Disneys familiefilm Cloud 9 fra 2014 kan nu ses på Netflix.
Historien følger Kayla (Dove Cameron), en fremragende snowboarder, der uden videre blev sat af sit hold og tvunget til at træne med Will (Luke Benward), en tidligere snowboardmester, der endnu ikke er kommet sig efter et fald, der blev enden på hans karriere. Et kamera fangede episoden og udstillede ham som “håbløs snowboarder” på internettet.
Nu hvor Kayla træner med Will for at genvinde sin status, har Will sammensat et træningsprogram, der skal vise, om hun virkelig har det, der skal til for at blive professionel snowboarder. Samtidig må Kayla forsøge at inspirere Will, så han kan overvinde sin største forhindring – tvivlen på sig selv.
Cloud 9 blev indspillet i Utah i de iskolde sneklædte bjerge. Det var faktisk så koldt under indspilningerne, at skuespillerne måtte iføres opvarmede snowboardstøvler. Kilde: Disney.dk. Det er den perfekte snowbord-film for hele familien og kan naturligvis ses med dansk tale på Netflix.
Et rigtigt eventyr slutter med ordene ”… og de levede lykkeligt til deres dages ende.” Men hvad nu hvis historien fortsætter, efter at bogen er lukket i?
I miniserien Ever After High tager de fat på ideen om, at alle de kendte eventyrfigurers børn nu er blevet teenagere og derfor er startet på High School, hvor de skal lære at følge i deres forældres fortryllede fodspor. I hvert fald indtil den dag pigen Raven, der er datter af den onde dronning fra Snehvide, sætter spørgsmålstegn ved og gør oprør imod sin egen forudbestemte skæbne.
Det er et oprør, der hurtigt spreder sig til hele skolen, og deler eleverne op i Ever After Royals, der er dem, som ønsker deres givne skæbne og så Ever After Rebels, der foretrækker at skrive deres egen slutning på eventyret.
På Netflix ligger der nu fire sæsoner af den populære serie: Velkommen til Ever After High, Foråret Falmer, På Eventyr i Eventyrland og den nyeste Dragekampene, hvor en elevs usikkerhed for hende til at falde for Den Onde Dronnings trick. Samtidig indføres dragesport som ny sportsgren på Ever After High.
Ever After High kom på Netflix i Danmark i 2014 og seneste opdatering kom på den 27. januar 2016. Serien er med dansk tale.
Mød en ny generation af helte og skurke i Disneys film Descendants fra 2015, der passer perfekt til de større børn. Filmen er nu på Netflix.
I det idylliske kongerige Auradon er teenage kronprinsen Ben, søn af Belle og Udyret fra ”Skønheden og Udyret”, klar til at overtage tronen.
Hans første proklamation bliver at tilbyde en ny start til de støjende teenagere Mal (Dove Cameron), Evie (Sofia Carson), Carlos (Cameron Boyce) og Jay (Booboo Stewart), hvis forældre er de legendariske skurke Malavia, Den onde Droning, Cruella de Vil og Jafar, som alle er blevet landsforvist til De Fortabtes Ø i over 20 år.
For første gang får de skurkagtige teenagere chancen for at bo i Auradon og starte på privatskolen hvor efterkommer til den Gode Fe, Askepot, Tornerose, Mulan og flere studere.
Mødet imellem de onde og de gode efterkommere bliver ikke problemfrit og undervejs testes deres selvtillid, samarbejde, retfærdigheds sans og empati.
Kun fremtiden vil vise om den ondsindede nye generation kommer til at følge i deres onde forældres fodspor.
Descendants på Netflix
Der er masser af sang og musik i Descendants, blandt andet sangen Believe, der fremføres af den unge canadiske sanger, Shawn Mendes.
Disneys animationsfilm Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen fra 2014 kan nu ses på Netflix.
Racerflyveren Dusty Markhopper, der blev verdensberømt under det dramatiske race rundt om Jorden i Flyvemaskiner, finder ud af at hans motor er blevet alvorligt beskadiget, så han ikke længere kan race mere.
Det tvinger Dusty til at skifte karriere, og han får job indenfor det mindst lige så dramatiske rednings- og brandbekæmpelses-område.
I sit nye job får Dusty nye venner, herunder transportflyveren Cabbie, helikopteren Blake Ranger og de ustyrlige køretøjer, Røgdykkerne.
Sammen skal alle vennerne ud på farlige missioner for at slukke skovbrande, og Dusty lærer, at man ikke nødvendigvis skal være hurtig, for at være en sand helt.
Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen på Netflix
Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen er efterfølgeren til Flyvemaskiner og den er desværre ikke helt så god som de andre Pixar-film: Biler og Biler 2, men familiens yngste vil helt sikkert elske den.
Politiken gav den 4 stjerner og skrev: “…et tæt sammenrend af bombastiske bagtanker og højstemt heroisering på spil i filmen, der virker som et resultat af kold kalkulation snarere end af kreativ virkelyst, men det vil filmens kernepublikum heldigvis ikke få øje på.”
Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen kom på Netflix den 6. januar 2016.
Se traileren til Flyvemaskiner 2 – Redningsaktionen
Den halvfede panda Po er tilbage i DreamWorks animationsfilmen Kung Fu Panda 2, der nu kan ses på Netflix.
Pandaen Po er nu dragekriger og lever det fede liv i Fredsdalen, som han og dyrekrigerne De Fantastiske Fem våger over.
En slem skurk har dog tænkt sig at erobre Kina og udradere al kungfu med et hemmeligt våben. For at nedkæmpe denne trussel må Po og vennerne rejse tværs over Kina for at tage kampen op mod sin mest destruktive rival til dato.
Kung Fu Panda 2 er et spændende eventyr fuld af nonstop action, smuk fortællerkunst og fantastisk animering.
Kung Fu Panda 2 på Netflix
De danske anmeldere var meget begejstrede da filmen kom i de danske biografer i 2011 og flere af dem gav filmen 5 stjerner. Det gjorde også Jyllands-Posten, der skrev: “Det er sjældent, at man i komisk animationsregi ser vellykkede følelsesbetonede handlingsstrenge, men her lykkes det mesterligt, og på en måde som mange action-film for voksne ville kunne tage ved lære af.”
Kung Fu Panda 2 kom på Netflix den 6. januar 2016, hvor den naturligvis kan ses med både engelsk og dansk tale. Det er i øvrigt Rune Klan, der lægger stemme til Po.
Det animerede sci-fi eventyr Star Wars – The Clone Wars kan nu ses på Netflix, hvor du eksklusivt kan se sæson 6, som også bliver den sidste sæson.
Klonkrigene raser og jediridderne har nok at se til med at skabe fred mellem galakserne. Anakin Skywalker og hans lærling Ahsoka Tano sendes på en farlig mission, hvor de blandt andet skal krydse klinger med Jabba The Hut og Grev Dooku. Og i frontlinien kæmper Obi-Wan Kenobi og Yoda for at holde fjendens klonhær tilbage.
Executive producer George Lucas og Lucasfilm Animation står bag dette brag af en serie for alle små Star Wars-fans.
Star Wars – The Clone Wars på Netflix
Star Wars – The Clone Wars sæson 6kom på Netflix den 2. januar 2016, hvor også de 5 første sæsoner ligger. Alle i øvrigt med dansk tale, så selv familiens yngste kan få noget ud af serien.
Se traileren til Star Wars – The Clone Wars (engelsk)
De fleste børn vil gerne holde sig vågen helt til midnat nytårsaften, så de kan hoppe ind i det nye år med familien.
Men for mange børn det være svært at holde sig vågen helt til midnat og samtidig viser en ny undersøgelse, som Netflix står bag, at mange forældre foretrækker, at børnene kommer i seng inden kl. 24 nytårsaften.
Som hjælp til både forældre og trætte børn lancerer streamingtjenesten nu “Netflix nytårsnedtælling”. Det betyder, at børn i alle aldre kan hoppe ind i det nye år med deres yndlingskarakterer, præcis når de vil, og at de voksne stadig kan holde deres egen nytårsfest.
Nytår med børnenes favoritter
Oona og Baba fra Puffin Rock, Krammebjørnene, Inspector Gadget, pigerne fra MC2 og alle DreamWorks karaktererne som Kong Julien og Mr. Peabody og Sherman vil tage børnene i hånden, tælle ned og byde det nye år velkomment.
De helt nye nedtællingsfilm til nytår for børn i alle aldre er eksklusivt tilgængelige på nytårsaften Netflix fra 31. december. Søg efter Nedtælling til nytår.
Netflix’s nytårsundersøgelse
Mens 97 % af forældre verden over tilbringer nytårsaften med familien, varierer det fra land til land, hvordan fejringen udspiller sig.
Forældre i USA, Storbritannien, Canada og Australien er enige om, at klokken 21 er det nye midnat. Næsten halvdelen af forældrene i disse lande siger, at de tæller de famøse ti sekunder til nytår allerede klokken 21 (49 %)
Forældre Down Under kan ikke vente til sengetid. En tredjedel af australske forældre (34 %) indrømmer, at de selv falder i søvn, når de har kysset børnene godnat – længe inden midnat
Italienske og franske forældre hygger sig med deres bedre halvdel, når lyset er slukket. Forældre i begge lande ser mest frem til at tilbringe tid med hinanden, når børnene er lagt i seng (hhv. 51 % og 43 %)
I Spanien og Mexico elsker forældrene en ordentlig fest. 50 % af forældrene i begge lande glæder sig til at starte voksenfesten, efter børnene er puttet
Amerikanske forældre er ikke blege for bruge tricks. 41 % af de amerikanske forældre har allerede prøvet eller planlægger at bruge en speciel nytårsnedtælling som middel til at lokke børnene tidligt i seng
Brasilianske forældre mener, at det vigtigste er familietid. Næsten to-tredjedele af de brasilianske forældre er enige om, at den største fordel ved en on-demand nedtælling er, at man kan fejre højtiden som familie (63 %)
Lige meget hvor man er, kan man når som helst starte festen ved at søge efter Nedtælling til nytår på Netflix. Og husk ikke at fortælle, at det ikke er midnat endnu …
DC Comics fantastiske sci-fi eventyr Justice League: Throne of Atlantis fra 2015 er nu på Netflix Danmark.
Mørke, mystik, legende – disse ord om Atlantis gjalder gennem historien. Et skjult kongerige der for længst er glemt på overfladen, men som står på kanten af krig. Da en militær ubåd angribes, springer Cyborg i dybet for at efterforske vraget. Den trussel han finder er alvorlig nok til at samle det nyligt oprettede Justice League. I mellemtiden, tusinde fod over havbunden, vandrer Arthur Curry hvileløst omkring. Han er en mand med mystiske kræfter og måske den eneste der kan bygge bro mellem vores verden og Atlantis.
Tag med Superman, Batman, Wonder Woman og resten af Justice League i kamp mod Orm, overjordiske våben og dårlige odds. Det er en helt ny historie fra DV universet, i hvilken menneskehedens eneste håb er Aquaman!
Aquaman står over for et svært valg, da krigere fra Atlantis planlægger at erobre overfladeverdenen og vil begynde med byerne Gotham og Metropolis.
Glæd dig til et brag af et action-eventyr, der i Netflix-versionen desværre ikke er med dansk tale, men kun danske undertekster.
Justice League: Throne of Atlantis kom på Netflix den 25. december 2015.
Se traileren til Justice League: Throne of Atlantis
Den søde havskildpadde Sammy, som vi kender fra Sammys Store Eventyr er tilbage i denne helt nye animationsserie Sammy & Co på Netflix.
I en undervandslandsby tæt på en tropeø passer de to unge skildpadder Sammy & Ricky, samt alle deres venner på deres hjem og tager på spændende eventyr i det store, vilde hav.
Det er ikke mange informationer, der er kommet ud om denne fransk producerede serie. Serien lægger sig dog tæt op af filmen og handlingen foregår mens Sammy er en ung havskildpadde. Mens filmen følger Sammy i 50 år – fra nyfødt til voksen – koncentrerer serien sig som Sammy som ung.
Sammy og Co på Netflix
Sammy og Co består af 26 korte afsnit på hver 13 minutter – perfekt som en godnat-serie for familiens yngste.
Første sæson af Sammy og Co kom på Netflix den 25. december 2015.
Det forhistoriske DreamWorks-komedieeventyr Croods – En nu dag gryr kan nu ses på Netflix Danmark.
Verdens første familie er tilbage, og de er sjovere end nogensinde i denne helt nye, originale familie-sitcom.
Eep, Grug, Thunk, Ugga, Sandy og Bedste tager Crood-tiden med storm og tackler vor tids problemer for første gang i historien. Skole, overnatningsfester og valgkampagner er blot nogle af de sjove moderne fænomener, som Crood-familien opdager.
Seriener baseret på filmen The Croods fra 2013 og er den del af den aftale, som Netflic har lavet med DreamWorks Animations om levering af animationsserie, som eksklusivt vises på streamingtjenesten.
Croods – En nu dag gryr på Netflix.
Første sæson af Croods – En nu dag gryr består af 13 afsnit af hver 23 minutters varighed. Alle naturligvis med dansk tale.
Croods – En nu dag gryr sæson 1 kom på Netflix den 24. december 2015.