Flukt (Escape)

Flukt (Escape)

Den norske action- og eventyrfilm fra 2012, Flukt (Escape) kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i midten af 1300-tallets Norge. Der er ti år siden den Sorte Død ramte Europa og på kun tre år spredte sig til hele kontinentet. På de norske sletter er der langt mellem husene og lovløsheden hærger.

En fattig familie på jagt efter et bedre sted at bo bliver overfaldet af en gruppe voldelige banditter, anført af den nødesløse Dagmar (Ingrid Bolsø Berdal). Familiens ældste datter, den 19-årige Signe (Isabel Christine Andreasen) overlever som den eneste overfaldet. Hun bliver taget til fange og taget med tilbage til gruppens lejr, hvor der venter hende en grum, grum skæbne.

Heldigvis lykkes det Signe, med hjælp fra Frigg (Milla Olin) som Dagmar anser som sin datter, at stikke af fra lejren. De to piger må nu kæmpe sig igennem det iskolde, klippeklædte land, med de blodtørste banditter i hælene.

Filmen er instrueret af den norske instruktør, Roar Uthaug, der også er kendt for slasher-filmen Fritt vilt.

Filmen kom ikke op i de danske biografer, men i hjemlandet Norge gav NRK filmen 4 stjerner og skrev: “Flukt har det vi kan kalde ‘High production value’ og Roar Uthaug fortæller en spændende historie med de bedste elementer fra den flotte norske natur”

Flukt (Escape) kom på Netflix den 28. september 2016.

Se traileren til Flukt (Escape)