Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Selma – begivenhederne der ændrede USA for altid

En af de stærkeste film i 2014, Selma kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i 1965 i USA. Lyndon B. Johnson (Tom Wilkinson) er USA’s præsident og i staten Alabama planlægger en gruppe aktivister med Dr. Martin Luther King Jr. (David Oyelowo) i spidsen, at samle sine tilhængere til en borgerrettighedsmarch fra den lille by Selma til Montgomery i Alabama – en begivenhed, der skulle vise sig at blive en milepæl for borgernes rettigheder.

Demonstranterne mødte massiv modstand fra både den lokale sherif, Jim Clark (Stan Houston), der sætter sine betjente til at opløse demonstrationen om nødvendigt med vold, og fra Alabamas racistiske senator, George Wallace (Tim Roth), der ikke vil beskytte demonstranterne.

Dette er en storslået historie om mod og håb, som kritikere beskrev som ”en af årets stærkeste film.

Selma er instrueret af Ava DuVernay, som også stod bag den Oscar-vindende film 12 Years a Slave. På rollelisten ses også Oprah Winfrey.

Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner og skrev: “Som skildring af begivenhederne i Selma, af et vendepunkt i USA’s historie, af de sortes kamp for ligestilling, anerkendelse og værdighed – den er som bekendt ikke afsluttet endnu – og af Marin Luthers Kings beslutsomhed, anfægtelser og gudstro – er filmen uafbrudt engagerende.”

Selma kom på Netflix den 14. september 2016.

Se traileren til Selma

Af Brian Ebbesen

Da indholdet på Netflix hele tiden udvikler sig, kan vi ikke garantere, at de film og serier vi skriver om, fortsat er på streamingtjenesten. Netflix foretager løbende en justering af deres indhold og desværre bliver vi ikke orienteret om, hvilke film og serier de fjerner.