann Animations, der har lavet The Pirates! Band of Misfits som en stop-motion animation med modellervoks figurer, hvilket er intet mindre end imponerende flot.

I original versionen er det blandt andre Hugh Grant og Selma Hayek, som ligger stemmer til figurene, mens det i den danske udgave er Gordon Kennedy, Lasse Rimmer, Kirsten Lehfeldt, Jens Andersen og Mia Lyhne.

Berlingskes anmelder Louise Kidde Sauntved gav filmen 4 stjerner og skrev “Filmen er ganske enkelt fabelagtig veloplagt, fyldt med fjol og finurlige ideer. Vittighederne står på det nærmeste i kø, både de platte, de letkøbte, de barnlige, de indforståede, de sofistikerede, dem der falder til jorden med et klask og dem, der virkelig får grinet frem.”

The Pirates! Band of Misfits (Piraterne!) kom på Netflix den 1. januar 2015. På Netflix ligger den både på original sproget og på dansk. Se filmen HER

Se traileren til ‘The Pirates! Band of Misfits’