Kategorier
BREAKING FILM

Flukt (Escape)

Den norske action- og eventyrfilm fra 2012, Flukt (Escape) kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i midten af 1300-tallets Norge. Der er ti år siden den Sorte Død ramte Europa og på kun tre år spredte sig til hele kontinentet. På de norske sletter er der langt mellem husene og lovløsheden hærger.

En fattig familie på jagt efter et bedre sted at bo bliver overfaldet af en gruppe voldelige banditter, anført af den nødesløse Dagmar (Ingrid Bolsø Berdal). Familiens ældste datter, den 19-årige Signe (Isabel Christine Andreasen) overlever som den eneste overfaldet. Hun bliver taget til fange og taget med tilbage til gruppens lejr, hvor der venter hende en grum, grum skæbne.

Heldigvis lykkes det Signe, med hjælp fra Frigg (Milla Olin) som Dagmar anser som sin datter, at stikke af fra lejren. De to piger må nu kæmpe sig igennem det iskolde, klippeklædte land, med de blodtørste banditter i hælene.

Filmen er instrueret af den norske instruktør, Roar Uthaug, der også er kendt for slasher-filmen Fritt vilt.

Filmen kom ikke op i de danske biografer, men i hjemlandet Norge gav NRK filmen 4 stjerner og skrev: “Flukt har det vi kan kalde ‘High production value’ og Roar Uthaug fortæller en spændende historie med de bedste elementer fra den flotte norske natur”

Flukt (Escape) kom på Netflix den 28. september 2016.

Se traileren til Flukt (Escape)

 

 

Kategorier
BREAKING FILM

The Big Short på Netflix

Den stjernebesatte og Oscar-nominerede komedie om finanskrisen, The Big Short fra 2015 kan nu ses på Netflix.

I 00’er­ne, da ejen­doms­mar­ke­det bul­dre­de frem, og Wall Stre­et fe­ste­de med champag­ne, var der en­kel­te out­si­de­re, der ikke tro­e­de på, at træ­er­ne kun­ne vok­se ind i him­len.

De for­søg­te at gen­nem­skue ban­ker­nes ugen­nem­sig­ti­ge pro­duk­ter og blev ryste­de over, hvor sam­men­spist de for­skel­li­ge in­sti­tu­tio­ner i fi­nans­ver­de­nen var. De spil­le­de mod ban­ker­ne, mod kre­dit­for­e­nin­ger­ne, mod mar­ke­det – mod alt, hvad Wall Stre­et stod for … og de vandt.

Med et glimt i øjet og en ener­gisk for­tæl­lestil ta­ger in­struk­tø­ren Adam McK­ay fat i et me­get kom­pli­ce­ret emne – Fi­nanskri­sen.

Christian Bale, Steve Carell, Ryan Gosling og Brad Pitt spiller hovedrollerne i ”en af årets mest spændende og underholdende film, der er instrueret af Adam McKay.

The Big Short på Netflix

The Big Short er ba­se­ret på Mi­cha­el Lewis’ bog af sam­me navn, der igen er baseret på en sand historie.

Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “Charles Randolphs intelligente manuskript fortæller historien som lige dele komedie og tragedie godt hjulpet af et stjernebesat hold, der alle spiller en vis legemsdel ud af bukserne.”

The Big Short kom på Netflix den 27. september 2016.

Se traileren til The Big Short

Kategorier
BREAKING FILM

The Yes Man med Jim Carrey

Den amerikanske komedie fra 2008, The Yes Man med Jim Carrey i hovedrollen kan nu ses på Netflix.

Carl Allen (Jim Carrey) er snublet over løsningen til, hvordan han slipper af med sin skilsmissedepression og et job, han er kørt fast i. Løsningen er det lille ord JA, der vender op og ned på hele hans tilværelse. Princippet med kurset er, at man skal sige JA! til alt.

Ja til muligheder; til oplevelser; til livet.

I starten er Carl meget skeptisk, men da en række begivenheder den første dag fører til mødet med den skønne Allison (Zooey Deschanel), er han ombord.

Det er Peyton Reed, manden der også stod bag The Break-Up, der har instrueret denne film, som viser dig hvor sjovt det kan være at sige ja. På rollelisten ses også Bradley Cooper, Fionnula Flanagan og Terence Stamp.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “…sig ja til The Yes Man hvis du vil have dig en stribe uforpligtende grin.”

The Yes Man kom på Netflix den 28. september 2016.

Se traileren til The Yes Man

Kategorier
BREAKING FILM

Pa­ra­nor­mal Acti­vi­ty 3 på Netflix

Forhistorien til de to før­ste Pa­ra­nor­mal Acti­vi­ty film, Pa­ra­nor­mal Acti­vi­ty 3 fra 2011 kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår tilbage i 1988 og mø­der de to sø­sken­de Ka­tie (Chloe Csengery) og Kri­sti (Jessica Tyler Brown / Katie Featherston), der al­le­re­de den­gang op­le­ve­de over­na­tur­li­ge fæ­no­me­ner i de­res hjem.

Ka­tie hu­sker ikke læn­ge­re, præ­cis hvad der gik for sig i barn­doms­hjem­met. Men må­ske kan sva­ret fin­des i skyg­ger­ne på fa­mi­li­ens gam­le hjem­me­vi­deo op­ta­gel­ser.

Filmen er instrueret af Henry Joost og Ariel Schulman.

BT’s anmelder Henning Høeg gav filmen 5 stjerner og skrev: “…den hidtil mest effektive i gyserserien.”

Pa­ra­nor­mal Acti­vi­ty 3 kom på Netflix den 28. september 2016.

Se traileren til Pa­ra­nor­mal Acti­vi­ty 3

Kategorier
BREAKING FILM

Disney’s: Into the Woods på Netflix

Der er dømt musical for alle pengene i Disneys ¨stjernespækkede eventyrfilm fra 2014, Into the Woods, der nu kan ses på Netflix.

Klassiske karakterer som Askepot (Anna Kendrick), Rødhætte (Lilla Crawford) og Rapunzel (MacKenzie Mauzy), får sine skæbner skrevet om, da en fattig bager (James Corden) og hans kone (Emily Blunt) begiver sig ud i skoven for at bryde heksens forbandelse.

De ønsker sig brændende et barn, men heksen (Meryl Streep) har lagt en gammel forbandelse over parret. Den er hun parrat til at ophæve hvis de går ud i skoven og kommer tilbage med en ko så hvid som sne, en kappe så rød som blod, et hår så gyldent som korn og en en sko af guld.

Filmen er baseret på Stephen Sondheims populære musical og instrueret af Rob Marshall.

Politiken gav filmen 3 stjerner og skrev: “Man skal nok være lidt til gammeldaws musical for at lade sig fortrylle, men når Meryl Streep er heksen, er det ikke særlig svært!”

Into the Woods kom på Netflix en 24. september 2016. Desværre kun med danske undertekster og ikke dansk tale.

Se traileren til Into the Woods

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Scorpion på Netflix

Den amerikanske actionserie, Scorpion, der er løst baseret på virkelige hændelser, kan nu endelig ses på Netflix Danmark.

Serien handler om Walter O’Brien (Elyes Gabel), der er udstyret med en af verdens højeste IQ på hele 197. Som 13-årig kom han for alvor i myndighedernes søgelys, da han hacker NASA. Mange år efter grundlægger han computerfirmaet Scorpion, hvor han samler en broget skare af genier: En psykiater med et spilleproblem, et mekanisk vidunderbarn med temperamentsproblemer og en “menneskelig regnemaskine” med social angst. Du møder også sikkerhedsagenten Cabe Gallo (Robert Patrick) og Paige (Katharine McPhee), en tidligere servitrice, der oversætter den “normale” verden for genierne.

En dag får han får en opgave af Homeland Security, som han bestemt ikke kan sige nej til og og nu må genierne for alvor på arbejde.

Selvom meget af serien er det rene fiktion, så er Walter O’Brien en virkelig person, han har en IQ på 197, har har et computerfirma, der hedder Scorpion og ja, som 13-årig hackede NASA.

Scorpion på Netflix

Serien er skabt af Nick Santora, mens Walter O’Brien har været med som medforfatter og producer på serien om ham selv.

Der er indtil videre lavet tre sæsoner af serien og sæson 3 har netop fået premiere på den amerikanske tv-station CBS.

Scorpion sæson 1 kan nu ses på Netflix.

Se trailere til Scorpion sæson 1

https://www.youtube.com/watch?v=Lm0LC40vvqI

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: Easy på Netflix

Hvis du var til Sex and The City så vil du helt sikkert elske den nye stjernespækkede Netflix-komedie: Easy, der nu kan ses på streamingtjenesten.

Her følger vi en gruppe mennesker fra Chicago, som i den grad famler sig igennem en moderne labyrint af kærlighed, sex, teknologi og kultur.

Stjerner som Orlando Bloom, Malin Akerman, Jake Johnson, Marc Maron, Dave Franco, Hannibal Buress, Emily Ratajkowski, Michael Chernus og mange andre er alle at finde på rollelisten.

Det er instruktøren Joe Swanberg, der står bag denne super sjove serie i otte afsnit om kærlighed og sex i 2016. Det er på nuværende tidspunkt uvist om der kommer en sæson 2 af denne serie.

Easy på Netflix

Easy sæson 1 kom på Netflix den 22. september 2016.

Se traileren til Easy

https://www.youtube.com/watch?v=bzRjfA_9Akw

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Selma – begivenhederne der ændrede USA for altid

En af de stærkeste film i 2014, Selma kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i 1965 i USA. Lyndon B. Johnson (Tom Wilkinson) er USA’s præsident og i staten Alabama planlægger en gruppe aktivister med Dr. Martin Luther King Jr. (David Oyelowo) i spidsen, at samle sine tilhængere til en borgerrettighedsmarch fra den lille by Selma til Montgomery i Alabama – en begivenhed, der skulle vise sig at blive en milepæl for borgernes rettigheder.

Demonstranterne mødte massiv modstand fra både den lokale sherif, Jim Clark (Stan Houston), der sætter sine betjente til at opløse demonstrationen om nødvendigt med vold, og fra Alabamas racistiske senator, George Wallace (Tim Roth), der ikke vil beskytte demonstranterne.

Dette er en storslået historie om mod og håb, som kritikere beskrev som ”en af årets stærkeste film.

Selma er instrueret af Ava DuVernay, som også stod bag den Oscar-vindende film 12 Years a Slave. På rollelisten ses også Oprah Winfrey.

Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner og skrev: “Som skildring af begivenhederne i Selma, af et vendepunkt i USA’s historie, af de sortes kamp for ligestilling, anerkendelse og værdighed – den er som bekendt ikke afsluttet endnu – og af Marin Luthers Kings beslutsomhed, anfægtelser og gudstro – er filmen uafbrudt engagerende.”

Selma kom på Netflix den 14. september 2016.

Se traileren til Selma

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Kapringen med Pilou Asbæk på Netflix

Tobias Lindholms almelderroste drama Kapringen fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

MZ Rozen er på vej mod havn, da det pludselig bordes og kapres af pirater i Det Indiske Ocean. Ombord er to danske sømænd, skibskokken Mikkel (Pilou Asbæk) og maskinmesteren Jan (Roland Møller), der begge bliver taget som gidsler i et kynisk spil om liv og død.

For med kravet om løsesum på millioner af dollars udløses et psykologisk drama mellem den danske skibsreder (Søren Malling) og de somaliske pirater. En kamp mod tiden om menneskeliv.

Selv om historien er ren fiktion, er der tråde til virkeligheden. F.eks. er filmen optaget på en virkelig location nær den kenyanske kyst og skibet MZ Rozen har faktisk været kapret af pirater.

Anmeldelser af Kapringen

De fleste danske anmeldere gav filmen 5 stjerner, der i blandt Politiken, som skrev: “… et stykke sober og spændende dramatik, hvor det virkelig er som at være der selv. … Pilou Asbæk gør det fremragende…”

Filmen blev vist på filmfestivalen i Venedig, hvor også de internationale anmeldere bøjede sig i støvet for Tobias Lindholms første film alene som instruktør.

Kapringen på Netflix

Kapringen (A Hijacking) kom på Netflix den 16. september 2016.

Se traileren til Kapringen

 

Kategorier
BREAKING SERIER

Seriepremiere: The Affair på Netflix

Den Golden Globe-vindende dramaserie, The Affair kan nu ses på Netflix Danmark.

Her følger vi Noah Solloway (Dominic West), der er skolelærer, fritidsforfatter, far og lykkelig gift med Helen (Maura Tierny).

I forsøget på at få ny inspiration til sin nye bog, smider han hele familien i bilen og kører til kystbyen Montauk i det fashionable The Hamptons, hvor Helens stenrige forældre bor. Her skal familien tilbringe hele sommeren, mens Noah får styr på sin nye bog.

Mens han er i Montauk møder han servitricen Alison Lockhart (Ruth Wilson), der ligesom ham selv er gift. De to indleder imidlertid et forhold, der for altid vil ændre deres liv.

Serien præsenterer historien fra begge sider, så i starter ser vi historien fra Noah’s side, men halvejs i afsnittet skifter vi side og ser hele historien fra Alisons side. Her finder man hurtigt ud af, at enhver kærlighedsaffære er uhyre kompleks.

The Affair på Netflix

Soundvenue gav serien 5 stjerner og skrev: “Showtimes nye tv-serie er en magtdemonstration udi karaktertegning og skuespil udfoldet med beundringsværdig omhyggelighed. Erfarne tv-skuespillere spiller, så ens hjerte skiftevist galoperer og truer med at gå i stå.”

Det er den amerikanske tv-station Showtime, der har produceret serien. Sæson 2 kan netop nu (september 2016) ses på TV2Play, mens The Affair sæson 3 sendes på amerikansk tv fra november 2016.

The Affair sæson 1 kom på Netflix den 15. september 2016.

Se traileren til The Affair