Kategorier
BREAKING FILM

Cyrus på Netflix

Den amerikanske komedie fra 2010, Cyrus kan nu ses på Netflix Danmark.

Johns (John C. Reilly) liv er lidt i et dødvande, men hans ex-kone, Jamie (Catherine Keener) – der her syv år senere stadig er han bedste ben – lokker ham med til en fest, hvor han falder pladask for Molly (Marissa Tomei).

Forholdet blomstrer, men Molly er ikke meget for at invitere John med hjem og til sin rædsel opdager han, at der er en anden mand i Mollys liv, nemlig hendes hjemmeboende, 21-årige søn, Cyrus (Jonah Hill). Sønnen har ikke tænkt sig sådan uden videre at lukke en anden mand ind i deres tilværelse og jalousien blomstrer.

Filmen er instureret af Jay Duplass og Mark Duplass.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “Sær, sød og sentimental.”

Cyrus kom på Netflix den 14. september 2016.

Se traileren til Cyrus

 

Kategorier
BREAKING FILM NYHEDER

Anmelderroste ‘A Prairie Home Companion’ på Netflix

Den anmelderroste og stjernespækkede film A Prairie Home Companion fra 2006 kan nu ses på Netflix Danmark.

Filmen handler den sidste udsendelse af det legendariske radioshow A Prairie Home Companion, der består af en sjov blanding af countrymusik, komik og reklamer. Radioværten er Garrison Keillor (Garrison Keillor), som i mere end 30 år har sendt programmet én gang om ugen direkte fra The Fitzgerald Theater i St. Paul, Minnesota. Men nu er det snart slut. Radiostationen er solgt og studiet skal laves om til parkeringshus.

Glæd dig til et spændende indblik i programmet bag kulisserne med en perlerække af store stjerner: Meryl Streep, Lindsay Lohan og Lily Tomlin, som de syngende country søstre, Woody Harrelson og John C. Reilly som komikerne Dusty & Lefty , Virginia Madsen er en mystisk kvinde og Tommy Lee Jones er manden, der svinger øksen over programmet.

A Prairie Home Companion er den legendariske instruktør Robert Altmans sidste film. Han døde umiddelbart efter færdiggørelsen af denne film. Garrison Keillor har selv skrevet manuskriptet på baggrund af sit populære radioshow – som i øvrigt fortsat kan høres på flere amerikanske radiostationer.

Jyllands-Posten gav filmen 6 stjerner: “Jeg elsker allerede den film, og kun bornerte stivstikkere og dødbidere vil ikke gøre det. Den er en af de sjældne oplevelser, som gør en filmanmelders liv til det eneste, der er værd at leve!”

A Prairie Home Companion kom på Netflix den 7. januar 2015.

Se traileren til ‘A Prairie Home Companion’