Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Dirch på Netflix

Det episke og livsbekræftende drama fra 2011 om hele Danmarks Dirch kan nu ses på Netflix.

København i slutningen af 50´erne. Et stort, forventningsfuldt publikum stimler sammen ned ad Frederiksberg Allé. De er alle kommet for især at se Dirch Passer (Nikolaj Lie Kaas).

30 år gammel og allerede en myte.

Med et blik, en enkelt replik, har han publikum i sin hule hånd. Sammen med sin makker og sjæleven, Kjeld Petersen (Lars Ranthe), er han på toppen af verden.

De lægger gader øde med deres symbiotiske og fantastiske timing i revyernes højborg – Stig Lommers (Lars Brygmann) farverige ABC scene.

Alt, hvad Dirch nogensinde har drømt om, er virkelighed.

Han og Kjeld nyder livet som berømtheder til fulde med endeløse byture, letlevende damer, og konstant arbejde. Men i kulisserne lurer dæmonerne. Sceneskræk, druk, jalousi og spirende ambitioner om at spille seriøse roller kaster skygger i de to komikeres venskab, og den konfliktsky, generte Dirch Passer må prøve at tage sit liv i egne skrøbelige hænder.

Filmen spænder over 3 årtier og er en episk og tragisk historie om livet bag scenen, om rodløse bekræftelsessyge mennesker, der forsøger at bekæmpe dæmonerne i kulissen, angsten, alkoholismen og ensomheden. Men frem for alt er Dirch en larmende hyldest til livet, til kærligheden og til kunsten.

Filmen er instrueret af Martin Zandvliet.

Dirch på Netflix

BT gav filmen topkarakter – 6 stjerner – og skrev: “Lars Ranthe og Nikolaj Lie Kaas er totalt overbevisende. De ligner ikke meget, men vi skal ikke mange sekunder ind i filmen, før det er ligegyldigt.”  

Dirch kom på Netflix den 1. november 2016.

Se traileren til Dirch

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Jobs med Ashton Kutcher

Det biografiske drama fra 2013 om Steve Jobs, der har fået titlen Jobs, kan nu ses på Netflix.

Filmen handler de to unge kammerater flipperen Steve Jobs (Ashton Kutcher) og computeringeniøren Steve Wozniak (Josh Gad), der i en helt almindelig garage i Los Altos i midten af 70erne skaber den første personlige computer, kaldet Apple I.

Projektet skal oprindeligt blot imponere de andre i miljøet, men den visionære Jobs ser straks de kommercielle muligheder, og med sit unikke gå-på-mod begynder han at søge investorer.

Det hårde arbejde giver pote, og sammen grundlægger de Apple Computer, der får kæmpemæssig succes med Apple II. Kammeraterne bliver mangemillionærer, men den perfektionistiske Jobs viser sig hurtigt at være en svær mand at gøre tilfreds.

Filmen er instrueret af Joshua Michael Stern.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “Selvom filmen ikke byder på de vilde overraskelser, så fortælles historien stramt og spændende. Og som biografgænger sidder man tilbage med en fornemmelse af at være behandlet med respekt.”

Jobs kom på Netflix den 1. november 2016.

Se traileren til Jobs

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Mission Impossible – Ghost Protocol

Det amerikanske actionbrag fra 2012, Mission Impossible 4 – Ghost Protocol kan nu ses på Netflix.

I denne, den fjerde film i Mission Impossible-serien, kæmper Ethan Hunt (Tom Cruise) og hans nye team mod uret for at opspore den farlige terrorist Hendricks (Michael Nyqvist).

Hendricks har fået adgang til russiske atomvåben og har planer om at lancere et angreb mod USA. Teamets forsøg på at stoppe ham i Kreml ender katastrofalt med en eksplosion, som volder stor skade.

Eftersom IMF er involveret i eksplosionen, tvinges den amerikanske præsident til at afskære alle bånd til organisationen. Ethan og hans team forfølger imidlertid ufortrødent Hendricks til Dubai og derefter Mumbai – men når de at forhindre Hendricks i at fremprovokere tredje verdenskrig?

Filmen er instrueret af Brad Bird.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “I hæsblæsende filmeventyr som MI skal der ikke ret meget til for at vælte læsset og gøre det hele lidt ufrivilligt Austin Powers-agtigt. Men Brad Bird og co. holder balancen. Og resultatet er intet mindre end fremragende.”

Mission: Impossible 4 – Ghost Protocol kom på Netflix den 1. november 2016.

Se traileren til Mission Impossible 4 – Ghost Protocol

https://www.youtube.com/watch?v=V0LQnQSrC-g

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Avengers: Age of Ultron med Robert Downey Jr.

Marvel superheltefilmen Avengers: Age of Ultron fra 2015 kan nu ses på Netflix.

Geniet Tony Stark alias Iron Man(Robert Downey Jr.) sætter gang i et ufærdigt fredsprogram, men noget går helt galt, og den ondskabsfulde Ultron (James Spader) dukker op med en plan, der truer hele verden.

Samtidig viser et par mægtige og mystiske supervæsner sig, søskendeparret Quicksilver (Aaron Taylor-Johnson) og Scarlet Witch (Elizabeth Olsen), med ukendte motiver. Nu må The Avengers igen samles, og det er op til Iron Man, Captain America (Chris Evans), Thor (Chris Hemsworth), Hulk (Mark Ruffalo), Black Widow (Scarlett Johansson) og Hawkeye (Jeremy Renner) at stoppe Ultron og redde verden.

Filmen er instrueret af Joss Whedon.

Avengers: Age of Ultron på Netflix

Marvel udsender gerne en film eller to om året, men ingen af disse er så store og ambitiøse som Avengers-filmene. Det skyldes, at de mest populære helte slår sig sammen for at udkæmpe endnu stærkere fjender med endnu mere vanvittige planer.

Den første Avengers-film fra 2012 blev således den 3. bedst indtjenende film nogensinde, så det er ikke underligt, at instruktøren Joss Whedon denne gang iscenesætter en endnu større produktion.

Filmmagasinet Ekko gav filmen 4 stjerner og skrev: “Vildere, større, højere, hurtigere. Der er dårligt tid til historien, endsige at trække vejret, men suset i maven er forrygende!”

Avengers: Age of Ultron kom på Netflix den 21. oktober 2016.

Se traileren til Avengers: Age of Ultron

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

The Trust med Nicolas Cage og Elijah Wood

Den amerikanske thriller og kupfilm fra 2016, The Trust med Nicolas Cage og Elijah Wood kan nu ses på Netflix.

Jim Stone (Nicolas Cage) og David Waters (Elijah Wood) er to politibetjente med kedelige administrative jobs i spillebyen Las Vegas.

Da Stone hører om en heroinhandler, der mistænkeligt hurtigt betaler sin ekstremt høje kaution på $200.000, beslutter de at finde kilden til den store mængder penge.

Gennem omhyggeligt politiarbejde, finder de en specialbygget bankboks bagerst i fryserummet i en dagligvare butik, og de to betjente beslutter sig for at tømme den. Da de opdager hvad boksen i virkeligheden indeholder er det for sent at vende om.

Filmen er instrueret af Ben og Alex Brewer, der eller mest er kendt for at instruere musikvideoer. De to brødre vandt en MTV-awards for videoen til Justin Biebers hit “Where are U now” og dette er deres debut som filminstruktører.

The Trust kom desværre ikke op i de danske biografer, men det er bestemt ikke nogen grund til at vælge filmen fra. Den britiske avis The Guardian gav filmen 4 (ud af 5) stjerner og skrev: “Ocean’s Eleven on a lower budget”

The Trust kom på Netflix den 6. oktober 2016.

Se traileren til The Trust 

 

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Twilight sagaen kan nu ses på Netflix

Alle fem film i den populære Twilight saga kan nu ses på Netflix Danmark.

Twilight fra 2008

Bella Swan (Kristen Stewart) har altid været en lille smule anderledes. Da hendes mor giftede sig igen, vælger Bella at bo hos sin far i den regnfulde lille by Forks, Washington. Hun havde ikke forventet noget ville ændre sig, men tingene ændrer sig drastisk, da hun møder den mystiske og blændende smukke Edward Cullen (Robert Pattinson).

Filmen vandt hele fem priser ved årets MTV Movie Awards. Den kostede knap 38 millioner dollars at producere, men indtjente mere end 10 gange så mange penge.

The Twilight Saga: New Moon fra 2009

Forholdet med Bella og vampyren Edward bliver ved med at blomstre, men Edward forlader Bella efter et angreb, der næsten tog hendes liv..

Berlingske gav filmen 4 stjerner og skrev: “De computerskabte billeder, især med hensyn til varulvene, kunne have været bedre, men »New Moon« leverer på sin egen vare som et storladent kærlighedsdrama.”

The Twilight Saga: Eclipse fra 2010

Bella finder sig selv omgivet af fare i Seattle som er hærget af en række mystiske drab og en ondskabsfuld vampyr der fortsætter sin søgen efter hævn. Midt i det hele, er hun tvunget til at vælge mellem sin kærlighed til Edward og sit venskab med Jacob (Taylor Lautner) – vel vidende, at hendes beslutning har potentiale til at starte kamp mellem vampyr og varulv.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…en lækkerbidsken for »Twilight « -fans og fin filmunderholdning for os andre.”

The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 1 fra 2011

Bella og Edward er ved at gifte sig. Da brylluppet er overstået, tilbringer Bella og Edward deres bryllupsrejse på Edwards idylliske, private ø. Men til deres forfærdelse opdager de, at Bella er gravid. Vil Bella fortsætte sin graviditet, uanset hvad det kommer til at koste?

Jyllands-Posten gav filmen 4 stjerner og skrev: “… allermest for fans, der bare vil have glødende og intenst romantisk drama.”

The Twilight Saga: Breaking Dawn – Part 2 fra 2012

Den sidste Twilight Saga-film begynder med Bella nu er en vampyr, og er i gang at lære at bruge sine evner. Og glad for at se sin datter Renesmee (Mackenzie Christine Foy) blomstre. Dog skal barnet beskyttes mod en falsk påstand.

BT gav filmen 4 stjerner og skrev: “den er billedmæssigt den flotteste film i rækken, og især Kristen Stewart, der spiller Bella, er vokset som skuespiller. […] Måske funkler sidste kapitel ikke helt så meget som de bedste af sine forgængere, men ’Twilight’ er stadig langt mere saft- og kraftfuld underholdning, end det blodfattige Hannah Montana-hø, der ellers sprøjtes ud til teenagepiger.” 

Twilight sagaen kom på Netflix den 1. oktober 2016.

Se traileren til den første Twilight film:

 

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Selma – begivenhederne der ændrede USA for altid

En af de stærkeste film i 2014, Selma kan nu ses på Netflix Danmark.

Vi er tilbage i 1965 i USA. Lyndon B. Johnson (Tom Wilkinson) er USA’s præsident og i staten Alabama planlægger en gruppe aktivister med Dr. Martin Luther King Jr. (David Oyelowo) i spidsen, at samle sine tilhængere til en borgerrettighedsmarch fra den lille by Selma til Montgomery i Alabama – en begivenhed, der skulle vise sig at blive en milepæl for borgernes rettigheder.

Demonstranterne mødte massiv modstand fra både den lokale sherif, Jim Clark (Stan Houston), der sætter sine betjente til at opløse demonstrationen om nødvendigt med vold, og fra Alabamas racistiske senator, George Wallace (Tim Roth), der ikke vil beskytte demonstranterne.

Dette er en storslået historie om mod og håb, som kritikere beskrev som ”en af årets stærkeste film.

Selma er instrueret af Ava DuVernay, som også stod bag den Oscar-vindende film 12 Years a Slave. På rollelisten ses også Oprah Winfrey.

Jyllands-Posten gav filmen 5 stjerner og skrev: “Som skildring af begivenhederne i Selma, af et vendepunkt i USA’s historie, af de sortes kamp for ligestilling, anerkendelse og værdighed – den er som bekendt ikke afsluttet endnu – og af Marin Luthers Kings beslutsomhed, anfægtelser og gudstro – er filmen uafbrudt engagerende.”

Selma kom på Netflix den 14. september 2016.

Se traileren til Selma

Kategorier
FILM FLIXNYT ANBEFALER

Kapringen med Pilou Asbæk på Netflix

Tobias Lindholms almelderroste drama Kapringen fra 2012 kan nu ses på Netflix Danmark.

MZ Rozen er på vej mod havn, da det pludselig bordes og kapres af pirater i Det Indiske Ocean. Ombord er to danske sømænd, skibskokken Mikkel (Pilou Asbæk) og maskinmesteren Jan (Roland Møller), der begge bliver taget som gidsler i et kynisk spil om liv og død.

For med kravet om løsesum på millioner af dollars udløses et psykologisk drama mellem den danske skibsreder (Søren Malling) og de somaliske pirater. En kamp mod tiden om menneskeliv.

Selv om historien er ren fiktion, er der tråde til virkeligheden. F.eks. er filmen optaget på en virkelig location nær den kenyanske kyst og skibet MZ Rozen har faktisk været kapret af pirater.

Anmeldelser af Kapringen

De fleste danske anmeldere gav filmen 5 stjerner, der i blandt Politiken, som skrev: “… et stykke sober og spændende dramatik, hvor det virkelig er som at være der selv. … Pilou Asbæk gør det fremragende…”

Filmen blev vist på filmfestivalen i Venedig, hvor også de internationale anmeldere bøjede sig i støvet for Tobias Lindholms første film alene som instruktør.

Kapringen på Netflix

Kapringen (A Hijacking) kom på Netflix den 16. september 2016.

Se traileren til Kapringen

 

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Den Skaldede Frisør på Netflix

Susanne Biers prisvindende romantiske komedie, Den Skaldede Frisør fra 2012 kan nu ses på Netflix.

Frisøren Ida (Trine Dyrholm) er ved at komme ovenpå igen efter at have været igennem et længere, men succesfuldt forløb med kemoterapi.

Hendes tilværelse vendes dog på hovedet igen, da hun en dag finder sin mand gennem 25 år, den brovtende Leif (Kim Bodnia), sammen med den unge og knap så kvikke Thilde (Christiane Schaumburg-Müller). Og så lige op til deres datters bryllup, der skal afholdes i sydlandske omgivelser i Italien.

I mellemtiden møder Ida uforsætligt gommens far, Philip (Pierce Brosnan), en fortravlet og lidt følelseskold forretningsmand, som alligevel begynder at se noget i den forvirrede Ida.

Det hele kulminerer da de to meget forskellige familier mødes i en skøn gammel villa i Italien, midt i en idyllisk citronlund. De har alle en forventning om, at skulle deltage i et romantisk bryllup, hvor alt er planlagt til mindste detalje. Absolut intet går efter planen og alligevel lykkes alting til sidst.

Den Skaldede Frisør blev kåret til Årets Bedste Komedie ved European Film Awards i Berlin, der også kaldes den europæiske Oscar uddeling. Filmen er instrueret af Susanne Bier, der har skrevet historien sammen med Anders Thomas Jensen.

BT gav filmen 5 stjerner og skrev: “…er en drivende romantisk komedie, garneret med skarp humor og tilsat et stænk bitter lemon for balancens skyld. Den er let i hjertet og let at gå til, men det betyder ikke, at den har mindre filmisk tyngde end instruktørens Oscarvinder ‘ Hævnen’.”

Den Skaldede Frisør kom på Netflix den 7. september 2016.

Se traileren til Den Skaldede Frisør

 

Kategorier
BREAKING FILM FLIXNYT ANBEFALER

Black Mass med Johnny Depp

Den anmelderroste amerikanske thriller fra 2015, Black Mass kan nu ses på Netflix.

Filmen foregår i Boston tilbage i 1975.

Her bliver lederen af den irske Winter Hill-bande, gangsteren James “Whitey” Bulger (Johnny Depp) overtalt af sin barndomsven og nu FBI-agent, John Connolly (Joel Edgerton) til at indgå i et samarbejde, for at uskadeliggøre deres fælles fjende: den italienske mafia. Som modydelse lovede Whitey, at Bulger og hans bande ikke vil kunne røres af loven.

Black Mass fortæller historien om denne mildest talt uheldige alliance, der kom fuldstændig ud af kontrol. En alliance der gav ham så meget magt, at han blev en af de mest berygtede gangstere i USA’s historie.

Filmen er baseret på autentiske begivenheder og er instrueret af Scott Cooper. På rollelisten finder vi også Benedict Cumberbatch og Kevin Bacon.

Begejstrede anmeldere

Ekstra Bladet gav filmen 5 stjerner og skrev: “Det er en oplevelse i sig selv at se Johnny Depp, nærmest sminket til uigenkendelighed, som mørkets fyrste – og i sin bedste rolle i årevis.”. Berlingske var helt enig i de 5 stjerner og skrev: “Grundridset i historien er simpelthen interessant, og historien fortælles i et roligt tempo med god tid til person­karakteristikken.”

Black Mass som på Netflix den 15. august 2016.

Se traileren til Black Mass