Den populære animationsserie Zack & Quack, kendt fra Nickelodeon, kan nu ses på Netflix Danmark.
Zack & Quack handler om den eventyrlystne dreng Zack og hans bedste ven Quack, der er en impulsiv og nysgerig and.
De bor i den mest fantastiske pop-up bog nogensinde! Det er et sted fuldt af overraskelser og hvergang man bladrer sker der spændende og uventede ting. Så snart de træder ud i haven, starter eventyret. Nye, spændende verdener og fantastiske rejser folder sig ud for øjnene af dem.
Hvert afsnit består af to små historier på hver 10 minutter. Hele første sæson består af 26 afsnit på hver 21 minutter – og på Netflix kan du naturligvis vælge, at figurene skal tale dansk!
Hele første sæson af Zack & Quack kom på Netflix den 31. januar 2015.
Netflix genopliver den amerikanske tv-serier VeggieTales, der er rettet mod familiens yngste og første sæson kan nu ses på Netflix.
I VeggieTales In The House kommer vi med Tomaten Bob, Agurken Larry og alle deres grønsags-venner ud på spændende eventyr i deres forunderlige hus.
En sjov serie til småbørnsfamilier, der fletter historier fra biblen og de kristne budskaber ind i hvert episode på en sjov og spændende måde.
VeggieTales er meget populært i USA, hvor der siden 1993 er lavet små film, som er sendt direkte på video og dvd. Siden er serien kommet på TV og nu har Netflix besluttet at samarbejde med DreamWorks om at sende serien ud til hele verden i nye computer -nimerede afsnit.
VeggieTales In The House kom på Netflix Danmark den 26. november 2014 med dansk tale på alle figurene. Opdateret den 1. februar 2015: Der er nu 10 afsnit á 23 minutter på Netflix
Se traileren til ‘VeggieTales In The House’ (Engelsk version)
Den animerede My Little Pony-film Equestria Girls: Rainbow Rocks fra 2014 kan nu ses på Netflix Danmark.
De seks ponyvenner fra My Little Pony: Twilight Sparkle, Rainbow Dash, Applejack, Pinkie Pie, Rarity og Fluttershy er blevet til piger, der elsker musik og glade dage.
De har fundet sammen i bandet Rainbooms med Twilight Sparkle som forsanger. Hun arbejder hårdt på, at få alle til at rocke i samme takt.
Da sangkonkurrencen ‘The Mane Event’ skal afholdes på Canteriot High School går pigerne efter sejren, men de får kamp til stregen for Adagio Dazzle og hendes band, The Dazzlings har meldt sin ankomst.
På Netflix ligger My Little Pony Equestria Girls: Rainbow Rocks både med dansk tale og på original sproget.
My Little Pony Equestria Girls: Rainbow Rocks kom på Netflix den 1. februar 2015.
Se traileren til ‘My Little Pony Equestria Girls: Rainbow Rocks’ (Engelsk)
Den fantastiske og sandfærdige historie om de tre mænd, der i slutningen af 90’erne laver verdens første rigtige pornohjemmeside, kan nu ses i filmen Middel Men på Netflix Danmark.
Jack Harris (Luke Wilson) er en forretningsmand, der har skabt sig det perfekte liv, hvor han løser andre menneskers problemer. En dag møder han Wayne (Giovanni Ribisi) og Buck (James Caan), et par geniale, men uorganiserede fjolser, der har udtænkt en plan for, hvordan man kan bruge porno til at tjene millioner af dollars på internettet.
Da Jack træder til, går der ikke lang tid, før forretningen blomstrer, og pengene begynder at vælte ind. Omgivet af penge, gangstere og FBI narrer Jack sig selv til at tro, at han kan holde sin sti ren i den kriminelle underverden.
Middle Men er en fantastisk historie om de mænd, der fik sex ind på internettet og står som et interessant portræt af internettet barndom. Historien måske ikke 100% autentisk, men den er inspireret af filmens producer, Christopher Mallicks eget liv, der næsten er for bizar, vanvittig og farlig til at være sand.
Christopher Mallick har selv udtalt: “Selv om filmen er fiktion, så afslører den sider af mit eget liv da internettet blev skabt, hvor alt var nærmest wild-west derinde. Der var ingen regler og samtidig flere penge end vi nogensinde havde regnet med.”
Den amerikanske gyser The Uninvited fra 2009 kan nu ses på Netflix Danmark.
Da hendes mor dør, bliver Anna Rydell (Emily Browning) indlagt på en psykiatrisk afdeling. Da hun udskrives og vender tilbage til sin familie, opdager hun at faderen har giftet sig med moderens tidligere sygeplejerske Rachel.
Omstændighederne er hårde for Anna, som skal kæmpe for at blive rask igen. Nemmere bliver det ikke, da Anna opdager at stedmoderen gemmer på mørke hemmeligheder, og at huset er hjemsøgt af et spøgelse.
The Uninvited er en amerikansk version af den Sydkoreanske gyser ‘A Tale of Two Sisters’.
BT gav The Uninvited 4 stjerner og skrev: “Filmens slutning vil komme som en overraskelse for selv den mest hærdede gyserfan.”
En af Hollywoods nye stjerner, Shia LeBeouf har hovedrollen i thrilleren Eagle Eye fra 2009, som nu kan ses på Netflix Danmark.
Her følger vi Jerry (Shia LaBeouf) hvis tvillingebror er død under mystiske omstændigheder. En dag finder Jerry ud af, at hans familie er brik i en terroristgruppes dødsensfarlige planlægning af et politisk snigmord. For at rense sig selv og sin mor bliver han nødt til at infiltrere terrorcellen. Sammen med den unge kvinde Rachel bliver de han en af USA mest eftersøgte personer.
Det er Steven Spielberg, der har produceret filmen, som er ganske vellykket. Hvis du i forvejen er lidt paranoid over for Big Brother samfundet, så vil denne film helt sikkert få dig til at sidde på kanten af sofaen.
CinemaZone gav Eagle Eye 4 stjerner og skrev: “Selvom filmen er godt to timer lang, flyver actionscenerne og forfølgelsesvanviddet forbi. Vi har set det hele før, men her bliver det bare fortalt på en flottere og mere medrivende måde, end mange andre film i samme genre.”
Clint Eastwoods mesterværk om slaget ved Iwo Jima, Letters from Iwo Jima fra 2006 kan nu ses på Netflix Danmark.
Letters from Iwo Jima fortæller den hidtil ufortalte historie om de 12.000 japanske soldater, der forsvarede deres hjemland mod de indtrængende amerikanske styrker under anden verdenskrig.
Uden meget andet forsvar end ren viljestyrke og selve den vulkanske ø, Iwo Jima, forvandler general Tadamichi Kuribayashis (Ken Watanabe) og hans folks enestående taktik, der var blevet forudsagt til at blive en hurtig amerikansk sejr, til næsten 40 dages heltemodig og snarrådig kamp. Også da alt tegnede til en det uundgåelige nederlag fortsatte den japanske general og hans folk med at forsvare øen.
Deres ofre, kvaler, mod og barmhjertighed lever videre i denne spændingsmættede og gribende film, som Rolling Stone kalder “unik og uforglemmelig”.
Letters from Iwo Jima på Netflix
Letters from Iwo Jima er den anden film i Eastwoods krigsfortælling og vises slaget fra japanernes side, mens filmen Flags of our Fathers viser slaget fra amerikanernes side. Flags of our Fathers er desværre ikke på Netflix Danmark i øjeblikket.
Letters from Iwo Jima har vundet bådet en Oscar og en Golden Globe.
De danske anmeldere gav filmen både 5 og 6 stjerner, da den kom i de danske biografer i 2006:
BT (5 stjerner): “…intet mindre end fantastisk.”
Jyllands-Posten (6 stjerner): “…uden en eneste falsk tone, uden patos, uden sentimentalitet, uden kynisme, men med den værdighed som udmærker stor kunst.”
Letters from Iwo Jima kom på Netflix den 28. januar 2015.
Den amerikanske feel-good film The Bucket List, der på dansk fik titlen Nu Eller Aldrig, er netop kommet på Netflix.
To tilfældige mænd, den succesrige finansmand og milliardær Edward Cole (Jack Nicholson) og mekanikeren Carter Chambers (Morgan Freeman) ender på samme hospitalsstue. De to har ikke meget tilfælles, men en dag får de begge overbragt den triste besked, at de har kræft og derfor ikke lang tid tilbage at leve i.
De beslutter derfor, at den korte tid de har tilbage af livet skal leves fuldt ud og går straks i gang med at lave en liste ‘en buckelist’ over alle de ting de gerne vil nå at opleve, før de forlader denne verden. Da Edward har pengene, drager de to vidt forskellige mænd ud på deres livs eventyr sammen med Edwards personlige assistent (Sean Hayes).
Trods de to store stjerner, Jack Nicholson og Morgan Freeman, var de danske anmeldere ikke specielt begejstrede, da The Bucket List (Nu Eller Aldrig) kom i de danske biografer i marts 2008. De fleste gav den blot to stjerner. Politikens anmelder gav den dog 4 stjerner og skrev “Det lykkes sjældent for manuskriptet at hæve sig over replikker som »you live, you die, the wheels on the bus go around and around«.”
The Bucket List (Nu Eller Aldrig) kom på Netflix Danmark den 28. januar 2015.
Se traileren til The Bucket List (Nu Eller Aldrig)
Den amerikanske drama-komedie fra 2002 Ya-Ya Søstrenes Guddommelige Hemmeligheder kan nu streames på Netflix.
Filmen handler om et mor-datter forhold, der går helt skævt.
Det hele begynder, da den energiske dramatiker Sidda Walkers (Sandra Bullock) giver et meget åbenhjertigt interview til TIME Magazine, hvor hendes barndom og moderen får nogle hårde ord med på vejen. Det gør hendes mor, Vivi (Ellen Burstyn) så rasende, at hun slår hånden af sin datter.
Da de begge slægter hinanden på og ingen af dem ser ud til at ville gøre noget for at klinke skårene efter bruddet, må andre træde til. Det bliver en opgave for Ya-Ya Søstrene, der er et par nære gamle venner af Vivi, som beslutter sig for at anvende uortodokse metoder til at hjælpe den unge dramatiker til at læge fortidens sår og genopbygge forholdet til sin mor.
Ya-Ya Søstrenes Guddommelige Hemmeligheder er baseret på Rebecca Wells’ roman af samme navn. Filmen kom ikke i de danske biografer, men det bør bestemt ikke afskrække dig. Det er en ganske sød film, hvor især Ellen Burstyn spiller fabelagtigt.
Ya-Ya Søstrenes Guddommelige Hemmeligheder kom på Netflix den 28. januar 2015.
Se traileren til ‘Ya-Ya Søstrenes Guddommelige Hemmeligheder’
Den Oscar-vindende Charlize Theron har hovedrollen i action-science fiction-thrilleren Aeon Flux, der nu kan ses på Netflix.
400 år ude i fremtiden har sygdom udslettet det meste af jordens befolkning. De eneste overlevende er indbyggerne i den beskyttede bystat Bregna, som regeres af videnskabsfolk.
Topagenten Aeon Flux (Charlize Theron) bliver sendt på en mission: Hun skal dræbe lederen af regeringen. Hun er oprørernes bedste bud på at få omstyrtet det meget sterile og “perfekte” styre. Men under en mission, der går ud på at få ram på regeringslederen, opdager Aeon til sin overraskelse et spindelvæv af hemmeligheder, der kunne forandre verden for altid.
Filmen kom i de danske biografer i 2005, men ingen af de danske anmeldere var synderligt begejstrede over filmen. CinemaZone gav Aeon Flux 2 stjerner og skrev: “Man keder sig ikke direkte, men man er på den anden side set heller ikke synderligt underholdt…”