Det animerede sci-fi eventyr Star Wars – The Clone Wars kan nu ses på Netflix, hvor du eksklusivt kan se sæson 6, som også bliver den sidste sæson.
Klonkrigene raser og jediridderne har nok at se til med at skabe fred mellem galakserne. Anakin Skywalker og hans lærling Ahsoka Tano sendes på en farlig mission, hvor de blandt andet skal krydse klinger med Jabba The Hut og Grev Dooku. Og i frontlinien kæmper Obi-Wan Kenobi og Yoda for at holde fjendens klonhær tilbage.
Executive producer George Lucas og Lucasfilm Animation står bag dette brag af en serie for alle små Star Wars-fans.
Star Wars – The Clone Wars på Netflix
Star Wars – The Clone Wars sæson 6kom på Netflix den 2. januar 2016, hvor også de 5 første sæsoner ligger. Alle i øvrigt med dansk tale, så selv familiens yngste kan få noget ud af serien.
Se traileren til Star Wars – The Clone Wars (engelsk)
Actionbraget Need For Speed fra 2014, der bygger på det snart 20 år gamle computerspil af samme navn, kan nu ses på Netflix.
Filmen handler om Tobey Marshall (Aaron Paul), der er en yderst talentfuld og legendarisk racerkører, som lever af at bygge og køre muskelbiler. Han havner i fængslet da hans tidligere partner, Dino Brewster (Dominic Cooper) beskylder ham for et mord, han ikke har begået.
Efter to år bag tremmer er Tobey ude fængslet igen og han tilbagekøber den hurtigste bil hans værksted har bygget. Hans plan er både hævn og retfærdighed ved at slå Dino i det legendariske og ekstremt farligt løb, DeLeon-ræs.
Dette er en historie om kærlighed, forløsning, hævn og motorolie, alle hvirvlet sammen, men frem for alt; Det er en historie om vanvittige fede og meget hurtige biler!
Hvis du håber på en film i stil med Fast and Furious-filmene bliver du skuffet, men hvis du er til fantastiske biljagter er dette filmen lige noget for dig.
Var du i øvrigt klar over, at begrebet Need For Speed stammer fra filmen Top Gun tilbage fra 1986, hvor Maverick (Tom Cruise) siger: “I feel the need – the need for speed”
Need For Speed på Netflix
Instruktøren Scott Waugh er mest kendt som stuntman og det ses på filmen, hvor der ikke er lagt specielt meget vægt på dialogerne, men mere på at skabe nogle eminente bilscener.
BT gav filmen 3 stjerner og skrev: “Hvis du er actionfan og lidt ligeglad med handlingen, så er det her en lækkerbisken.”
Clint Eastwoods krigsfilm American Sniper fra 2015, der var nomineret til ikke færre end 6 Oscars, kan nu ses på Netflix.
Filmen fortæller den autentiske historie om Chris Kyles (Bradley Cooper), der uddanner sig til snigskytte og umiddelbart efter sit bryllup sendes på mission til Irak, hvor kan skal beskytte sine våbenbrødre under farlige missioner på slagmarken.
På trods af faren og den belastning, familien derhjemme udsættes for, gør Chris tjeneste i fire sindsoprivende perioder i Irak, hvor han til fulde lever op til ånden i SEAL om aldrig at efterlade nogen. Han dræber 255 personer hvilket gør ham til den mest dødbringende snigskytte i amerikansk militærhistorie.
Men da han vender tilbage hverdagen og til sin kone Taya (Sienna Miller) og børnene, finder Chris ud af, at det er krigen, han ikke kan efterlade.
American Sniper på Netflix
På trods af at Chris Kyles har været midt i voldsomme krigshandlinger døde i civil af skud affyret på en skydebane. Hans enke, Taya har været med i arbejdet med filmen om hende selv og hendes mand.
Clint Eastwoods filmatisering af den barske bestseller-biografi ‘American Sniper: The Autobiography of the Most Lethal Sniper in U.S. Military History’ blev den bedste jule-premiere film nogensinde og på blot 3 dage indtjente den mere end 90 millioner dollars.
De danske anmeldere var noget delte i deres anmeldelse af American Sniper. Mest positiv var Jyllands-Posten, der gav filmen 5 stjerner og skrev: “Eastwoods greb om instruktion og komposition er så stramt og professionelt, at filmen på intet tidspunkt føles lang.”
American Sniper kom på Netflix den 30. december 2015.
Thomas Vinterbergs anmelderroste drama, Jagten (The Hunt) fra 2012 med Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen og Susse Wold kan nu ses på Netflix.
I en lille dansk provinsby op til jul er 40-årige Lucas (Mads Mikkelsen) omsider ved at få styr på sit liv. Efter en hård skilsmisse har han fået sig en ny kæreste, et nyt arbejde og er godt i gang med at genopbygge forholdet til sin teenagesøn Marcus. Men noget går galt. Ikke meget. Bare en lille bemærkning. En tilfældig løgn, der spreder sig som en virus.
Mistroen løber løbsk, og det lille samfund befinder sig pludselig i en tilstand af kollektivt hysteri, alt i mens Lucas ene mand kæmper med alt, hvad han har for at bevare sit liv og sin værdighed. Selv hans bedste ven, Theo (Thomas bo Larsen) slår hånden af ham og Lucas isoleres mere og mere.
Jagten er en foruroligende fortælling om en uskyldig mand, der rammes af en tilfældig løgn – en moderne historie om heksejagt og om hvor skrøbeligt fællesskabet er, når først sladder og tvivl får lov at florere.
Jagten på Netflix
BT’s anmelder gav filmen topkarakter – 6 stjerner – og skrev: “Vinterberg instruerer med en kærlig hånd og en sikkerhed, der for mig at se gør ‘ Jagten’ til hans bedste film overhovedet.”
Jagten (The Hunt) kom på Netflix den 30. december 2015.
Den amerikanske krimi-komedie Inherent Vice fra 2014 med Joaquin Phoenix kan nu ses på Netflix.
I Inherent Vice er Larry ‘Doc’ Sportello (Joaquin Phoenix) en uduelig, hashrygende privatdetektiv, der kører omkring i 1970’ernes Los Angeles i sin jagt på nemme penge, fri kærlighed og afslappede, gode stunder.
En dag bliver han kontaktet af sin ekskæreste Shasta (Katherine Waterston). Den sexede unge kvinde overtaler Doc til at kigge nærmere på en mulig kidnapning af hendes elsker, ejendomsmogulen Michael Wolfman (Eric Roberts), men inden længe er det Shasta selv, der er forsvundet fra jordens overflade.
Doc påtager sig nu sin mest forvirrende sag nogensinde og dykke ned i L.A.’s syrede underverden fuld af letpåklædte kvinder, nazister, spioner og lyssky tandlæger. Alt imens gør den aggressive og konservative politimand, Bigfoot Chester (Josh Brolin), livet sværere for Doc, der i bund og grund blot ønsker at nyde 70ernes fede groove.
Inherent Vice på Netflix
Filmener instrueret af Paul Thomas Anderson, der tidligere har instrueret bl.a. Boogie Nights, Magnolia og There Will Be Blood.
De danske anmeldere var særdeles begejstrede for filmen og BT gav filmen 5 stjerner: “Det er ikke en film, der vil falde i alles smag, men er man modtagelig for oplevelsen, venter en rus. Jeg har allerede lyst til at se den igen.”
Inherent Vice kom på Netflix den 30. december 2015.
De fleste børn vil gerne holde sig vågen helt til midnat nytårsaften, så de kan hoppe ind i det nye år med familien.
Men for mange børn det være svært at holde sig vågen helt til midnat og samtidig viser en ny undersøgelse, som Netflix står bag, at mange forældre foretrækker, at børnene kommer i seng inden kl. 24 nytårsaften.
Som hjælp til både forældre og trætte børn lancerer streamingtjenesten nu “Netflix nytårsnedtælling”. Det betyder, at børn i alle aldre kan hoppe ind i det nye år med deres yndlingskarakterer, præcis når de vil, og at de voksne stadig kan holde deres egen nytårsfest.
Nytår med børnenes favoritter
Oona og Baba fra Puffin Rock, Krammebjørnene, Inspector Gadget, pigerne fra MC2 og alle DreamWorks karaktererne som Kong Julien og Mr. Peabody og Sherman vil tage børnene i hånden, tælle ned og byde det nye år velkomment.
De helt nye nedtællingsfilm til nytår for børn i alle aldre er eksklusivt tilgængelige på nytårsaften Netflix fra 31. december. Søg efter Nedtælling til nytår.
Netflix’s nytårsundersøgelse
Mens 97 % af forældre verden over tilbringer nytårsaften med familien, varierer det fra land til land, hvordan fejringen udspiller sig.
Forældre i USA, Storbritannien, Canada og Australien er enige om, at klokken 21 er det nye midnat. Næsten halvdelen af forældrene i disse lande siger, at de tæller de famøse ti sekunder til nytår allerede klokken 21 (49 %)
Forældre Down Under kan ikke vente til sengetid. En tredjedel af australske forældre (34 %) indrømmer, at de selv falder i søvn, når de har kysset børnene godnat – længe inden midnat
Italienske og franske forældre hygger sig med deres bedre halvdel, når lyset er slukket. Forældre i begge lande ser mest frem til at tilbringe tid med hinanden, når børnene er lagt i seng (hhv. 51 % og 43 %)
I Spanien og Mexico elsker forældrene en ordentlig fest. 50 % af forældrene i begge lande glæder sig til at starte voksenfesten, efter børnene er puttet
Amerikanske forældre er ikke blege for bruge tricks. 41 % af de amerikanske forældre har allerede prøvet eller planlægger at bruge en speciel nytårsnedtælling som middel til at lokke børnene tidligt i seng
Brasilianske forældre mener, at det vigtigste er familietid. Næsten to-tredjedele af de brasilianske forældre er enige om, at den største fordel ved en on-demand nedtælling er, at man kan fejre højtiden som familie (63 %)
Lige meget hvor man er, kan man når som helst starte festen ved at søge efter Nedtælling til nytår på Netflix. Og husk ikke at fortælle, at det ikke er midnat endnu …
DC Comics fantastiske sci-fi eventyr Justice League: Throne of Atlantis fra 2015 er nu på Netflix Danmark.
Mørke, mystik, legende – disse ord om Atlantis gjalder gennem historien. Et skjult kongerige der for længst er glemt på overfladen, men som står på kanten af krig. Da en militær ubåd angribes, springer Cyborg i dybet for at efterforske vraget. Den trussel han finder er alvorlig nok til at samle det nyligt oprettede Justice League. I mellemtiden, tusinde fod over havbunden, vandrer Arthur Curry hvileløst omkring. Han er en mand med mystiske kræfter og måske den eneste der kan bygge bro mellem vores verden og Atlantis.
Tag med Superman, Batman, Wonder Woman og resten af Justice League i kamp mod Orm, overjordiske våben og dårlige odds. Det er en helt ny historie fra DV universet, i hvilken menneskehedens eneste håb er Aquaman!
Aquaman står over for et svært valg, da krigere fra Atlantis planlægger at erobre overfladeverdenen og vil begynde med byerne Gotham og Metropolis.
Glæd dig til et brag af et action-eventyr, der i Netflix-versionen desværre ikke er med dansk tale, men kun danske undertekster.
Justice League: Throne of Atlantis kom på Netflix den 25. december 2015.
Se traileren til Justice League: Throne of Atlantis
Den svenske familiefilm Sune i Grækenland (The Anderssons in Greece) fra 2012 kan nu ses på Netflix.
Sune og resten af familien Andersen er tilbage!
Hvert år tilbringer Sune (William Ringström) og familien deres ferie i Myggträsk. Men dette år sker noget uventet. Sunes far Rudolf (Morgan Alling) har booket en all-inclusive-ferie til Grækenland. Hele familien ser frem til ferien, men de har også en masse spørgsmål til den kommende tur. Og hvor sjov er en familieferie lige, hvis man konstant skal være sammen med sine forældre?
Sune i Grækenland blev en kæmpe succes i hjemlandet Sverige, hvor mere end 600.000 svenskere var i biografen for at se den.
Desværre er der ikke lavet en version med dansk tale, hvilket gør det svært for familiens yngste at følge med i filmen, der er med svensk tale og danske undertekster.
Sune i Grækenland kom på Netflix den 25. december 2015.
Den søde havskildpadde Sammy, som vi kender fra Sammys Store Eventyr er tilbage i denne helt nye animationsserie Sammy & Co på Netflix.
I en undervandslandsby tæt på en tropeø passer de to unge skildpadder Sammy & Ricky, samt alle deres venner på deres hjem og tager på spændende eventyr i det store, vilde hav.
Det er ikke mange informationer, der er kommet ud om denne fransk producerede serie. Serien lægger sig dog tæt op af filmen og handlingen foregår mens Sammy er en ung havskildpadde. Mens filmen følger Sammy i 50 år – fra nyfødt til voksen – koncentrerer serien sig som Sammy som ung.
Sammy og Co på Netflix
Sammy og Co består af 26 korte afsnit på hver 13 minutter – perfekt som en godnat-serie for familiens yngste.
Første sæson af Sammy og Co kom på Netflix den 25. december 2015.
Det forhistoriske DreamWorks-komedieeventyr Croods – En nu dag gryr kan nu ses på Netflix Danmark.
Verdens første familie er tilbage, og de er sjovere end nogensinde i denne helt nye, originale familie-sitcom.
Eep, Grug, Thunk, Ugga, Sandy og Bedste tager Crood-tiden med storm og tackler vor tids problemer for første gang i historien. Skole, overnatningsfester og valgkampagner er blot nogle af de sjove moderne fænomener, som Crood-familien opdager.
Seriener baseret på filmen The Croods fra 2013 og er den del af den aftale, som Netflic har lavet med DreamWorks Animations om levering af animationsserie, som eksklusivt vises på streamingtjenesten.
Croods – En nu dag gryr på Netflix.
Første sæson af Croods – En nu dag gryr består af 13 afsnit af hver 23 minutters varighed. Alle naturligvis med dansk tale.
Croods – En nu dag gryr sæson 1 kom på Netflix den 24. december 2015.